591169572

striktslæger oppebære de en maancdlig Gage af 25 Rd. Do ansættes paa 6 Aar ad Gangen med 3 Maaneders Opsigelse og have ingen Ret til Pension. Deres Forretninger ere ffil- gende: de skulle hver Dag til en bestemt Tid give Mode i en dertil indrettet Stue i Distriktet , hvor de give Raad til do Fattige i vedkommende Distrikt, som melde sig her med Sygeseddel fra Forstanderne, og hvor de modtage Anmel­ delser om de i Hjemmet henliggende Syge. De skulle der­ næst. tilsee de Syge i Hjemmet og enten behandle dem her eller efter de lokale Forhold og Sygdommens Natur raade dem til Indlæggelse paa Hospitalerne. De kunne opsuges i deres Hjem af de Syge og ere pligtige til enhver Tid at tilsee disse, nnar de have deres Sygeseddel i Orden De maa afgive Erklæringer om Personer fra Distriktet, naar disse onsko at ansfige om at blive Lemmer i en af Fattigvæsenets Stif­ telser. De skulle føre Protokol over de Syge og indgive Maaneds- og Aarslister til Magistraten. Kun n o g le Distrikts- langer bo i deres Distrikt, endeel boer endog langt borte fra dette, hvilket kan medføre den Lettelse for Lægen, at Patienterne have sførre Vanskelighed ved at opsuge ham i hans Hjem og derfor sjeldnere gjOre ham Uleilighed her. De Fordringer, der fra det Offentliges Side kunne stilles til Distriktslægen, maa selvfølgeligt staa i et vist Forhold til den Godtgjbrelse, han erholder som saadan, og Distrikts­ lægernes Hverv bliver derfor i Regelen ikke fyldestgjort saa godt, som det var finskeligt. Dette ligger sikkert ikke i Mangel paa Pligtfølelse hos vedkommende Embedsmænd, men fremgaaer med Nfidvendighed af de Eetingelser, hvor­ under de ere stillede, Naar Lægen kun erholder en Lun af 300 Rd. aarligt fra det Offentlige, maa han ganske na­ turligt, hvor lidet han end finsker det, betragte den V irk ­ somhed, der knytter sig til den ovennævnte Lfinning, som en Bisag og nfides til fortrinsviis at anvende sine Kræfter paa den private Praxis, af hvilken hans Existents næsten udelukkende er afhængig. Naar nu hertil kommer, at An