591170171

126 Vi kan ikke følge de Omskiftelser, hvorunder »den gamle Ladegaard«s vidtstrakte Grunde bebyg­ gedes; vi kan kun glæde os over, at Hovedopgaven løstes af Fr. Chr. Biilow, oprindelig Skriver ved Frelserens Arbejdshus, senere ved Ladegaarden, In­ spektør der og til sidst i 1870 Raadmand, som ledede Udstykningen. Han købte først »Mosedal«, der laa ved Vodrofvej, og siden rejstes det store Biilow-Kvarter sig. Hans Fortjeneste er, at han gjorde dette til et Villakvarter, og han var en Ryd­ ningsmand, hvis Navn bør holdes i Ære. Mange og nyttige Institutioner har rejst sig paa Frederiksbergs Grund, vi skal til Eksempel huske Landbohøjskolen, Sygehjemmet, Diakonissestiftel­ sen o. fl. Trofaste Haandværksfolk har rejst store Bedrifter herude, der er gaaet i Arv i et Aarhun­ drede fra Fader til Søn; da vi har nævnt anden Kunstindustri, vilde det være uretfærdigt ikke her ogsaa at nævne det Schåbelskc Kunstsmedeværk­ sted paa Gammel Kongevej. Navnet Schåbel har været knyttét til Frederiksbergs Historie, saa langt vi kan se tilbage; gode Borgere, der sad i Byens Raad, har de altid været, driftige Foregangsmænd i deres Fag lige fra den ældste til den nuværende fortræffelige Kunstsmedemester Oluf Schåbel, der baade ved sin Dygtighed i sit Haandværk og ved sit Arbejde for sin .Stands Tarv har gjort sit Land og sin By den største Ære. »Vejen gaar min Tro over Vesterbro«, det er Mindernes lysende Vej, det er Fremtidens lovende Vej, saa vist som der lever og aander et rastløst Liv der ude, der aldrig har Ro og gør Vesterbro og Frederiksberg til værdige Forstæder til den Stor­ stad, København nu er blevet.

Made with FlippingBook - Online catalogs