591169602

Forstandere, der efter Udvalgets Anskuelse ikke behøver at overstige iO å 12. Det behover næppe at siges — thi Erfaringen har noksom bekræftet det —, at det Ansvar, der cr 'forbundet med den tvungne Overtagelse af et ulønnet Ombud med en saa besværlig og, naar det ikke overtages frivilligt, saa lidet tiltalende Virksomhed, har en langt ringere Indflydelse paa Virksomheden end det, hvis Vægt forøges ved den Omstændighed, at Vedkommende oppebærer I.øn for sit Arbeide. Ved Fastsættelsen af Kredsenes Størrelse bor der ikke tages udelukkende Hensyn til Arealets Udstrækning og Indbyggerantallet, men ogsaa til de Fattiges Mængde, der som bekjendt er bilist forskjellig i de forskjellige Distrikter. Lbnnen til hver Forstander maa formeentligt være 1000 å 1200 Rd. om Aaret, og Vedkommende bor antages med cn Maaneds Opsigelse. Det maa være den lønnede Forstanders Fligt at anstille en omhyggelig Undersøgelse, hvergang et Individ begjærer Fattighjælp, og navnlig forvisse sig om, at de afgivne Forklaringer, som for Tiden langtfra ere tilfreds­ stillende, stemme med Virkeligheden, ligesom den nævnte Functionair bor lade sig det være magtpanliggende at er­ hverve behørige Oplysninger om de forhanndenværende Ar- beidsvilkaar og andre Forhold, der vedrøre den trængende Klasse. Forstanderen bør tillige nøie erkyndige sig om alle de Individer, der gjennem ham henvende sig til Fattigvæse­ net for at opnaa gratis Behandling af Distriktslægen, føre nøiagtige Bøger over de Fattiges Antal, deres Forhold, Un­ derstøttelsernes Størrelse osv. i sit Distrikt og holde vaagent Oie med de Fattige, ikke blot i det Oieblik, de melde sig til Understøttelse men ogsaa hvad deres senere økonomiske og sædelige Forhold angaaer. Særligt, troer Udvalget at burde fremhæve Nødvendigheden af en bedre Kontrol med de Forsoner, der ikke ere forsørgelsesbercttigede i Kjøben- havn. Naar en saadan Ferson anmoder Fattigvæsenet om Distriktslægehjælp, bliver denne ham ydet, uden at der, efter hvad der er meddeelt Udvalget, i Regelen bliver Tale om at