591168169

Malernes P UNDERSTØTTELSESFOND

i de forløbne halvhundrede Aar 1854 — 19. April — 1904.

Kjøbenhavn. Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26. 1904.

P a a Malernes Understøttelsesfonds Generalforsamlinger frem­ kom der Gang efter Gang fra flere Sider et Ønske om, medens det endnu var Tid, at faa samlet Fondens Historie; dens første Tid formentes at hvile i et Mørke, idet der saa godt som Intet ejedes fra Laugstiden. Foruden vor Medlemsliste, som stammer fra 1862 med dem, der overgik fra Laugstiden, var der kun Regn­ skabsbøger in duplo, en skreven Kopibog, en Mappe med endel udvexlede Skrivelser og en Forhandlingsprotokol, den tidligste manglede dengang, og da de private Meddelelser for endel vare modsigende, blev et Samlerarbejde ikke saa lige at gaa til. Da Generalforsamlingen den 20. Februar 1875 -paany bragte Ønsket frem, foranledigede det daværende Bestyrelsesmedlem N. P. Nielsen til at tilbyde sig at fremskaffe saa tilstrækkeligt Materiale, at han deraf kunde udarbejde „En Oversigt og historisk Fremstilling om Fondens Oprindelse og Tilblivelse samt dens første og da­ værende Stadium44; men efter flere Aars Forløb og med adskillige mellemliggende Spørgsmaal om, hvorledes det gik med hans store Værk? erklærede Nielsen, „at saavel Oldermanden som Syge­ kassens Formand begge havde erklæret, at aldeles Intet Fonden vedrørende var i deres Værge4, hvorfor han mente, at al videre Undersøgelse kun vilde være spildt Ulejlighed og at man burde slaa sig tiltaals med de Fakta, som Aarsberetningerne vilde bringe. Ved en Eftersøgning i Laugets Arkiv efter andre Sager, fik jeg for nogle Aar siden ved et Tilfælde fat i en Pakke med Tidepenge-Listerne fra de senere Aar af Laugstiden. Dette gav mig Lyst til at søge videre, og i Malerforeningens Arkiv fandt og fik jeg til Udlaan de af Oldgesellerne førte Protokoller, som

ved Laugets Ophævelse ikke vare bievne afgivne til deres rette Forum, Laugsarkivet, og disse Protokoller gave ret gode Oplys­ ninger fra Laugstiden. Tidligere havde jeg som en personlig Gave af J. L. Aagren modtaget alle Fondens forskjellige Love, hvoraf der ikke ejedes noget Exemplar, samt flere udsendte Cirkulærer fra den første Tid, nu overgivne til og ere Fondens Eje. Aagren og J. A. C. Christensen samt flere ældre Medlemmer have givet mig mange specielle Oplysninger fra Fondens tidligste Tid, lige­ som min Læretid i dette Tidsrum paa et større Værksted med et efter Datidens Forhold stort Antal Svende, hvoraf flere af de slinftige, hvis Samtaler sjeldent gik udenfor Fagets Omraade, og med Forkjærlighed dvæledes der ved det glade Liv paa Rejser og i Herberger, og mange Træk fra disse Samtaler fæstnede sig i min Hukommelse; mine første Svendeaar, der faldt i Laugs­ tiden, ligesom mit Samarbejde med og Fjendskab til begge de sidste Oldgeseller og Flere, der med Ivrighed havde deltaget i Laugslivets seneste Tid, suppleret med min Virksomhed i selve Fonden, dels som Revisor og derefter som Næstformand, og endelig et Fund af Fondens tidligste Forhandlingsprotokol, jeg i 1886 gjorde ved at rømme et Vægskab i Bestyrelsesværelset for gamle mugne Tapetrester og andre værdiløse Sager. Hvad jeg derigjennem har samlet, vil jeg af bedste Evne søge at fremstille i en kort Oversigt over det første halvhun­ drede Aar af Understøttelsesfondens Virksomhed; men jeg mener det rigtigt, at gaa længere tilbage i Tiden, for derigjennem at vise, hvorledes vor faglige Organisations- og Understøttelses­ tanken gjensidig har udviklet og arbejdet sig frem til hvad den nu er. Kjøbenhavn , Februar 1904. Victor Hansen.

„JMalernia £augs-Articler, Hafniæ die 29. Aprilis Anno 1684“ , er Titlen paa de ældste nu existerende for Malerne som et selv­ stændigt Fag her i Landet udstedte lovgyldige Regler. Disse, saavel som de omtrent samtidige til andre Haandværksfag ved „Kongelig Bevaagenhed allernaadigst anordnede Love og Forord­ ninger1*, have alle deres Oprindelse fra den tidlige Middelalder. I disse urolige, lovløse Tider samlede Dele af Befolkningen sig til fælles Forsvar i de saakaldte Gilder eller Broderskaber, under en eller anden Helgens særlige Beskyttelse, og i Tidernes Løb udviklede disse Gilder sig i høj Grad, særlig i de Byer, der dannede Handels- eller industrielle Centre. Gilderne deltes dog snart, idet Forholdet mellem deres Med­ lemmers Anseelse og Rigdom gjorde en Deling ønskelig, hvorfor den mere velhavende Del af Befolkningen, særlig Handelsstanden, dannede Kompagnier, medens „(Smbitøma'nbene", som Haandværkerne da benævnedes, og den bredere Del af Befolkningen samlede sig i Gilder eller Laug. Disse Kompagnier og Gilder stode ligesom de gamle Gilder under hver sin Helgens Beskyttelse. Ved deres faste Sammenhold værnede de om deres erhværvede eller tiltagne Rettigheder udadtil, medens de indadtil bistode og plejede deres fattige og syge Laugsbrødre- og Søstre og afgjærdede sin Kreds for fremmed Indtrængen. Den voxende Kongemagt indsaa, at i disse Kompagnier og Gilder var der en Magt, som — i Forening med dens egen — vilde være istand til at sætte en Skranke mod Lehns- og Adels­ vældens Anmasselser. Derfor udvidedes eller støttedes de ret betydeligt af Kongemagten. Vel brændte Adelen Christian den Andens Love og Forordninger paa Viborg Thing og erklærede dem døde og magtesløse, som skadelige for Riget; Røgen fra dette Baal henvejredes let, men Forordningernes Aand levede, det bevistes ved Kjøbenhavns og Malmøs tapre Forsvar under Grevefejden. Efter Reformationens Indførelse fornyedes vel flere af disse Skraaer eller Vedtægter, men tillige søgte Magthaverne

8 at fjerne eller bryde den Ring, hvormed de Styrende for disse Gilder havde vidst at omgive dem, og hvorved de vare istand til at udelukke Enhver, der ikke anstod dem; men det lykkedes ikke. Under stærke Brydninger og kun ved Sammenholdets Styrke vedbleve Gilderne dog at bestaa Aarhundreder igjennem. Christian den Fjerde tog med største Kraft fat paa en Re­ organisation af disse, dels givne dels selvlavede Love og selv­ tagne Rettigheder, og ham syntes det tildels at være lykkedes at fjerne, idetmindste for en Tid, de værste Misbrug og Vilkaar- ligheder, idet han aabnede lettere Adgang for Alle til Optagelse i Laugene og til selvstændigt Erhværv. Uægte Fødsel blev ikke længere en uoverstigelig Hindring for at oplæres i et „ærligt ^cmbU uevcf". I hans Forordning „Øm £anbtnerd8 Ørenge oc @ucnne" af 10. December 1621, gives i 18 Paragrafer den Grundvold, de senere forskjellige Laugsordninger kom til at hvile paa.

Hvert Fag skulde, i Forening med Borgermester og Raad, udarbejde Vedtægter, der skulde være de ene gjældende, om Læretid for Drenge, de forskjellige Rettigheder mellem disse, Svende og Mestre. En Dag ugentlig skulde Oldermanden og hans hossiddende Mestre dømme Tvistighed imellem, indenfor Fagets Omraade; saaledes hedder det i § 2: „Øc faa fremt nogen fienbiS til ^cnbittgftraff / !£)a ffal faabanne £3øber ide (font ffe pleier) tit 01 eller©eftebttb / SCfteben en beet ber aff Ølbcrmanben oc hefterne font l)an$ fyofjfib ere ere / oc fagerne fordøre / 9ieften til fattige Gnder gaberløfjebørtt / oc £mf?arntc font £)anbtitcrcfct ocbl'ontntcr / obgiffuiS oc oere forfalbett; Øog £3t)fogben fin tiltale forbeljolben." Efter de tidligere Forordninger var det en Naadessag at blive indtegnet til Optagelse for at lære et Haandværk, men nu ind­ skærpes det Overformyndere, Byfogeder og Raadmænd i § 8: „(Snb Ijaffuer ftorcclbrcnc ide forntite/ Øa ffal faabanne / faa oel fom anbre gaberløfjc oc hittebørn l)uilde til ^anbtuerder fet is / flæbi$ aff Ijuié Sllntiffe borgerne uilte goboilligen giffue; $anb oc berforuben / ber til anorbnif? en ferbelif? tirdetaffle / meb tnenbe farffuer: Øc ffute fantme #3ørn i Øo farffuer SBabmel flæbiS/ sf3a bet be ide ffultebortløbe / oc at be aff en Ijucr bifj bebre funbe fiettbiA" Og i § 13: „Stilebe font £ang$gaben løber / ^ige ellerØrettgc £3ørn / l)Oab fjeler be IførIpemnte ber i Shjcn elleride / Stt be oc til .fSanbtucrd fettis / font forbentelt er; ØccrbeliS ffulte be for hittebørn otttforg Ijaffue/ 21t be oel opbragt /

9 oc -panbtuevtf tære funbe." Naar en Dreng nogle Gange er løben af Læren og efter Paamindelse og Straf ikke er bleven forbedret, og der af saadanne Drenge kan forventes Lyst til vagabonderende Liv, hedder det i § 12: „(Saabanne ffutte / Ijalff paa 33pen$ og (5mbebtbp / oc fjalff paa Doris befaaftning / fyibfftcfiS i Dovt £uctf)ufi / etter oc i Bent at arbeibe effterfom beri-3 forfeetfe befinbtS."

De patriarkalske Forhold og den humane Tanke, der laa til Bund for de gamle Laugsskraaer, faa et betegnende Udtryk i §15: „SDe fattige 33ørn font $anbtuercf læris / oc aff beriSSOieftere ntibtertib/ oben nogen oeberteg flæbis oc fobis ffutteforplict oere / berig SOieftere igien oc t)anS -pøftrue / om be øeb 3Uber fiugbom / etter faaban titfetbe forarmis / meben oiff Siartig pietpat ønbfette / efter bcris formue / naar be øorber fietf tit SJJanb oc £>anbtuev

De gamle Laugsskraaer eller Vedtægter, med deres mange Besværligheder og betydelige Udgifter, erklæredes at være op­ hævede samtidigt; men det var ikke let at slippe de hævdvundne Ideer, særlig Optagelsen i Laugene strides der imod af yderste Evne. En ny Forordning af 26. August 1622 indskærpede, under Lovens Straf, imod at affordre Nogen for Optagelsen mere end en ungarsk Gylden eller dens Værdi, og den skulde bruges til Leje af den Stue, hvori Sagerne ordnedes af Oldermanden og hans Bisiddere, Mestre og Svende imellem. Samme Dato udstedtes en anden Forordning for at ophjælpe og dygtiggjøre Haandværk og Industri, hvori gaves Privilegier og Rettigheder for Fremmede, der vilde nedsætte sig i Riget „aff Dore 9Migiou8fort>anbtc". Haandværkerne bleve fritagne for alle borgerlige og Byskatte, Vagttjeneste eller anden Ombud/ det første Aar efter at være indskrevne paa Laugene, hvorimod den, der forarbejdede Manufaktur og Vaaben, blev fritagen i sex Aar. Den Indvandring af Fremmede, der blev en Følge af de Friheder der gaves dem, var til stor Gavn for Haandværket og Landet. Den ikke ubetydelige Indførsel fra Holland og de tyske Fristæder, særlig Liibeck, af fremmede Industrifrembringelser, fik Konkur­ renter herhjemme, thi snart kunde Meget udføres herhjemme. Det væsentligste Gode var dog, at de hjemlige Arbejdere dygtig­ gjordes ved Paavirkning af de Indvandrede, der hurtigt fandt sig tilrette her. De medførte enkelte nye, men fastholdt og ud­ viklede tillige de fleste af de her brugelige Laugsvedtægter, som

10 det, trods de forskjellige og gjentagne Gange udstedte kongelige Forordninger om Afskaffelse, i større eller mindre Omfang, det dog ikke lykkedes Regjeringen at faa fjernet. Christian den Femte udstedte den 23. December 1681 en Forordning: „Dm ?aitgette ubi ®iøbftæberne i Danntarf oc 9?orge", hvori det hedder: „©eb DibettS tfettgbc jig f)aføer inbjnegen / fjøor øeb ©ub i mange maaber fortørnis / abffiffige ©aafunb er optemft / pøor øeb [tor Dbfeffjeb foraarfagis / oc £anboercfSfofd:ene ben cene ben anben meb ftor umpttig Dmtoftning beføergcr / Diben oc / fom be tit beris læring ffuffe bruge / umtjttig bortfpifbcr / oc beroføer enbetig fefff i ftorfte ©tabe oc 9lrmob geraaber," og hvorfor lian ophævede alle Langs- artikler og Vedtægter, med Undtagelse af dem, der vare givne: Bryggere, Bagere, Slagtere, Badskærere, Guldsmede, Tømrere, Murere, Snedkere, Smede, Kandestøbere, Brolæggere, Bødkere samt Vogn-, Færge- og Prammænd; alle de øvrige Laug blev fri Næring, men beholdt Oldermanden som Fagets Overhoved. Svende- og Mesterprøven efter den hidtidige Form afskaffedes. Svendene maatte ingen Kro have eller holde Sammenkomster. Mestrene maatte hellerikke, uden Magistratens Tilladelse og kun i dens Overværelse, holde Møder; Bøger skulde føres over alt hvad der skete paa disse, og Enhver da gaa sin Vej; skulde Mestrene alligevel gjøre. derimod og forsøge at samle alle Mestrene, „ba giføe be / font af Sauget møbt fjaføer / Du Ijunbrebe £ob ©ølf." Denne Ophævelse af Laugsartiklerne viste sig dog ikke at svare til Forventningerne, og endel af de løse Baand bandtes i Forordningen af 6. Maj 1682, hvor flere nye Paabud optoges og flere af de ældre skærpedes. Det hedder i § 3: „iftaar nogen ©øenb anfommer elfer bortgaar / ffaf fjannem ingen fær Tractement giføeS / men ffaf fabe fig nøtje meb ordinarie ©piife / Dc ffaf be ©øcune oc Drenge fom faar $ofi fjo$ berid SDieftere / øære tiffrcbs meb ben $oft font hefterne giføer bem/ fjoo fjer irnob fjattbfer: ©r fjanb ©øenb / bøbe berfor f)øer gang Doe SRipbafer tit be fattige i $auget / effer ftraffeS toe Dage oc fætter paa ©anb oc ©røb / ,©r fjanb Dreng ba ftvaffed Ijanb paa ©anb oc ©røb toe Dage i fliaabljuuS^iefberen." Svende og Drenge havde i Almindelighed Kost og Logis hos Mesteren, og der inskærpes dem i § 4: „5tt inbfinbe fig tit rette ©iaaftib oc ©oføe^Dib / faa at Sttefterne fanb fjafoe berid Døre fucte ^focfen sJii om ©inter 3fffte= nen / oc Dj om ©onuneren; £øo fenger bfiføer nbe / bøbe i be fattiges

11 23øfe Va Øli^btr". Ogsaa § 9 er ny: „Sotfer nogen Sølefter enten ©nenb etter SDreng fra en anben / ba betate tjanb tit benfom ©nennen/ etter SDrengen rnifte / faa meget font bemette ©nenb etter SDreng it fjatf Starfanb fortiene." Knapt et halvt Aar efter Laugenes Ophævelse udstedte Chri­ stian den Femte, specielt for hvert ophævet Fag, nye Laugsartik- ler, deriblandt en for Malerne paa 18 Paragrafer*). De Para­ grafer, der vedrøre Understøttelser til Laugets Fattige ere: § 7: „SDenSØlater fom fibft i Sauget inbfommer / ffat efter £>tber= manben« figetfeSanget betiene oc titfige tit 23ori« / ©pen« oc Sauget« nøbnenbige 2(£rinbe / inbtit en anben i tjans ftæb tommer / ftnbiS tjanb IPnitlig etter forfømmetig bøbe tjner gang $ire SØlartf tit be fattige i Sauget / Sølen« btifner fjanb©iug etter er ubi lontig gorfatb / ba ben font neft for fjannem nbi Sauget er inbtommen / at Sliene fom forbemett / inb* tit ben anben fetf igien fin ©ierning fanb forrette / Sølen« berfont fteere paa en Slib inbtagi« / ffutte pneraf be fom for faaban Urmage nitte nære fri / betate tit Sauget« fattige oc ben« betønning fom Sauget ffat betiene $ire Debater." § 8: „C^nitfen Saug«brober font norber titfagt for Otbermanben at møbe om be errenbe font 23ori« atternaabigfte gororbning af ben 23. De­ cember Anno 1681 ommetber / oc tjanbitfe møber tit bet £totfeftet tjanb ' titfigi« bøbe Slotf ©fitting tit Sauget« fattige / btifner tjanb borte en tjatfSlime ofner Sliben/ bøbe Slifneoc $ire ©fitting / SDlett btifner tjanb entjeet Slime etter flet borte / bøbe tre bobbelt / uben at tjanb fan benife fig at tjafne tjaft toutig oc fienbetig $orfalb." § 9: „SDerfom noget SKrbetjb tjo« nogen Sølefter i Sanget betinge« / ba maa tjan« SaugSbrober itfe neb nogen SØlibbet Ijemmetig etter aabem bare / tjannem ber ubi Snbpafj giøre etter føge tjan« Strbepb tit fig at brage / giør nogen bet / oc bet tjannem toutigen ofner benife« / bøbe $ire Debater / Sauget oc ©ørneljufet tit tige SDeting." § 12: „Sfaar nogen SDreng begifner fig tit nogen Sølefter/ SØ^ater^ $onften at Sære / ba maa SØlefteren tjafne Ijam tjo« fig en SØlaaneb paa forføg om tjanber beqnem tit ®onften at Sære / oc ere be meb tjin anben titfreb« / ba ffat ber ffriftlig Contract imettem SØlefteren oc SDrengen« paarørenbe opretti« / oc i Øtbermanben« ©og / ftra£ tjanantagi« / Snbffrif* ni«/ Slemtig for SDreng i gire 2tar / om tjan« gorælbre etter ©emter

*) Angaaende disse Laugsartiklers samtlige Paragrafer henvises til R. Bergs fortjenstfulde: „Malerlavet 1622—1902“, Pag. 161—155.

12 betaler for pan8 Utæber oc Sitre / 9D7en§ gifoer panb ingen $enge / oc bog af SØiefteren føbbiS oc unberpolbis / ©a tiene fin Sftefter i 51ar/ forfømmer Stefteren l)annem font forbemelt at tabe inbffrifoe / ba bøbe berfore til Saugets fattige gire 9iij:balcr / 9iaav oc ©rengen fom for er rørt pafoer ubtient / ©a maa I)amtem ide Begris at btifoe @t>enb/ om panb er bøgtig / 9ften8 berfont berom toiftis / ®a t;aftte Dlbermanbcn meb fire af be crlbfte SD^eftere ber paa at t'ienbe / om panb til

§ 15: „®en

13 Hjælp, og oprindelig udpegede han selv hvem han vilde have som sine „^o^ibere". Senere valgtes disse Kvartalsmænd eller Bi­ siddere, som Navnet gjennem Tiderne har været, direkte af •Mestrene. Svendene valgte blandt deres Langsbrødre to som deres Talsmænd: „Ofbgefefferne". Disse 7 Mænd vare i Forening Laugets Bestyrelse, men deres Møder og alle de Forhandlinger der førtes, bleve overværede af en af Byraadet Tilforordnet. Henimod Laugstidens Ophør fik saavel Mestre som Svende tillige et raadgivende Repræsentant­ skab: Svendene i Oktober 1835, Mestrene først i Januar 1853. Denne Laugsorden havde vel sine Skyggesider, særlig set med Nutidsøjne, men den var et nødvendigt Led i Kulturkjæden. Den Forfølgelse mod Indgreb i de erhværvede Rettigheder af Folk, der stode udenfor Organisationen: „Fuskere og Bønhase“ , der begyndte samtidig med Laugsordningen, tog i Tidernes Løb til i Omfang, idet „aftakkede Soldater og Matroser” , bortrømte Læredrenge og andre Fags mislykkede Subjekter dreve Fuskeri, og der var en Jagt efter og Indfangning af disse. For at und- gaa Bøder eller Straf kom mange Grunde frem, saaledes at det udførte Arbejde var ydet af „gammelt Venskab”" eller for „en Bid Mad og en Dram” og uden kontant Vederlag, men det var dog kun sjeldent, at de ved disse Udflugter slap helt fri. Ende­ lig syntes det, at der skulde tages kraftigt fat for at stoppe Fuskeriet, idet Politiplakat af 11. Januar 1745 yderligere skærpede Bøderne ved at, for hver Gang Fuskere paany overbevistes om Indgreb i Rettighederne, fordobledes den sidst erlagte Bøde. For første Gang gjort Indgreb var Bøden 4 Rdl., 2. Gang 8 Rdl., 3. Gang 16 Rdl. o. s. f. „£f)i bet er ^ø^ftbemette ®ere$ ®.pngeftge'SØhje* ftæts affernaabigfte 23iffie, at SDMer^auget fjer fanuneftæbS [fat conser- veres øeb ben 9iet og $rif)eb font famme, toeb be kongelig affernaabigfte mebbefte &aug$*Articler er forunbt, og berfor iffe af VLberettigebe maa fornærmes efter ffee BnbpaS berimob." Denne betydelige Skærpelse af Bøderne syntes at have hjulpet, idetmindste blev Processerne mod Fuskerne sjeldnere og ophørte nogle Aar senere, indtil de i Tiden efter 1814 paany begyndte og florerede i adskillige Aar, og først ophørte omkring Midten af forrige Aarhundrede. Men en mere ødelæggende Kamp maatte Lauget bestaa, overfor hvilken Bøder ikke kunde anvendes; det var det stærkt stigende Antal af Frimester-Bevillinger, der bleve udstedte. Disse

14 Bevillinger gave deres Indehavere Ret til at arbejde med egne Hænder, senere med en Dreng og efter nogle Aars Virksomhed tillige med en Svends Hjælp. Stillingen som Frimester var fag­ lig set foragtelig; kun ved at underbyde Laugsmestrene kunde de faa Arbejde, og dette udførtes i Almindelighed ogsaa slet, da disse Frimestre hovedsagentlig rekrutteredes fra fagligt udue­ lige, dovne eller mislykkede Existenser, de saakaldte „Solskins- svende^ der vanskeligt kunde begaa sig imellem ærekjære Kamme­ rater, og hvem Laugsmestrene kun i Nødstilfælde vilde beskjæf- tige. For at kunne erholde Bevilling som Frimester søgte Mange Stilling som „93ciTfgcjetter" ved Brandkorpset (ogsaa kaldet „De sorte Brandfolk41) eller som Tambourer ved Borgervæbningen, hvilke Stillinger gave fortrinsvis Ret til Frimester-Bevillingen. Det var dog ikke alene fra selve Fagenes Udlærte at Frimestrene rekrutteredes; for Adskilliges Vedkommende havde flere eller mangeaarig Tjeneste som Tjener, Karl o. 1., eller ved indgaaet Ægteskab med en Pige, der havde tjent hos en højtstaaende Herre, hvis Anbefalinger havde nogen Vægt, været tilstrækkeligt. Det ses at Laugets Mening ofte er æsket om Aspiranternes Kvalifikationer, men der er næppe taget noget Hensyn dertil. ■ Den ofte haarfine Grændse mellem de beslægtede Fags Sær­ rettigheder gav ogsaa jævnlig Grund til Retstvister. Laugsordningens Lyssider var Sammenholdet og dens holden Faget i Ære, der lyser ud af hver Side i Laugenes Protokoller og Aktstykker, fra Drengen indskrives og til dennes Død. Selv om han havde opnaaet den højeste borgerlige Værdighed, hørte han Lauget til; den Ære der var vist ham var vist Lauget. Forsaa en Laugsbroder sig mod de bestaaende Love, var det en Skam for Lauget, og en Udstødelse af sit Laug, var blandt det værste, der kunde overgaa Nogen, idet han betragtedes og skyedes som en Pestsyg, ingen ærekjær Haandværker turde have Sam­ kvem med, uden selv at risikere at blive skyet og betragtet paa samme Maade som selve Synderen. Forsyndelser mod Laugs- artiklerne strafledes med Bøder, som inddreves uden Skaansel eller Personsanseelse, idet der i det hele holdtes streng Justits. For Bøderne og Mulkterne, i Forening med Tidepengene, plejedes de Syge, thi de skulde jo helbredes; Laugets Fattige bleve understøttede efter Evne; dets Døde fik en hæderlig Be­ gravelse med Ligtæppe, Sølvskjold og 12 Laugsbrødre i Sørge-

15 kapper. Var den Afdøde ugift, var Lauget hans Arving, men det gik nok ikke altid saa ganske korrekt til med denne tagen Arv, thi i 1780 indskærpedes det samtlige Laug fra „Sber^refibent, 33orgermefter og 9iaab i ben fongetige Ølefibenpftab $jøbeitpaon, ber gjorbe oittevlig: 51t fom bet erfarer, oeb enbet af £aanboævf«=Vaugene per i ©taben pibtil at paoe oæret i 23rug, at, naar en ©oenb i ugift ©tanb oeb £)øben oar afgaaet, er pan« (Sfterlabenffaber af Ølbgefellerne bleøen optegnet og herefter ibtanbt ©øenbene paa herberget oeb en af bcnt feto anftilet Stuction bleøen gjort i ^enge, men ba SDlbgefellevne iffe oeb nogen Stnovbning ere bempnbigebe tit faabant $oretagenbe, ba flige ©lifter tigefaaoet fom alle anbre bør tage« unber 23epanbting og afgjøre« af letten« betjente, faa btioer, ifølge bet fongelige £)anffe Eancellie« o« berornunber 3bie i b. 9W. tilfommen ©frioelfe, til behørig Efterretning for famtlige Sfteftreog ©oenbe ubi alle perøærenbe .£>aanbøærf«=Vaug perøeb beljenbtgjorbt: at faa fnart en ©oenb oeb£>øben afgaaer, ffal ben hefter, pan fibft par arbejbet po«, faaoelfom Olbgefellerne oære forbunbne til ftraj: at an telbe£)øb$falbet for ©lifte^etten, faafremt be iffe øente berfor efter 8ooeu og $ovorbningen af 10.51nguft 1697 at oære anfetc, og bi«fe fibfte, nemlig Dlbgefellerne berpoS aloorlig oæreforbuben font pibtil af bern uben £illabelfe er ffeet, at befatte fig rneb, ellerannta«fe fig noget af benSlfbøbe« Eftertabenffab, men faaban ffal faalebe« fom bet forefinbe« og urørt af til ©fifte^lctten« 23epanbling af bem ooergioe«, poorefter alle 93ebfomntenbc oiile oibe fig at rette og for ©fabe at tage oare. fljøbenpatm« Sftaabftue, ben 12. Quni 1780. Kuber Stabene #nbfrgl.

Forordningen af 1681 forbød Svendene at have særlige Kroer eller Herberger for der at drive deres „forargelige Eeremoniér". De maatte nedtage Laugsskiltene og Krofanerne, men det blev kun af kort Varighed; alt var snart i det gamle Spor. Vor Kro har været ualmindelig let flyttelig; i Regnskaberne findes meget ofte: ,,$roen« $lptning, politiet« betjente og beris fortæring." Ordningen af hele den indre og 'rent personlige Svende­ administration og alt Herberget vedrørende lededes af Oldgesellerne, af hvilke den ene skulde være tysk; først i 1830 ophører den tyske, og fra den Tid hed det første og anden Oldgesell. Old­ gesellerne modtog Ungsvendene efter aflagt Svendeprøve og fore­ tog deres Indskrivning som Svende i Laugsprotokollen. . De fremmede Svende modtog Oldgesellen paa Herberget, anviste

16 hvilken Mester der havde Brug for Arbejdskraft, og var Arbejdet dem sikret, ledsagede han Svendene til Oldermanden, der efter behørig Dokumentation for at de vare „ret udlærte i Faget“, indskrev dem „paa Lauget“ og „i Conditionsbogen“ . Oldgesel- lerne skulde tilse de Syge og udbetale dem i Sygepenge 2 Rdl. som hjemmeliggende og 3 Mk. til de paa Hospitalet liggende om Ugen. En fast Læge antoges først sent.

Paa Kvartalsforsamlingen den 25. Oktober 1824 bestemtes det: „2lt for gremtiben ffutbe en autoviferet SægeIjaocS tit @t)tt af Ijoev @oenb fom metbeSføg, bog tun for I)t»ab fjant er beftemt, nemfig 14 Dage, at en @ocnb faaer Unberftot etfe af Saben er 2 Dfb . @øfo ugcnt* tig, og berfor ffutbe Ooartafsois ub etafeS af £abett it bemetbte Sæge 8 9ibt. ©ebfer, font efter Gontract imettem Sanget famt Dtbgefetterne er oprettet nteb „Øberboctor" SØlaffcprang Dis for ^figtigeffe I;an i et fjoært STitfa'tbe opføfber " Endvidere blev det besluttet: „3tt naar en @Denb tigger paa .fpoSpitafet, ba gobtgjøreS fjanSQoartatiter etter 3:ibepenge for bi Uger øan er føg." Det bestemtes yderligere 1825, Januar Kvar­ tal: „Ghtboibere bteo Dcbtagen af famttige ©ocnbe, font Dåre enigeat ertaefte i Dibepenge 8 SDiarf i Degn doartatct, imob at nøbe i Diaet* pettge 3 9Wart ugentlig faa fænge bi titter paa £o$pitafet."

Fra 1837 forhøjedes Lægens Løn dog til 15 Rdl. og fra 1. Juli 1853 til 25 Rdl., hvilken Lønsats varede Laugstiden ud. I en Skrivelse til Oldermanden af 12. September 1829 fra Inspektør H. Baumann paa Alm. Hospital klagedes over de gjen- tagne Uordener som forefaldt med de Svende, der vare indlagte som Patienter, „berfor ønffcbe Directionen at ber maatte ffe Rnbffrænf* nittg nteb @Dcnbene§ ©øgepenge, at bet øøjcfte ber bnrbe tifftaaeS en @oenb i Diætpenge nat* 2 SØtt. ugentlig; bet øDrige funbe opfæggeS tit be bteoe f)etbbrebcbe og ubffreDeS." Forslaget forkastedes og Moti­ veringen var, at Hospitalet burde selv paase, at ingen Uorden fandt Sted da Heldbredelsen derved forhindredes. Ved Dødsfald ordnede Oldgesellerne Begravelsen og tilsagde efter Tur Ligfølget til Møde paa Herberget i „sorte Klæder, Hand­ sker og høj Hat“ , indtil midt i Halvtredserne tillige i Sørge­ kappe. Fra Herberget skulde de kjøre til Stedet, hvorfra Be­ gravelsen skulde finde Sted, og efter Begravelsen tilbage til Herberget, hvor et Maaltid ventede Følget. Foretrak dette at gaa, sparedes Vognlejen og det indvundne Beløb benyttedes da til at forhøje Mindefestens Glamis, ikke sjældent vare mange Fag-

17 fæller komne tilstede, og saa gik den Dag og det meste af Nat­ ten i lystigt Samvær. Udeblivelse fra tilsagt Ligfølge medførte en Bøde af 2 Rbd. Oldgesellerne lønnedes fra den tidligste Tid efter det Ar­ bejde der forefaldt, og deres Løn varierede derved endel. Som den almindelige Form for deres Løn kan tjene Regnskabet for April Kvartal 1839: DlbgefetterneS ©elarium famt ©friremat. og en Svorne* morta at ffriue........................................................ 8 91bt. 3 DlbgejellevneS famt ©f'rtøerenS f orfømmetfe oeb Siget. . 4 - » - CJbgefeften famt ©fimren mobt en ©ang i Sletten for* fømmetfe................................................................. 1 - 3 - » - Pladsen som Skriver har været paa mange Hænder, oprinde­ lig var det Oldermanden, bistaaet af den af „©ifibberne ber bet bebft etmebe". I 1830, Paaske Kvartal, hedder det: „Srtboibere faft* fætte«, at SangSffrioeren i aarlig Son ffal npbe 80 Sibi. ©ølo for alt fit SIrOeibe i SaugetS forretning, rtben at nogen anben Ubgift i faaban Slnlebning af I)am font Olbermanb og SaugSffrioer maa anføres " Denne Ordning varede kun kort eller kom maaske ikke i Gang, thi i følgende Regnskaber findes „Betaling for Skriverier extra“ an­ ført. Fra 1. Juli 1836 ansættes der en fast Laugsskriver, Pro­ kurator Wassard, med en aarlig Løn af 30 Rbd., men dette varede kun i nogle Aar. Lønnen for Oldgesellerne fastsættes fra 1. Januar 1837 til 15 Rdl. for første og 10 Rdl. for anden Oldgesell pr. Kvartal, hvorimod Betaling for Tidsspilde fremtidig skulde bortfalde. At det alligevel ikke helt bortfaldt eller ogsaa at Oldgesellernes Hukommelse overfor hvad der var blevet vedtaget har været meget svag, udviser ovenstaaende Regning, der kun er l 3/ 4 Aar yngre end den tagne Beslutning. Fra 1842 førte den ene Oldgesell Regnskabet over Svendenes Tidepenge, Svendenes Conditionsbog og Fattigbøssens Fordeling, og i Løn derfor modtog han 1 Rdl. 3 Mk. Kvartalet. Fra l.Juli 1853 overtog Oldermanden denne Gjerning, der da lønnedes med 2 forffjettigc Ubgiftet* faafont en t i age at ffriøe, abffillige Ditfigelfer og flere ©auge at ntobe i ©fifte* og politiretten famt i Directionen for Sllminbelig -£>o§* pital angaaenbe £uorlang ogGpriftenfen, ialt . . . 9 for totalet til OoartalctS^otbetfe ................................. 3 - for at transportere Sabcnmeb mere bertit.................... 1 - - » - » -

18 30 Rdl. aarlig. Som Oldermand førte han Journalen, Mestrenes Laugsregnskab og samtlige Korrespondancer, Drengenes Ind- og Udskrivningsbog, Svende-Indskrivningsbogen og Tidepengeliefterne. Mesterprøverne bestode oprindeligt af et malet bibelsk eller verdsligt Stykke og et Landskab. Efter Kunstakademiets Op­ rettelse lykkedes det dog, efter endel Besværlighed, at faa mere praktiske Prøver. Hvad Svendeprøverne fra tidligste Tid bestode i vides ikke; i Slutningen af det attende Aarhundrede og i Begyndelsen af det nittende bestode de i en udført Tegning efter et Kobberstik, indtil de ind i Aarhundredet forandredes til et tegnet og en malet Gjengivelse af et Gibsornament. Alle Prøverne udførtes i et eller flere af Oldermanden lejede Lokaler under hans og to Skuemesteres jævnlige Tilsyn. Dette Tilsyn var mere mangel­ fuldt end det burde være, og adskillige Prøver sejlede derved sikkert under fremmed Flag. Svendeprøverne aflagdes for hvert Kvartal, og efter at Teg­ ningerne vare bievne antagne i Akademiet paabegyndtes Male­ riet. Oldermandens daglige Tilstedeværelse paa bestemt Tid samt de beskikkede Skuemesteres mangelfulde Tilsyn gav Lejlighed til at indbyrdes Hjælp var ret almindelig, og megen Spas men ogsaa endel Uorden herskede. Den meget rigelige Tid, der var fastsat til Prøvens Udførelse, gjorde ogsaa endel dertil; der var jo Intet at haste efter, og mange af Lærlingene betragtede det hele som en behagelig Ferie. Prøvegibsene vare den Gang kun faa og lette: „Hetscli’s Blad" samt de to saakaldte Væder- og Spækhøker-Orna­ menter vare de amindeligste og letteste; „Ottesvinget", „Valmue­ ornamentet eller Vs af Mesterfrisen vare de største og vanske­ ligste. En enkelt Gang kunde jo nok et andet’ Gibs blive be-" nyttet, men det hørte til Undtagelserne. Som et Exempel paa, at Tiden var for rigelig fastsat, skal anføres: En af Lærlingene havde malet „Ottesvinget“ og var saa­ vidt færdigt dermed, at kun et højt Lys og Grunden om Gibsen stod til Rest fem Dage før Tidens Udløb, da hans Læremester ved et Tilfælde kom tilstede, da saadanne Besøg ellers hørte til de allerstørste Sjældenheder. Efter at have udtalt sin Tilfredshed med Prøven, sagde Mesteren: „Du bliver jo færdig idag, kom da imorgen paa Værkstedet." Men dette smagte jo ikke rigtigt; et Uheld fra en af de Andre og Prøven blev ødelagt ved at noget

19 Bundfarve væltede over den; Prøven blev vadsket ud og malet om og paa den 12. Arbejdsdag, Prøvens sidste, blev den afleveret om Formiddagen sammen med de Andres. Ved dette Kvartals Opvisning udtalte Oldermanden Tilly til Raadmand^Lindemann og til Prof. Hetsch, der var Akademiets Tilforordnede den Dag: „Disse Udlærte ere blandt de flittigste og skikkeligste Ungsvende jeg har havt i lang Tid.“ Ved adskillige Kvartaler før og et Par senere havde Lystigheden under Prøvetiden været saa vild, at Tilly fandt sig foranlediget til at hæve Prøven og bortvise samtlige Lærlinge, saa at ingen Svendeprøver•opvistes i disse Kvartaler. Prøverne opvistes paa Raadhuset, og efter at disse vare bievne antagne og Akademiets Professors eller Raadmandens, som oftest begges Formaningstaler vare andægtigt paahørte, blev Ung­ svendene paa Stedet indtegnede i Svendeprotokollen „paa Lauget“ og modtoge deres Kontrolbøger for Tidepenge (,,Svendebogen“). Herefter bleve de af Oldgesellen inviterede til Mødet paa Kroen for i det kommende Kvartalsmøde højtideligt at optages i Svendebroderskabet (,,Tildrikningen“). Den stadige Slutning af Invitationen var: „gor iffc at gjore fanget ben ©fam, ..at t)aoe forte ©oenbe fra bctte artat." De forskjellige Mester- som Svendeprøvers Opvisning for Akademiet og Magistraten vare ikke saa billige for Lauget. Et spesificeret Regnskab for Januar Kvartal 1835 over Gratialer for 1834, et Aar med kun faa Prøver, udviser følgende Udgifter: Sif SDiagiftvaten« Sjenere 5 9tbt.; tit gprbøberen 3 9tbl.; tit Stcabemiet« 'portner 1 Oibf.; tit ®iftrict«betjentene 3 91bt.; tit betjenten, ber bringer •iftaubtafMifterne, 2 9ibt.; tit 33nbct t»eb be ©etrenevffe ©tiftetfer 1 Jibt.*, tit fftegentfen for Sigbærerfauget, font betate« tit SOlagiftrateri' mob tering, 6 91bl. 18 © !.; ftulbmccgtig Sfjomfen, fom fører Protocotten paa 9iaabftuen, 6 9?bl. Laugets Herberge var i Lille Kongensgade (nu Nr. 25) og havde været der i over den sidste Snes Aar, da Laugsordningen ophørte; „Nehms Dandsesal“ var Stedets bekjendte Navn, og der har i Tidens Løb været Herberge for en Mængde Laug og endel af disses mindre aktive eller jævnligt „fyrige“ Medlemmer havde en Slags Standkvarter der. Foruden tilstrækkeligt med Logis­ rum var der i Stueetagen ét større og flere mindre lavloftede og mørke Værelser. De forskjellige Laugs Opslagstavler, hvor-

20 iblandt vor, der bares i Kløerne af en forgyldt Ørn (nu Maler­ foreningens Bannertop), vare Værelsernes bedste Pryd, ellers var Vægprydelserne nogle tarveligt kolorerede Krigsbilleder fra 1848 —50 og nogle Portræter af Kongerne Frederik den Sjette, Chri­ stian den Ottende og Frederik den Syvende. Møblementet be­ stod af nogle haarde Sofaer, enkelte med Voxdugs- eller Heste- haarsbetræk, Stole med skurede Træsæder samt som Reserve nogle Bænke, og skurede Fyrretræsborde. Gulvene vare dækkede af et tykt Sandlag, og over det hele hvilede en stærk af Spiri­ tus og Madduft parfumeret Atmosfære. Endvidere var der en, saavidt erindres, meget besøgt Keglebane. Paa 1. Sal var der en ret rummelig Festsal med Bænke langs Væggene, lavt til Loftet og kun slet oplyst, samt nogle tilstødende Selskabsværel- ser. Møblementet var som Stuens, dog Stolene med Læder- eller Voxdugssæder. Maden var god, rigelig og billig, Opdækningen proper men yderst tarvelig, Punschen stærk som bare Pokker, den rene Gift, men desuagtet prist i høje Toner som ganske for­ trinlig, hvis Mage ikke let fandtes. I Festsalen afholdtes Kvartalsforsamlingerne, der lededes af Oldermanden, omgiven af de fire Bisiddere og de to Oldgeseller, som sad ved Bordets Langside. Ved højre Bordende i en Arm­ stol („Magistratsstolen") sad Magistratens Tilforordnede, alminde­ ligvis en Raadmand, for at paase og vejlede og senere med sin Underskrift attestere, at alle de allernaadigste Anordninger vare skete Fyldest og intet Statsfarligt eller Lovstridigt var forhandlet eller vedtaget. Efter at Beretning var afgiven, Regnskab frem­ lagt, oplæst og godkjendt, Forhandlingerne afsluttede, Protokollerne underskrevne og gjemte, blev Laden lukket. Raadmanden, Bi­ sidderne og Oldermanden forlode derpaa Lokalet, og Oldgesellerne indtoge Oldermandspladsen og præsiderede derefter. Under Loftet hang Skueskiltet, og paa Bordet udfor 1. Oldgesell stod „Velkomsten1' med Laaget paasat. De første Rader af Forsamlingen sad paa Stole, de bageste paa de fra Væggene udflyttede rygløse Bænke. Nu indkaldtes de Ungsvende, der vare herfra Byen og de der vare komne fra Provindserne, men ikke vilde opholde sig og ar­ bejde her som „sorte Svende", en for en og tog Opstilling mel­ lem Bordet og den forreste Række i Forsamlingen. Første Old­ gesell holdt derpaa en Formaningstale til dem om at blive gode Kammerater og dygtige Arbejdere, samt ikke bemænge sig med

21 Fuskeri eller andre Skarnsstreger, men af al Evne vilde værne om og hævde Fagets Ære. Derefter fulgte Spørgsmaalet: „Har Nogen her at klage over denne Ungsvend (hvorefter dennes Navn nævnedes), da siger han til nu." Overfor Enkelte af de unge Svende kunde vel nok dette Spørgsmaal faa deres ungdommelige Mod til at dale, naar han vidste med sig selv at have gjort Brud paa en æreftær Særebreng cmftcicier", f. Ex. røget Tobak aabentlyst, have svaret studs, været storsnudet, ikke at have hilst høfligt paa en ham kjendt Svend, og andre lidet sigende Grunde. Hænderne sad jo meget løse i de Tider, og den mind­ ste Forsyndelse mod Svendens Værdighed havde i Reglen en øjeblikkelig slaaende Paamindelse til Følge. Naar Nogen havde Klagepunkter, hvad der iøvrigt kun sjældent var Tilfældet, gik Ungsvenden hen til Klageren og gjorde denne en Undskyldning, og derpaa tilbage til Oldgesellen, der bød ham at aftage Laaget paa „Velkomsten", hvorefter Oldgesellen udtalte: „Beg puffer £)tg nu (det fulde Navn) Petoptagen i Port 33roberffab!" hvorefter Ung­ svenden safte Laaget paa, som Oldgesellen atter aftog. Nu tog Ungsvenden „Velkomsten", vendte sig mod Forsamlingen og ud­ talte: „Beg briffer paa famttige SOMerfpenbeS SSefgaaenbt!" hvilket Forsamlingen besvarede med et „Tak" i Tonefaldet efter det ud­ talte Ønskes, fra næsten uhørligt til et rent Brøl. Naar samtlige Ungsvende vare tildrukne og havde placeret sig paa de bageste Rader, ombare Oldgesellerne, af hvilke den første bar „Velkomsten", den anden Fornyelsen til Indholdet, denne hele Forsamlingen rundt, og naar dette var naaet var man Dus med alle Malersvende hele Landet over. En Ordfører for de Unge rejste sig nu, for paa disses Vegne at udbede sig Æren af>at byde Kammeraterne paa en eller flere Boller Punsch, i Forhold til Ungsvendenes Antal og Ydeevne, og Aftenen gik i Almindelig­ hed hurtigt under alskens Lystighed, Sang og Deklamationer i Mængde. I tidligere Tid har der utvivlsomt været flere Ceremonier forbundne med Svendeoptagelsen, lige saavel som at der har været en Grusz eller Handwærksgewohnheit for vort Fag, men intet Authentisk foreligger nu derom. Disse Kvartalsmøder afsluttedes i tidligere Tid næsten stedse, senere kun ved enkelte Lejligheder med et Bal. I Regnskaberne for 1839, Januar Kvartal, forekommer for sidste Gang: „@tab$*

22 mufifcmten for fin Dpbartning paa $roeit 12 9?bl. 5 20?f. 4 Prisen for Musik til disse Baller har i det forrige Aarhundrede varieret fra 6 Rdl. 5 Mk. 4 Sk. indtil 16 Rdl. 5 Mk. 4 Sk. Senere var det Deltagerne selv der betalte Musiken, naar Dandselysten skulde tilfredsstilles, saa at Laugskassen blev uberørt deraf. Selve Svendeoptagelsen holdt sig Laugstiden ud, men fra den sidste Halvdel af Fyrrerne ses det, at enkelte Ungsvende undlod at give Møde, og deres Antal voxede, saa at det i den sidste Del af Laugstiden kun var faa, der fulgte den gamle ned­ arvede Skik. Fattigbøssen har fra den tidligste Tid spillet en ret betyde­ lig Rolle, men kun for xlet rent Øjeblikkelige, idet der ikke var bestemte Regler for Ydelsernes Omfang. Naar der ved et Kvar­ tal var Trang dertil, udtoges hvad der var i Kassen og fordeltes, hvad enten Beholdningen var stor eller lille. I Slutningen af det attende Aarhundrede ser det ud til, at der var en fastsat Regel, som delvis fulgtes lige op imod den seneste Tid. Fattig­ bøsserne *) existere endnu, de to af dem ere i Malerforeningens Værge. Den ældste er en cylinderdannet 4V2" høj Metalbøsse med en Laas; under det graverede Vaaben læses: „®er SCkaljtcr ©efeflen tljro ©ftdjfe 1652". Den yngre er en noget tilspidset Cylinderbøsse af Jernblik, forsynet med 3 Laase og ca. 10" høj; den er oprindelig forgyldt og smukt dekoreret, men har lidt ved en ublid Behandling; Laugsvaabenet er indfattet i gothiske For­ siringer (Skjoldbunden er her angivet rød) og imellem forskjellige faglige Atributer en Minervafigur, rækkende Haanden mod en mindre Mandsfigur i Datidens farverige Klædedragt; i to Rader mellem Dekorationerne læses: „3ttal)ter @t>eubene8 ^enge^ugje Anno 1773". Ad hvilke Veje Bøssernes Indtægt oprindelig skulde tilføres vil ses af det Foregaaende, men i Tidernes Løb lededes flere Veje derhen. Naar Ungsvendenes Prøver vare antagne, og naar tilrejsende Svende fra de Provindsbyer der havde Laug, skulde „indskrives paa Lauget“ maatte de frivilligt yde 2 Rdl. til La­ den og 1 Rdl. til Fattigbøssen. Svende fra fremmede Steder, der ikke havde Laug, vare nødsagede til at rejse til den nærmeste

*) Samtlige 4 Fattigbøsser ere afbildede i „Malerlauget 1622—1902“, Pag.40 og 45.

By, hvor saadant fandtes, eller til Kjøbenhavn for der at aflægge den befalede Prøve, og efter at have bestaaet denne betragtedes de som Ungsvende ved Indskrivning paa Lauget. Dette var Be­ tingelsen for at kunne faa Arbejde for Laugsmestrene eller at blive taalt af Laugssvendene. Uden aflagt og bestaaet Prøve øgede Svenden kun „Fuskernes og Bønhasernes“ foragtelige Kaste. Naar paa Kvartalsforsamlingerne paa Kroen Stemningen syn­ tes tilstrækkelig blødgjort, kom Bøssen frem; men noget klart Overblik over, hvad der ved disse Lejligheder indkom, kan nu ikke faaes, saalidt som over, hvad der indkom ved at bortsælge ugifte Svendes Efterladenskaber, da det kun sporadisk findes i Regnskaberne. Forordningen af 12. Juni 1780 (se Pag. 15) maa være skreven i Glemmebogen; thi at Bortsalg ofte fandt Sted ses af Protokollen, hvor det flere Steder nævnes, at der ikke var indbetalt for det Kjøbte, uden dog at omtale naar Salget havde fundet Sted. Auktionerne afholdtes efter at Kvartalet og Svendeoptagelsen var tilendebragt og Punschebollerne vare komne frem; Laugsbrødrene vare Kjøberne og Kredit gaves. April Kvartel 1830 solgtes Effekterne efter Malersvendene C. Petersen og A F. Lassen, som tilsloges Kjøberne til et Beløb af 28 Rdl. og 12 Sk., hvoraf betaltes kontant 16 Rdl. i Sedler; i Juli Kvartal blev indbetalt 7 Rdl. 4 Mk. 4 Sk.; de resterende 4 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. ere vistnok ikke bievne indbetalte, idetmindste ere de ikke senere førte til Indtægt. Dette var en af de større Auk­ tioner, som findes omtalt; en anden efter 4 afdøde Svende ud­ bragtes kun til 10 Rdl. 4 Mk. Regnskaberne opgjordes i tidligere Tid kun hvert andet Aar; under 11. Januar 1830 lyder det: $attigbø$jen8 Bnbtcrgt meb 33et)otbning fra fibft aflagte Otegnffab 18 m . rebe @oto og 280 Oi'bt. 5 TO 4 @f. og $attigbo$jen8 Ubgifter fra 1827 tit l.Banuart i ©ebter og £cgtt ..................................... 235 - » - » - btioer $attigbøS[cn8 53et)otbning 18 Jibt rebe , ©ølo og 45 m . 5 m . 4 er befinbtø OUgtig tefterer unbcrtegnebe SattgetS ©iftbbere og Dtbermanben: HLSLSørgcnfcit. St«S-æbberboIbt. HL St. SBertin. HL 9J?arteirå. Sjufter, GanceHiraab og Staabmanb. 23

24 Understøttelserne vare i Almindelighed4 a 5Rdl., enkelte Gange 10 Rdl.; dog findes jævnligt mindre Beløb fra 3 Mk. indtil 1 Rdl., ja enkelte Gange 1 Mk. 8 Sk. Men trods dette var man ikke bange for at paatage sig Forpligtelser, der strakte sig over store Tidsrum. Januar Kvartal 1826: „(Snbbibere bien af famttigc titftebe* bccrenbe ©bcrtbc cnftemmigt beftuttct, at af bens $attigbø$fe ffittbc itb* betales 3 3J2f. tit fortæring for enljber fremmeb titrejfenbe @bcitb, font fonttner for at foge Slrbejbe og efter ^otitFStnorbningen maa fnn optjotbe fig i 3 ©age og sJtcctter og i obennccbute 3 ©age og fætter I)abe fri 8ogiS paa $roen." 233.Sørgcnfen, JDlbertnanb. 51.Scebberljolbt. 51. $. SBcrlit, $.$aføe. ■ Sifibbere. iSaatebcS paSferet ©Jibfteb. Flere Gange forekommer i Regnskaberne: „(Sn titreifenbc ©benb paa ®rocn Sinneb og $obtøi," ja engang endog „4 titreifenbc @benbe Sinneb og $obtoi," deres Navne og Hjemsteder samt det betalte Beløb. Ikke sjældent fik fattige Svende, foruden Opholdet og de 3 Mk., tillige en „©efffcnf" fra Fattigbøssen paa 3 Mk. Den Offerberedvillighed, der fra tidligste Tid var vist ved frivillige Ydelser, begyndte at mindske fra Begyndelsen af Fyr­ rerne, og i April Kvartal 1847 nægter endog flere af de ind­ skrevne Svende at give den frivillige Rdl. Ved Indtegningen efter hele Navnelisten med Fødested, Læremester o. s. v. findes: „9)Icb llnbtagetfe af ©ibftnæonte (Navnet understreget) gabe atte be Slubre tjber 1 9ibt. tit $attigboSfen." I 1850, efter Navnene paa de fem Udlærte, hedder det: „©ibftnæbnte gabe tit ^attigboSfcn 2 9ibt. 3 Men hverken Dadel eller antegnet og oplæst Roes hjalp mod den nedgaaende Tendens; for Aaret 1852 viser Regn­ skabet: Januar Kvartal gaves af de 16 Ungsvende dog 8Rdl. »Mk. April — — - - 20 — kun 4 - 2 - Juli — ingen Ungsvende. Oktober — af 2 Ungsvendene og 12 fra Provindserne paa Lauget Indskrevne, ialt 1 - » •-’ Med Udgangen af 1853 ophørtes med at affordre de Unge noget Frivilligt ved Indskrivningen; ved Kvartalerne vedbleve Ind­ samlingerne derimod lige til Laugstidens Ophør.

25 Anmodninger om Hjælp vedbleve og for at bøde paa de for­ ringede frivillige Indtægter vedtog man 14. Oktober 1850: „(Sfter $orflag af Olbgefetterue *) paa 9ieprcrfentautffabet8 23egne bien bct inb* rammet, at ber i bette Ouartal afgiocS af SabenS .©eljolbning tit fattig* bøffen 10 9?bl. tit gattigunberftøttelfe, og at bct fremtibig blioer fjoer ©aitg færligt at beftemme om etter Ijoormeget ber nit btioe at afgioe." Den Beholdning, der overgik fra Januar til April Kvartal 1851 var 2 Rdl. 12 Sk., Gave fra Svendene 3 Rdl. 1 Mk. Under­ støttelserne i April Kvartal vare 12 Rdl. 12 Sk., Underballancen 6 Rdl. 5 Mk. Laden maatte næsten hvert Kvartal i de følgende Aar- træde hjælpende til for at yde en yderst ringe Almisse til trængende Laugsbrødre. Regnskabet for Juli Kvartal 1853, afholdt den 14. Oktober, stillede sig saaledes: Bnbtægt: (Sfter bct fibft aflagte 9tcgnffab ub= gjorte33et)olbningen 6 9tbt. 2 9DU. 3 SI. 5lf Soenbe er gloet tit gattigbøSfen .2 - 3 - » - @umma Bnbtægt . . . 8 9lbl. 5 SDZf. 3 SI. Ubgift: 3 Unbcrftottelfer til Soenbe og (Snfer Summa Ubgift . . . 3 - » - » - Ubgjør $attigbø§fcn$ .©eljolbning . . . 5 9ibl. 5 9Jif. 3 SI. £il ^attigbasfeu er gioet 1 9M., fom btioer at beregue i Bubtægt i uæfte to artal. Dette hørte til de gode Kvartaler; det følgende, Oktober Kvartal 1853, afholdt den 13. Januar 1854, med: Bnbtægt: 23el)olbning fra forrige toartal . . . 5 9ibl. 5 9111. 3 SI. 2lf Soenbe er gioet til $attigbø$fen .1 - » - » - • Summa Bnbtægt . . . 6 9ibl. 5 3 SI. Ubgift: 3 Unberftøt etfe til SDMerfoenb ty. . . . ifølge Oo. 6 6 1 - » ;- » - Summa Ubgift . . . 1 9ibl. » 9JU. » SI.

Ubgjør $attigbøSfen3 Oeljolbning 5 9ibt. 5 9)?f. 3 SI. 2lf Soenbe er gioet tit $attigbø8fen 2 9ibt, 5 9flf.

‘) Oldgesellerne vare C. Grib og H. J. Calberg.

26 Denne stadigt siettere og siettere Status, som Fattigbøssens Regnskab udviste, blev dog den paaviselige Grund til Dannelsen af den nuværende „Malernes Understøttelsesfond4. Man maa be­ undre den faste Tro paa, at en skjult Kraft dog var tilstede, og at den saa hurtigt kunde vækkes og rejse sig til Held for dem, som Skjæbnen har været ublid. Et stort personligt Mod og Over­ bevisning om, trods de uheldige pekuniære Forhold, at kunne rejse en Stemning for et Forslag, ikke om en Skjærv strax og for den ene Gang; Nej, for en Selvbeskatning, for i de kommende Tider at kunne støtte de Gamle og Trængende, samt yderst i Perspektivet en Fribolig for gamle Laugsbrødre. Kvartalsforsamlingen for Juli Kvartal afholdes den 14. Ok­ tober 1853. Efter at den alvorligere Del var afsluttet, Selskabet plaseret om Bordet med Ungsvendenes Punsch og nogle smukke Ord vare talte for trængende Laugsbrødre, ombar F. L. Clement, der som Repræsentant havde Tur den Aften, en Tallerken til Bidrag for de Trængende. To af de Tilstedeværende erklærede at ville yde noget Klækkeligt, hvis Clement kunde vexle en Seddel. Der gjordes Udvej for Byttepenge, men da viste det sig at være ikke Bankens men „Onkels Sedler44*) Spasmagerne ejede. Clement, der var en fortrinlig, snarraadig og slagfær­ dig Taler, som nu var bleven vred over at have været Skive for Spasmagernes og Konsorters larmende Moro, udviklede det Nedværdigende i disse Tiggergange hos og for gode Laugsbrødre; det var Noget, der burde monopoliseres for Spasmagerne og Konsorter, der ikke gad arbejde men førte en snyltedyrlignende Tilværelse, som maatte ende med Tiggergang. Denne Tale vakte et betydeligt Røre, der dog snart lagde sig, særlig ved at O. Hoppe **) foreslog i al Skyndsomhed at tage et Par af Urostifterne og følge dem hjem, hvorefter Johan Ludvig Aagreen fremkom med og motiverede sit Forslag om, at give 2 Skilling ugentlig, som kunde opkræves sammen med Tidepengene, og naar der ad denne Yej var dannet et Grundfond, hvortil an­ tagelig vilde medgaa nogle Aar, da at benytte Renterne til Understøttelser. Naar Indbetalingen var voxet yderligere nogle *) En Seddel betød en Femrigsdalerseddcl. Onkel var Kjælenavn for Assi­ stentshuset. **) Otto Hoppe var en jævn, solid og ualmindelig stærk Laugsbroder.

27 Aar, da tillige en Brøkdel af Indbetalingen, foruden al Kenten til Understøttelser, for at 'Nulevende ogsaa kunde nyde godt deraf; men al fremtidig Indbetaling henlagdes, indtil det Opsparede var blevet saa stort, at en Stiftelse for gamle, trængende Laugsbrødre kunde erhværves. Taleren havde den Overbevisning, at denne Indsamling vilde lykkes, naar Laugsbrødrene i Enighed vilde det, og anbefalede Forslaget til disses Velvillie.

T

________ ___________________ *— Johan Ludvig Aagreen. * 24. Juli 1821, f 10. Marts 1898.

Dette Forslag vakte stor Opmærksomhed, og da Forsamlingen, ved Hoppes forudgaaende Opfordring, heldigvis var bleven be­ friet for nogle af Kvartalernes mest kjendte stadige Spetakkel- magere, opnaaedes der en mere indgaaende Drøftelse om Mulig­ heden for Forslagets Gjennemførelse. Endel vare absolut imod Tanken med Hensyn til en Stiftelse, medens C.Warberg beviste, at ved Svendeantallets Størrelse maatte det kunde lykkes i en overskuelig Fremtid. Clement henviste til, hvad Tømrerne alt forlængst ved Enighed vare naaede til, Murerne i en nær Frem­ tid vilde kunne, og at Snedkere og Skomagere vare godt igang