591168169

48 Aar (1859—61) er der ca. 350. Disse Tal afgive jo ikke absolut det rigtige, idet flere Svende arbejdede hos Frimestre, der jo stode udenfor Lauget, eller ved Fuskeriet. Fonden burde i de 77a Aar, den havde virket, have samlet et større Beløb, men der maa altid regnes med Restancer. Kun de Svende, der ar­ bejdede stadigt eller tildels stadigt hos en Mester, eller som di­ rekte indbetalte til Oldgesellerne, vare sikre, men den store Del, der kun i kortere Tid ad Gangen arbejdede hos forskjellige Mestre, var det ikke saa let at faa fat paa for den mellemliggende Tid, særligt da Konditionsbøgerne snart kun vare en Saga og Oldgesellernes Gjærning som Arbejdsanvisere omtrent var bort­ falden. Nu at finde Bopæl eller Arbejdssted for de mere løse Svende var et brydsomt, for ikke at sige et uoverkommeligt Ar­ bejde, og intet Middel havdes nu mere til at skalfe Restancerne indbetalte. Mange Svende forlode Byen uden at melde Afrejse, da Vandrebogens Visering ikke længere strængt overholdtes, og derved voxede Restancelisterne. „Tidepengelisterne“ , hvori ogsaa Fondens Indtægter ere op­ tagne, var for hvert Kvartal et selvstændigt Hele. Den første Kolonnes Navn er: „Restancer paa 10 Kr.“ , og paa den paraderer mange baade kjendte og glemte Navne. I den sidste Kolonne „Anmærkninger1*, findes ofte anført: „Betaler selv“ eller Meste­ rens Navn „Skal betale for den eller den Tid“ . Paa enkelte Lister kan findes 3, 4, ja flere Mestre for samme Mand i ét Kvartal. Restancerne vare jo nok i og for sig smaa, „Men mange Bække smaa gjør jo en stor Aa“ . Den Hjælp, der i Sygdomstilfælde tilflød fra Tidepengene, var jo kun ringe. Læge, Medicin, Bandager o. 1. leveredes, men Pengehjælpen var for lille, og derfor dannedes der allerede i 1839 en frivillig „Malersvendenes Extra-Sygekasse“ , som begyndte med 48 Interessenter. Men den førte kun en hensygnende Til­ værelse, da det ikke var muligt at faa de Unge til at se det Heldbringende i Hjælp til Selvhjælp; det højeste Medlemsantal, den i sin Existenstid naaede, var 59. Sygekassen udbetalte sine Medlemmer i Sygdomstilfælde (saavel hjemmeliggende som paa Hospitalet) 1 Rdl. ugentlig, men fra 1. Januar 1859 blev det nødvendigt at nedsætte den ugentlige Understøttelse til 3 Mk.

*