591169041
at deres Børn er under den fornødne Varetægt den hele Dag, medens de selv for at tjene Brødet er borte fra Hjemmet eller af andre Grunde ude af Stand til at give dem den nødvendige Pasning og Opdragelse. Vi har paa dette Omraade meget at lære i andre Lande, fornemmelig i Tyskland, Børnehavernes Hjemland, men f. Eks. ogsaa i Paris, hvor Børneasylerne siden 1881 er omdannet til écoles maternelles (Moderskoler) endog med fortløbende Klasser. Om Vinteren er Skoletiden 10 Timer; men Børnene arbejder kun. tre. I hver parisisk Almueskole findes 7 å 8 saadanne Klasser. Ret længe kan det ikke vare, før Kravene om en saadan Foranstalt ning til Børnenes sunde, legemlige og aandelige Udvikling bliver en lige frem Nødvendighed i større Byer. Der gaar for store Barneværdier tabt ved at lade det være. Da Lege- og Sanseskolevirksomheden næppe er sat paa Dagsordenen herhjemme, tør man vel næppe nære det sangvinske Haab at faa den ind lemmet i Skolesystemet ved den forestaaende Ordning. Naar dette ikke sker, maa den første Normalklasse indrettes saaledes, at den forener Lege- og Sanseundervisningen med nogle smaa Krav i de almindelige Skolefag. Vi vil derved tillige opnaa, at Forældre kan sende deres Børn før i Skole. Den nuværende Læseplan med dens hævdvundne Resultater stiller for store Krav til Seksaarsbørn, hvis de ikke møder med ganske særlige gode Betingelser. Det er en vovelig Sag at ville skelne mellem Begavelser. Mange andre Aar.sager end bristende Evner er medbestemmende i de ringe Fremskridt, som nogle Børn viser. Aarsagen bunder muligvis i Forhold, der kan afhjælpes. Dr. med. Poul Hertz har for et Aars Tid siden udgivet et lille Skrift: »Sinkernes Helbredstilstand« og kommer her til følgende Resultat: »Det synes da utvivlsomt, at de sunde, velnærede Sinker er meget bedre i Stand til at følge Undervisningen end de af Sygdom og af daarlig Ernæring svæk kede eller mærkede.« Et andet Sted skriver han: »Denne Oversigt levner ikke nogen Tvivl om, at Sygdom, legemlig Brøst og Mangler samt daarlige Livsforhold har en meget væsentlig Skyld i Forsinkelsen af disse Børns Oplæring og aandelige Udvikling, og gør det tvivlsomt, om de daarlige Evner spiller saa stor en Rolle som de legemlige Brøst.« Mange normale Børns langsomme Fatteevne hidrører selvfølgelig fra lignende Aarsager. I Tyskland har Videnskabsmænd gennem Forsøg gjort lignende Iagt tagelser. »Daarlig Muskulatur og slet Ernæring var hos Børn af fattige Forældre 3 Gange saa hyppig som hos Børn fra vel situerede Farpilier. Procenttallet med udtalt daarlig Opfattelse og svag Hukommelse var størst hos de Børn, der var svagest«, siger Dr. Quirsfeld. Undersøgelsen om fattede 8000 Børn i det første Skoleaar fra 6 Aars Alderen. Forfatteren drager følgende Hovedslutninger: »Legemligt udviklede Børn præsterer - 24 -
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker