591169432

18.86 omtalte Pastor Knudsen, hvorledes det fra forskellige Sider var udtalt til ham, at Samfundet, da der var Under­ skud i Kassen, burde indskrænke sin Virksomhed for at bringe Harmoni mellem Indtægten og Udgiften. Han om­ talte, hvorledes der saavel ved Undersøgelsen af Trangen og Værdigheden som ved Lægeundersøgelsen anvendtes den størst mulige Omhu, og endte sin Tale saaledes: »Nej, vi blive ved at arbejde som hidtil, vi blive ved at vise vore Medborgere, at vi redeligt og samvittighedsfuldt tage os af Alle, som tyer til os for at faa Hjælp, og som, efter hvad der er anført, egner sig dertil, og saa er det vor faste Fortrøstning, at vi ikke ville komme til at fattes, hvad vi behøve for at kunne hjælpe fremdeles som hidindtil.« Han bragte derefter en varm Tak til alle Samfundets Hjælpere og sluttede med disse Ord: »Guds Velsignelse være over os Alle og over den Gjer- ning, hvori vi have Del, i det nye Aar som i de tidligere!« Dette blev hans Afskedsord saavel til Samfundets Medlemmer som til dets Bestyrelse. Da Aarsberetningen udsendtes, ledsagedes den af Meddelelsen om, at Samfundet havde lidt det smertelige Tab at miste sin dygtige og nid- kjære Formand, Pastor emeritus Hans Knudsen, der afgik ved Døden den 16de Februar 1886 i en Alder af 73 Aar. Han var Skaber af den hele Virksomhed, der i de forløbne 13 Aar var udfoldet af Samfundet, og den Sag, for hvilken dette virkede, viede han indtil den sidste Dag sine bedste Kræfter. Mindet om det af ham i denne Sags Interesse udfoldede nidkjære, menneskekjærlige og opofrende Arbejde vil sent glemmes af de mange hundrede Børn, som Sam­ fundet har hjulpet. For dettes Virksomhed i det hele og særligt for Bestyrelsen efterlader hans Død et Savn, som ingen vil kunne udfylde. Bestyrelsens ældste Medlem, Dr. med. N. E. Ravn, overtog midlertidigt Formandspladsen; han var nu den eneste, der var tilbage af Samfundets Stiftere. Der var afsluttet et Afsnit af Samfundets Liv, dets Fader var gaaet bort, og det var ingenlunde nogen let Sag at tage Arv efter ham. Lad os, førend vi gaa videre, kaste