591169041

Foregangsmænd, hvis den skal naa noget nævneværdigt, saa maa en Klasse Børn det ogsaa. Den Hjælp, de flinke yder ved Dygtighed, Flid og god Opførsel, forsvinder i det Øjeblik, de 11 Aar gamle forlader Klassen. Duks betyder Fører. Heller ikke i en Klasse kan de»ne Dygtighed undværes. Barnet har i i i Aars Alderen ikke aflagt den mindste Prøve i Sprog og Matematik. Paa dette Tidspunkt kan Evner og Anlæg for disse til Realeksamen saa vigtige Fag ikke maales. Man optager let Børn, der ikke magter disse, og kasserer andre, der havde været vel egnede. Paa dette tidlige Alderstrin er Barneevnerne desuden ikke stabile. Særdeles, flinke Elever i de lavere Klasser trænges .i Aarenes Løb under­ tiden tilbage af andre, der oprindelig var anset for tarveligt begavede. Heller ikke Barnets vedblivende Trang og Lyst til fortsat Undervisning lader sig prøve paa et saa tidligt Tidspunkt. En Mængde Fejltagelser er uundgaaelige. Praksis beviser det ogsaa fuldt ud. Selv Skoler som Me- tropolitanskolen og Kommunens Belønningsskole, der har et flerdobbelt Antal Aspiranter at vælge imellem, kan ikke holde en Klasse Elever sam­ lede. En meget betydelig Brøkdel falder fra. Det er ikke heldigt at skille en i i Aars Dreng ud af sin Klasse med Paabud om at stile mod et saa fjernt Maal som Realeksamen. Han har ingen Anelse om Besværlighederne for dens Erhvervelse eller dennes Be­ tydning. Den Stjerne, der skal vinke som Belønning for et godt Skole­ arbejde, maa være nær nok til at øve sin dragende Magt. Det kan ogsaa hænde, at naar Barnet i en saa tidlig Alder er sluppet ind i Mellemskole­ klasserne, at et lokkende Maal’ for Iver og Attraa er gaaet i Løbet. Han føler sig allerede halvt ved Maalet. Mangt et Barn vil uundgaaeligt synke til Bunds trods nok saa omhyggelig Optagelsesprøve, og han vil i saa Fald hverken i Kundskab eller Karakterudvikling naa saa langt, som hvis han var bleven i sin gamle Klasse. „ ■ , Der har været stærk Tale om at gaa bort fra Karaktergivning, og navnlig Nummergivning og Omflytning, fordi dette kan virke skadeligt paa Børnenes Karakter. Ti Gange mere ondartet for Karakterudviklingen er denne definitive Sondring efter Evner, hvorved Børnene ophører at være Ligemænd. Mon Barnet har godt af vide sig vurderet som Elitebarn. Det medfører let Hovmod. Og mon andre har let ved at komme over den Tanke at være henregnede til dem, hvor Haabet lades ude, til de kasserede. Jeg beder baade Forældre, Lærere og Autoriteter tænke over den Ting. Mellemskole- og Realklasser er Eksamensklasser, i hvilke man for hyp- " pigt skæver til det afsluttende Opgør for de mange Aars Skolearbejde. Aaret forud for Optagelsen i Mellemskolen faar ogsaa et Præg af Eksamensarbejde, der paa den Maade varer fra Barnets io—-16 Aar. Dette er alt andet end sundt. Det er imod en saadan Plan, Overlærer Nikolajsen i Kristiania tager til Orde i »Norsk Skoletidende«. Han mener, at hos de udskilte flinke Børn vil den aandelige Sundhed lide hos marjge, ubodeligt hos somme. Endvidere # - 37 -