591169432

bo. f5S V

Samfundets Stiftelse og Udvikling i de første 25 Aar.

Af A . P . C . A b r a h a m s. Medlem af Samfundets Bestyrelse.

som D e n 21de Oktober 1872 stiftedes »Samfundet, antager sig vanføre og lemlæstede Børn«. Naar Samfundets Stifter, Pastor Hans Knudsen, fortalte herom, faldt hans Ord omtrent saaledes: »Hele mit Liv havde jeg med Sorg og Bekymring set paa de mange ulykkelige Mennesker, baade Voxne og Børn, der enten fra Fødselen eller ved Ulykkestilfælde vare berøvede deres Lemmers Førlighed, og det har skaaret mig i Hjertet at se, hvorledes disse Stakler, som ved Legemets Svaghed vare ude af Stand til at erhverve det nødvendige til Ud­ kommet, ringeagtede og ofte forhaanede af deres Med­ mennesker, bærende baade paa Legemets og Sjælens Lidel­ ser og med Udtrykket heraf præget i deres Ansigter, sank ned til at anse det som deres uundgaaelige Skæbne at leve af Tiggeri og tilsidst raadne op i et elendigt Fattighus. Saaledes har jeg set det, hvad enten jeg havde min Virk­ somhed derude som Missionær i Trankebar eller herhjemme som Landsbypræst, og altid har den Tanke forfulgt mig, at Samfundet burde og kunde gjøre noget for at lette den tunge Prøvelse, der var lagt paa disse Stakler. Saa kom den Tid, da jeg var traadt ud af Virksomhed og gik her inde i den store By og saa, hvor mange Vanføre og Lem­ læstede der slæbte sig omkring i Byens Gader, og saa kom det over mig, at det var Vorherres Villie, at jeg skulde tage fat paa Sagen og saa bede Gud og gode Mennesker at hjælpe til. Da jeg saa havde samlet nogle gode Mænd

til at arbejde med mig, og da vi havde faaet 70 Rdl. i Kassen, saa begyndte vi vor Virksomhed.« Det var ikke en tilfældig Omstændighed eller et Øje­ bliks Indskydelse, der laa til Grund for Samfundets Stif­ telse, det var en længe baaret og modnet Tanke, der satte Sagen i Gang. Og det er vel netop derfor, at Samfundet gjennem de 25 Aar, som nu ere forløbne siden den 21de Oktober 1872, har kunnet leve sit Liv og udøve sin Gjer- ning, uden at de Vedtægter og Bestemmelser, som den Gang bleve tagne, i noget væsentligt Punkt have trængt til nogen Ændring; og det skal da navnlig fremhæves, at Stif­ terens Plan — først at komme de Vanføre og Lemlæstede til Hjælp ved Behandling i Samfundets K lin ik , for der- igjennem saavidt muligt at sætte dem i Stand til at kunne arbejde, og derefter gjennem Samfundets S k o le at søge dem uddannede til en for deres Evner og Kræfter passende * Virksomhed, — er bleven fastholdt som den rette Frem- gangsmaade. Saaledes begyndte den Virksomhed, der nu i 25 Aar til stor Velsignelse for et betydeligt Antal Mennesker har udviklet sig til at være en stor Institution, der sikkert ud i Fremtiden vil staa som et Hædersminde over den Mand, der kaldte den til Live, og som til sine Dages Ende med en aldrig svækket Udholdenhed og Iver og en aldrig svigtende Tro paa og Tillid til sin Sags Fremme arbejdede fremad mod det Maal, »at intet vanført eller lemlæstet Menneske i vort Land skulde savne den LIjælp, de behøvede for, i For­ hold til deres Evne, at blive nyttige og derved ogsaa lykke­ lige Mennesker«. Det var en ny Virksomhed, her blev sat i Gang; intet­ steds fandtes noget lignende, intetsteds fra kunde der skaf­ fes Oplysning eller Vejledning; man begyndte paa bar Bund, men med et velovervejet Program og med Bevidst­ heden om at være henvist til selv at maatte indhøste de Erfaringer, gjennem hvilke Sagen skulde udvikles og det store Maal naas. Begyndelsen var lille og beskeden, ganske svarende til de smaa Pengemidler, over hvilke man havde Raadighed. I et

af Kjøbenhavns Magistrat dertil indrømmet Lokale i Vartov Hospital blev Polikliniken aabnet 1 Time om Ugen. Dr. med. Barfod overtog uden Vederlag Patienternes Behandling, og den samlede Bestyrelse afgjorde, efter at Lægeunder­ søgelsen var foretagen og Patientens økonomiske Vilkaar undersøgt, om Barnet skulde .antages og »sættes i Nr.«, o : optages blandt de Børn, hvis Behandling Samfundet paa­ tog sig til det fyldte 18de Aar. Det viste sig imidlertid snart, at Sagen vandt Inter­ esse; allerede paa den første Generalforsamling, der afhold­ tes den 29de September 1873, meddelte Samfundets For­ mand, Pastor Hans Knudsen, at Hs. Maj. Kongen havde tilstaaet Samfundet et aarligt Bidrag af 100 Rdl., at den Raben-Levetzauske Fond havde ydet 150 RdL, og at Med­ lemsantallet var voxet til 103. Bestyrelsen havde tilstaaet Hjælp til 41 Børn. Indtægten havde været 902 Rdl. 59 (i og Udgiften 313 Rdl. 93 /?. De Mænd, som stode ved Stifterens Side, vare: Dr. med., Overkirurg Holmer, Professor, Læge Immanuel Schiødte, Allerede i det første Aar afgik Prof. Schiødte ved Dø­ den, og det næste Aar udtraadte Proprietær Sclioustrup paa Grund af Sygdom. I deres Sted indtraadte Overlæge A. Holstein og cand. polit. C. H all i Bestyrelsen, i hvilken de endnu have Sæde. Nu, paa 25-Aarsdagen efter Samfundets Stiftelse, findes ingen af den første Bestyrelses Medlemmer i Bestyrelsen. Professor, Dr. med. Holmer blev i Bestyrel­ sen til sin Død i 1884, og Dr. med. N. E. Ravn, den eneste af den første Bestyrelses Medlemmer, der endnu lever, udtraadte i 1895 paa Grund af sin høje Alder; han har stedse med usvækket Interesse fulgt Samfundets Virksomhed. I Overensstemmelse med den lagte Plan søgte Bestyrel­ sen ved Siden af Behandlingen og Forsyningen med Ban­ dager at anbringe de Børn, som havde den fornødne Alder og Udvikling dertil, i passende Arbejde, eller, naar de paa Dr. med. N. E. Ravn , og Proprietær A. L. Sclioustrup.

Grund af deres legemlige Svaghed ikke kunde søge de store Skoler, at anbringe dem i mindre, private Skoler, hvor der lettere kunde tages det nødvendige Hensyn til Skrøbe­ ligheden. Allerede de første Aarsberetninger give Med­ delelse om, hvad der i saa Henseende er udrettet; hvorledes en Dreng er sat i Uhrmagerlære, en Pige uddannes til at dekorere Fajance og et Par Pigebørn undervises i Skrædder­ syning. Men ved Siden heraf berettes det, at der er gjort forskellige mislykkede Forsøg paa at finde en Dame, som kunde undervise Pigebørnene, særlig de Pigebørn, der mang­ lede den fulde Brug af Hænderne, i Haandarbejde. Det tredic Aar, 1874, beretter Formanden, at det nu er lykkedes at skaffe Undervisning i Haandarbejde til lamme og eenhaandede Piger, idet en Dame har paataget sig det Taalmodighedsarbcjde at undervise slige Børn og endog at gjøre det uden Betaling. Denne Dame var Frøken Johanne Petersen, under hvis dygtige og kjærlige Hænder Samfundets Skole er voxet op til en Institution, der har fuldstændiggjort Stifternes Plan, at skabe et Samfund, der skulde hjælpe de Vanføre ikke alene til Lindring i legemlig Henseende, men ogsaa til Udvikling i Arbejde og derigjennem til et lykke­ ligere Liv, — en Institution, hvis Ry er naaet til fjerne Lande, og som, hvor mange Efterlignere den end har faaet i Udlandet, stadig har bevaret sin fremragende Stilling som Forbillede for disse. Ved Samarbejde af Formanden, Frk. Petersen og Sam­ fundets Bandagist lykkedes det at fremstille det første vig­ tige Hjælpemiddel for de Eenhaandede til Udførelsen af Haandarbejde: »Sypulten«. I de første Aar var Skolen i Frk. Petersens Hjem. De første Arbejder, som optoges, var Syning, Hækling og Hakning. Samtidig med det sidstnævnte store Fremskridt, Sko­ lens Oprettelse, kom den for Samfundet vigtige og betyd­ ningsfulde Begivenhed, at der paa Finansloven blev tilstaaet dette et Statstilskud af 2000 Kr., navnlig for at sætte det i Stand til ogsaa at hjælpe udenbys Børn.

Samfundet bevarede stadigt de Venner og Velyndere, det havde vundet, og Aar efter Aar traadte nye til. Saaledes gav det Classenske Fideikommis frit Ophold i sine Plejestuer i Karleby paa Falster for nogle af de svageste Børn, som trængte til at styrkes ved et Landophold med god Ernæring, og Diakonissestiftelsen modtog for en ringe Betaling de Børn fra Landet, som maatte opholde sig her en Tid, medens deres Bandager udførtes. I 1877 kunde Samfundet blandt sine Velgjørere og . Bidragydere nævne: Hs. Maj. Kongen, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, den Raben-Levetzauske Fond, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Vallø Stift, det Classenske Fideikommis, de Spann- jerske Legater og Statskassen, hvis Tilskud var bleven for­ højet til 4000 Kr. Ogsaa paa andre Maader voxer den Tillid og Støtte, hvortil Samfundet trænger, idet Hospitalerne uden Vederlag modtage de Børn, som af Samfundet anbefales til Hospi­ talsbehandling; Kommunehospitalet tilstaar Legatpladser til de kjøbenhavnske Børn, det kgl. Frederiks Flospital til Bør­ nene fra Provinserne, Kysthospitalet paa Refsnæs modtager kirtelsvage Børn, og Plejestuerne i Karleby har nu forøget sin Hjælp saaledes, at 6 Børn faa Sommerophold der. Kjøbenhavns Understøttelsesforening hjælper Samfundet med Undersøgelsen af Trangen og Værdigheden for de Fa­ milier, der søge deres Børn optagne under dets Forsorg, og deltager med sit Tilskud i Anbringelsen af Drenge, som sættes i Lære, ligesom endelig — hvad der ikke mindst har støttet Samfundet og givet det Vægt — Dagspressen benytter enhver Lejlighed til at henlede Opmærksomheden paa dets Virk­ somhed og derved til at skaffe det Tilgang af Bidrag, — men ogsaa af Vanføre og Lemlæstede, som trænge til Hjælp. Saavel Kommunen som private Badeanstalter give Børnene fri Bade. Kommunen giver stadig flere Børn Bidrag til Skolegang i private Skoler, Apothekerne i Kjøbenhavn give fri Medicin, kort sagt, det viser sig, at Samfundet og dets Virksomhed anerkjendes som en Institution, der fortjener Støtte, og denne ydes fra alle Sider i voxende Maal.

Indtil den 1ste August 1877 havde man kunnet nøjes med at holde Kliniken aaben en Gang om Ugen, men nu blev det nødvendigt at have to ugentlige Klinikdage, og Klinikforstanderen, Læge Sigfrid Levy, der havde overtaget Dr. Barfods Plads, fik en yngre Læge som lønnet Assistent, medens han selv overtog Stillingen uden Vederlag ligesom sin Forgænger. Ved det forøgede Statstilskud var Samfundet sat i Stand til i større Omfang at give de »udenbys« Børn, Børnene fra Provinserne, deres Bandager til halv Betaling, medens man maatte forlange den anden Halvdel udredet fra Hjemstedet enten ved private Bidrag eller af »de Fattiges Kasse«. Den Regel, at intet Barn, hvis Forældre modtog offentlig Fattighjælp, kunde hjælpes af Samfundets Midler, er derimod altid fastholdt. Skal et Barn hjælpes gjennem Samfundet, og det selv eller dets Forældre modtager Fattig­ understøttelse, maa det stedlige Fattigvæsen fuldtud betale den ydede Hjælp I Skolen arbejdedes fremad; foruden de tidligere nævnte Haandarbejder var Sækkesyning og Forfærdigelsen af Liste­ sko og Listetæpper optaget som Lærefag. I 1878 bleve Forholdene i Vartov for trange; Be­ styrelsen lejede derfor i Krystalgade Nr. 28 en Stuelejlig­ hed til Kliniken, og omtrent samtidig blev Skolen, der hidtil stadig havde været i Frk. Petersens Hjem, flyttet til Læderstræde Nr. 5, hvor Diakonissestiftelsens Menigheds­ pleje indrømmede den et Værelse, og her udvidedes Arbejdet yderligere til at omfatte forskelligt Naalemagerarbejde og Børsten binderarbejde. Den lettere Adgang til Hjælp for udenbys Børn bragte bestandig Patienternes Antal til at stige, saaledes at det allerede i 1879 blev nødvendigt at faa fire Klinikdage om Ugen, to for Drenge og to for Piger; og Arbejdet for­ øgedes yderligere ved, at enkelte voxne Vanføre for Under­ støttelsesforeningens Regning forsynedes med Bandager gjennem Samfundet. Paa et i Stockholm afholdt nordisk Skolemøde ud­ stilledes saavel forskellige Arbejdsapparater som Arbejder fra

Skolen. Dette bevirkede, at en svensk Mand, Hr. O. E. Borg, kom hertil med sin Datter for at lære Skolens Virk­ somhed at kjende; det var det første Skridt til Sagens Ud­ bredelse til de andre nordiske Riger. I Vinteren 1879— 80 hændte det en Dag, at en fattig eenbenet Mand faldt paa Gaden netop saaledes, at Hs. Maj. Kongen saa det. Kongen talte med Manden, da han var hjulpen op igjen, og erfarede da, at det Træben, den stakkels Mand havde, ikke passede ham, saa at dette tillige­ med det glatte Føre var Skyld i hans Fald. Kongen, der altid lige fra Samfundets Stiftelse havde omfattet dets Gjerning med varm og levende Interesse, rettede nu en Forespørgsel til Pastor Knudsen., om Samfundet ikke kunde udstrække sin Virksomhed til ogsaa at omfatte ældre Vanføre og Lemlæstede. Da Hs. Maj. derved erfarede, at det ikke var Mangel paa Villie, der havde bevirket, at Grænsen for Hjælpen var sat til det 18de Aar, men at kun Mangelen paa de fornødne Pengemidler hindrede Sam­ fundet i at strække sin Virksomhed videre, varede det heller ikke længe, førend Bestyrelsen fik at se, at Kongens Interesse for vor Sag var dyb og inderlig. Allerede i Maj Maaned 1880 modtog Bestyrelsen en Forespørgsel fra Kultus­ ministeriet om, hvor stort et Tilskud der vilde behøves for at udvide Samfundets Virksomhed til ogsaa at om­ fatte ældre Vanføre. Statstilskuddet forøgedes derefter gjennem Finansloven fra 4000 til 8000 Kroner. Nu var Samfundet naaet til ikke at behøve at lade nogen trængende Vanfør eller Lemlæstet gaa uhjulpen bort, — og dette Resultat var naaet gjennem selve Hs. Maj. Kongens Initiativ. Følgen heraf var, at Klinikvirksomheden maatte ud­ vides. Kliniken deltes i 1881 i to Afdelinger, hvoraf 1ste Afdeling vedblivende beholdt Behandlingen af Børnene, medens 2den Afdeling overtog Behandlingen af de ældre. Ledelsen af den sidstnævnte Afdeling overdroges Hofmedikus, Dr. Ibsen, der ligesom Klinikforstandcren for 1ste Afdeling, Læge S. Levy, overtog Arbejdet uden Vederlag. Kliniken

holdes derefter aaben alle sex Ugedage Kl. 2, de to Dage for Voxne, de fire Dage for Børn. Paa Samfundets Generalforsamling i 1881 talte allerede Formanden om Nødvendigheden af større og hensigtsmæs­ sigere Lokaler, saavel til Kliniken som til Skolen, og hen­ ledede Opmærksomheden paa, hvor ønskeligt det var, at Samfundet kunde faa sit eget Hus; — men der skulde endnu hengaa en lang Aarrække, førend dette Maal blev naaet, uagtet der fra første Færd var givet Anvisning paa, at dette en Gang burde naas, idet de bestandige Medlemmers Bidrag stadigt var henlagt til et særligt Fond, bestemt hertil. Det maa vel imidlertid siges, at hvor meget man end havde kunnet unde Pastor Knudsen at faa denne Tanke realiseret, saa har det været heldigt, at den ikke realiseredes for tid­ ligt. Der var endnu den Gang ingen, som kunde forudse, hvilket Omfang den samlede Virksomhed i Aarenes Løb vilde faa, og det kan med Sikkerhed siges, at havde man allerede den Gang været i Stand til at bygge sit eget Hus, vilde det langt fra have faaet den Størrelse, som Virksomheden kun nogle faa Aar senere udkrævede. Skolen flyttede i 1881. fra Læderstræde til Brolægger­ stræde Nr. 1G, hvor Diakonissestiftelsens Menighedspleje atter overlod den et Lokale paa Kvisten, der var større end det tidligere, men dog snævert nok til de 34 Børn, som i Løbet af dette Aar fik Undervisning der. Elevernes Arbejde solgtes ved et aarligt Udsalg, hvortil der indrømmedes et Værelse i »Scekamps Lokale« paa Gammelholm. I 1880 gav Udsalget et Udbytte af 600 Kr., og i 1881 steg det til 800 Kr. Uagtet det ikke er denne Meddelelses Bestemmelse hverken at fordybe sig i Klinikens Arbejde eller at optage nogen Redegørelse for Samfundets Indtægter og Udgifter, da dette vil komme til at foreligge i den nedenstaaende Meddelelse om Klinikens Virksomhed af Klinikforstanderen for 2den Afdeling, Læge Panum, og i den vedføjede Regnskabsoversigt af Kassereren, cand. polit. Carl Hall, kan det dog have sin Interesse her at anføre, at Bestyrelsen paa den Generalforsamling, der afholdtes ved Udgangen af

1883, altsaa 10 Aar efter, at det første Regnskab blev aflagt, kunde meddele, at 1100 Patienter vare bievne hjulpne i de forløbne Aar, og at der i det sidste Aar havde været en Indtægt af 15,252 Kr. 66 Øre, medens Udgiften var 14,307 Kr. 02 Øre. Ved samme Generalforsamling meddeltes det, at Be­ styrelsen i Overensstemmelse med en det foregaaende Aar tagen Bestemmelse havde suppleret sig med to Medlemmer, saaledes at den nu bestod af 7 Medlemmer. De i 1883 til- traadte vare Arkitekt, Prof. ViIh. Petersen og]usmsrao.d Abrahams. For Skolens Vedkommende var Aaret 1882 ret betyd­ ningsfuldt, idet dens stadige Væxt gjorde det nød­ vendigt at give Frk. Petersen, som hidtil alene havde ledet Undervisningen, en Hjælpelærerinde, ligesom det ogsaa ved­ toges, at Bidraget fra de Spannjerske Legater, der var bleven forøget til 1000 Kr. aarlig, udelukkende skulde komme Skolen tilgode. Pastor Knudsen havde med Under­ støttelse af det Classenske Fideikommis foretaget en Rejse til Frankrig, og her var hans Opmærksomhed bleven hen­ ledet paa Blomsterfabrikationen som et Arbejde, der mulig kunde optages i Skolen, særlig for de Børn, der vare for svage til de hidtil optagne Arbejder. Det viste sig imidler­ tid at være mindre hensigtsmæssigt og blev senere opgivet. Det havde stadig staaet som en næsten uovervindelig Vanskelighed at holde Børnene fra Landet i saa jævnlig Forbindelse med Samfundets Klinik, som denne maatte fordre, naar Behandlingen skulde være virkelig tilfreds­ stillende, og det var derfor en i høj Grad værdifuld Ind­ rømmelse, at der gjennem Indenrigsministeriet i Maj 1884 tilstodes Samfundet 50 Fribilletter aarlig til Rejser frem og tilbage med Jærnbanen for udenbys Børn. Ogsaa denne Velgjerning skyldtes Hs. Maj. Kongens Interesse for Sam- undets Virksomhed. Da der i Sommeren 1884 afholdtes en Lægekongres her i Kjøbenhavn, fandt Bestyrelsen det rigtigst at benytte Lejligheden til at gjøre de her forsamlede Læger bekjendte med Samfundets Arbejde, og der blev derfor i et Lokale i den tekniske Skoles Bygning foranstaltet en Udstilling saa-

vel af Skolens ejendommelige Arbejdsapparater som af de ved Hjælp af disse fremstillede Arbejder; og for at gjøre det end mere anskueligt, vare nogle af Skolens Elever nær­ værende for at vise, hvorledes Apparaterne benyttedes. En kortfattet Beretning, trykt paa Fransk, uddeltes til de Be­ søgende. Udstillingen vakte megen Opmærksomhed, og det blev her konstateret, at der ikke i noget af de repræsen­ terede Lande fandtes nogen Institution svarende til Sam­ fundet, særlig til dets Skole. Kun i Stockholm var der, som tidligere omtalt, gjort et lille Forsøg i denne Retning; men dette var end ikke kjendt af de tilstedeværende svenske Læger. Efter Kongressens Slutning fik Bestyrelsen saavel fra Sverig som fra Frankrig og Tyskland Anmodninger om yderligere Oplysninger vedrørende Skolens Virksomhed, og den svenske Læge, Dr. Carlander fra Gøteborg tog saa energisk fat paa Sagen, at der endnu samme Efter- aar sammentraadte en Bestyrelse for at danne en »For­ ening for bistand cåt vanfore« i Gøteborg, og det udsendte Opraab virkede saa godt, at der allerede i Januar 1885 var indkommet 13,000 Kr. og tegnet Aarsbidrag af 1000 Kr. Efter Anmodning udstillede Samfundet i December 1884 og Januar 1885 i Gøteborg og Karlskrona en Sam­ ling af Apparater og Arbejder fra vor Skole, hvilket væsent­ lig bidrog til at skaffe Opmærksomhed for Sagen. Den ny­ dannede Forening sendte derefter en Dame til vor Skole for at uddannes som Lærerinde, og saasnart hun var vendt tilbage, kom Skolen i Gang. Ogsaa i Karlskrona oprettedes en Skole i 1885, dog efter mindre Maalestok. Bragte 1884 saaledes Glæde og Fremgang, saa bragte det ogsaa et stort Tab og en virkelig dyb Sorg, idet Besty­ relsen i Juli Maaned mistede sit højtskattede Medlem, Pro­ fessor, Dr. med. Holmer, der efter et længere Sygeleje afgik ved Døden. Professor Holmer havde været Medlem af Bestyrelsen fra Samfundets Stiftelse, og han omfattede denne Gjerning med sand og levende Interesse, ligesom han ved sin elskværdige Personlighed havde gjort sig afholdt af alle, som samarbejdede med ham.

Et af Professor Holmer stiftet Legat paa 15,070 Kr., som nu efter hans Moders og Søsters Død er tilfaldet Samfundet, vil bestandig knytte hans Navn til dette. I Professor Holmers Sted indtraadte Professor, Dr. med. Stiidsgaard i Bestyrelsen. For at skaffe nogle af de paa Skolen uddannede Elever, som vanskeligt kunde finde stadigt Arbejde andetsteds, Beskæftigelse og en nogenlunde god Arbejdsfortjeneste, ved­ toges det i Forbindelse med Skolen at oprette en Arbejds- stue, hvor navnlig indenbys Udlærte kunde beskæftiges. Professor, Dr. Ipsen fratraadte den 1ste Juni 1885 sin Stilling som Forstander for Klinikens anden Afdeling, og i hans Sted overtog Læge P. Panum dennes Ledelse. Den fri Befordring, der var tilstaaet Patienterne paa Jern­ banerne, gjorde den forventede Virkning, idet baade Pati­ enterne selv og de dem givne Bandager nu kunde faa et fyldigere Tilsyn; og da det viste sig, at de tilstaaede Fri­ billetter ikke vare tilstrækkelige, blev Antallet beredvilligst forøget af Indenrigsministeriet. Skolens Udvidelse havde gjort det nødvendigt at an­ sætte endnu en Lærerinde, saaledes at Undervisningen nu lededes af Frk. Petersen som Forstanderinde med 2 Lærer­ inder. Det aarlige Udsalg af Skolens Arbejder indbragte 2000 Kr. Der afholdtes i Sommeren 1885 et nordisk Skolemøde i Christiania, og hertil sendtes en lignende Samling af Ap­ parater og Arbejder som den, der var udstillet herhjemme under Lægekongressen. Formanden og Skolens Forstander­ inde rejste til Christiania for at vejlede Publikum til For- staaelse af Udstillingen, der tildrog sig en betydelig Op­ mærksomhed; den norske Presse tog sig varmt af Sagen og anbefalede den til Efterligning i Norge. — Der gik imidler­ tid flere Aar hen, førend dette skete. I Gøteborg gik Sagen rask fremad; allerede i 1885 var Foreningens Grundkapital steget til 45,000 Kroner, og Skolen havde da 10 Elever; men endnu var man ikke naaet til at etablere en Klinik til de Vanføres Behandling.

Saavel Kliniken som Skolen trykkedes stadigt af de indskrænkede Lokaler, hvori de arbejdede, og det gav derfor Udsigt til en stor Forbedring i Samfundets Forhold, at Diakonissestiftelsens Menighcdspleje— der, som allerede tidligere nævnt, havde stillet Lokale til Skolen til Disposition — i 1885 tilbød Samfundet Benyttelsen af Ejendommen Nr. 20 paa Vodrofvej for en Leje, der omtrent svarede til, hvad vi hidtil havde betalt for Kliniklokalerne i Krystalgade, idet der her frembød sig den store Fordel, at Klinik og Skole kunde samles i eet Flus, hvad der saavel med Hensyn til Administrationen som til Samarbejdet mellem Virksom­ hederne var af væsentlig Betydning. Uagtet Samfundets økonomiske Forhold vare alt andet end gunstige, modtog Bestyrelsen Tilbudet, og i Vinteren 1885—86 flyttede baade Klinik og Skole derud. Under Bestyrelsens Forhandling om, hvorvidt den turde paadrage Samfundet de Udgifter, der vare forbundne med Flytningen til Vodrofsvej, og den dermed følgende An­ skaffelse af Materiel, Møbler o. s. v., fraraadede et af Besty­ relsens Medlemmer dette. Pastor Knudsen udtalte da paa den ham egne, djærve Maade, »at det var hans fulde Over­ bevisning, at naar vi kun gjorde, hvad der var rigtigt og godt til Fremme for den Sag, vi havde paataget os, saa vilde Vorherre nok sende Pengene«. Denne Ytring gav Anledning til en ret livlig Diskussion, som dog endte med, at Bestyrelsen bevilgede Pengene, uagtet der ingen var i Kassen. Et Par Dage derefter gik den brave, gamle Præst rundt til Bestyrelsens Medlemmer og sagde: »Nu har Vor­ herre sendt Pengene, jeg fik dem imorges, og endda flere end vi strengt taget behøvede«. Der var i Lyngby af­ holdt en Bazar til Indtægt for Samfundet i Anledning af, at dette havde hjulpet en Dreng derude fra, som havde mistet sin ene Arm, og denne Bazar havde givet en Ind­ tægt af 3,500 Kr., der nu ganske uventet blev overbragt Formanden og bragte ham og os alle et saa forunderligt slaaende og talende Bevis for, at han tog Sagen paa den rette Maade. Paa den Generalforsamling, der afholdtes den 12te Januar

18.86 omtalte Pastor Knudsen, hvorledes det fra forskellige Sider var udtalt til ham, at Samfundet, da der var Under­ skud i Kassen, burde indskrænke sin Virksomhed for at bringe Harmoni mellem Indtægten og Udgiften. Han om­ talte, hvorledes der saavel ved Undersøgelsen af Trangen og Værdigheden som ved Lægeundersøgelsen anvendtes den størst mulige Omhu, og endte sin Tale saaledes: »Nej, vi blive ved at arbejde som hidtil, vi blive ved at vise vore Medborgere, at vi redeligt og samvittighedsfuldt tage os af Alle, som tyer til os for at faa Hjælp, og som, efter hvad der er anført, egner sig dertil, og saa er det vor faste Fortrøstning, at vi ikke ville komme til at fattes, hvad vi behøve for at kunne hjælpe fremdeles som hidindtil.« Han bragte derefter en varm Tak til alle Samfundets Hjælpere og sluttede med disse Ord: »Guds Velsignelse være over os Alle og over den Gjer- ning, hvori vi have Del, i det nye Aar som i de tidligere!« Dette blev hans Afskedsord saavel til Samfundets Medlemmer som til dets Bestyrelse. Da Aarsberetningen udsendtes, ledsagedes den af Meddelelsen om, at Samfundet havde lidt det smertelige Tab at miste sin dygtige og nid- kjære Formand, Pastor emeritus Hans Knudsen, der afgik ved Døden den 16de Februar 1886 i en Alder af 73 Aar. Han var Skaber af den hele Virksomhed, der i de forløbne 13 Aar var udfoldet af Samfundet, og den Sag, for hvilken dette virkede, viede han indtil den sidste Dag sine bedste Kræfter. Mindet om det af ham i denne Sags Interesse udfoldede nidkjære, menneskekjærlige og opofrende Arbejde vil sent glemmes af de mange hundrede Børn, som Sam­ fundet har hjulpet. For dettes Virksomhed i det hele og særligt for Bestyrelsen efterlader hans Død et Savn, som ingen vil kunne udfylde. Bestyrelsens ældste Medlem, Dr. med. N. E. Ravn, overtog midlertidigt Formandspladsen; han var nu den eneste, der var tilbage af Samfundets Stiftere. Der var afsluttet et Afsnit af Samfundets Liv, dets Fader var gaaet bort, og det var ingenlunde nogen let Sag at tage Arv efter ham. Lad os, førend vi gaa videre, kaste

et Blik over Situationen, se, hvorledes Samfundets Stilling var, og tage et Overblik over, hvad der i de forløbne 13 Aar var udrettet. Som vi have omtalt, var det netop nu lykkedes at samle Kliniken og Skolen i samme Hus. Klinikens to Afdelinger modtog Patienter hver Dag, og Skolen havde et Antal af 30—40 Elever. I Arbejdsstilen var optaget 4 af Skolens udlærte Elever. Samfundets Indtægter havde det sidste Aar været 16,065 Kr. 31 Øre, men Udgifterne vare 17,470 Kr. 64 Øre. De bestandige Medlemmers Fond, der var henlagt med den Hensigt at skaffe Samfundet sit eget Hus, viste 13,515 Kr. 75 Øre. Til Samfundets Hjælp var i de forløbne Aar optaget 1,249 Børn, 286 Voxne, tilsammen 1,535. Regnes derfra 43, som vare overgaaede fra Børneafdelingen til de Voxne, bliver det samlede Antal 1,492. Af disse var 51 døde, 270 udgaaede som 18aarige, 43 saa vidt helbredede, at de ikke længere behøvede Lægehjælp, 14 hjulpne en Gang for alle eller i kort Tid, 15 overgaaede til Fattigvæsenet, 10 udmeldte eller bortviste, 20 udslettede for Ulydighed, Uor­ den eller slet Opførsel, 13 betingelsesvis udslettede, 9 ud­ lærte. Ialt Afgang 445, Resten 1047 stod endnu i Nummer. Af det samlede Antal var 31 hjulpne til Skoleunder­ visning, 89 Lamme og Eenhaandede oplærte til nyttigt Ar­ bejde og Selverhverv, 6 særdeles skrøbelige til Blomster­ fabrikation, 79 andre ved Samfundets Foranstaltning op­ lærte til Selvforsørgelse og hjulpne i Vej, og over 40 Drenge anbragte i Lære. I over et halvt Aar fungerede Dr. Ravn som Formand, bistaaet af cand. mag. Rønne, der ved Prof., Arkitekt V. Petersens Udtrædelse var indtraadt som Medlem af Bestyrel­ sen; i Oktober 1886 indtraadte Statsraadssekretær Koefoed i Bestyrelsen og overtog Formandsposten. Der arbejdedes fremad i det lagte Spor. I Skolen indførtes Kurvemagerarbejde som nyt Under­ visningsfag, og Skolen modtog Hædersdiplom for sin Ud-

stilling af Skolearbejder ved det Skolemøde, som afholdtes i Kjøbenhavn i Sommeren 1886. Ved en Mindefest, der afholdtes i Skolens Lokaler den 20de Februar 1887, og som overværedes af et stort Antal af Samfundets Venner, afsløredes et Portrait i Legemsstørrelse af Pastor Hans Knudsen, tegnet af Maleren Wentorff, med det Ønske, at dette Billede ikke alene maatte bidrage til at be­ vare Mindet om hans Ydre, men ogsaa til at værne om den Aand, i hvilken denne gode Sag var styret og udviklet af dens Stifter. Da det længe havde været Lægernes Ønske at have et, om end kun lille, Antal Senge til Disposition for de Pa­ tienter, der maatte undergives operativ Behandling, indgik Bestyrelsen i 1887 paa at oprette en saakaldet »Opholdsstue« med tre Senge til dette Brug. I Løbet af dette Aar be­ nyttedes den allerede til 17 Patienter. Paa alle Punkter voxede Institutionen; Skolen havde 45 Elever, 10 udlærte Elever arbejdede i Arbejdsstuen. Tilgangen af Patienter fra Provinserne tiltog saaledes, at Ministeriet efter indgiven Ansøgning forøgede Jernbane­ billetterne til fri Rejse for disse til 125, og »Det forenede Dampskibsselskab« tilstod Samfundet 50 Fribilletter i samme Øjemed. Det kom derfor, da Lokalerne i Bygnin­ gen paa Vodrofsvej efterhaanden vare bievne for smaa, ret belejligt, at Diakonissestiftelsens Menighedspleje underrettede Bestyrelsen om, at den nu selv havde Brug for Huset, og at Samfundet maatte søge sig andre Lokaler. Vel havde de sidste Aars Regnskab stillet sig noget heldigere, hvortil væsentlig bidrog, at Statstilskuddet var bleven forhøjet med 3000 Kr. til 11,000 Kr.; men det faldt dog svært for Be­ styrelsen at forøge Lejen af Lokaler til Samfundet fra 600 Kr. til 2000 Kr. aarlig; men der var intet Valg. Sam­ fundet flyttede i April 1888 til Stormgade Nr. 8, hvor det lejede Stuen og første Sal i Forhuset. Saa længe Samfundet var til Huse hos Menighedsplejen, havde ikke alene de Børn, der behandledes paa »Opholds­ stuen«, men ogsaa mange af de andre Børn fra fattige Fljem faaet Mad af Menighedisplejen, og det maatte jo nu o*

falde bort, da Samfundet flyttede saa langt derfra. Det blev derfor nødvendigt at indrette en Husholdning inde i Stormgade, for at skaffe i alt Fald nogle af de udenbys Børn — der . kom ind for at gennemgaa et Kursus i Sko­ len — Bolig, Kost og Vadsk. Skolens Forstanderinde, Frøken Petersen, bragte da Samfundet det Offer at forlade sit Hjem og flytte til vor nye Bolig for at overtage Ledel­ sen af Husholdningen, der blev sat i Stand til at kunne modtage 7 B ø rn ,. for hvilke der beregnedes en Betaling af 50 Øre pr. Dag. I Sommeren 1888 afholdtes et hygiejnisk Lægemøde i Kjøbenhavn. Paa Mødets Program var angivet, at saavel Kliniken som Skolen kunde tages i Øjesyn til fastsatte Tider, og et stort Antal Læger aflagde Besøg i Samfundet og lærte dets Virksomhed at lejende. Efter de Erfaringer, Bestyrelsen havde gjort gjennem Børnenes Ophold i Plejestuerne i Karleby og paa Kyst­ hospitalet paa Refsnæs, besluttede man at søge at skaffe et større Antal af Børnene et Landophold, og det lykkedes' ved Frk. Petersens ihærdige Anstrengelser at skaffe de dertil for­ nødne Penge til Veje ved Bidrag af en Del af Samfundets Venner. Der blev med stor Imødekommenhed fra Ejer­ inderne af Anncberggaard ved Nykjøbing paa Sjælland stil­ let et Gartnerhus til Raadighed, og her fik 28 skrøbelige Børn i Sommerens Løb et heldbringende Ophold i god, frisk Luft med Adgang til Strandbade. Smukt var det at se, hvorledes Egnens Folk fik Interesse for vor lille Koloni o g . bragte Fødevarer dertil, indbøde Børnene til Kjøreture og paa alle Maader viste deres Velvillie. Resultatet af Landopholdet viste sig saa godt, at det gjentoges det næste Aar, og siden er der, som det vil ses, ikke hengaaet nogen Sommer, uden at dette Gode er til­ vejebragt for de Børn, som særligt have trængt dertil. Alle Grene af Virksomheden udvidede sig Aar for Aar, saa at Tanken om selv at bygge Flus stadigt blev mere og mere paatrængende; og Udsigten til at realisere dette saa længe nærede Ønske rykkede betydeligt nærmere, da ogsaa Samfundet blev betænkt ved den storslaaede Godgjørenhed,

der gav sig Udtryk i det Testamente, som afdøde Rit­ mester, Baron C. F. T . A. Juel-Brockdorff til Meilgaard efter­ lod sig, i hvilket Baronen indsatte 12 forskellige Velgjøren- hedsinstitutioner til sine Universalarvinger. Det var en Kapital af henimod 100,000 Kr., der saaledes tilfaldt Sam­ fundet, hvorved dette med et Slag var sat i Stand til at kunne begynde for Alvor at se sig om efter den Ejendom, der skulde blive dets Fremtidshjem. Paa den nordiske Kunst- og Industriudstilling i Kjø- benhavn i 1888 havde Samfundet den Glæde at modtage Medaille af 1ste Klasse for Skolens Udstilling som Aner- kjendelse af vor Virksomhed, særlig for Redskaber og Hjælpemidler til at bøde paa Elevens Mangler. Uagtet Samfundets Virksomhed allerede i flere Aar havde omfattet baade Børn og Voxne, var dets Navn dog hidtil forblevet uforandret, men nu vedtoges det paa en Generalforsamling, der afholdtes den 21de Marts 1889, at forandre dets Navn, saaledes at det fremtidig skulde hedde: »Samfundet, som antager sig Vanføre og Lemlæstede«; Samfundets Navn kom saaledes til at betegne hele dets Virksomhedsomraade. Den Forskel paa Adgang til Hjælp, der før havde været gjældende, at udenbys Patienter kun fik Bandager til halv Betaling, naar Hjemstedet skaffede Re­ sten af Betalingen, faldt samtidig ved de forandrede Grund­ bestemmelser bort; men det fastholdtes, at Understøttelse til udenbys Patienter som Hovedregel kun tilstaas, naar et Medlem af Samfundet, der bor paa Patientens Fljemsted, attesterer Trangen og Værdigheden. Skolen optog stadig nye Arbejder for at gjøre Ud­ dannelsen saa mangesidig som muligt, saa at Børnene, efterhaanden som de ved Undervisningen fik Lejlighed til at vise, hvor deres Evner og Anlæg laa, kunde anbringes i Overensstemmelse hermed. I 1889 ere Billedskjæring og Vævning bievne Undervisningsfag, og i 1890 kom Kurve­ mager-, Snedker- og Skomagerarbejde til. Statens Tilskud forøgedes i 1890 paa derom indgivet Andragende af Hensyn til den bestandig forøgede Tilgang af Patienter til 15,000 Kr. _ Tilgangen til Kliniken var i

dette Aar 270 Børn og 95 Voxne, saaledes at der ved Aa- rets Udgang stod 1642 Patienter i Nr., og Skolen blev søgt af 90 Elever i Aarets Løb; paa Opholdsstuen var ind­ lagt 16 Børn til Operation og Behandling, og i Arbejds­ stilen vare 12 vanføre Arbejdere stadigt beskæftigede. Det havde i alle de Aar, Samfundet havde virket, været forbundet med ikke ringe Vanskelighed at anbringe de Børn, som fra Provinserne kom hertil for at undervises i Haandgjerningsskolen, i Pleje paa nogenlunde gode Steder. Det lille Hjem, der som nævnt oprettedes i Stormgade, da Samfundet flyttede derind, raadede vel nogen Bod herpaa; men uagtet det i det forløbne Par Aar var udvidet saaledes, at der i 1889 var 12 Børn anbragt der, var dermed Vanske­ ligheden ikke hævet. Frøken Petersens aldrig svigtende Iver og Interesse for Sagen og for hver enkelt Patient, der fremstilledes, havde ført til, at Bestyrelsen, naar et Barn eller en Voxen fra Provinserne var fremstillet for Lægerne og antaget til at hjælpes, kun anmodede Frk. Petersen om at skaffe Patienten anbragt for den Tid, den Vedkommende skulde blive her, enten for at bandageres eller for at op­ læres i Skolen, og dermed var Sagen afgjort, uden at Be­ styrelsen behøvede at bekymre sig om, hvorledes denne Am bringelse bragtes i Stand. For Frk. Petersen var Sagen derimod vanskeligere, da det langt fra altid var let at finde et Plejested, der baade i legemlig og aandelig Henseende var tilfredsstillende for den Paagjældende; og jo oftere For­ dringen om Anbringelse fremkom, des vanskeligere blev Opgaven, og desto hyppigere bleve Skuffelserne og de uhel­ dige Resultater. Dette førte da til, at Frk. Petersen, i Stedet for at an­ bringe Patienterne i Familier, selv dannede to Plejehjem, et for Drenge og et for Piger, idet hun lejede de fornødne Lokaler i Samfundets Nærhed, saaledes at hun selv kunde føre Tilsyn med Hjemmene. Pigehjemmet fik Husrum paa 2den Sal i det samme Hus, i hvilket Samfundet havde sine Lokaler. Allerede i 1891 husede Frk. Petersen i Hjemmene 22 faste Beboere, andre 22 fik Kosten der, medens de boede andetsteds, og 8 fik Middagsmad. Sam-

fundet betalte for en Del af disse, for andre betaltes fra Hjemstedet, og ikke saa ganske faa fik Opholdet helt eller delvis frit. Da Gartnerhuset paa Anneberggaard, som i Aarene 1890 og 1891 havde været Sommeropholdssted for en Del af de svageste Børn — hvilket ovenfor er omtalt — ikke længere kunde stilles til llaadighed for Samfundet, lyk­ kedes det i de følgende Aar ved gode Venners Hjælp at faa Sommerhjem paa forskellige Steder ved Kysten, saa- ledes at dette for Børnene saa gavnlige Landophold siden bestandig har været tilvejebragt. Midlerne hertil kom ikke fra Samfundets Kasse, ogsaa her var det Frøken Peter­ sens Interesse for Børnene, der gjorde sig gjældende, saa at hun i den Kreds, der har lært at paaskjønne hendes Ar­ bejde til Bedste for de Vanføre og Lemlæstede, har kunnet samle, hvad der behøvedes for at skaffe Børnene dette uvur­ derlige Gode. Fra Sverig, Norge og Finland kom der i Aarene 1890 til 1892 Damer hertil for at uddanne sig som Lærer­ inder i Haandarbejde for Eenhaandede og Lamme, og de ere derefter komne i Virksomhed ved lignende Skoler i de forskellige nævnte Lande, hvor Sagen mere og mere har vundet Tilslutning. Bestyrelsen indgav i 1892 et Andragende til Ministeriet om at faa enten et større Kapitaltilskud en Gang for alle eller en betydelig Forøgelse af det aarlige Statstilskud for derved at hjælpe Samfundet til Opførelse eller Erhvervelse af en Bygning, tilstrækkelig stor til at kunne rumme den hele Virksomhed. Samfundet har altid haft Grund til at glæde sig ved den Imødekommen, der saavel fra Regjeringens som fra Rigs­ dagens Side er vist det, og heller ikke denne Gang bleve vi skuffede. Paa den næste Finanslov forhøjedes Statens Tilskud fra 15,000 til 22,500 Kr. Ved Udgangen af 1892 var der GG Elever i Skolen, og i Arbejdsstuerne beskæftigedes 1G Arbejdere, foruden at G Arbejdere, der vare uddannede igjennem Samfundets Skole, vare ansatte som Lærere og Lærerinder i de forskel­ lige Arbejdsfag.

Af nye Arbejder blev optaget: Læderarbejder og For- færdigelse af Træbandager. Skomageriet var i de sidste Aar voxet saaledes, at en betydelig Del af Klinikens Ar­ bejde nu udførtes her, medens dette tidligere alt maatte ud­ føres paa fremmede Værksteder i Byen. De før nævnte »Hjem« for Drenge og Piger, som Frk. Petersen havde oprettet for at skaffe billigt og godt Ophold for de udenbys Patienter, der kom hertil for at søge Kli- niken og Skolen, vare imidlertid voxede saaledes, at For­ standerinden, der jo desuden havde baade Skolen og Ar­ bejdsstilen under sin Omsorg, trængte til Bistand. Formanden for Samfundets Bestyrelse foreslog som Følge heraf at danne en Bestyrelse, der kunde støtte hende ved Ledelsen af Hjemmene, og dette skete da saaledes, at Formanden, Statsraadssekretær Koefoed, Kassereren, cand. polit. Carl Plall, og Justitsraad Abrahams sammen med Frøken Petersen kom til at udgjøre Bestyrelsen for »Hjemmet for Vanføre«. Uagtet Hjemmet kun stillede sig den Opgave at være til Nytte for Samfundet, idet det kun vilde modtage saa- danne Vanføre og Lemlæstede, som vare antagne til at hjælpes af dette, saa blev det dog nærmest det, der be­ virkede, at der i Samfundets Bestyrelse udviklede sig Forhold og Stemninger, som medførte, at Bestyrelsens For­ mand, Statsraadssekretær Koefoed, ved Udgangen af 1894 udtraadte af denne, medens han fremdeles beholdt Stillingen som Formand i Hjemmets Bestyrelse. Statsraadssekre- tæren havde i 8 Aar havt Lejlighed til at vise sin varme Interesse for Samfundets Virksomhed. Ved den 17de danske Landmandsforsamling, der af­ holdtes i Sommeren 1894 i Randers, udstilledes en større Samling af Haandarbejder, udførte i Skolen og Arbejds- stuerne; det nedsatte Dommerudvalg tilkjendte Samfundet Sølvmedaille, og i et Foredrag, der holdtes under Udstil­ lingen, udtaltes en varm Anerkjendelsc af Samfundets Virksomhed. Samme Aar afholdtes i Christiania en Udstilling af Arbejder fra de forskellige Skoler for Vanføre og Lem-

læstede i Norden; ogsaa til denne Udstilling sendtes Ar­ bejder fra vor Skole og vore Arbejdsstuer. Den 1ste Januar 1895 indtraadte Departementschef Dybdal i Samfundets Bestyrelse og overtog hormands­ posten. Til at forestaa Sygeplejen paa Opholdsstuen og til at bistaa Lægerne ved Arbejdet paa Kliniken var antaget en Sygeplejerske under Foreningen »Det røde Kors«, Frøken Thora Fiedler; hendes Interesse for Gjerningen medførte, at de smaa Tilløb, der hidtil vare gjorte for at istandsætte og udbedre Bandager ved Hjælp af Skolens Elever, efterhaanden bleve hyppigere og omfangsrigere; og efterhaanden som Er­ faring blev indvunden, paatog Frk. Fiedler sig at forfærdige nye Bandager. Denne Virksomhed beskæftigede i 1895 under Frk. Fiedlers Ledelse 5 af de vanføre Elever, og dette lille Værksted er efterhaanden, ligesom Skomagerværk­ stedet, kommet til at spille en betydelig Rolle, idet Klinikens Bandagearbejde og Skomagerarbejde mere og mere bliver ud­ ført af selve de Vanføre, hvorved der ikke alene er vundet et godt Arbejde for disse, men ogsaa for Samfundets hele Økonomi opnaaet en ikke ringe Fordel. Disse Udvidelser bevirkede, at større Plads blev yder­ ligere nødvendig, og at Bestyrelsen med stadigt voxende Iver maatte arbejde paa at realisere Tanken om at skaffe Samfundet en Ejendom, der kunde give Rum for den store Virksomhed, der hæmmedes betydeligt ved Plads­ mangelen. Midlerne vare nu tilstede; det med 7500 Kr. aarlig forøgede Statstilskud, det store Legat fra Ritmester, Baron Juel-Brockdorff paa 96,000 Kr. og de bestandige Medlemmers Bidrag, som nu udgjorde 73,000 Kr., i For­ ening med forskellige andre, større og mindre Legater, som Samfundet i de sidste Aar havde modtaget*), satte Be­ styrelsen i Stand til at rette sin Tanke paa Kjøbet af en Ejendom, der kunde afgive Plads for Udvidelser i Frem­ tiden, naar saadanne maatte blive fornødne.

'") Se Fortegnelsen over Samfundets Legater S. 82.

Det lykkedes da ogsaa i Sommeren 1895 at erhverve en saadan Ejendom, Toldbodvejen Nr. 34 og 36, hvis frie og luftige Beliggenhed og hvis store Grundareal gjorde den fortrinlig egnet til Samfundets Brug. Aaret 1895 bragte atter Forandringer i Bestyrelsens Sammensætning, idet Dr. med. Ravn i Forsommeren og Professor, Dr. med. Studsgaard ved Aarets Slutning ud- traadte af denne. Dr. Ravn havde, som foran omtalt, været Medlem af Bestyrelsen fra Samfundets Stiftelse i 1872 og Prof. Studsgaard fra 1884. Samfundet skylder begge disse Herrer megen Tak for den Virksomhed, de have ud­ foldet til dets Fremme. Samme Aar fratraadte Læge Sigfred Levy efter eget Ønske den Stilling, han i 17 Aar med Dygtighed og Nid- kjærhed havde udfyldt som Forstander for Samfundets 1ste Klinikafdeling. Den ledige Plads overtoges af Læge Christen Lange, der ligesom sin Formand tilsagde Sam­ fundet sin Tjeneste uden Vederlag. I Bestyrelsen indtraadte Professor, Dr. med. H. Hirsch- sprung og Overkirurg, Dr. med. O. cBIoch. I Oktober 1896 opnaaede Samfundet at se det saa længe nærede Ønske, at tage sin egen Ejendom i Brug, opfyldt. Forhuset mod Toldbodvejen og Sidehuset vare ombyggede, og paa Ejendommens tidligere ubebyggede Grund var opført et stort, nyt Hus. — Havde vi i 24 Aar under idelig Flytning, under Trykket af Mangel paa Plads, Lys og Luft ført en besværlig Tilværelse, saa naacde vi da nu at flytte ind i store, lyse og luftige Lokaler, hvor det maa haabes, at Samfundet ret vil kunne trives og udfolde sin velsignelses­ rige Virksomhed. Lidet vilde det nytte at give en Beskrivelse i Ord af Samfundets Bygning eller af dets enkelte Lokaler. Vi ledsage disse Linier med nogle faa Billeder, som •ville give et Begreb om, hvorledes Samfundet nu er instal­ leret, og vi bede vore Venner, der saa trofast have med­ virket til, at den hele Sag har kunnet voxe sig stor, at tage vor nye Bygning i Øjesyn og at medbringe deres Venner, — som saa forhaabentlig ogsaa ville blive vore Venner.

Vel liar Samfundet opnaaet »at sætte Foden under eget Bord«, men dermed er Trangen til Hjælp og Støtte ikke bleven ringere, tvertimod. Der er bleven Plads til flere, som kunne hjælpes, og de ville sikkert nok komme; Samfundet har faaet bedre Betingelser, under hvilke dets Hjælp kan ydes, men Hjælpen vil ogsaa paa forskellig Maade blive dyrere end hidtil, idet der vil blive Brug for mere Rengjø- ring, mere Brændsel og Belysning, og desuden er den Ka­ pital, hvis Renter før kom Driften tilgode, nu anvendt til Kjøbet og Bygningen af Ejendommen og til nyt og forøget Inventar, saa at det sikkert vil hænde, at Pengetrangen, uagtet der nu ikke skal udredes Husleje, kan vise sig fuldt saa stor som nogensinde før. Samfundet, som i sit første Aar glædede sig ved at have kunnet hjælpe 41 Børn gjennem sin Klinik, havde i sit 24de Aar en Tilgang af 255 Børn og 175 Voxne, og det er langt fra, at vi endnu have naaet at hjælpe alle de Stakler, som trænge dertil, og deres Tal maa vel desværre antages at tiltage Aar for Aar. I Kliniken er der i de forløbne 25 Aar behandlet over 5800 Patienter*), og af disse staa c. 2400 endnu i Nummer. Siden Skolens Oprettelse er der i den undervist 430 Elever, hvoraf 184 fra Kjøbenhavn og 246 fra det øvrige Danmark. Ved det 25de Aars Begyndelse var der 100 Elever i Skolen, og i dette Øjeblik tæller den 133 Elever. Paa Arbejdsstuerne arbejde 45 Vanføre, og Arbejds- udbyttet fra Skolen og Arbejdsstuerne udgjorde i sidste Aar over 28,000 Kroner, deraf alene fra Bandageværkstedet et Beløb af 7500 Kroner. De Arbejder, der nu udføres, ere følgende: Snedker-, Kurvemager-, Billedskjærer-, Drejer-, Skomager-, Bandage- °g Børstcnbinderarbejde, Væveri, Skrædder- og Linnedsyning og desuden Broderi, Hækning og andre kvindelige Haand- arbejder. Da Samfundet tog sin Ejendom i Besiddelse, fik »Hjemmet for Vanføre«, som i de sidste Aar havde faaet

*) I Øjeblikket (710 97) er Tallet af optagne Patienter naaet til 5880.

Huslejehjælp af Samfundet, ogsaa Plads der, og de gode og rummelige Lokaler overlodes det, uden at deraf svares nogen Leje. I det sidste Aar har Hjemmet modtaget 89 faste Beboere og 16 Kostgængere, alle Elever i Samfundets Haandgjerningsskole eller Arbejdere i dets Arbejdsstuer, samt 87 Vanføre, som behandledes paa Samfundets Klinik, og som opholdt sig her for at underkastes Operationer eller for at forsynes med Bandager eller Skotøj. Ved Venners Hjælp bar Hjemmet erhvervet sig en Villa ved Rungsted, der bærer Navnet »Børnely«, og lier bar Samfundets svagelige Børn i de senere Aar havt det Landophold, som tidligere maatte skaffes dem ved at leje Hus snart hist og snart lier, eftersom det kunde tilvejebringes. I sidste Som­ mer have 47 af Samfundets Børn nydt godt af Sommer­ opholdet lier. Naar Samfundet nu fejrer Dagen, paa hvilken det har bestaaet i 25 Aar, ved i sit nye Hus at rejse en Buste af Pastor Hans Knudsen, som har Fortjenesten af at have grundlagt dette Velgjørenhedsværk, der, om det ogsaa i vore Nabolande har fundet Efterligning, dog staar, ikke alene som det første, men ogsaa endnu som det største Værk til Hjælp og Støtte for Vanføre og Lemlæstede, saa føle vi Trang til at udtale, at hvad der er naaet, aldrig vilde være naaet, naar ikke Sagen fra første Færd og gjennem den hele Aarrække var bleven støttet og baaren af varme Hjærter og aabne Hænder. En fransk Læge, som havde besøgt Samfundet, ud­ talte sig saaledes: »Denne Institution er en Ære for Dan­ mark; havde vi en saadan i Frankrig, vilde alle Tiggerne forsvinde fra vore Gader. Den største og mest uforskyldte Nød er jo her afhjulpen.« Det er en Ære for Danmark, at denne humane Gjer- ning i vort lille Folk har fundet en saa frodig Jordbund, og det er en Æressag for Danmark at hævde sin Første­ rangs Plads paa dette Omraade. — Vi nære ingen Frygt for, at dette ikke vil ske. De svundne 25 Aar have lært os, at vor Sag har vundet trofaste Venner, der aldrig have

svigtet os, om vi end af og til have stillet store Fordringer baade til deres Tillid og til deres Hjælp. Vi bringe Samfundets trofaste Venner en inderlig Tak for deres Trofasthed 1 Og saa slutte vi vor Meddelelse om Samfundets første 25 Aar med de samme Ord, med hvilke dets Stifter sluttede sin Virksomhed i dette: »Guds Velsignelse være over os Alle og over den Gjer- ning, hvori vi have Del, i de kommende Aar som i de svundne!« —

Kliniken for Vanføre, dens Udvikl ing og Vi rksomhed

i

1872 -

1897 .

Ved P. P a n u m, Iilinikforstandcr.

Indledning. Danmark har Æren af at være det første Land, der optog et hidtil ganske forsømt Felt af Filantropien, Om­ sorgen for vanføre og lemlæstede Medmennesker, og dette smukke Formaal, i Forbindelse med det opnaaede Resultat, har viden om, i og udenfor Europa, vakt Interesse og lifter- lignelse. Da Samfundet for Vanføre i Oktober Maaned d. A. har virket i 25 Aar, vil det være et passende Tidspunkt at give en Fremstilling af den ene af Selskabets to Hovedgrene, Kliniken, og se, hvorledes denne fra en ringe Begyndelse har voxet sig stor og stærk. Naar Bestyrelsen har overdraget mig det ærefulde Hverv at give en Oversigt over Klinikens Historie, har det ikke været uden store Betænkeligheder, at jeg har modtaget Op­ gaven. 1 hi paa den ene Side har Virksomheden som Klinik­ forstander i Løbet af 12 Aar givet mig Indblik i og Over­ sigt over mange herhenhørende Forhold, ligesom ogsaa Interessen for og Kjærligheden til Samfundets smukke For­ maal maatte være en stor Hjælp for mig til at give en ud­ tømmende og sympathetisk Skildring. Paa den anden Side vidste jeg, at det Materiale, som i Arkivet forelaa fra Sam­ fundets første Tider, var saa mangelfuldt, at det maatte blive meget vanskeligt at give en udtømmende og sammenhæn­ gende Fremstilling. Men navnlig var jeg mig bevidst, at det neppe vilde lykkes mig at give et tilfredsstillende fyldigt

Billede af Pastor Hans Knudsens Andel ikke blot i Sam­ fundets Stiftelse og første Virkeaar, men ogsaa i den store Udvikling, som Samfundet i alle de efter hans Død for­ løbne Aar har naaet. Den energiske Agitation, han udfol­ dede for dette sit kjære Barn, der ganske optog alle hans Tanker og Kræfter, har baaret Frugt endnu mange Aar efter hans Bortgang, idet mange af de rigt indstrømmende Midler for en ikke ringe Del skyldtes den Opmærksomhed for Samfundet, han ved sit store og ihærdige Arbejde havde vakt i vide Kredse. Derfor har Pastor Knudsen en stor Part af Æren for, at de store Planer, hvorom han i sine mest sangvinske Øjeblikke drømte*), nu ere bievne virkeliggjorte. Han var en troende Kristen, der fast stolede paa, at Hjælpen fra oven ikke vilde svigte; paa den anden Side var han en forsigtig gammel Mand, som ikke indlod sig paa at iværksætte en Udvidelse af Virksomheden, uden at vide, at de fornødne Penge vare til Stede. Den gamle Præst var en myndig Mand, der som Stifter og Formand i Bestyrelsen var den egentlige Leder i alle Detailler, saalænge han levede. Paa Kliniken var han altid til Stede, herved lettedes Vexelvirkningen med Administrationen i høj Grad, idet alle Tvivlsspørgsmaal bleve afgjorte hurtigt og let. Hver enkelt Patient og dennes Forhold kjendte han meget nøje, og med en Faders Kjærlighed og Strænghed vaagede han over, at Hjælpen blev ydet og benyttet paa den bedste og mest økonomiske Maade. Denne patriarkalske Tilstand, som nu under de store Forhold vilde være en Umulighed, var saa mærkelig, at den aldrig vil glemmes af os, som arbejdede sammen med denne ejendommelige, hjertensgode og karakterfaste Personlighed. *) I Beretningen 1879—80 berøres saaledes »Nødvendigheden af, at Samfundet en Gang i en ikke altfor fjern Fremtid faar sit eget Hus, livor der kunde indrettes et hensigtsmæssigt Klinik­ lokale, med Forsamlingsværelse for Patienterne, Skolelokale, samt Værelser til midlertidig Optagelse af udenbys Børn, saa­ længe deres Bandager ere under Arbejde«. Det er saaledes omtrent hele den nu gjennemførte Plan, der allerede den Gang foresvævede Pastor Knudsen.