591167804 efter elena

o cL M

3

\

Efterretninger

om

Abel Katrines Stiftelse.

Udgiviie ved Kj0benhavns Magistrats Omsorg

i Anledning af

Stiftelsens 200aarige ßestaea d. 27. December 1875

af

O . 3 S T i e l s e n , Dr. fphil., Arkivar.

Hermed Afbildning af Forsiden til Gaden og Bygningernes Grundrida.

Kj0benhavn. Hoffensbergr, Jcspersen & Fr. Traps Etabl. 1875.

Hans Hansen og Abel Kathrine.

A b e l Kathrines Stiftelse eller, som den fra forst af kaldtes, Abel Kathrines Hospital, af og til ogsaa Abel Kathrines Bo- der, ligger i Dronningens Tvsergade imellem Adel- og Borger- gade og er nu Gadenumer 39. Den Kvinde, der har oprettet Stiftelsen og givet den Navn, har indtil for faa Aar siden vairet saa ubekjendt, at man har tildelt hende~en Samfunds- stilling, som hun aldrig beklsedte og en .Rang hun aldrig har va'ret i Besiddelse af. Der er efter hendes Samtids Udd0en efterhaanden blevet et Fornemhedens Prseg udbredt over hendes Navn, der 70 Aar-efter hendes D0d kulminerede i Hofmans: „Abel Kathrine von der Wisch, Hovmesterinde hos Dronning Sofie Amahe, Enke efter Hans Hansen von der Osten“ 1). Men Samtiden kjendte hende kun som „aerlige dyderige og velfornemme .Matrone“ 2) eller „Abel Kathrine Hans Hansens“ , som hun ogsaa selv underskrev sig, eller „Proviantskriverens Kvinde Abel Kathrine“ , som Leonora Kri­ stine kaldte hende a). > ‘ Da vi kjende lidt til hendes Slsegt, maa vi henvende vor Opmterksomhed paa nogle af dens Medlemmer for paa den Maade at s0ge Oplysning om hendes» Herkomst. Det siges at hendes Broder var Bendix Mesen eller Mese (Resen*)

*) Hofman: Portraits historiques YI, 90. a) T. A. Becker: Historisk Museum, S. 98.

*) Jammersmindet, S. 97. Jammersmindets Udgiver S. B. Smith har i ATunserkningerne til dette Skrift f^rst oplyst hendes rette Stilling. 1

2 kalder ham Meisen), kgl. Proviantskriver og derefter befordret til Raadmand i Kj0benliavn d. 20de Dec. 1680, i hvilken Stilling han dode den 3. Juni 1688. Hans Sonnedatter Abel Kathrine Mesing d0de 1745 som Enke efter Landfoged i Bredsted Georg Grund og efterlignede sin Grandtante i Gavmildlied luod milde Stiftelser1). Som den eeldre AbelNKathrines Soster nsevnes Margrete Elisabet (i hendes Testamente kaldet Mar- grete Lisgen), gift med Mag. Kristen Nielsen Spend, der 1663 blev Kapellan ved Holmens Kirke og 1679 d0de som Praest i Yordingborg. Giessing tildeler hende Stamnavnet Meese eller Moese. Hendes ene Datter Hedevig blev Abel Kathrines Universalarving, en Datter var opnaevnt efter denne og betaenktes i hendes Testamente fremfor sine andre Soskende; en anden Datter var gift med Mag. Ludvig Pontop- pidan og derved Moder til Prokansler Erik Pontoppidan, der öftere omtaler Abel Kathrine, kalder hende sin Mormoders Soster og giver hende Stamnavnet Mesing2). Det er derfor paafaldende, at hun ikke alene i sin Grav- skrift baerer Navnet von der Wisch, men ogsaa kaldes saale-, des i sin Mands Testamente af 1665, skjont hun det sidste Sted alene underskrev sig Abeil Cattrin, hvilken Underskrift er den eneste hun brugte i de af hende udfaurdigede Doku- menter. Hun og hendes Mand have paatrykt Testamentet med et og samme Signet, hvis Praeg har megen Liglied med det Vaaben, den adelige jEt von der Wisch brugte. Men forov- rigt gjorde liun ikke Fordring paa at vaere af Adelstand; den ringe Stilling hun fra forst af beklsedte og Samtidens Omtale stri- der derimod; selv ved en Lejlighed, hvor sligt vilde vaere frem­ draget, forties ganske hendes Slaegtmivn, nemlig i et dansk og latinsk Bryllupsvers til hende og Hans Hansen*). Nu er*) *) Möller: die Familie Ahlefeld, S. 448. *) Orig. Hafn, S. 297. Annales Ecclesise, IV., 580. Om Familien Spend se Giessings Jubellserere II, 2, S. 238—40. 3) Titlen er: Nuptias viri peritissimi et humanissimi Domini Johannis Johannis et virginis lectissimm et pudentissimse Abelse Catharinse idibus Jidibus Hafnise solenniter celebrandas sic salvere jubet Johannes Joh. Heising. Hafni:e 1655. Desvserre er Vielsen ikke foregaaet i Holmens Kirke, hvis Vielsesprotokoller fra den(Tid endnu ere til.

3 der tilmed tilstrsekkeligt Bevis for, at ovennajvnte hendes Se- skende, i alle Faid Bendix Mesen, var liendes Seskendebem, saa det er sikkert at Pontoppidan har taget Fejl ög at hun ikke har haft Stamnavnet Mesen. Bendix Mesens og Klavs Sohns Medre levede endnu ved Abel Kathrines Ded og var hendes Mostre1). Naar hun i Gravskriften kaldes Wulfsdatter von der Wisch, liar vi hendes Faders Navn, og der levede i det 17. Aarhundrede 2 Adelsnuend af Navnet Wulf von der Wisch, den ene soin Ejer af Fresenhagen (1645), den anden af Lütjenhorn, begge Gaarde mellein Flensborg og Tender2). Fonnodentlig er hun en incgte Datterafen af dem og har ferst antaget Faderens Navn paa en Tid, da hun selv var Herre- mandsfrue og ved Dronningens Protektion har kunnet overse den Spot hun ellers let vilde have vaeret udsat for. ( Majrke- ligt 110 k levede der ved Hoffet fra 1656 til 1669 en Hofdame med Navnet Abel Margrete von der Wisch8) .} Ifelge sin Gravskrift er hun fedt i Holsten, men dette man formodentlig forstaas som Slesvig; vi kan ikke tillsegge Udtrykket i hendes Testamente, at hun var en Fremmed her i Landet, stör Betydning i denne Henseende. Hendes Moder var en Mule, hvilket ses af at Margrete Mule, saligUlrik Meses, kalder hende sin Sesterdatter4). Endvidere nsevnes i hendes Testamente Klavs Sohn som hendes Frsende og paa dennes Broder Jolian Sohns Gaard,, hvorom senere, dede Anna Mule 1687 i en Alder af 83 Aar; hun maa vsere deres Moder og naar hun siges at have vseret gift med Jolian Sohn, saa maa deres Fader have heddet saa; det er sikkert at Klavs og Johan Sohn var Abel Kathrines Fsetre paa medrene Side og Anna Mule altsaa hendes Moster. Denne Familie Mule staar naippe i Forbindelse med den fra Odense stammende Mt af sanime Navn, men derimod vist 110 k med den Peter Mule, der kom til Fyn i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, hvis Sen Mogens var Forpagter af Skovgaarde og som skal stam­ me fra Stapelholm. ') Dette ses af Nie. Bryggcmans Skrivelse, der ligger ved Ssel. Ind- lseg til kgl. Res. 29 Marts 1677. ') Stemann i Jahrbücher für die Landeskunde 1867, S. 491. -■ *) Meddelt af Hr. Arkivar Joli. Grundtvig. 4) T. A. Becker: Hist. Museum S. 98. Ulrik Mese er altsaa Navnet paa Bendix Meses Fader og Margrete Mule' er bans Moder. 1*

4 Ifglge Möller *) tog Dronning Sofie Amalie Abel Kathrine som Kammerjomfru med ind fra Lüneborg 1643; hun har da kun vscret 16 Aar. I alle Faid maa man antage at hun , har vseret ved Hoffet siden Dronningens Giftermaal, men hun indtog ikke nogen anselig Stilling der, tlii i et Lonningsregle- ment af 1650 opfores hun som Pige med en L 011 af 30 Rd., den samme Lon som Yaskerpigen, medens Kammerpigen havde 50 Rd.l 2*). 15. Juli 1655 havde hun som omtalt Bryl- lup med Proviantskriver Hans H an sen . Denne Mand havde ved sin Dod tjent Köngen i 38 Aar og var fodt 1617 i Hol­ sten (Slesvig?). 18. Jan. 1645 hiev han Kjokkenskriver ved Rosenborg, 1646 Foged i Köngens Have, livor han 1650 af- lostes af Hans Rostgaard8). Han er da formodentlig bleven Amtsforvalter ved de kgl. Godser paa Laaland og Falster, i hvilken Stilling han forblev til sin Dod. 24. Juli 1654 biev han Proviantskriver „for Kjobenhavns Slot“ (paa Proviant­ gaarden) ; desuden var han Spisemester paa Holmen. Disse Stillinger vare vistnok meget indbringende og vi finde derfor, at han var en af dem, der under Kjobenhavns Belejring for- strakte Köngen med Penge, hvorfor han fik Udlrcg i Jorde- gods. Saaledes fik han §. Dec. 1659 i Pant for 10,039 Rd. Gods i Kjobenhavns Len, der indlostes fra hans Arvinger 1718; 17. Juli 1660 fik han for 1327 Rd. Pant sammesteds, der ind- lostes 1664, og for 3(K 0 Rd. 'Pant iJungshoved Len, der ind- lostes 1665. Ved Skjode qf 16. Juni )l 664 udlagdes harn af Köngen for 65,018 Rd. Filsted Ladegaard i Fleskum IieiTed ^paa over 97 Td. Hartkorn med tilliggende Bondergods, vist­ nok over 1200 Td. Hartkom, derunder ogsaa en stör Mamgde Gods i Vilsted Sogn i Siet Herred, iblandt hvilket den ned- lagte Kongsgaard Vilsted, der siden -tilfaldt hans Brodersonner. Dette Gods var af det saakaldte Reluitionsgods, som Köngen künde indlose igjen for samme Sum, som det var kjobt for. Han har ogsaa efter Ulrik Kristian Gyldenloves I)od^ kjobt Trellerup og 0stergaard, ligesom hans Enke efter hans Dod

l) Familie Ahlefeld, S. 447-48. -) Meddelt af Hr. Arkivar Joh. Grundtvig. a) F. R. Friis: Saml. til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie, S. 57.

9 kjöbte Ulriksholm, alle i Bjerge Herred i Fyn1). Han ejede ogsaa eil Gaard i Kjöbenhavn2) ved Gamle 0stervoldj(dei£if. Grundtaxten 1689 da ejedes af Bendix Mesens Arvinger og) var delt i 3 Ejendomme; det er nu Nr. 10 ved Holmens Kanal (Grosserer Gröns Gaard), Nr. 12 sammesteds og Nr. 9 i Laxegade. Han er saaledes bleven en betydelig Ejendoms- besidder og det er sandsynligvis ved denne Tid at han har faaet sig tillagt Navnet Osten, der findes i lians Gravskrift, men som han forövrigt aldrig selv bruger, hvilket ligesom von der Wisch peger hen paa holstensk Adel;( paa. denne Tid var den gamle danske Adel saa ringe agtet, at det paa- skjönnedes paa höjere Steder, naar hogen borgerhg künde haeve sig i Höjde med eller over den, og det künde da vist let vaere sket at Hans Hansen og Abel Kathrine vare blevne optagne i den danske Adelsstand og i Virkeligheden have opnaaet den Rang, som Eftertiden tillagde dem.) Efterat Abel Kathrine var bleven gift, vedblev hun atstaa i Forhold til Dronningen, /pm hun end ikke har indtaget no- gen lönnet Stilling ved Hoffet.)'Imellem dem har der bestaaet et Förtroligheds3) og Hengivenheds Forhold, der vedvarede til Döden skilte dem. Dronningen besögte öftere Abel Ka­ thrine paa liendes Sotteseng og paatog sig at have Tilsyn med Fuldbyrdelsen af liendes sidste Vilje. f De Hengivenheds Udtryk mod Dronningen og det kongelige Hus, hvoraf Testa­ mentet aander, ere naturlige og smukke hos en gammel Tje- nerinde, der i 32 Aar har staaet de paagjseldende wer. Da Leonora Kristine 1663 blev indsat paa Blaataaru, fik hun Besog af 3 Kvinder, nemlig Dronningens Hovmesterinde, liendes Kammerkvinde og Proviantskriverens Kvinde Abel Kathrine“ , hvem den fangne Kongedatter kjendte fra tidligere Tid. I Modsaetning til Hovmesterinden, der optraeder haardt og brutalt, undskylder Abel Kathrine deres Delagtighed i den dem overdragne naergaaende Undersögelse, idet hun stadig gjör opnuerksom paa, at de kun ere' Tjenere, der maa gjöre*)

*) Danske Herregaarde. V. Ulriksholm. ’ ) Grundtaxterne 1662 og 1668 i Kjobenbavns Diplomatarium 1.734, II. $J2 *) Danske Saml. 2. R. I. 2Q4; „sa confiesit^w.

6 livad der er dem paalagt og hun handler modstrsebende og ma­ dig1) ; vor Uvilje rammer her Dronningen og Hovmesterinden. Den Indflydelse Abel Kathrine har haft ved Hoffet vil maaske blive bekjendt, naar Frederik III.’s Historie engang oplyses fra Gründen; at hun har kunnet virke for sine egne, frem- gaar formentlig af, at saa mange af hendes og hendes Mands Slacgtninge vare ansatte ved Hoffet. Hans Hansens Svoger Hans Olufsen var Kj0kkenskriver 1659 og senere2); hendes Fsetter Klavs Sohn hiev 12. Febr. 1666 Kjokkenskriver, dennes Brodel* Johan Sohn 28. Novbr. 1667 Kopist ved Tysk Kancelli og nsevnes 1669 som Kornskriver paa Proviantgaarden8) ; hendes Fietter Bendix Mesen blev Proviantskriver efter hendes Mand. Hendes Faetter og senere Plejedatterens Mand Nicolaus Bryggeman var kgl. Baad og Amtsforvalter i Glückstad. Efter hendes D 0 d blev denne sidste og hans Broder adlede 1680. Abel Kathrines Egteskab var barnlost. Derfor tog E g - teparret i Huset hendes Frsende Hedevig Spend, der antog Navnet Hansen og besterntes til deres Universalarving. Hun iegtede efter Abel Kathrines Dod ovennaevnte Nicolaus Bryg­ geman4), hos hvis Slsegt Ulriksholm la3nge forblev. 13. Maj 1665 oprettede Hans Hansen og Hustra gjcnsidigt Testamente, ifolge hvilket den efterlevende skulde arve den afdode. og kun afgive 2000 Rd. til dennes Slaegt foruden 400 Rd. til en Prydelse for Holmens Kirke og 1000 Rd. til de fattige.^ Her- paa udstaedtes kgl. Stadfaestelse 3. Avg. 1665 og 28. Marts 16713).^ Holmens Kirke har Hans Hansen haft saerlig For- kjaerlighed for; han gav ogsaa 200 Rd. til Praedikestolens Bekostning, hvilket mindes 4 en Indskrift paa Altere)) Hans Hansen dode 3. April 1672 og det tillodes at be-*)

*) Jammersminclet, S. 97. ’1) Kbhvns Dipl. I, 706, II. 813. ;l) Jydske Samlinger, 1. 325, IV. 227.

4) N. Bryggemann yar Enkemand og viedes allerede 24. Maj 1676 til Hedevig Hansen, hvilket foregik i Huset uden foregaaende Trolovelse og Lysning. Forinden oprettedes en ^Egtepagt af 11. og 13. Maj, der stadfoestede9 af Köngen 29. Marts 1677 (Siel. Reg.). *) Ssel. Registre. 1

7 grave hans Lig om Aftenen, hvilket |skete 19. April i Holmens Kirke; det samme blev Tilfseldet med Abel Kathrines og)an- saas paa hin Tid for fornemt. |Paa Kisten mindedes han med f 0 lgende Indskrift: ' • / |Her huiler af h0ybesverlig vroe vdi Soeleklar rychte Ede- ler end Guld, som Gud behagede oc alle Velynte oc Vnte for slig Kierlig oc oprichtig Sielelig fromhed, den nu Sl. Mand Hans Kongl. May. oc hendis Kongl. May. Encbedron- ningens ofver Loland oc Falster Ampter lmybetroede Inspec- teur, saa oc Velforordnede Pröviantskrifver her for Kioben- -hafns Slot, den Edel li0yachtbar Hans Hansen Osten, barnf0d vdi Holsten Anno 1617 d. 25. Martii af Erlige oc Gudfrych- tige fromme Foneid re, Hans Fader den erlige oc Achtbare Mand Hans Pedersen, Hans moder den erlig oc Gudfrychtige Matrone Maria Tygiste, d0de vdi Ki0benliafn Anno 1672, den 3. April. Hans Alder var 55 Aar ringer 8 dage. Hans be- rommelig lefnet, hans christelig endeligt lefver oc forsichrer 6s om hans glaalelig opstandelse med alle Guds born. ßed oc haab, det var mig i gaard, det schal vere dig i Morgen^) Som Enke s0rgede Abel Kathrine ikke alene for at ud- f0re sin Mands sidste 0nsker og navnlig opf0re Bygningen paa den Stiftelse der skiüde bsere hendes Navn, men hun betaenkte ogsaa hans Sbegtninge, idet hun overdrog hans Brodersenner Vilsted Gaard med Gods. , Hans S0sterdatter fik ogsaa Gods ved Aalborg, formodentlig Filsted Ladegaard *). Ogsaa andre Sbegtninge gjorde hun godt medens hun levede, hvilket ses ') iMed Hensyu til Filsted er det maerkelige, at Jolian Sohn egen- maegtig tilrev sig den efter A. K.s D0d. I Aalborghuses Regnskab for 1676 er indfort en Jordebog over Godset underskreven af „AbellCattrin sl.HansHansens“ ogmedf 0 lgende Paategning: „Dette er en rigtig Kopi efter Originalen, som mig af min hojserede kjsere Moder Abeil Catrine sal. Hans Hansens under hendes Haand er tilskikket Bekjender Johan Sohn“. JohanSohn var som nsevnt' Abel' Kathrines Ffetter og den Anna Mule, der ligger begravet i N. Tranders Kirke og nsevnes som hans Hustru (Hofm. Fund. III. 554) maa vrere hans Moder. Den Proces, der udbr0d mellemham og Nicolaus Bryggemann strax efter Abel KathrineB D0d, ville vi ikke dvsele ved, men den endte med at han fik Skj0de paa Gaar- dem-lö. April 1678 (Historisk Museum S. 98) og siden kaldte Gaarden Sohngaardsholm efter sig.

ff af Testamentet. Under 6. Nov. 1672 fik hun kgl. Tilladelse til „over hendes Middel og Formue ved Testament, Codicil eller deslige Forskrivelses Maade, hvorved hendes sidste Vilje klarligen og tydeligen ses og vides kan, saaledes disponere og derom slig Anordning gjore, som hende selv lyster og godt synes“ . I sine sidste Leveaar spgte hun ogsaa at faa sin Mands Pengesager afviklede og fik hans Kreditorer indkaldte mden 3 Maaneder ved kgl. Brev af 23. Feb. 16741). Nseste Aar blev hun farlig syg af indvendige Bylder, og led meget. Leonora Kristine fortseller2), at „hun blev skaaren og brsendt og hverken Badskaerens Vindskibelighed eller Dronningens Besogelse künde redde hende fra Dpden“ . Hun lod derfor sit Testamente opsaette, hvilket i sin Udf0rlighed meddeles bagi dette Skript. Dets Hovedindhold er folgende. 1. Hun havde for de af Hans Hansen til de fattige testamenterede 1000 Rd. ladet opfere etFattighus paa7Boliger, over hvilket •Stadsoberst og Borgmester Fogh havde lovet at forfatte en Fundats; til de syge, der skulde laegges deri, gav hun af det Gods ved Aalborg, som hendes Mand i sin Tid havde faaet i Betaling af Köngen, saa meget som künde vurderes til 20000 Rd., hvoraf Lemmeme skulde nyde 1 Rd. hver Uge, og disses Tal skulde foreges. efter Tidemes Lejliglied. 2. Af hendes Gaard (se foran S. 5) skulde aarlig ydes 15 Rd., som paa hendes Dedsdag af Holmens Prsester skulde uddeles til syge, seuge- liggende elendige Folk. 3. Af 0stergaard og Trellerup, soni Hedevig Hansen skulde have, skulde aarlig udredes 30 Rd. til Uddeling mellem 2 elendige syge sengeliggende, til hvem Hedvig Hansen skulde bygge et Hus ved Kirken8). 4. Af det Gods, som Hans Hansens Spsterdatter skulde have ved Aalborg, skulde aarlig gives 20 Rd.,. som Holmens Prsester aarlig skulde fordele mellem syge sengeliggende elendige Men- nesker paa Hans Hansens Dodsdag. 5. Holmens Kirke skulde*)

*) Ssel. Reg Jfr. et kgl. Brev af 27 April 1674. -) Jammersmindet, S. 17.

*) Dette er Kj 0 lstrup’ Hospital, men inserkeligt 110 k siges Stifteren at vsere Abel Kathrine Haberwatts (Hofraans Fundatser V, 289). ■ Overprsesidenten i Kjöbenhavn KmrherreE. E. Rosen0rn er f0dt paa Ulriksholm, som hans Fader ej'ede som F 0 lge af Nedstam- ning fra Nicolaus Bryggemann og Hedevig Hansen.

9 have 1000 Rd., dels til hendes og Hans Hansens Gravmades Vedligeholdelse, dels til Prsester og Kirkebetjente. 6. Hans Hansens Sosterdatter 011egaard skulde have Gods ved Aal­ borg for 10000 Rd. 7. Hans Hansens Soster Inger Hans Olufsens1) to S 0 nner skulde liver have 1000 Rd. og hans Broder Peter Hansens Born tilsammen 1000 Rd., ioruden Vilsted, som hun tidligere havde givet dem. 8. Til hendes Tyende og andre Slsegtuinge skulde i Konvolutter henlsegges Penge og Anvisninger. Blandt disse nsevnes sandig hendes Slsegtninge Margrete Lisgen (Mag. Kristen Spends Enke), Klavs Sohn og Bendix Mesen, hvis Born liver skulde have 1000 Rd. og Margrete Lisgen tillige Renten af 1000 Rd., der efter hendes Dod skulde tiliaide hendes Dattel- Abel Kathrine ioruden de 1000 hun ellers skulde have, ligesom Sonnen (Frederik Spend, der dode som Ejer af Hojersbyttel ved Hamburg) 400 Rd. til sine Studiere Förtsiettelse. Mellem- regningerne mellem Hans Hansen og Bendix Mesen eftergaves den sidste. /b. Alt det 0vrige skulde tilfalde Plejedatteren..... Dette Testamente er underskrevet 27. Deo. 1675, (men der var meget at ordne med Hensyn til hvad liver skulde have. Under sin Syslenjhcnned dode Abel Kathrine 1,.. Jan'. 1676. (Det 0nske i Testamentet at Arvingerne med taknem- melige njerter vilde mindes, hvorledes Hans Hansen mojsom- melig havde samlet sine Midier, holdt dem sammen og stauet sineog hendes Frmnder i Fadere Sted, og at de vilde holde Ven- skab med hinanden og nojes med hvad enhver tilkoin, op- fyldtes ikke, ligesaa lidt som hendes Opfordring til Köngen at fratage Fredsforetyrren hans Del og give den til de fattige. Der kom i Steden for Fred og Enighed langvarige Retstrsetter, der dog her ikke vedkomme os, da Stiftelsen fik hvad der tilkom den, som nedenfor skal fortadles^. ' • ■ 10. Jan. 1676 tillodes det at begrave Abel Kathrine oiu At'tenen. ) Hun blcv bisat i Holmens Kirke i Stilhed den 21. Jan., Kl. 5 om Aftenen -). Paa hendes Kiste stod folgende Indskrift:

') Blev gift med Hans Olufsen 1657, Sondag mellem Jul og Nyaar. (Holmens Kirkebog). Hun ejede 1676 Lellinge Hovedgaard. *) Holmens Kirkebog („Abbel Catrine’ Hans Hansens“).

10 Her er til huile nederlagtdet som ene d0deligt ofverblef, el'ter at den V-d0delige Siell paa det 1676 Aars f0rste dag til Himmeleil var affordret, Legemet af den »d ie oc Hoy- baarne Matrone Abel Catrina Wolfsdatter von der Wisch, Sl. »d ie oc li0yachtbar Hans Hansen fordom Hans Kongl. oc hendis Drongl. Majest. Inspecteur ofuer Lollands oc Falsters Ampter saa oc Velforordnede Proviantskrifver for Ki0benhafns Slot Hans paa 19 Aars tid H0yelskte hustru, huis gandske vandring her i Verden paa dyds, torstands, paa dyds oc fromheds veye fra hendis fodsels tid 1626 d. 13. Decembr. ey hafuer haft andet Maal oc 0yemerclie end Guds »re, de godis yndist, de Fattigis Hnsvalelse, huorfore hende nu vdi sin Alders [50] Aar af Gud er tillagt den altid h 0 y 0 nskede »res Krone med v-begribelig oc beständig glede udi lians fryde- fulde boliger oc hos de som nu ere oc her efter skal komme paa Jorden et »vig varende oc li0ypriselig efterm»le. Epitafiet over begge iEgtefeller, som hun allerede havde bestilt da hun d0de, lyder saaledes: Her vnder huiler den »d ie H0yachtbare Sl. Mand Hans Haiisen Osten, Fordum Hans Ko. Ma. oc hendis Kongl. May. Enclie dronningens ofuer Lolland oc Falsters Ampter velbetroede Inspecteur, saa oc Velforordnede proviant skrifver her for Ki 0 benhafns Slot, barnfod udi Holstein Ao. 1617 den 25 Martii, d0d .her vdi Kiobenhafn Ao. 1672 den 3 April Hans Alders 55 Aar mindre 8 dage, med Hans Hierte El- skende Hustrue den »dele dydige oc Gudelskende Matrone Abel Catrina von der Wisch, barnfod udi Holstein Ao. 1627 den 19 April oc dode Anno 1676 den 1 Janvarii, med huil- chen hand hafuer lefvet eet yndeligt Echteskab vdi 17 Aar 3 Maaneder. Gud forleene dennem een glanlelig opstandelse paa Jesu Aabenbarelsis. dag*)- *) l)isse Indskrifter meddeles eftel’ Rescns Afskrift deraf i Raad- stucarkivet, alene Epitafiet har tidligere vasret meddelt i Thuras Ilafhia Hodierna S. 391. Abel Kathrines Ftfdselsdag opgives for- skjeilig i de 2 Indskrifter, ligesom hendes iEgeskabs Yarighed intet af Stederne stemmer overens med den S. 2 epgivne Bryl- lupsdag; dog er Epitafiets 17 Aar 3 M. vistnok Fejlskrift. for 17 Aar mindre 3 M.

11

Stiftelsens okonomiske Forhold.

Om de Vanskeligheder, der strax etter Abel Kathrines Ded traadte i Vejen for Udf 0 relsen af hendes sidste Vilje, er vi saa heldigc at kunne meddele en Fremstilling i en Skri- velse fra Direktionen for Fattigvresnet til Köngen af 30 Maj 1718J), hvilken lyder saaledes: „Exekutorerne i Abel Kathrines Bo vare Etatsraad Reinholt Meyer og Raadmand Jörgen Fogli, der dog ikke skulde udf0re noget uden Enkedronningens Approbation. Udi dette Testamente stod iblandt andet, at ved ethvert Legatum, vflere sig ad pios usus eller og til hendes Venner og Paar0- rende, skulde findes de Obligationer, Skj 0 der og Breve, som . Legata vedkom; men Gud gav liende ikke saa. lang Levneds- frist, at hun künde gj0re disse forseglede Konvolutter, thi da hun allermest dermed var udi Vserk, faldt hun uformodenlig hört og d 0 de. Over denne Ufuldkommenhed ved Testamentet opkom siden mangfoldige Trsettqr og Processer, fordi den, som var i Testamentet denomineret til at vsere eneste eller for- nemste Arving2), vilde ganske udelukke de andre, som ikke vare Legatarii. Samme Skrebne liavde og Hospitalet hievet underkastet, hvis ikke den1 salig Matrone havde faaet Bygnin- gen nsesten fserdig, f 0 rend hun d 0

*) Jydske Renteskriverkontors kgl, Resol. s) Nicolaua Bryggemann som Hedvig Hansens Mand.

12 Unaade og blev arresteret nogen Tid og siden dornt fra alle sine Bestillinger saa og confineret til at blive udi Aarlius. By sin Livstid, og den anden Exekutor Reinholt Meyer und- drög sig fra Exekutionen med Paaskud, at lian den ikke künde fuldbyrde fonnedelst Defekter af Konvoluterne, som Testamentet beraabte sig paa, hvorudover den udmevnte Ar- ving tog Anledning at ville bemaegtige sig alle de andre Le- gata, og paa det han desto bedre künde naa sit Forsaet, nsegtede han at de vedkommende Hovedbreve ikke fandtes udi Stervboet, hvorudover Hospitalet ogsaa blev underkastet den samme Skaebne som de andre Legatarii, at det ikke hel­ ler künde bekomme det kgl. Skode paa det legerede Jorde- gods, dog var det derimod saa lykkeligt at det öfter den givne F 0 lgeseddel Godset uden Klammeri og Trsette belioldt“ . Stiftelsen er traadt i Kraft strax efter Stifterindens Dod, og N. Bryggemann ydede 400 Rd. i aarlig Afgift af Godset, indtil det blev udlagt til Stiftelsen 12. Okt. 1678. (Landgilden af Godset udgjorde 664 Rd. x>g Peder Thomsen beskikkedes 11 Juni 1684 til Forvalter dervedjl de folgende Aar, da utaalelige Skatter paalagdes alt Bondergods, künde der kun liaves lidetUdbytte af Stiftelsens Ejendomme.^ Direktionen for Fattigvaesnet ind- saa snart, at Godset laa saa langt borte, at den ikke künde have det tilborlige Tilsyn, og endnu 1717 klagede den over, at det indbragte lidet eller intet. J Mange af Bonderne liavde forladt r deres Gaarde i odelagt Tilstand og det var ikke muligt at faa nye Facstere, ^uden man fritog dem for Indfsestning og visse Aar for de kgl. Skatter, som Hospitalet saa maatte ud- rede af sine andre Indkomster, ja endog hjalp dem til Saede- korn og Besaetning. Hyis Hospitalet derimod liavde rede Penge i Steden for, vilde det ej alene rigelig kunne underholde de Lemmer som vare i Hospitalet, men endog efter Fundatsen forOge disses Tal. Da Hans Hansen i sin Tid liavde faaet Godset af Köngen til en Vaerdi af 50 Kd. pr. Td. Hartkorn og Abel Kathrine havde givet det til Hospitalet i Steden for 20,000 Rd., sogte Direktionen Köngen om, at han vilde enten indl0se det for denne Sum eller eftergive Indlosningsretten dertil og tillade at det som frit Jordegods kom til Avktion. 4 April 1718 faldt Köngens Resolution at „naar der .ingen

13 Forbandelse eller ForbindÜigheder udi Fundationen sig be- finder, at dette Gods ej skulde bortsselges“ , tilstodes defc at Godset maatte sselges ved Avktion, og hvad Kjobesummen overskred 20,000 Rd. skulde tilfalde Köngen som Godtgj 0 - relse for Indlosningsretten. Der gik dog nogle Aar hen paa Grund afKrigstiden, „da Penge vare rare og ingen Liebhavere at vente Godset ved Avktion at lade opbyde“ , men 7. Oktb. 1722 kjpbtes det ved Avktion af Krigsraad Bertel Hauch for 20,900 Rd. Kroner, af hvilken Sum de 900 Rd. folgelig tilfaldt Köngen, jcler 16. Novb. 1722 resolverede: „Eftersom de Kommitterede og Forstandere for de fattige formener, at dette Gods kan blive solgt og de det ville tage paa deres Samvittiglied, saasom de ere i de Tanker, at Hospitalet der- ved kan blive forbedret, altsaa konsentere Vi heri, at be- meldte Gods maa blive solgt“ . Det solgte Gods var 417 Td. 7 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. Hartkorn og laa alt i Fleskum Herred sonden for Aalborg, med Undtagelse af nogle Gaarde i Sk 0 iv ping Sogn i Helium Herred^) En Fromgang i Formuesomstamdighederne viser sig alle­ rede I726j idet da Bygningen. blev udvidet og 6 nye Pladser oprettedes, og i Lobet af det" 18dc Aarhundrede künde der endnu skaffes Rum og Ugepenge til 12 , Lemmer mere samt en Kirke byggcs, hvilket - nsermere vil oplyses senere. Ved Arv efter afdode Lemmer ,og Oplseggelse af Renter har Ka­ pitalen altsaa stadig faaet Tilskud og haft saa stör Fremvsext at den i 60 Aar har kunnet fordobles foruden at Lemmernes Tal er steget til det ürdobbelte. 21 . Marts 1782 udsiger Magistraten: „Denne Stiftelse, hvorudi 21 ganske elendige Mennesker nyde ugentlig 1 Rd. til Underholdning samt frit Hus og flere Bekvemmeligheder, er efter de forrige Direk­ toren Opgave i den onskelige Tilstand, at den af Renten af sin Kapital kan udrede sine Udgifter og dog aarlig have noget tilovers til at laegge til Kapitalen“ . 1785 udgjorde Kapitalen 48,538 Rd. 17 \ Sk. Deraf vär 20,438 Rd. 17 \ Sk. udlaant til Plejestiftelsen, men ved Reskript af 17. Marts 1784, i hvilket indeholdes en stör Mscngde Bestemmelser om Fattigvjesenets Bestyrelse, besterntes at Plejestiftelsen ikke skulde^betale denne Sum tilbage, men at Fattigvsesnet aarlig

14 skulde yde Hospitalet 700 Kd., hvilkeii Sum endnu udredes, men under den urigtige Form: Tilskud fra Kommunen. Fra 1785 til 1799 havde Stiftelsen nsesten hvert Aar Overskud, saa Kapitalen 1799, da Fattigvsesenets Direktion overtog dens Bestyrelse, künde afieveres med 35,220 Kd. I Krigsaarene efter 1807 gik Kapitalen ned og vedRigsbank- forordningen 5. Jan. 1813 reduceredes den til 24,435 Rbd. Solvvierdi, der dog i 1835 var Stegen til 25,951 lld. 24 Sk. I de senere Aar har Kapitalen stadig, vseret stigende: 31. Decbr. 1858 udgjorde Stiftelsens Formue 30,755 Rd. 90 Sk., og 31. Decbr. 1874 37,734 Kd. 77 Sk. Folgende Oversigt over Kegnskabet for 1874 kan give nsermere Begreb om Stiftelsens Forhold. Uddrag af Regnskabet for 1874. Kd. Sk. Lobende Indtsegter: 1. Blokke-, Bosse- og Tavlepenge . . . . 3 21 2. Lemmers Efterladenskaber...................... 270 69 3. Kenter ........................................................ 1,422 84 4. Andel af Suhrs Legat til 10 velgjorende Stiftelser....................................... .... '280 f>. Kommunens Tilskud................................... 700

2,676 78

-

Rd. Sk.

Lobende Udgifter: 1. Lonninger.......................... ......................... 2. Ugepenge til Lemm er.............................. 3. Medicin og Sygep leje................. .... . 4. Assurancepraemie.......................... ....

289 12

1,252

83 86

11 52! Lateris . . . 1,636 541

15

Rd. Sk.

54£ 88

1,636 , 34

Transport . . .

5. Belysning...................... 6. Blandede Udgifter. . . 7. Brsendsel...................... 8. Bygningsi'eparationer . Begravelser.................. Gudstjenesteu . . . . 11. Inventainer . . . . . 12. R eng foring ................. 13. Skatter.......................... Overskud . . . . . . 9. 10.

12 44 354 68 .210 77 15 44 32 92 123 44

10 245 2,676

46i 78

Et Uddrag af Regnskabet f'or 1791 er trykt i 0. Pontoppidans Magazin II. 448—49. Af Legatei* haves folgende: 1. Islahdsk Kjobmand N. S 0 re n s ens af 10. Okt. 1801 paa 500 Kd., der skulde tilfalde Stiftelsen efter lians S 0 ster- datters D0d, til hvis Begravelse der desuden deraf skulde ud- redes 80 Kd. 31. Dec. 1874 var Kapitalen 665 Kd. 19 Sk. 2. Skibskaptejn W a h l og Hustrus Legat af 18. Marts 1825 paa 2000 Rd., hvis Rente *4 Gange aarlig skulde udde- lestilsyge og sengeliggende Lennner. 31. Dec. 1874: 2320 Rd. 3. En ubens evn t V e l g j Ore r i nde gav 25. Jan. 1834 400 Rd., hvis Rente ifolge Fundatsen af 20. Feh. skulde tildeles blinde Lemmer og, i Mangel af saadanne, de inest trsengende. 4. En unsevnt V e l g j 0 r e r i n des Legat af 24. «Tan. 1835 paa 1000 Rd., hvis Reriter halvaarlig skulle uddeles til 4 af de svageste, vserdigste og niest trsengende Lemmer.

.

16

Bygningen.

Det hedder i Abel Kathrines Testamente at der blev bygget 7 Boder, men da vi aldrig siden h0re Tale om mere end 6 Boliger i den ferste Tid og disses Tal siden stadig for0ges med 6 aldrig med 7, maa vi antage at der i Virkeligheden kun blev 6 fserdige, hvortil de forvirrede Pengeforhold strax fra Begyndelsen let kunne vsere Gründen. Ved Udtrykket Boder maa vi ikke lade os forlede til at tro, at der blev bygget et lille Hus til hvert Lern, men det maa forstaas som f. Ex. Nyboder, hvor der byggedes Lsenger, hvor hver Fami­ lie havde sin sserskilte Indgang og afdelte Lejlighed. ( De 6 Lejligheder ud til Gaden i Stuen ere de samme ‘som de der bleve opferte af Abel Kathrine for 200 Aar siden.) Hver af dem er paa etVserelse, et Kammer, et Kj0kken og Loftsrum,(og i Lighed med dem ere de senere byggede Lejligheder. Naar vi tsenke osjde störe Ruder ombyttede med smaa blyindfattede, Murstensgulv og Bjaelkeloft i Steden for Brseddegulv og Gibs- lo ft, Zille vi have et fuldstsendigt Indtryk af, hvorledes det oprindelige Udseende var. Da Godset var blevet solgt 1722, fik Stiftelsen Midier til Udvidelse, og Fattigdirektionen lod opfere den venstre Sidebygning i'nde i Gaarden, som nu har Numer 7— 12. Derfor blev sat felgende Indskrift over Hovedindgangen fra Gaden: Fr. Abel Cathrines Hospital Ao. 1676 Funderet til 6 Fattige Sengeliggende og Ao. 1726 Foroget med 6 ny Waaninger Til 6 Andre Sengeliggende. Denne1Indskrift er, vistnok 1842, ombyttet med en anden ligelydende. 16 Aar efter var Stiftelsens Kapital voxet saaledes, at Lemmemes Tal igjen'künde for 0 ges og ny Plads tilvejebringes ved at der sattes en Etage ovenpaa Forhuset. Dörom oply-

17 ses vi af folgende Indskrift, der endnu findes ovenover foran- mevnte: ■ ' . Ovenstaaende Anden 'Etage Er paabygt 1742 Med Indretning A f 6 Ny Waaninger Ligeledes Til Sengeliggende. ■ Ved Skjode af 14. Avg. 1751 kjobtes til Stiftelsen en Haveplads, der horte til enEjendom i Adelgade og som st0dte op til Stiftelsens egen Haveplads. Paa denne Grund bley opbygget en Kirke, der toges i Brug nieste Aar, og i samme L8eiige**BoTig til 3 Lemmer. bette ses af Indskriften over Horen: Forvar din Fod naar Du vil gaa til Guds Huus. Praedik. 4. Cap. 17. Vers. ;: : . ■ ; Bette Hus er bygget 1751 ■ ög , ; ' Denne Kirke indviet 1752 - . Restaureret 1859* *)• .<•" . Da alle Regnskaber fattes for den aeldre Tid^Ved man kun sikkert, at 1770 havde Stiftelsen 24 Boliger;^ af disse siges da Nr. 22— 24 at vsere indrettede i den ny Paabyg- oing, detvilsige, der er da kort forinden bygget en Etage oven­ over de 3 Lemmeboliger i Kirkeflojen. 1760 var her 21 Lem- saa denne Etage er opfort mellem 1760 og 1770, formo- dentligi769, i hvilket Aar Üdgifteme overskred Indt8egtemeft)- Siden den Tid er Bygningen ikke udvidet med Undtagelse af ,a t der 1842 opfortes en Kvist paa 5 Fag til Bolig for Kvar- termesteren, der i nogle Aar havde haft Bolig i en af Lej- lighederne i Stueetagen til Gaden, hvorved Lemmernes Tal igjen bragtes op til 24. I sidstnsevnte Aar foretoges der en Hovedreparation paa Bygningen, ved hvilken Lejlighed de *) Fprend 1859 stöd her en seldre Indskrift, bekostet af Justitsraad Nissen. 4) HofmansLFundatser X. 369.' *) C. Pont-oppidans Magazin II. 106. •; ' 2

18 gairile Bilseggerovne ombyttedes med; Vindovne med Kogeind- retning i de Vserelser, hvor dette ikke tidligere var sket. I Aaret 1850 tog Direktionen for Fattigvaesnet under Overvejelse, om der ikke for Renteme af det Kofoedske Legat künde indrettes nogle ny Pladser for Fattigvsesnets Regning, hvilke skulle have okonomiske Forhold M ies med Stiftelsens egne, men hvor Kvalifikationeme ikke skulde vsere saa strenge som Fundatsen foreskrev; disse Pladser skulde navnlig komme Enker efter Fattigvsesnets Embedsmsend og hojere Betjente til gode, da Kommunen ikke hidtil havde villet godkjende deres Pensionsberettigelse eller vseret tilboje- lig til at gjore noget for dem. Der blev ogsaaudarbejdet et Overslag, ifolge hvilket Forhusets Bagside skulde nedrives og opfores af Grundmur, Kvisten nedtages og en tredje Etage opfores; den hele Udgift beregnedes til 3711 Rd. 20 Sk. Ved nsermere Overvejelse fandt Direktionen dog Betsenkölighed ved at forbinde Fattigvsesnets Midier med en Stiftelse, der . vel var under dets Bestyrelse, men dog havde sine egne Midier og ikke künde gjore-Krav paa Tilskud derfra udenfor de 700 Rd., der var Godtgjorelse for en tabt Kapital. Sagen blev derefter henlagt, men det bemserkedes, at Ombygningen af Stiftelsen og Udvidelsen af de fundatsmsessige Pladser ikke burde tabes af Syne, navnlig efter Legatsagens Ordning, ved hvilken Stiftelsen maaske künde komme i Besiddelse af sin tabte Kapital. I Nov. 1857 ogkom jüd i Tuteins Sukkerhus i Helsing- Orsgade, hvis Grund stoder op til Stiftelsen, ved hvilken Lej- lighed Kirken og dens Inventariumri, blev odelagt. Fattigdi- rektionen mente derefter, at Kirken burde nedlsegges^ men efter gjentagne Forhandlinger indr0mmedes dette ikke, hvor- imod den blev opbygget paa ny-og indviedes 2. Okt. 1859. Bekostningen ved denne Ombygning var 2500 Rd. De 24 Lejligheder ere nu fordelte saaledes, at der lindes 6 (Nr. 1-—6) i Stuen i Forhuset, 6 (Nr. 16— 21) paa Forhu­ sets forste Sal, 6 (Nr. 7— 12) i den venstre Sidebygning, 6 (13— 15 og 22— 24) i Kirkelsengen. I Hovedbygningen er i Stuen 4 Lejligheder hver paa 2 Fag, og 2 hver paa 3 Fag, alle til Gaden. ■ . . ^ U, c f Da Stiftelsen fra gammel:-Tid af havde,jen; Prädikant,

19 maa den ogsaa have haft en Bedesal, og da den 1741 fik en ordineret Praest, der skulde uddele Sakramentet, maa den allerede da have faaet et indviet Alter. Herom oplyses vi ogsaa af et Inventarium fra 1770, hvori naevnes et rodt Al- terklsede med Solvbaand omkring og Aarstallet 1743, samt med forskjeilige solvbroderede Prydelser, givet af Jomfru Agate Birgitte Scheel, der var Lern af Stiftelsen. Hvor Gudstje- nesten da er holdt, vides ikke. 1751 blev den nuvserende Kirke bygget, men da den braendte 1859, er alt Inventarium nyt. Dette gjselder dog ikke om de heilige Kar, der formo- dentlig alle stamme fra Kristianshavns gamle Kirke. Paa Kalken , staar nemfig: Christianshavns Kirke 1640, paa Di­ sken Christianshavns Kirke og Kristian IV.’s Navnetraek og -paa Oblataesken Aarstallet 1653. EnVinkande har Aarstallet 1866. Altertavlen er en hvid Tavle med Indskrift efter Joh. 7, 17: „Dersom Nogen vil gjore hans Vilje, han skal kjende om Laerdommen er af Gud eller jeg taler af mig selv“ . Paa Altret staar en lille hvid Kristusfigur, givet for nogle Aar siden. Paa Gulvet staa 3 Baenke. Desuden omgiver et Pulpitur Kirken paa 3 Sider. Her er anbragt et Orgel, der 1842 skjaenkedes af Krigsraad Ulrik Kristian Melbye. I dette Aar var Kirken lukket nogen Tid paa Grund af Hovedreparation og aabnedes paa ny Kristi Himmelfartsdag, da Orglet forste Gang lod 'sig höre og Altret fandtes prydet med et nyt Klaede, bekostet for 100 Rd., der vare testamenterede af Jomfru Sofie Magdalene Vinterberg. Ved denne Lejlighed blev afsunget 2 Salmer forfattede afoven- naevnte Melbye. I Gaarden staar en Klokkestabel, hvori haenger 2 Klokker. Den lille er bekostet af Stiftelsen 1761, faldt ned 1831 og blev omstobt. Den störe foraeredes af Stiftelsens Praest Vol- quarts 1762, meri da den faldt ned 1780, blev den omstobt. I Inventariet 1770 naevnes i Kirken endvidere et stört forgyldt Ur,. givet af Baronesse Knuth, fodt Komtesse Re- ventlau, 1769, „da hun sogte Kirken i nogle Aar“ . En Mes- sing-Lysekrone med 16 Arme, givet a f Etatsraad Holmsted. En Tavle med Solvbogel og Klokke, givet 1745 af ovennaevnte Jomfru A. B. Scheel. Et Malen med Kristus paa Korset, givet af Etatsraad Nissen. Et forgyldt Gibs-Krucifix, givet af 2 *

20 Inspektor. Krebs. Der var da 5 lange’Bsenke for Lemmerne, .numererede 1— 25, og 3 andre linder Vindueme. Da var Pulpituret allerede indrettet og havde 5 lange Bsenke. -■/ Med Hensyn til Bygningen kan endnu nrnvnes, at Gros­ serer Tutein 1864 fik Tilladelse til at indlsegge en Vandled- ning til sit Sukkerräffinaderi i Helsingorsgade gjennem Stif­ telsens Gaard. . ! '

Lemmerne.

I Fundatsen er ingen Bestemmelse om, af hvilket Kjon Lemmerne skulle vaere. Nu er Opfattelsen saaledes, af Stiftel­ sen skal belsegges med Kvinder alene, men i den seldste Tid liave. Pladser dog ogsaa vseret tildelte Msend. (Yed en Synsforretning ’over Stiftelsen 21. Nov. 1677 fandtes den at vaere delt i 6 Boder med en -'Gang i Midten til Bronden i Gaarden. Om Lemmerne laeses her folgende: „Ellers befindes udi dem fattige Leminer, som sal. Abel Kathrine selver liaver bevilget og indsat, nemlig i den j-- 1. Kirsten Holstes og Anne Nielsdatter. 2. Ellen Henriks og Sidsc Hans Madsens. r:.;: 3. Samuel Witte og hans Hustru med deres Datter. 4. En liden Pige, navnlig Ellen Nielsdatter. 5. Anne Lavridsdatter og Maren Lavridsdatter.' .; ’ 6. Mag. Jolian Nibellius og hans Hustru Elisabeth Mu- ; ; lerius med en deres Datter Lisabeth, som haver en - Skibskvaitermester paaTvgl. Majesttets Flaade og hjrnl- per nu Moderen sin syge og sengeliggende Fader at lofte og lette, eftersom han meget svag og skrobelig nedligge£s)l Dette ses ogsaa af en Indstilling af 7. Jan.:. 1715 fra Fattigdirektionen til Köngen. En ledig Plads sogtes nemlig af Karen Jorgensdatter, „der vel var krogrygget samt afVmrk og Brud saaledes plaget, at hun er ganske uhelbredelig“ , men da hun ikke var sengeliggende, vovede Direktionen ikke at ■

indlsegge liende. Derimod var der en Mand, Lavridg Als, der i -Bestens Tid havde vseret Hjselpeprsest ved Holmens Kirke og i denne' Stilling havde paadraget, sig en Svaghed, saa han ikke künde vaue oven Senge og aldrig liavde Udsigt til at blive saa rask, at han künde stades til Befordring ;(^Holmens Kirkes Midier vilde ikke ret slaa til for at yde ham Understet-; t^lse og Generaladmiral Gyldenleve og Provst . Sevel foreslog saa at , lade ham nyde Understettelse af et Hospital/ DL rektionen enskede derfor at indlsegge ham. paa Abel KathrL nes ,Stiftelse, Lhvor han efter Fundatsen kan nyde ugenlig 1 Kd. samt et lidet aparte Hus for sig selv, som til slig Brug af Testatricen selv er indrettet“ . j Bette hiev tilstaaet ved kgl. Res.^22. Feb. 1715 *), uden at der fra nogen Side ytres noget om at det alene er Kvinder, hvem Indlseggelsen tilkommer. Ved samme Lejliglied var der Tale om Fundat-- sens Forstaaelse, tlii 3 af Direktionen indremmede, at denne, Plads i lang Tid .ikke var hieven besät, foiah),,de fleste a f os holde for at alle Lemmer skulle vsere ret elendige syge sen-i geliggende fattige Folk, som ellers ingen Raad eller Hjselp have. ^Disputatsen bestaar derudi,.ora, alle disse Reqvisita skulle tages conjunctim eller separatim;. Vi underskrevne (Leute, Lerche ogSlange) holde.for det ferste; og vore' andre Meddirekterer have vseret for "det andet, af den Aarsag at bemeldte Reqvisita i Fundatsen ferst ere sammenfejede, men siden aleneste anden Gang nsevnes syge elendige sengelig- gende og paa det tredje Sted aleneste elendige syge, men vi forniene allerunderdanigst, at alle de opregnede Reqvisita her vuire hos livert et Lern, som i foromrerte Hospital indr lsegges, og ere i den uforgribelige Mening, at vi tildrage os alle de Velsignelser; og undfly alle de. Forbandelser, som Fundatsen ommelder, naar vi lige felge dens ferste Ord og lndstiftelsev) Den kgl. Resolution udtalte sig for deres Mer ning og det hiev derved fastslaaet at Lemmerne paa en Gang skulde lide af alle de Brest som omtales' i Fundatsen.^ Et andet vanskeligt Punkt i denne har vseret livad den rette Forstaaelse var af de Ord „som ellers,ingen Raad eller Hjselp har“ . Til forskjeilige Tider ere de fortolkede forskjelligt og 21 :

*) Ssel. Tegnelser.'.

"c • . , i ■ •

" V ; •

. a

22 man har snart naegtet Optagelse af Lemmer, der havde Pen­ sion, snart antaget saadanne. Den af Fattigvaesnet saa for- tjente Assessor I. H. Bärens har i „Penia“ , 3dje Aargang, S. 161— 66 undersogt dette Sporgsmaal og kommer til f0lgende Resultat: „Raad eller Hjaelp“ har Hentydning til de lidendes hjaelpelose Tilstand, og Meningen er at de skulle vaere saa Svage, at de ikke kunne lijaelpe sig selv („retirere sig selv“), medens der ikke her taenkes paa, at de skulle vaere i den dybeste Armod. I den kgl. approberede Plan for Fattigvaese- nets Indretning 1799 § 53 udtales om Vartov og denne Stif­ telse at da Pladseme, „isaer i Abel Kathrines Boder, ere bedre end almindeligen aflagte, saa b 0 r ved sammes Besaettelse for Fremtiden, tilligemed de Egenskaber, Fundatserne forordne, end videreses hen til Personernes forhen f0rte retskafne Van- del og de isaer komme i fortrinlig Betragtning, der have ud- maerket sig som Husfaedre og Husm0dre ved Orden ogStraeb- somlied eller som Tjenestefolk ved lang og tro Tjeneste paä et eller flere Steder“ . Naar nogen Plads var besät, skulde det offentlig bekjendtgjores hvem der fik den og de person- lige Egenskaber, som rare tagne i Betragtning) ' Den ugenlige Hjaelp, som besterntes for Lemmeme, maa siges i 1675 at have vaeret saerdeles rigelig, thi 1 Rd., som disse skulde have om Ugen, er i Nutidens Penge det samme som 3 Kr. 19 0re, og naar vi se hen til Datidens Priser paa Livsfom0denheder, da kunne disse godt siges at vaere stegne til det tredobbelte, saa vi fejle neppe i at paastaa, at de 52 Rd., som Abel Kathrine besternte til Lemmemes aarlige Understottelse, ville svare til 400 Kroner nu. f Lemmernes Udkomme i de f0rste 100 Aar og laenger ned i Tiden har vistnok vaeret meget rigeligt. Men Krigen 1808— 14 blev en Provelsens Tid, Priseme steg liojt i Vejret, 1812 kostede et Pund Brod 1 Mk. og Braendsel var det ikke muligt at skaffe, saa Lem­ meme i strenge Vintre maatte blive i Sengen. Kong Fredrik den Sjette var de fattiges Ven og skjaenkede ofte Braende til Uddeling gjennem Fattigdirektionen, hvorved der ogsaa faldt noget af til denne Stiftelse, saa hvert Lein saedvanlig fik * eller f Favn Braende eller nogie Torv. De dybe Savn, der da foltes i alle Samfundsklasser, bares med kristelig Taal- modighed af Abel Kathrines Lemmer. Praesten Gude siger

23 lierom, at han i sin Embedstid liavde liaft Lejlighed til at skue Armoden under mange Skikkelser, men „ingensteds fand- jeg dens Born uskyldigere og taalmodigere at lide Livets tungeste Savn og Byrder, ingensteds fandt jeg vserdigere tram- gende, der under Tidsomstsendiglieder som disse liavde Hjsel- pen mere behov end just her, hvor Vanforhed, en kraftl 0 s Alderdom og sjsels- og legemstserende Sygdomme forene sig for at drsebe endog den sidste Anstreengelse for daglig Nod- t0rft og Erhverv“ . Ved Rigsbankforordningen forringedes Stiftelsens Midier i h 0 j Grad og dette fik en tilsvarende Nedssettelse af Uge- pengene til Folge. 31. Marts 1813 besterntes, at disse skulde gaa ned til det lialve, men i Rigsbank, altsaa i Virkeligheden forringedes med over 11. Avgust samme Aar forhojedes de dog atter til 5 Mk^ Da disse Penge imidlertid ikke vare tilstriekkelige til det nodvendigste, ^indstillede den specielle Direktion for Almindeligt og Abel Kathrines Hospitäler, at Lemmernes Kaar forbedredes .ved Tillseg eller ved Levering af Brod eller Ved at Pladser ved Vakancer hieve stauende ledi­ ge, indtil Stiftelsen künde udrede de fnlde Ugepenge. 3. Avg) 1818 fastsattes endelig disse til 1 Rigsbankdaler, ^hvilket endn^i Ander Sted. I strsenge Vintre, som 1841, 1845, 1847 og 1855 tilstodes der Lemmerne Brsendselslijselp, i 1847 ogsaa. 4 Rd. hverf) Siden 1862 har hvert-"Lern af det Suhrske Legat faaet -J Favn Brsende og 4 Kubikfavne Torv. 1785 forbodes det Lemmerne at tage Uvedkommende i Buset, men derfra gjordes öftere Undtagelser og af en For- tegnelse fra 1812 ses at dette ikke var Tilfseldet med faa. Bet indrommes ssedvanlig nu at indtage Opvartersker. En Byrde, der var paalagt dem, der bode i Stuen. til Baden, at holde denne reu, bortfaldt 1794. Lemmernes E f- I terladenskaber tilfalde Stiftelsen,^ men 1842 udbetalte et Lern 1 200 Rd. forat fritages lierfor, foruden at liun gav 2000 Rd. til Stiftelsen forat blive Lein, livorved hun fik den Lejlighed. som Kvartermesteren liidtil havde beboet og denne fik Bolig paa lvvisten. i OprindeUg var Lemmernes Tal 12 , inen de i Testamen­ tet besternte;Ugepenge skulde ,kun tildeles hver Lejlighed, ikke hvert Lern, m 1 ejt, Uddrag r*&;A en ,, tajite.. Direktions-

24 protokol staar: „Lemmernes Antal skulde vaere for det Forste efter Fundatsen 7 i Tallet, hver med 1 Kd. ugenlig; hvis Kapitalen voxte skulde Tallet foroges. 1709 er derimod. alene forefundet 3 Personer ä 1 Rd. ugenlig og 9 andre hver med 48 a 24 Sk., men derfor resolveret, at, som Kapitalen var nu tilstrsekkelig, skulde 7 Personer a 1Kd. ugenlig indlaegges“ . Foran under Bygningens Beskrivelse vil man se, hvorledes Tallet tiltog. 1807 var der 24, men 1829 23, idet nemlig den ene Bolig var hieven overdraget en af Kvartermestrene ved Al- mindeligt Hospital, forat han künde have Tilsyn med Stiftel­ sen. Det er maerkeligt, at denne Stiftelse i 100 Aar har staaet stille med det samme Lemmetal og endda ejer en mindre Kapital end for 100 Aar siden, uagtet Lemmernes Ugepenge i de sidste 00 Aar har vseret lavere end Fundatsen paabyder. Naar den Kapital, som Stiftelsen i sin Tid laante til Plejestiftelsen og som Kommunen nu svarer til, blev den' tilbagegivet, vilde den blive sat i Stand til at aflose de gamlö Boliger med nye, luftigere og lysere, og hvis Velgjoreres Op- mserksomhed künde henledes paa dette Hjeni for elendige syge og sengeliggende Mennesker, vilde der engang aabnes Udsigt til at forsorge disse paa en Maade, som er overens- stemmende med Abel Kathrines sidste Vilje og som svarer til den Stigning af Livsfornodenhederne, der har fundet Sted i de forlobne 200 Aar.

Det aandelige Tilsyn.

At Gudsfrygt med Nojsomhed er en stör Vinding, at Gud er Enkernes Forsvai* og de faderloses Fürsorger, at deringen anden Vej er til Salighed end Jesus Kristus og hans Kors- fsestelse kan enhver kristen Sjiel vel sige sig selv, men naar den sunde kan have mange Anfeegtelsestimer, hvor tungtmaa det da ofte ikke falde den lidende og Jijaelpelose at tage sit Kors ög folge Jesus og bsere Frugt i Taalmodighed. Det er: derfor Velsignelsen ved at leve i et kristent Land, at Guds

x

25

Ords Tjenere af 0vrighederi ogsaa ere beskikkede til at for- kynde Evangeliet overalt hvor der er lidende og elendige Mennesker samlede. Fra forst af betjentes Stiftelsen af eri „Praedikant“ , en uordineret Student, der tilliga. besorgede Gudstjenesten i Brondstraedes, Lille Vartovs og Vester Hospi­ täler og hver S 011 - og Helligdag praedikede paa hvert af de 4 Steder for en L 011 af 92 Rd., 10 Rd. i Offer og frit Hus eller 40 Rd. aarlig. Da Stillingen som Praedikant 1741 var bleven ledig efter Jorgen Trolls Dpd, hvem Fattigdirektionen beteg- ner som „en meget gammel og affaeldig Mand“ , indstillede den til Köngen at der maatte beskikkes en ordineret Praest ved disse Stiftelser. Det hedder i Forestillingen af 6. Okt. 1741, at det vel künde have sin Nytte, at de fattige fik Guds Ords Praediken i deres Stue, men det var ikke nogen tilstraek- kelig Sjaelesorg, thi Altergang maatte. de söge i Sognekirkerne, hvilket faldt de Gamle og svagelige og isaer de mange Krob- bnge besvaerligt; naar nogen blev syg, maatte der sendes Bud efter ordinerede Praester og det ofte om Natten, idetLemmeme ikke ansaa deres Praedikant for at vaere Praest og Sjaelesorger, fordi hau var uordineret. Naar nu en Praest blev hentet, var han aldeles ukjendt med Lemmernes Sjaelstilstand, og det rette Forhold künde ikke fremkomme, idet denne Sjaelesorg gik paa Omgang blandt Stadens Kapellaner. Under 27. Okt.., H ^ tilstod Köngen Direktionen Kaldsret paa kgl. Stadfaestelse, imod at den kaldede ikke maatte befatte sig med nogen prae- stelig Forretning for andre end de fattige i de naevnte Stif­ telser, uden at det begjaeredes af Stadens Praester i deres Forfald. Han skulde forpligte sig til at forblive 3 Aar i Em- bedet uden at söge om Befordring, men efter den Tids Forlob gaves der ham i Lighed med Praesten ved Bornehuset Haab om anden Ansaettelse. 2. Nov. 1741 kaldte Direktionen derpaa Jakob Severin, der fik samme Lon som Praedikanten havde haft med et Til-- laeg af 50 Rd. Desuden maatte han som de forrige Praedi-, kanter lade en Tavle ombaere under Praedikenen, ligesom af 1‘remmede Tilhorere oppebaere det Offer, som de godvillig vilde yde ham, men af de fattige Lemmer maatte han alde­ les intet^kraeve. Dette Kaldsbrev stadfaestedes 24. November 1741. ' i