591169041

til de Evner, som Flertallet af Børnene er i Besiddelse a f.. . . Hos et Mindre­ tal af Børnene fandtes en saadan Begavelse og saadanne hjemlige Forhold, at de kunde gennemgaa Skolens Klasser. Men 61 pCt. af Drengene og 65 pCt. af Pigerne blev Oversiddere en eller flere Gange.« Den Afhjælpning af den altfor svære Undervisningsplan, der laa lige for, var selvfølgelig at gøre den lettere. I Stedet for at følge denne simple og naturlige Vej, vilde Kommissionen forsøge noget »helt nyt«, nemlig en Liniedeling paa langs af Skolen efter Børnenes »Undervisningsbetingelser«. Der var stor Strid om, hvorledes den skulde iværksættes. Der fremkom 4 Forslag. Det daarligste blev valgt. Efter dette skulde der oprettes A- Klasser for de to Tredjedele af Børnene, der var bedst begavede og kom fra de bedste Hjem, og B-Klasser for den ene Tredjedel tarveligst begavede og fra daarlige Hjem. > Sondringen skulde ske med Begyndelsen af det 4. Skoleaar efter nær­ mere fastsatte Regler. ’ To af Lærerne i Kommissionen vilde i Overensstemmelse med Kom- munelærérforeningens Anskuelser og tagne Standpunkt slet ingen Deling. Ikke des mindre blev den ene af dem senere en af Delingens ivrigste Tals­ mænd. I det hele synes Kommissionen paa dette Punkt at have manglet et klarlagt, vel afvejet Standpunkt. Resultatet synes et Kompromis af meget forskelligartede Meninger, der efter meget at dømme selv inden for Dele af Kommissionen kun havde ringe Kurs som pædagogisk Værdi­ papir. Skoledirektionen modtog Forslaget med megen Anerkendelse og sendte det synlig imponeret med varm Anbefaling til Magistraten som »noget afgjort nyt, der i første Øjeblik næsten virker overraskende, fordi det- til en vis Grad bryder med de tilvante Forestillinger om Kommune­ skolens absolute Enhed.« Den var overtydet om »Sondringens Nødven­ dighed«. \Magistraten sendte embedsmæssigt Forslaget til Borgerrepræsentationen. Her hørte Rosep op. Herman Trier underkastede det, om end paa meget hensynsfuld og human Maade, en indgaaende og haard Kritik. En i sin Form langt skarpere Dom blev fældet af Borgbjerg. En ubetinget Tilslut­ ning fik Forslaget ikke fra nogen Side. Forslaget hviler endnu i Udvalget. I Pressen vakte det baade inden og efter Behandlingen i Borgerrepræ­ sentationen en Storm af Uvilje og Protest, og i de faglige Foreninger fik det en saa kritisk Modtagelse fra mange Sider, som kun sjælden bliver noget Forslag til Del. Hermed kunde man fristes til at tro, at Delingsspørgsmaalet var et overvundet Stadium. Ingenlunde! Et Forslag, der som dette bæres oppe af Skolens øverste Autoriteter med de til dens Raadighed staaende Midler, er vanskeligt at bekæmpe. Det var i saa Henseende betegnende, at ved det nordiske Skolemøde i Fjor var der ikke mindre end tre indledende Foredrag for Delingstankens Realisation. Modstanderne deraf havde kun 0 - 7 -