591169432

Skolen. Dette bevirkede, at en svensk Mand, Hr. O. E. Borg, kom hertil med sin Datter for at lære Skolens Virk­ somhed at kjende; det var det første Skridt til Sagens Ud­ bredelse til de andre nordiske Riger. I Vinteren 1879— 80 hændte det en Dag, at en fattig eenbenet Mand faldt paa Gaden netop saaledes, at Hs. Maj. Kongen saa det. Kongen talte med Manden, da han var hjulpen op igjen, og erfarede da, at det Træben, den stakkels Mand havde, ikke passede ham, saa at dette tillige­ med det glatte Føre var Skyld i hans Fald. Kongen, der altid lige fra Samfundets Stiftelse havde omfattet dets Gjerning med varm og levende Interesse, rettede nu en Forespørgsel til Pastor Knudsen., om Samfundet ikke kunde udstrække sin Virksomhed til ogsaa at omfatte ældre Vanføre og Lemlæstede. Da Hs. Maj. derved erfarede, at det ikke var Mangel paa Villie, der havde bevirket, at Grænsen for Hjælpen var sat til det 18de Aar, men at kun Mangelen paa de fornødne Pengemidler hindrede Sam­ fundet i at strække sin Virksomhed videre, varede det heller ikke længe, førend Bestyrelsen fik at se, at Kongens Interesse for vor Sag var dyb og inderlig. Allerede i Maj Maaned 1880 modtog Bestyrelsen en Forespørgsel fra Kultus­ ministeriet om, hvor stort et Tilskud der vilde behøves for at udvide Samfundets Virksomhed til ogsaa at om­ fatte ældre Vanføre. Statstilskuddet forøgedes derefter gjennem Finansloven fra 4000 til 8000 Kroner. Nu var Samfundet naaet til ikke at behøve at lade nogen trængende Vanfør eller Lemlæstet gaa uhjulpen bort, — og dette Resultat var naaet gjennem selve Hs. Maj. Kongens Initiativ. Følgen heraf var, at Klinikvirksomheden maatte ud­ vides. Kliniken deltes i 1881 i to Afdelinger, hvoraf 1ste Afdeling vedblivende beholdt Behandlingen af Børnene, medens 2den Afdeling overtog Behandlingen af de ældre. Ledelsen af den sidstnævnte Afdeling overdroges Hofmedikus, Dr. Ibsen, der ligesom Klinikforstandcren for 1ste Afdeling, Læge S. Levy, overtog Arbejdet uden Vederlag. Kliniken