591170171

13 foran de øvrige Voldkvarlerer, fik Vesterbro Lov til at trænge sig lige ind paa Livet af Byen. Boule­ varderne er jo nu ganske vist snart en saga blott, og det lidet, der bliver tilbage af Østre Anlæg, kun et bittert Minde om det, der svandt; dette Barbari er dog først vor Tids. Naar vi i det følgende skal vandre vore Ture over Vesterbro og Frederiksberg og mindes de gode, gamle Dage, bliver der ikke Plads til mange Lovord over det Aarhundredes Mænd, der skabte det nye; men Dommen over dem kan ikke afsiges endnu, saa vist som vi selv .i de sidste Aartier har gjort os grundig til Parter i Sagen — blot med den Forskel, at man i 70’erne trillede Minderne væk paa Skubkarrer, — morsomme er i saa Hen­ seende Billeder i »Illustreret Tidende«, der viser, hvorledes man da arbejdede, — nu gaar vi mere summarisk til Værks og lader Gravemaskinen sluge det hele i en Ruf. I Stedet for Vesterport fik vi »Vestergab«; Nav­ net er betegnende for, hvorledes Poesien svandt for det praktiske Hensyns Prosa! Men hvem hu­ sker f. Eks. ikke endnu, hvor kønt der var om­ kring vort »Nye Raadhus«’ Plads, inden de snor­ lige Gader rejstes der, og hvilke Minder knytter der sig ikke til Filosofgangén og Kirsebærgangen? Filosofgangen var Københavnernes yndede Spad­ seregang. Det er ikke for intet, at to af vore For­ fattere har henlagt Scenen for Begyndelsen af de­ res romantiske Noveller til disse Steder. Carl Bernhard lod jo netop »Lykkens Yndling« møde sin Skæbne her, da han blev paakørt af den fremmede Diplomats Vogn, og Goldsclunidt lader i »For otte Skilling Hvedebrød« sin Helt finde Lyk­ ken paa en Morgentur i Kirsebærgangen, der skær­ medes af den grønklædte Vold og det stille Stads-