591169041
givet, hvis den til enhver. Tid havde været sin Opgave voksen; thi Præ liminæreksamen kræves jo snart af alle, der attraar Stillinger udover den grove Arbejders. Den er traadt i Stedet for Borgerskolens Maal for 40 — 50 Aar siden. Det er derfor kun en simpel Pligt, som Folkeskolen udfører, naar den opretter Mellemskole- og Realklasser. Hvor meget man end har tilovers for den private Skole, og hvor megen Sympati der end gør sig gældende over for denne Skoles Lærere, saa gaar det dog ikke an at standse Folkeskolens retmæssige Udvikling af Hensyn hertil. Det vilde være det samme som at modsætte sig udvidede og for bedrede Hospitalsforhold, hvorved mange private Klinikker muligvis over flødiggjordes. Efter det Princip burde man have undladt at bygge en kommunal Badeanstalt, da private Foretagender derved maatte ophøre. Saadanne Tanker er absurde. Privatskolen har søgt to Veje til Gavn for sig og til Skade for Folke skolen. Det første Forslag (1902) gik ud paa at faa de flinkeste Kom muneskoleelever overførte til den for en vis aarlig Betaling. Dette For slag støttedes mærkværdig nok af Københavns to Viceskoledirektører, men mødtes med en enstemmig Protest fra Kommunelærernes Side. Det andet Forslag fremkom forrige Aar og gik ud paa, at København og Frederiksberg Kommuner skulde overtage »De forenede Latin- og Realskoler« og gøre dem til Mellemskoler, selvstændige Institutioner med deres hidtil fritstillede Ledelse, men pekuniært betryggede af Kommunerne med faste og forsvarlige Lønninger. De skulde da modtage alle de af Kommuneskolens Elever, der 1 1 Aar gamle attraaede Mellemskoledannel sen og ved Optagelsesprøve fandtes kvalificerede dertil. Denne Tanke er ligeledes baaret frem af Københavns Viceskoledirektør Dr. Bang. Kom munelærerne har derfor maattet optage Kampen baade udadtil mod Privat skolen og opadtil mod de Anskuelser, der rørte sig paa Skoledirektions kontoret i København. Skoledirektøren paa Frederiksberg, Joakim Larsen, har derimod baade mundtlig og i en udmærket skrevet Betænkning vaaget over Folkeskolens Udvikling. Endvidere har en Mængde Borgere, navnlig af de lavere Klas ser, kæmpet Folkeskolens Sag. Det var forøvrigt kun naturligt, at Folkeskolens Mænd og dens Ven ner raabte Vagt i Gevær til Værn imod disse Forslag, der indeholdt Farer for en hensigtssvarende Udvikling af vort Folkeskolevæsen til det store brede Folkelags Gavn og truede dets historisk berettigede samt pæda gogisk og socialt begrundede retmæssige Maal. Iværksættelsen af en Overgang til de højere Skoler af Elever fra Folke skolen standser nemlig denne i sin Udvikling. Fra Fattigskole, der kun gav de allernødtørftigste Kundskaber til Samfundets Stifbørn, har den ved et ihærdigt Arbejde og Borgerrepræsentationens Velvilje efterhaanden naaet en saadan Udvikling, at'den indenfor sine Grænser maaler sig med den private. - 30 -
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker