591169041
denne Udvikling, saaledes at Folkeskolen helt-op til 15 Aar samler alle Folks Børn.« Jensen-Knudstrup siger: »1 de store Byer vilman let komme ind paa at tage Mellemskolen op i den kommunale Skole som et Led deraf og sammenknytte den egentlige Folkeskole og Mellemskolen.« I Overens stemmelse med de faldne Udtalelser lyder det i Udvalgsbetænkningen: »Flertallet kan slutte sig til Ønsket om, at Folkeskolen maa kunne højne sin Undervisning og derved gøre det muligt ogsaa for de Børn, der stræber efter videregaaende Undervisning, at blive i denne ud over 1 1 Aars Alde ren.« I Lovens Motiver hedder det, »at det samme Skolemaal kan naas ad forskellige. Veje og med en ret forskellig Ordning af Undervisnings planen i Enkelthederne, og Ministeriet kan ikke anse det for rigtigt i denne Henseende at lægge alt for stærke Baand paa de enkelte Skolers Frihed til at indrette sig, som de efter deres Overbevisning er bedst tjent med.«*) Vi ser, at her er for kommunale Skoler aldeles ikke Tale om at »sætte Kløft« og »skyde ud«. Tværtimod. Det blev fra alle Sider slaaet fast, at Mellemskolen bør være en Del af Folkeskolen og bør leve sit Liv inden for dennes Rammer, danne den,nes Top. Iværksættelsen heraf er det store Hovedspørgsmaal, det alt overvejende ved Skoleordningen, det fundamentale Grundprincip, der bestemmer Folke skolens Udviklingsmulighed i Byerne inden for lange Tider. Det næste Spørgsmaal, nemlig hvor længe Barnet skal blive i de-egent- lige Folkeskoleklasser, har vel sin store Betydning; men naar det først er fastslaaet, at det stadig skal blive i samme Skole, kan der, hvis man tager fejl ved at skille for tidlig ud, rettes derpaa i Fremtiden. »Lov om højere Almenskoler 1903«, planlagt af den højere Skoles Mænd, var oprindelig beregnet paa, at enhver Elev i Folkeskolen, der, attraar en højere Undervisning, skal udskilles fra denne i 1 1 Aars Alderen. Der rejstes under Rigsdagsforhandlingen Modstand herimod. Kun for Landsbyskolen burde det til Nød gælde. For Byernes Vedkommende taler mange Grunde mod en saa tidlig Sondring. Den ny Lov fastsætter to Maal for^Børneskolen: Mellemskoleprøven, en Aarsprøve for Børn i 1 5 Aars Alderen; den giver Ret til Gymnasie undervisning, men ingen Adgang til højere Fagskolers Undervisning eller til Etaterne (Post-, Told-, Jernbanevæsen). Det andet Maal er Realeksamen for 16 Aars Alderen med den gamle Præliminæreksamens Rettigheder. , Det er altsaa til dette Maal, at Kommuneskolen maa føre sine flinke Elever. ' Skilles disse Børn ud paa et tidligt Tidspunkt, vil de oprindelige Klas-1 sers naturlige Niveau sænkes betænkeligt til Skade for de tilbageblevne. Ligesom Fabrikanter og Haandværkere sørger for at have Førere paa deres Arbejdspladser, som enhver Organisation og Forening maa have
*) Folketingets Forhandlinger 1902—05, Spalte
2088, 2081, 2098, 2162. Udvalgets Betænk
ning, Side 2 og 9.
- 36 -
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker