591170171

39

ikke længere den kunstelskende Frederik den Femte, der skulde give ham Bevillinger og Hjælp. Christian den Syvende brød sig ikke om Porcellæn; han vilde ikke hjælpe Muller til at anlægge en Fabrik. Denne opgav dog ikke Modet, men udstedte en Opfordring til at danne et Aktieselskab; men det gik ikke saa glat som i vore Dage, og der tegnedes — ak! — kun een Aktie. Men denne ene var imid­ lertid god for mange; det var den tidligere Læge, Konferensraad Holm, da Generaldirektør for Post­ væsenet og Kabinetssekretær hos Enkedronning Juliane Marie. Holm gik til Hendes Majestæt og talte Fabrik­ kens Sag, og i hende fik den lige til hendes Død i 1796 en naadig Beskytter; d. 13. Marts 1775 fik Muller Privilegium til at lave Porcellæn i alle Kon­ gens Riger og Lande; og, hvad nødvendigere var, Dronningen skaffede ham 19,000 Rdl., og der blev dannet en Direktion, hvori saa fine Folk som Kon­ ferensraad Holm, Kammerherre Suhm, General Eickstedt og Etatsraad Ove IIøegh-Guldberg havde Sæde. Muller var derimod ikke selv fin nok til at kom­ me i Direktionen, han blev »Fabrikmester« og maatte som de andre Funktionærer underskrive en edelig Forsikring om, at han vilde forblive paa Fabrikken, saa længe Gud undte ham Helsen og Kræfter, ligesom han paa den kraftigste Maade forbandt sig til aldrig til noget Menneske i nogen Hensigt at aabenbare det allermindste af, hvad han vidste om Behandlingen af Porcellænet. Muller sled nu i det fra Klokken fem om Mor­ genen til syv om Aftenen og ledede desuden hyppig Brændingen om Natten. Og af sin ringe Gage ud­ redede han desuden Udgifterne til at skaffe A. C. Luplau fra Porcellænsfabrikken i Fiirstenberg her­