591170171

27 Men alle disse Herligheder minder og fortæller om, at Ladegaarden i en Tid maa have kendt større og 'bedre Dage, end da den var Københavns Tvangsarbejdsanstalt. Men da vi nu er begyndt at gaa baglængs i Tiden, kan vi lige saa gerne blive ved og dvæle først ved hine svundne Dage, de fleste af os endnu mindes fra vor Barndom. Vi ser for os det Regiment af Lemmer, der hver Dag under en Opsynsmands Ledsagelse rykkede ud for at holde vore Torve rene, og vi husker, hvorledes disse blaaklædte Gentlemen anvendtes som Skrænimebilled for alle dovne Drenge. Ja, der var endda en enkelt, meget kendt Lærer her i København, som til Yndlingsfrase overfor Syndere, der ikke kunde deres Geografi til hans Tilfredshed, havde følgende Fremtidsperspektiv: »Rent fordær­ vet Person! Læser Smaablade og ryger Cigaretter; driver paa Sofaen, spytter i Loftet. Siger sgu til sin Fader og F. g. m. til sin Moder. Ender paa Ladegaarden: blaa Bukser, Kost og Vandkande, skal pille Græs paa Frue Plads og leve af 5 Øre til Skraa om Ugen,« Vi har her hele Billedet af Optoget og dets Be­ skæftigelse med at feje og gøre rent paa Køben­ havns Gader. Men det var nu for Resten ingen rigtig Femøre, d’Hrr. Lemmer fik udleveret ved deres ugentlige Torsdagsfritur i Byen. Belært af bitre Erfaringer om, at der ikke skulde mange Femører til, for at deres Ejermænd, der jo til dag­ lig holdtes paa Smalkost i Retning af vaade Varer, skulde kunne faa dem omsat i en mægtig Rus, der virkede forstyrrende Saavel paa Disciplinen som paa Indehaverens Arbejdsevne, havde Inspektionen arrangeret det saa viseligt, at Lemmerne i Stedet for gangbar Mønt fik udleveret et Mærke, en af de saakaldte »Ladegaards-Specier«, som af de Handlende kunde veksles paa Ladegaarden, men