591169521

I. D istrik tsforstanderens Opgave sam t p e r ­ sonlige Forhold og Optræden i Embedssager. A. Forholdet til de Trængende. Det, som den Trængende har Krav paa, er ifølge Fattig- lovens § 1 »det Nødvendige til Livets Ophold eller til Kur og Pleie i Sygdomstilfælde«. Dog tilkommer saadan Hjælp ham kun, »forsaavidt og saalænge han i kke er i s t a n d til« selv at forskaffe sig og Sine det Nødvendige. Foreligger det oplyst, at han selv er istand til at forskaffe sig det, saa at Trangen kun skyldes hans egen Mangel paa god Villie, tilkommer der ham altsaa Intet. Men er han ude af Stand til selv at skaffe det Nødvendige, har han paa den anden Side Krav paa Hjælp, om end hans Mangel paa Evne nok saa meget skyldes liam selv. Kun vil den Omstændighed, at Trangen er mere eller mindre selvforskyldt, kunne faa Indflydelse paa den Form, hvorunder Hjælpen ydes ham. At be dømme , om den, de r b e g j æ r e r Hjæl p, v i r k e l i g er t r æn g e n d e , hvo r f r a T r a n g e n s k r i v e r sig, og p aa h v i l k e n Ma a d e den b e d s t kan a f h j æ l ­ pes, er D i s t r i k t s f o r s t a n d e r e n s Hove dopga ve . For at kunne løse denne maa han saa vidt muligt sætte sig ind i de Fattiges Forhold og i Forholdene i sit Distrikt i Almindelighed, saavel med Hensyn til Personer som til Eiendomme, Leieforhold, sanitære Forhold, Arbeidsforhold osv., og navnlig maa han i det enkelte Tilfælde søge at at lære den Trængende og hans Forhold at kjende saa nøie som muligt baade ved at udspørge ham selv og ved at søge Oplysning gjennem Husfæller, Arbeidsgivere og Andre, efter Omstændighederne ogsaa gjennem Skolerne, hvorhos han overfor dem, der nyde vedvarende Hjælp, ved jævnlige Be­ søg i Hjemmet maa føre et omhyggeligt Tilsyn og saavel