591168169
53 Mange epokegjørende Skildte og storslaaede Dekorationer til Festligheder, ikke alene her i Landet, men i Norge og Sverrig, ja i Nordtyskland vides at stamme fra hans Haand. Hele den ældre Slægt vil mindes Tillys fortrinlige Arbejder til Theatrene, særlig det kongelige, f. Ex. det mesterlige For tæppe fra Halvtredserne, hvoraf det nuværende er en Gjentagelse, ligesom der ogsaa omkring i Landets Kirker findes ikke saa faa Altertavler fra hans Haand. Tilly arbejdede med en ganske enestaaende Hurtighed. Som et Exempel herpaa skal anføres, at det i R. Bergs „Malerlauget 1622— 1903“ , Pag. 123, afbildede Banner fra Troppernes Hjem komst, malede han paa Opfordring af Svendene paa Hambroes (den Gang Byens største Værksted) i en Tid, hvor meget og stort Arbejde i samme Anledning hvilede paa ham til Byens Udsmyk ning; 3 Dage forinden Banneret skulde bruges modtog han denne Bestilling, og det var malet, tørt og istand i rette Tid. Ogsaa udenfor selve Faget har Tilly virket og nød betydelig offentlig Anerkjendelse. Som Borgerrepræsentant havde han Sæde i Byens Raad fra 1849— 1857; af „Haandværkerforeningen“ s Be styrelse var han Medlem i en længere Aarrække, og til dennes Formand valgtes han i 1852, men frabad sig Gjenvalg det kom mende Aar. Legemlig og aandelig nedbrudt døde Tilly den 9. Februar 1879 i sit 79. Aar.
Made with FlippingBook flipbook maker