591168169

13 Hjælp, og oprindelig udpegede han selv hvem han vilde have som sine „^o^ibere". Senere valgtes disse Kvartalsmænd eller Bi­ siddere, som Navnet gjennem Tiderne har været, direkte af •Mestrene. Svendene valgte blandt deres Langsbrødre to som deres Talsmænd: „Ofbgefefferne". Disse 7 Mænd vare i Forening Laugets Bestyrelse, men deres Møder og alle de Forhandlinger der førtes, bleve overværede af en af Byraadet Tilforordnet. Henimod Laugstidens Ophør fik saavel Mestre som Svende tillige et raadgivende Repræsentant­ skab: Svendene i Oktober 1835, Mestrene først i Januar 1853. Denne Laugsorden havde vel sine Skyggesider, særlig set med Nutidsøjne, men den var et nødvendigt Led i Kulturkjæden. Den Forfølgelse mod Indgreb i de erhværvede Rettigheder af Folk, der stode udenfor Organisationen: „Fuskere og Bønhase“ , der begyndte samtidig med Laugsordningen, tog i Tidernes Løb til i Omfang, idet „aftakkede Soldater og Matroser” , bortrømte Læredrenge og andre Fags mislykkede Subjekter dreve Fuskeri, og der var en Jagt efter og Indfangning af disse. For at und- gaa Bøder eller Straf kom mange Grunde frem, saaledes at det udførte Arbejde var ydet af „gammelt Venskab”" eller for „en Bid Mad og en Dram” og uden kontant Vederlag, men det var dog kun sjeldent, at de ved disse Udflugter slap helt fri. Ende­ lig syntes det, at der skulde tages kraftigt fat for at stoppe Fuskeriet, idet Politiplakat af 11. Januar 1745 yderligere skærpede Bøderne ved at, for hver Gang Fuskere paany overbevistes om Indgreb i Rettighederne, fordobledes den sidst erlagte Bøde. For første Gang gjort Indgreb var Bøden 4 Rdl., 2. Gang 8 Rdl., 3. Gang 16 Rdl. o. s. f. „£f)i bet er ^ø^ftbemette ®ere$ ®.pngeftge'SØhje* ftæts affernaabigfte 23iffie, at SDMer^auget fjer fanuneftæbS [fat conser- veres øeb ben 9iet og $rif)eb font famme, toeb be kongelig affernaabigfte mebbefte &aug$*Articler er forunbt, og berfor iffe af VLberettigebe maa fornærmes efter ffee BnbpaS berimob." Denne betydelige Skærpelse af Bøderne syntes at have hjulpet, idetmindste blev Processerne mod Fuskerne sjeldnere og ophørte nogle Aar senere, indtil de i Tiden efter 1814 paany begyndte og florerede i adskillige Aar, og først ophørte omkring Midten af forrige Aarhundrede. Men en mere ødelæggende Kamp maatte Lauget bestaa, overfor hvilken Bøder ikke kunde anvendes; det var det stærkt stigende Antal af Frimester-Bevillinger, der bleve udstedte. Disse