591169041

De Børn, der udgaar fra dens Afgangsklasse, har virkelig naaet et saa solidt Grundlag, at de kan bygge en videregaaende Dannelse derpaa. Mister den derimod de flinke Elever, der bærer fremad, faar den i de ældste Klasser kun de tarveligst begavede og dem fra de fattigste Hjem. Under saa ublide Kaar kan Kommuneskolen ikke holde sig paa sin nu­ værende Højde. Dens Tilbagegang er uundgaaelig i Stedet for Fremgang. Fattigskolepræget holder atter sit Indtog. Særlige kommunale Mellemskoler gør ikke Sagen bedre. Ved en samlet Betragtning af det hele Skolevæsen viser et saadant System sine store Mangler. Naar Folkeskolen skal afgive sine Elever, kan det jo for dens egen Skyld være ligegyldigt, om de føres over til en privat, Stats eller kom­ munal »højere« Skole. Den sidste er forøvrigt den farligste af alle. Man staar nemlig Fare for, at denne vil tiltrække sig Hovedopmærksom­ heden paa den egentlige Folkeskoles Bekostning. Den faar jo alle Be­ gavelserne og Børnene fra de velstillede Hjem. Den bliver let den ud- kaarede begunstigede. Folkeskolen kan under en saadan Ordning kun præstere smaa Maal. Denne vil altfor let miste sin Anseelse. Befolkningen vil da tvivle om Betimeligheden af at sende deres Børn herhen, og de vil atter vende tilbage til Privatskolen. Man kan heller ikke vente, at Kom­ munelærerne som hidtil vil søge at udvide deres Kundskaber og erhverve Dygtighed til at give fyldig Undervisning, naar de ikke har Eleverne til at anvende Kundskaberne paa. En stadig Stampen paa Stedet rummer Fare for Stagnation. Børnenes videre Udvikling bør ske i selve Kom­ muneskolen for Skolens Skyld. Overførelsen til højere Skoler vil forringe Folkeskolens pædagogiske Ydeevne. En højere Skole har altid en dragende Magt. Ja blot en Skole stiller sig som Modsætning til Folkeskolen med en finere Etikette, lader mange Forældre deres Børn søge den, om den end er nok saa ussel. Eksemplerne herpaa er mangfoldige. Hvor meget mere vil én Skole ikke vinke, naar den har en offentlig Eksamen som Endemaal. Den honnette Ambition vil ogsaa yde sit Bidrag paa den højere Skoles Alter, hvortil kommer, at vi ingenlunde lever i et Samfund, der er uafhængigt af Snobberi. Børnene bør blive i de egentlige Kommuneskoler for deres egen Skyld under den videre Uddannelse. ' Man vil muligvis hævde, at Børn ved udelukkende at færdes i en højere Skole af Eleverne indbyrdes vil drages opad til højere Dannelses- sfærer og ædlere Interesser. Lidt maaske! Nogen nævneværdig alsidig Højnelse bliver det dog næppe. I Timerne er det Lærerens Paavirkning, det gælder om. Hans Dannelsesomraade og aandelige Bevægelighed faar en mangfoldig Gange større Indflydelse end Kammeraternes Paavirkning i Frikvartererne og paa Skolevejen, hvor Skoledrenges Tanker i Alminde­ lighed ikke svæver saa højt.

31 -

0

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker