591169432

Det lykkedes da ogsaa i Sommeren 1895 at erhverve en saadan Ejendom, Toldbodvejen Nr. 34 og 36, hvis frie og luftige Beliggenhed og hvis store Grundareal gjorde den fortrinlig egnet til Samfundets Brug. Aaret 1895 bragte atter Forandringer i Bestyrelsens Sammensætning, idet Dr. med. Ravn i Forsommeren og Professor, Dr. med. Studsgaard ved Aarets Slutning ud- traadte af denne. Dr. Ravn havde, som foran omtalt, været Medlem af Bestyrelsen fra Samfundets Stiftelse i 1872 og Prof. Studsgaard fra 1884. Samfundet skylder begge disse Herrer megen Tak for den Virksomhed, de have ud­ foldet til dets Fremme. Samme Aar fratraadte Læge Sigfred Levy efter eget Ønske den Stilling, han i 17 Aar med Dygtighed og Nid- kjærhed havde udfyldt som Forstander for Samfundets 1ste Klinikafdeling. Den ledige Plads overtoges af Læge Christen Lange, der ligesom sin Formand tilsagde Sam­ fundet sin Tjeneste uden Vederlag. I Bestyrelsen indtraadte Professor, Dr. med. H. Hirsch- sprung og Overkirurg, Dr. med. O. cBIoch. I Oktober 1896 opnaaede Samfundet at se det saa længe nærede Ønske, at tage sin egen Ejendom i Brug, opfyldt. Forhuset mod Toldbodvejen og Sidehuset vare ombyggede, og paa Ejendommens tidligere ubebyggede Grund var opført et stort, nyt Hus. — Havde vi i 24 Aar under idelig Flytning, under Trykket af Mangel paa Plads, Lys og Luft ført en besværlig Tilværelse, saa naacde vi da nu at flytte ind i store, lyse og luftige Lokaler, hvor det maa haabes, at Samfundet ret vil kunne trives og udfolde sin velsignelses­ rige Virksomhed. Lidet vilde det nytte at give en Beskrivelse i Ord af Samfundets Bygning eller af dets enkelte Lokaler. Vi ledsage disse Linier med nogle faa Billeder, som •ville give et Begreb om, hvorledes Samfundet nu er instal­ leret, og vi bede vore Venner, der saa trofast have med­ virket til, at den hele Sag har kunnet voxe sig stor, at tage vor nye Bygning i Øjesyn og at medbringe deres Venner, — som saa forhaabentlig ogsaa ville blive vore Venner.

Made with FlippingBook flipbook maker