591167588

BERETNING 1 ° OM .

5 ASYL

DRONNI GCAROLINE AMALIE

GENNEM 75 AAR.

U D G IV E T A F

B e s t y r e l s e n

f o r

»DRONNING CAROL INE AMALI ES L EGAT

t i l A s y l e t o g A s y l s k o l e n i R i g e n s g a d e «

1904

K Ø B EN H A VN H. MEYERS BOGTRYKKERI

b o %

v DRONNING CAROLINE AMALIE Efter Maleri af Gertner. Skænket af Lehnsgrevinde Dannemand ved Asyl- og Skolebygningens Indvielse 1866. Tilhører Asylet.

en 7. Maj 1904 var det 75 Aar, siden daværende Prinsesse Caroline Amalie grundlagde det Asyl, der gennem Tiderne vil bevare sin høje Stifterindes Navn, idet hun forinden sin Død sikrede Stiftelsen de fornødne Midler til dens fremtidige Bestaaen. I Forbindelse med Asylet staar den af Dronning Caroline Amalie i 1841 stiftede Asylskole, og begge Institutioner har siden 1866 et fælles Hjem i den Bygning i Rigensgade, der blev skænket Dronningen til dette Brug af en Kreds af danske Mænd og Kvinder. Det er en stor Kærlighedsgerning, der i de forløbne Aar er bleven øvet gennem Asylet og Skolen — en Gerning, der, præget af sin høje Stifterindes milde, kristelige Aand, har været til Vel­ signelse og Glæde for mange baade for dem, der bistod Dron­ ningen som Tilsynshavende, for Lærere og Lærerinder ved Stiftelsen og for de mange smaa, der i den svundne Tid fandt et venligt Fristed i Asylet og gennem Asylskolens Undervisning tilegnede sig gode Kundskaber og et frejdigt Livssyn. Bestyrelsen for »Dronning Caroline Amalies Legat til Asylet og Asylskolen i Rigensgade«, der siden Dronningens Død ad­ ministrerer Stiftelsen, mener at være i Overensstemmelse med de mange, der endnu i Kærlighed bevarer Mindet om den hen­ sovede Dronning, naar den i Anledning af Asylets 75-aarige Jubilæum med Bistand af et Par gamle Elever udsender denne Beretning, der i korte Træk fremstiller Asylets og Skolens Virk­ somhed i de forløbne Aar og søger at give et Billede af Livet dér fra »Dronningens Tid«. Det er Bestyrelsens Haab, at denne Beretning vil kunne tjene til at fastholde Minderne fra hine Dage, ogsaa om de Mænd og Kvinder, der, medens Dronningen levede, deltog i Ledelsen af Asylet og Skolen, og tillige bringe en Tak til enhver,

6

som efter hendes Død har fortsat Gerningen i Overensstemmelse med den høje Stifterindes Tanker og Ønsker. Maatte det fremdeles lykkes gennem Tiderne at lede Virk­ somheden saaledes, at Dronning Caroline Amalies Navn stedse med Ære er knyttet til det Værk, hun grundlagde i Kærlighed. Juni 1904. LEGATBESTYRELSEN.

ASYLET 1829— 1854. e t Asyl, som Prinsesse Caroline Amalie grundlagde her i Hovedstaden 1829, benævner dets høje Stifterinde gentagne Gange i egenhændige Optegnelser som »Asylet No. 2« i Modsætning til Københavns første Asyl, der stiftedes 1828 af »Det kvindelige Velgørenheds Selskab«. Asylsagen laa Prinsessen varmt paa Sinde, og da hun fra Aaret 1828 fik en aarlig Indtægtsforøgelse af 1200 Rdlr., bestemte hun, at denne Sum skulde anvendes til »Indretning og Under­ hold af et Asyl«. For nærmere at overveje, hvorledes dette Asyl paa bedste Maade kunde grundlægges og træde i Virksom­ hed, blev der dannet en Komité, bestaaende af Prinsesse Caroline ■ Amalie som Præses, Prinsesse Wilhelmine, Kammerfrøken Lewet- zau, Frøken Walterstorff, Grev Rantzau-Breitenburg, Etatsraad Adler og Pastor Raffard, Præst ved. den fransk-reformerte Menighed. Komiteen bestemte, at Asylet foruden sit alménnyttige For- maal tillige skulde søge at give de fattige smaa, der optoges, »en mere end almindelig religiøs Paavirkning«. Det var den derfor magtpaaliggende at finde en gudfrygtig Kvinde, der kunde være »Læremoder«, og dette lykkedes i Løbet af Vinteren 1829 ved at antage Madam Ovene Fejlberg som Bestyrerinde. For at have et dagligt Tilsyn med Asylet søgte Komiteen dernæst 6 »besøgende Damer«, hvilket Hverv overtoges af Bispinde Mynster , Baronesse Frederikke Pechlin, Pastorinde Raffard, Fru Jonquiéres, Fru Goud og Mademoiselle Delolme. Under d. 4. Marts 1829 tilskrev Etatsraad Adler paa Komi' teens Vegne Provst Øllgaard, Sognepræst for Trinitatis Menighed følgende: Allerede i flere Aar har man i England haft en Ind­ retning, som fortjener enhvers Opmærksomhed og Deltagelse,

8

hvem Omsorg for at forbedre de fattige Klassers Opdragelse ligger paa. Hjerte. Denne Indretning er Skoler eller rettere Asyler for saadanne fattige Børn, der endnu er for unge til at optages i de ordentlige Skoler, og som, medens For­ ældrene tilbringer Dagen paa Arbejde udenfor Huset, og de ældre Søskende frekventerer Skolen, for det meste er sig selv overladte. — Til disse Asyler henbringes Børn fra 3 til 6 Aars Alderen, naar Forældrene om Morgenen gaar paa Arbejde, og afhentes igen om Aftenen; under deres Ophold i Asylet nyder de den Undervisning, deres spæde Alder kan modtage, og kan ogsaa, hvis Forældrene ønsker det, imod en ringe Godtgørelse tarveligt bespises. Naar Børnene har fyldte det 6te Aar, gaar de over til Fattigskolerne i de Sogne, hvortil de respektive henhører. Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Caroline Amalie ønsker til et Forsøg at oprette et saadant Asyl for 16 Børn, for hvilket Højstsamme haaber, i Enken Madam Fejlberg, at have fundet en retsindig og omhyggelig Plejemoder, og for hvem der i Hr. Pastor Hamburgers Bolig i Gothersgade fra iste Maj dette Aar tilbyder sig et sundt og passende Lokale. Da denne Indretning saaledes ikke alene efter sin Natur og Bestemmelse, men ogsaa efter sin Beliggenhed kommer til at henhøre under Deres Højærværdigheds Embedskreds, vil Hendes Kgl. Højhed have den anbefalet til Deres velvillige og deltagende Opmærksomhed, og da det er den høje Stifter­ inde vigtigt, at Asylet fornemmelig kommer saadanne fattige Børn tilgode, som mest maa savne Forældrenes Tilsyn og Pleje, anmodes De om efter Deres Kendskab til de fattige Familier i Deres Sogn at foreslaa Hendes Kgl, Højhed 5 Børn til Optagelse, efterat De i Forvejen har forklaret Forældrene Indretningens Hensigt og erholdt deres Samtykke til at bringe Børnene i Forslag. De nærmere Oplysninger, Deres Højærværdighed maatte ønske, skal jeg gøre mig en Fornøjelse af, saavidt det endnu er mig muligt, at meddele Dem, ligesom jeg ogsaa i sin Tid skal underrette Dem om de nærmere Bestemmelser, som det maatte behage Hendes Kgl. Højhed at lægge til Grund for Opsynet, Plejen- og Undervisningen i Asylet. Foreløbig vil jeg bemærke, at Hendes Kgl. Højhed, over

9 bevist om, at det gode, vi tilsigter, bærer de bedste og sikreste Frugter, naar Sædekornet nedlægges og spirer i Stilhed, ugerne vilde se, at Asylets Oprettelse blev en Gen­ stand for offentlig Bekendtgørelse eller offentlig Diskussion. Hendes Kgl. Højhed ønsker, at Indretningen for det første maa beholde den private Karakter, som saavel dennes Ind­ skrænkning som Uvisheden af dens Fremgang gør tilraadelig. At ovenanførte Hendes Kgl. Højheds Hensigt og Ønske ogsaa er meddelt Deres Højærværdigheds Kollega, Hr. Pastor Rothe, finder jeg det passende at tilføje. Efter at alt saaledes var forberedt, aabnedes »Asylet No. 2« d. 7. Maj 1829 med 15 Børn og fik sit første Hjem i Stueetagen af den tysk-reformerte Præst Bolig i Gothersgade (nuv. No. 109.) Her fejredes den første Jul, ved hvilken Lejlighed der optoges to Suppleanter til Komiteen: Kammerherreinde Irgens-Berg og Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen. For at have et Sted, hvor Børnene kunde tumle sig i Lege­ timerne, lejedes i Vinteren 1830 en Have ved Siden af Præste­ boligen. Der optoges nu stadig flere Børn, saa man snart maatte søge efter et nyt og rummeligere Lokale. Et saadant fandt man i Baghuset til Ejendommen No. 397 i Kronprinsessegade { nuv. No. 32), hvorhen Asylet blev flyttet i Oktober 1830 og forblev i 7 Aar. Da man ogsaa her savnede fornøden Legeplads, bibeholdtes Haven i Gothersgade til stor Glæde for Børnene, hvis Antal nu var steget til over 50. Ved Paaske 1^831 udgik de første Børn af Asylet, og andre blev optaget i deres Sted. Hvert af de udgaaende Børn modtog en Bibel af Komiteen, og man brugte herved den Fremgangs- maade, at man lod Forældrene hente Biblerne i »Bibelselskabet« og bringe dem til Asylet, hvor saa Børnene modtog dem. Man gjorde dette for ved »denne lille Ulejlighed at vække Forældrenes Opmærksomhed for den hellige Skrift, som deres Børn nu bragte dem hjem i deres Bolig«. Biblerne, der var forsynede med Asylets Mærke, var oprindelig kun et Laan til Børnene, medens de senere skænkedes dem som Gave. Samtidig med at Børnene gik ud af Asylet, paalagde Komiteen Forældrene snarest muligt at faa dem optaget i en af Byens Skoler, og man blev ikke staaende herved, men søgte tillige at skaffe Børnene den for­ nødne Vejledning til at lære at omgaas den hellige Skrift. Dette

10

tog sin Begyndelse i Foraaret 1832, ved at Cand. theol. Gustav Schaarup holdt en Søndags-Andagt i Asylets Lokale med de Børn, som havde forladt Asylet. Denne Andagt fandt Sted mellem Højmesse og Aftensang, og den bestod især i, at Stykker af Bibelen blev gennem- gaaet, og Børnene fik Øvelse i selv at slaa op i Biblen for at finde de Skriftsteder, der var talt om. Ved disse Møder fandt Komiteens Medlemmer tillige Lejlighed til at holde Forbindelse med de udgaaede Elever vedlige og stedse have Opmærksomhed henvendt paa dem.. Det kan her bemærkes, at efter et i Pressen udtalt Ønske: »at kunne meddele nærmere Underretning om Asylerne i Kjøben- havn« ansaa Komiteen for Asylet Nr. 2 det for rigtigt at meddele Redaktionen af »Dansk Ugeskrift« nogle Notitser om dette, hvilke uddragsvis ere følgende: Asylet Nr. 2 (f. T. Kronprinsessegade Nr. 397) er for saadanne Børn, hvis Forældre* arbejder ude, og hvilke altsaa enten den hele Dag eller en stor Del af Dagen er uden Opsigt. Børnene optages i Asylet, saa snart de kan gaa ene og nogen­ lunde kan gøre sig forstaaelige; de beholdes i Asylet til de har fyldt deres syvende Aar. I de første Aar optoges Børn af enhver Alder mellem det 2det og yendeAar; men Erfaringen lærte, at 5—6 Aars Børn, der alt i en rum Tid har været overladte til sig selv, var mindre medgørlige og bragte saa meget Uvæsen blandt de andre Børn, at man bestemte sig til 4 Aar som højeste Aldersgrænse. For at et Barn kan blive optaget, fordres en Attest fra Præsten om, at Forældrenes Arbejde udenfor Hjemmet hindrer dem i at have Opsyn med Børnene, samt Daabs- og Vaccinationsattest. Disse Attester indføres i en Protokol sammen med Barnets Bopæl; forandres denne, skal det opgives Asylmoderen, der, saafremt Barnet udebliver mere end 4 Dage, er pligtig til at høre om Grunden i dets Hjem. Forinden Barnet optages, under­ søges det af Asylets Læge; efter Optagelsen faar Forældrene en Instruks om Asylets Regler. Børnene møder Kl. 9 Morgen og afhentes Kl. 7 Aften. De kan have Mad med for hele Dagen eller, om de ønskes hjem til Middagsspisning, af hentes Kl. 1 og bringes tilbage Kl. 2. Der kan ogsaa bringes Børnene Middagsmad paa Asylet mellem Kl. 1 og 2.

Efter nøjagtig Opgivelse af Lærerkræfterne ved Asylet, bemærkes videre: Asylets Hensigt er at skaffe Børnene en fysisk og moralsk Pleje hele Dagen igennem. Fysisk Pleje forsaavidt, at de er i en varm Stue om Vinteren og har en Legeplads om Sommeren, at der drages Omsorg for, at de har en varie­ rende Beskæftigelse og legemlig Bevægelse, og at Værelset, de opholder sig i, stedse tilføres ren og frisk Luft. Det er ofte blevet drøftet i Komiteen, hvorvidt det vilde være hensigts­ mæssigt at bespise Børnene. Det er givet, at en varm, nærende Føde hver Dag til en bestemt Tid vilde støtte vore Bestræbelser for de smaas fysiske Pleje, men Sagen er strandet af følgende Hensyn: I. ikke at svække Forholdet mellem Forældrene og Børnene. Ved at fratage Forældrene Byrden af at sørge for Børnenes Føde fristes hine til at forglemme Pligten til at ernære deres Børn. En saadan øjeblikkelig Lettelse i de daglige Kaar vilde mulig føre til, at der udvistes mindre Stræbsomhed, saaledes at naar Nød­ vendigheden af atter at sørge for Barnets Føde efter dets Udgang fra Asylet foreligger, da dette bliver dem end mere besværligt, ja maaske utaaleligt, saa Barnet let betragtes med Misfornøjelse, som en sulten Mund mere i Hjemmet, der foraarsager, at der nu bliver saa meget mindre til de andre Medlemmer af Familien. Derimod ligger det i Sagens Natur, at jo mere man virker for andre, jo mere vokser ogsaa Interessen for dem. Jo mere altsaa Forældrene stræber — selv om det stundom er svært — at for­ skaffe deres Børn det daglige Brød, jo større bliver deres Inter­ esse ogsaa for de*cmaå, jo mere ligger deres Vel dem paa Sinde. II. - ikke at forrykke Synspunktet, hvorfra vi ønsker, at For­ ældrene bør betragte Asylet. Det er vistnok gavnligt at Forældrene lærer at skønne, at der gives højere og vigtigere Formaal for deres Børn end det timelige Vel med Mad og Drikke, nemlig i 7 at sørge for at grundlægge deres aandelige Vel ved Gudsfrygt, der ogsaa i det timelige Liv vil bidrage til at sikre dem mod Nød og Elendighed, der næsten altid er Lastens Frugter. Blev nu Børnene bespiste i Asylet, var det ikke usandsynligt, at dette betragtedes af Forældrene som en timelig Fordel og ikke som et højere Gode. III. ikke at tabe Muligheden a f at vække Børnenes Retsind. Børnene bør ikke vænnes til at betragte deres Underhold af fremmede som en Selvfølge, som noget der er i sin Orden; thi

12

■ derved gaar Spiren til Selvfølelse, som blues ved at leve af Almisse, tabt. IV. ikke at forstyrre en smuk Skik blandt Børnene, som det ■ ofte har glædet Komiteens Medlemmer at iagttage, at der hersker fuldstændig Mangel paa Misundelse mellem de smaa indbyrdes, hvilket saa let kunde foranlediges ved Forskel i Kvalitet og Kvantitet af den medbragte Mad, den de ofte i indbyrdes Kær­ lighed deler med hverandre. Hvis Asylet bespiste dem, faldt denne smukke Skik bort. Ved den moralske Pleje vil man søge: I. at vække Børnenes Hjerter til Kærlighed til Gud og Mennesker. Ved kærlig Omsorg for hvert enkelt Barn; ved at fortælle Børnene om Gud og Frelseren og ved at lære dem at bede. II. at vække Børnenes Tanke-Evner, ordne og skærpe samme. Ved at gøre dem opmærksom paa hver Genstand omkring dem og bibringe dem et tydeligt Begreb om samme; ved at lade Børnene gøre Rede for de smaa Historier, der daglig fortælles dem; ved Hovedregning; ved Hukommelsesøvelser; ved at læse og skrive Bogstaver, stave, stundom læse sammenhæn­ gende, skrive Tal, addere og subtrahere, regne paa Tavle, pille Charpi, strikke og sømme bringesAfveksling i Børnenes Beskæftigelse. Det vil være Komiteen kært, hvis Børnene, naar de forlader Asylet, besidder nogen positiv Færdighed, t. Eks. i at læse, regne og strikke; men langt vigtigere er det for den, at Børnene maa findes at være særlig kærlige i deres Omgang og mere opvakte, kort sagt modtageligere for alt godt end andre Børn af samme Alder og Stand, der har savnet en lignende Pleje. At dette ske, dertil hjælpe Gud! Da Læremoderen, Madam Fejlbergs, svagelige Helbred krævede Medhjælp ved den forøgede Virksomhed, blev Madam Rønne antaget for at deltage i Opsynet, og hun øvede tillige de smaa i Haandarbejde og Udenadslæren. Senere fandt Komiteen det ogsaa hensigtsmæssigt at skalfe Børnene en Lærer, hvortil Cand. theol. Rønne antoges i Foraaret 1833; han underviste i Læsning, Hovedregning og »Fortællinger til at vække Børnenes Opmærksomhed og Videbegærlighed.« Efterat Frøken Walterstorff og Grev Rantzau i Mellemtiden var udtraadt af Komiteen, blev Mademoiselle Delolme i Slut­ ningen af 1834 Medlem af denne. I 1835 tiltraadte Cand.

Schaarup en Rejse til Tyskland og Frankrig for at gøre sig bekendt med derværende Asyler, og han betroede sin Søndags­ gerning i Asylet til en Ven, Cand. theol. Peter Rørdam, »for hvis levende Tro han indestod.« Rørdams Søndagsandagt blev i høj Grad til Glæde saavel for Børnene som for Komiteens Med­ lemmer; han forstod i særlig Grad at fængsle Opmærksomheden ved sit livlige Foredrag, hvad flere af Prinsesse Caroline Amalies Breve vidner om. Saaledes skriver hun d. 3. Maj 1836: »De vil tillade mig end en Gang at takke Dem paa det »hjerteligste for Deres ypperlige Undervisning i Asylet om »Søndagen og tillige modtage min gentagne Forsikring om, »at denne Undervisning ogsaa har tjent os, deres voksne »Tilhørere, til sand Opbyggelse« og d. 16. Juni 1836: »Jeg kunde misunde Tilhørerinderne i - Asylet hver »Søndag; i Aanden er jeg der stedse nærværende!« Ved Rørdam kom Sangen rigtig i Gang i Asylet. Professor Bay tilbød at synge med de smaa en Gang om Ugen, og naar han var forhindret, besørgede Cantor Lund Sangtimerne, saa der lærtes en Mængde Melodier; og mange muntre smaa Sange satte forøget Liv i Undervisningen. Omtrent paa samme Tid indtraadte Kammerjunkerinde Reedtz i Komiteen; hun havde i flere Aar med Interesse fulgt Asylets Udvikling og spredte Liv og Munterhed om sig, hvor hun færdedes. Straks efter sin Indtræden i Komiteen skænkede hun Asylet et bornholmsk Uhr med Ønsket om, »at Børnene maatte lære at skatte Tiden«. Imidlertid var Konferentsraadinde Bræ­ strup blevet besøgende Dame og vedblev at være knyttet til Asylet i en Række Aar. I Slutningen af 1836 vendte Cand. Schaarup tilbage fra sin Udenlandsrejse og besørgede atter Søndagsundervisningen indtil Marts 1838, da han til Komiteens og alle hans Venners store Sorg blev bortkaldt af en heftig Sygdom, han havde paadraget sig ved Fattigbesøg og Brændsels­ uddeling i den haarde Vinter. I 1837 modtog Asylet en Gave paa 1000 Rdlr. af.Konfe- rentsraad Donner, og Komiteen tog da ikke i Betænkning at leje et rummeligere Lokale med Legeplads og at optage indtil 100 Børn. I Oktober 1837 flyttedes Asylet til Sølvgade*), hvor det

*) Nuværende Nr. ?2. Det Asyl, der nu findes dér, har ikke Plads i den Bygning, der husede Asylet: Nr. 2 fra 1837 til 1842, der laa paa den Grund, der nu bærer den vinkelformede Sidebygning.

14 aabnedes den i. Novbr. og forblev i 5 Aar. Samtidig antog man til stadig Medhjælperske den da i6aarige Frederikke Andresen, der senere — fra 1848 — som Madam Blichfeldt blev Asylets kære, mangeaarige Læremoder, »hvem alle Børnene elsker som en Moder, og som med sjelden Ufortrødenhed og Kærlighed øver en Moders Troskab mod de smaa«. Samme Efteraar modtog Komiteen Justitsraad Jacobsens Tilbud om at blive Asylets Læge. I den derpaa følgende Vinter blev Kammerherreinde Kofoed og Frøken Christence Fisker be­ søgende Damer, medens Baronesse Frederikke Pechlin blev Medlem af Komiteen. Om Efteraaret 1838 blev Kammerherreinde Rosenørn og Admiralinde Zahrtmann besøgende Damer; derpaa Konferentsraadinde Saxtorph og senere Grevinde Moltke, Kammer­ herreinde Linde og Etatsraadinde Molbech, der alle omfattede Asylet med Interesse. Efter Overlærer Schaarups Død valgtes Cand. theol. P. O. Boisen til at forrette Søndagsundervisningen i Asylet, ligesom han senere delte Undervisningen om Søgnedagene med Pastor Rønne og efter Rønnes Forflyttelse med en eller anden af Lærerne fra »Asylskolen«. Konferentsraad Donner skænkede atter i 1838 Asylet 1000 Rdlr. Ved Juletiden samme Aar opstod det Ønske i Komiteen at forhøje Børnenes Glæde ved at give dem Juletræ og ved denne Lejlighed at faa en Sang forfattet, hvori Juletræets Betydning for de smaa betegnedes. Komiteens Præses formaaede Pastor Grundtvig til at forfatte en saadan, og saaledes fremkom Jule­ salmen: »Juleaften, du er skøn«, der Aar efter Aar lød fra klare Barnestemmer i Asylet og Asylskolen og derfra bragtes til Hjemmene og senere gennem Salmebogen blev Menighedens Eje. Paa et Eksemplar, der (vistnok fra Begyndelsen af 40-erne) opbevares i Asylet, bærer den som Titel: » Jule-Sang i Dronning Caroline Amalies Asyl«, og er tilføjet et skrevet 8. Vers saalydende:

Først og sidst det er vor Bøn: Juleglæden klar og skøn Give Gud med Engle sine Danmarks Dronning Caroline! Som en Engel til os smaa Yndig hun fra Tronen saa!

15 Fra denne Juleaften og gennem lange Tider talte Pastor Grundtvig ved Juletræet i Asylet som ogsaa senere ofte i Asyl­ skolen og »henviste til hin forjættede Fremtid, hvor Lyset skal klares, 'efter som Livet fuldkommes.« I flere Aar havde man følt Savnet af Skoler, hvori de Børn, der udgik af Asylerne, vedblivende kunde undervises efter de samme Grundsætninger som i disse. Asylsagens Venner havde længe haft Opmærksomheden henvendt paa denne Sag og arbejdede paa at stifte en saadan Asylskole, hvilket ogsaa lykkedes i November 1838, og Komiteen for »Asylet Nr. 2« fik en Del af dettes udgaaede Børn optagne i Skolen. Tronskiftet i 1839 forandrede intet i Henseende til Asyl­ komiteens Sammensætning; ogsaa som Dronning vedblev Caroline Amalie at være dens Præses og nærede den samme varme Inter­ esse og store Kærlighed for sit Asyl som . hidtil. - Men dette kaldes herefter: »Dronningens Asyl«. Børneantallet forøgedes stadig, og en meget stor Glæde blev der beredt Dronningen og alle, der var knyttet til Asylet, ved, at dette i 1842 fik ny og hensigtsmæssige, større Lokaler med en fortrinlig Legeplads i fri og luftige Omgivelser ved »Marmor­ pladsen« i Store Kongensgade. Det var Kong Christian d. 8nde, der imødekom sin Gemal­ indes Ønske under følgende officielle Form: »I Overensstemmelse med Eders Majestæts Ønske have »Vi ved Allerhøjeste Resolution af Dags Dato befalet Vort »Rentekammer, at den af nu afdøde Forvalter Schoubye »forhen beboede Bygning ved Marmorpladsen tilligemed et »umiddelbart tilliggende med Hensyn paa Omfang nærmere »bestemmende Stykke af bemeldte Plads som Have og »Legeplads skal indtil videre overlades til Lokale for det af »Eders Majestæt stiftede Asyl for Smaabørn og afleveres »saa betimeligt, at det hele efter de ved samme foretagende »nødvendige Forandringer og hensigtssvarende Forbedringer »kan tages i Brug til d. iste Oktober d. A.« »Med Hensyn til Omkostningerne ved bemeldte For- »andringer vil Eders Majestæt over disse have at lade for- »fatte behørig Tegning med Overslag, efter hvis Forelæg- »gelse Vi nærmere ville bestemme, hvorvidt det hele eller

»en Del af det medgaaende Beløb vil kunne overtages af »Vor Kasse.« »Vi befale Eders Majestæt i Guds høje Varetægt!« »Givet i Vor Residentsstad Kjøbenhavn den 16de »Marts 1842.« Christian R. »Til Vor allerhøjeste kære Gemalinde, Hendes Majestæt Dronningen.«

Efter en udførlig beskreven »Afleverings-Forretning«, der foretoges d. }o. Maj 1845, benævnes Bygningen som »den til Frederiks Kirkebygninger hørende Forvalterbolig.« Den beskrives

i 7 i

som »en Bindingsværksbygning ud mod Store Kongensgade med Vinkeltag, een Etage høj med Kvist og Kælder.« »Stueetagen bestaar af 5 Værelser med 5 Kakkelovne samt Køkken med en liden støbt Komfur-Indretning samt en smedet Komfuring paa Skorstenen, Køkkenbord med Skabe og Hylder og en liden Forstue. I den forreste Forstue et Aflukke med Dør under Trappen op til Kvisten« o. s. v. »I Gaarden et Halvtagshus af Mur og Bindingsværk og en Portion Vand med fornødent Pumpe­ redskab. Et teglhængt Skur i 2 Afdelinger« osv. Legepladsen var efter det opbevarede Kort 45 Alen lang fra Bygningens Bagside og 38 Alen bred; den var til de to Sider afgrænset fra »Marmorpladsen« ved et Plankeværk og imod den 3die Side af et Stakit, der skærmede Bestyrerindens lille Have. Bygningen havde ca. 30 Alen Fagade ud til Store Kongensgade; fra Byg­ ningens søndre Gavl var langs Gadelinien et længere Stykke Mur, hvori nærmest Asylet var en Dør, der førte ind til Lege­ pladsen, hvorfra Opgangen var til Asylbygningen, og noget fjærnere var i Muren anbragt en Indkørselsport til Marmorpladsen, fra hvilken der da atter i Plankeværket om Legepladsen var Indkørselsport til denne. Grunden bag Asylets nordre Gavl og bag den i Flugt med denne liggende lille Have betegnes i Afleverings-Forretningen som »den saakaldte Prinsessegade«; denne laa i Linie med »Hoppenslænge« — nuværende Hinde­ gade, som en mulig paatænkt Forlængelse fra Store Kongens­ gade til »Norgesgade« — nuværende Bredgade. Beskrivelsen af denne Asylbygning er gjort saa udførlig, fordi det sikkert vil glæde mangen nulevende, der har færdedes i den — og da ikke mindst mange gamle Asylbørn — at gen­ opfriske Mindet om det Sted, hvor »Dronningens Asyl« havde sit hyggelige Hjem i næsten 24 Aar. En Del af Asylets Grund er nu der, hvor Hjørnebygningen til Store Kongensgade (No. 86) og Frederiksgade (No. 1) ligger. Den 3. Oktober 1842 aabnedes Asylet i Store Kongensgade, og i Løbet af Vinteren aflagde Kongen et Besøg i Lokalerne, ved hvilken Lejlighed han overværede Undervisningen og>fulgte denne med synlig Interesse. Den første Julefest i den nye Asyl­ bygning fejredes med særlig Højtidelighed, og Dronningen holdt selv følgende Tale, der gengives efter egenhændigt Manuskript: Det er første Gang, vi samles paa dette Sted for at 2

i8

fejre vor kære Jul! Lad mig derfor ved denne Lejlighed med Tak ihukomme den Naade at have ledet den elskede Konges Hjælp til at berede os dette hyggelige Hjem. Intet Ydre mangler til at opnaa den forberedende Udvikling hos vore smaa, hvilken vi saa inderlig attraar; dog vilde alt mangle her, hvis vi skulde savne Din Velsignelse, Herre! Vi ved Alle, og disse Børn ved det med os: at uden den ere vi intet, kan vi intet; og det er i disse Børns Navn, saavel som i mit eget, og den hele Forsamlings, at jeg anraaber Dig, vor Herre! om denne Velsignelse! Den følge os alle Vegne, den beskytte de kære smaa fra Morgen til Aften mod enhver Fare! O! himmelske Fader! lad din Naade aldrig vige fra os, og saa længe Du vil opretholde denne Stiftelse, saalænge leve den Aand i samme, som siger: Jeg og mit Hus vil tjene Herren alle mine Dage! Giv nu os alle en glædelig Jul! Lad denne Tid blive en Besøgelses Tid af din Kærlighed! Maatte denne tænde en Ild i vore Hjerter, som overvinder Verden med al dens Løgn og al dens Tvedragt, og lade oprinde for os din Sandhed og din Fred! Ja, Herre! lad dit Rige komme; ske Din Villie, som i Himmelen saa og paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød, forlad os vor Skyld, som vi og forlader vore Skyldnere; led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det onde! Thi Dit er Riget og Magten og Æren i al Evighed. Amen! Det var milde og kærlige Ord, der her formede sig i en Bøn, som de smaa ogsaa kunde forstaa og være med til at bede. I 1845 blev Hofdame, Frøken D. H. Rosen, der nærede megen Interesse for Asylet, knyttet til dette som besøgende Dame og blev senere den, der som ingen anden forstod at fortsætte Ledelsen i den hensovede Dronnings Aand og i nøje Overens­ stemmelse med hendes Tanker og Ønsker. Asylets Læremoder, Madam Fejlberg, fratraadte sin Stilling i 1848, paaskønnet for de mange Aars Virksomhed. Hun elskede de smaa og havde lært dem meget godt og nyttigt. Der holdtes en lille Afskedsfest for hende, ved hvilken følgende Sang blev sunget af Børnene: Farvel til Moder Ovene fra de smaa i Dron­ ningens Asyl, d. 20. Oktober' 1848.

19 Vi smaa kom her som fattig Fugl, Der hinker over Enge, Og hvem vil give ham et Skjul, Mens Vingerne de hænge.

Derfor vi smaa med Haand og Mund Nu takke vil dem begge, Og bede Gud af Hjertens Grund Velsignelsen tillægge!

Vor Dronning gav os Læ og Ly,

Velsigne Gud vor Dronning blid,

Men ikke det alene, Og saa vor Plejemoder! For hun gav os ogen Moder ny: Vi dem skal mindes al vor Tid Den kærlige Ovene! I Sang foruden Noder! — Madam Fejlberg efterfulgtes som Læremoder af Madam Blich- feldt. Nogen Tid forinden var Ida antagen som Asylpige og blev nu Medhjælperinde. Den 7. Januar 1851 døde Mademoiselle Delolme, der siden Slutningen af 1834 havde været Medlem af Komiteon og stedse med den kærligste Opofrelse af Tid og Kræfter havde virket for Asylet. Frøken Conring paatog sig derefter det Hverv, som Arv efter Mademoiselle Delolme, at modtage Anmeldelse af og træffe Valg imellem de Børn, der ønskede sig optagne i Asylet, men allerede i Foraaret 1851 overdroges dette, paa Grund af Frøken Conrings Bortrejse, til Frøken de Coninck og Pastor P. O. Boisen, der tillige var Komiteens Sekretær. Under Koleraepidemien 1853 lod Dronningen alle sine Asyl­ børn daglig bespise med sund og kraftig Føde — til Dels deres Forældre og Søskende med — for saaledes at skærme dem mod Sygdommen; ^og Dronningen paaskønnede meget, at Med­ hjælpersken Ida saavelsom Asylpigen Marie ufortrødent med Op- opfrelse af deres Ferie vedblev med Opsynet i Asylet under Epidemien. Den 7. Maj 1854 fejredes Asylets 25-aarige Bestaaen, og Stiftelsesfesten blev en særlig Højtidsdag. Alle de mange, der paa forskellig Maade var kommet i Forhold til Asylet, samt en Del af de ældre Elever var indbudte. Flere i Dagens Anledning skrevne Sange blev afsungne, Pastor Grundtvig holdt Festtalen, og en af Dronningen, egenhændig skreven Beretning om: »Asylet No. 2, dets Oprindelse, Tilværen og Virksomhed i 25 Aar « blev oplæst af Komiteens Sekretær, Pastor P. O. Boisen. Den endte saaledes: »Nu slutter Komiteen denne Beretning med den inderligste \8*

20

Tak til Gud, der har beskyttet og velsignet Asylet indtil denne Dag, og den gentager den Bøn, som var i dens Hjerte for 25 Aar siden: at Gud fremdeles vil give Sæden Vækst til Hans Æres Fremme og Udbredelse iblandt os. — Alle Medlemmer af Komiteen, mine kære Kolleger, modtage af mig som Præses her offentlig min inderligste Tak, og i Særdeleshed min ældste og eneste Kollega fra 1829: Hr. Pastor Raffard; ham, der egentlig er den, der bestemte mig til at grunde Asylet, og som stedse ved sin Iver for Sagen opmuntrede mig til at vedblive med denne Virksomhed.« Børnene blev ved denne Lejlighed bespist i et stort Telt, der var rejst paa Legepladsen. Kort Tid efter Festen sendte de ældre Elever en Takkeadresse til Dronningen, der besvarede denne med et egenhændigt Brev med moderlige Formaninger, hvilket Brev cirkulerede blandt Adressens Underskrivere. Paa dette Tidspunkt var Komiteens Sammensætning følgende: Dronning Caroline Amalie, Præses; Bispinde Mynster; Kammer­ herreinde Kofoed; Kammerherreinde Linde; Baronesse Frederikke Pechlin og Pastor Raffard; Pastor P. O. Boisen var dens Sekretær. Saaledes havde Asylet udviklet sig gennem 25 Aar og stod nu som en velbefæstet Institution, skærmende og opdragende sine smaa. Det vil derfor være paa sin Plads i korte Træk at skildre Livet i Asylet, som det formede sig for Børnene. Og det er da særligt Asylet i Store Kongensgade, der her skal dvæles ved, det, som i næsten 24 Aar skænkede saa mange smaa et lykkeligt Fristed — var som et Hjem for dem, hvor Kærlighedens Sprog talte til dem Dagen lang, saa Tanken om hine Dage frem­ kalder gode og lyse Minder. Som det mest straalende Minde lyser Dronningens milde og elskelige Personlighed. — Hver Dag gik som en Fest og Leg for de smaa — ude og inde, men naar det lød: »Dronningen kommer!« saa bredte en stille, højtidsfuld Glæde sig blandt dem; thi de vidste: »hun kom uden Tynge, hun kom med Fred! hun kom dem alle til Lise!« c ' Asylets Lokaler fandtes i Stueetagen, hvortil en Trappe førte op fra Legepladsen; og gennem en Forstue kom man ind til de to store Værelser: Trappestuen og Legestuen. De smaa kom

tidlig om Morgenen med deres Kurv paa Armen; den var nummereret, og det tilsvarende Nummer finde paa Hylden i Forstuen. Læremoderen og Asylpigerne hjalp tjenstvilligt; hvor ofte blev ikke mangen kold Vintermorgen de smaa forfrosne Fingre rullet og aandet paa for at blive op­ varmede Og glade gik de smaa saa ind i Stuerne. stuen'< fandt den egentlige Undervisning Sted baade aandelig Lærdom og Syslen med Haandens Arbejder: Strikning og Pilning af Charpi. Efter Morgensangen tog man fat, og Dagene gik for­

skulde Børnene selv

1 »Trappe­

nøjelige, hvad enten det var inden Døre eller paa Legepladsen. Faldt Trætheden over de smaa, bar kærlige Hænder dem ind, svøbte Dem i Tæpper og lagde dem til Hvile paa Madratser. Sløvedes de ved for megen Stillesidden inden Døre, stillede de op til en Marsch i Legestuen, med vajende Flag og til en munter Sang travede de en Stund rundt i Fryd og Glæde for derefter med friske Kræfter at tage fat paa Undervisningen. Og den dejlige Legeplads! Bænke under skyggefulde Træer, de diminutive Gymnastikapparater; Haven med Frugtbuskene; og alt, hvad der laa hinsides Plankeværket: »Ruinen« af Marmor­ kirken, der for de smaa havde et hemmelighedsfuldt og eventyr-

22

ligt Præg. Frodigt voksede Græs og Smaabuske paa Pladsen omkring og i den ufuldendte Kirkebygning, ja, Vegetationen kunde spores helt op paa Søjlernes Overkant. Lam og Geder græssede jevnlig inde paa Pladsen og oppe mellem Ruinerne, og nysgerrige og forventningsfulde iagttog de smaa gennem Plankeværkets Sprække den fremmede Verden der udenfor. Mellem Aarets mange »Festdage« var der to, som udmærkede sig frem for alle andre, som blev uforglemmelige, naar de var tilbagelagte, og hvis Gentagelse imødesaas med spændt Forvent­ ning: Stiftelsesdagen, d. 7. Maj, og den Dag ved Juletide, da de smaa samledes med Dronningen om det prægtige Juletræ, der for dem var et Under. Stiftelsesdagen fejredes med Tale og Sang samt med et Maal- tid for de smaa — som Regel Risengrød og Flæskesteg — og med Uddeling af Bibler og »Morten Luthers lille Katekismus« til de Børn, der efter at have opnaaet 7 Aars Alderen maatte forlade Asylet — de fleste for at komme op i Skolen paa »Store Kongens Mølle« ved Vestervold, et næsten ligesaa eventyrligt Sted for de smaa, som »Ruinen« bag Plankeværket. Som Regel uddelte Dronningen personlig Biblerne og led­ sagede Gaven med nogle venlige Ord til Barnet, der nu skulde et Skridt videre ud i Livet. Paa Bindets indvendige (forreste) Side var klæbet en Seddel, hvorpaa var trykt: Til bestandig Brug fo r hele Livet er denne Bibel foræret a f Hendes Majestæt Dronning CARO L IN E AMA L I E til (Elevens Navn.)....Neden­ under fandtes et trykt Skema til Udfyldning: fø d t ......................... ; indtraadt i Asylet ...................... ; gaaet i ...................... Skolen; confir- meret ....................... ; traadt i Virksomhed som ......................., manende de unge til ogsaa i de kommende Dage at have Tankerne hen­ vendt paa den hellige Skrift, som nu var bleven deres Eje. Julefesten i Asylet var Toppunktet af al Glæde, som de smaa kunde tænke sig. Det mægtige, straalende Juletræ var rejst i Legestuen, der fyldtes af Granduft; og Børnene istemte: »Juleaften, du er skøn« af fuldt Hjerte. Præsten talte, medens de smaa lyttede til eller tittede til hinanden gennem Juletræets Grene, og midt i den glade, forventningsfulde Kreds sad Dronningen, mild og smilende, omgivet af Kvinder og Mænd, som Børnene kendte og vidste, var saa gode .imod dem. Efter at Sang og Tale var forstummet, delte Dronningen sine Gaver ud til hvert enkelt

2?

Barn, der kaldtes frem til hende og med et kejtet Buk eller en mislykket Nejen stod blændet af al den Glans og Herlighed, som her oplodes for det; og Dronningen ledsagede Gaven med venlige Ord, spurgte til Moder eller Fader derhjemme, til store Broder eller Søster, som før havde gaaet i Asylet — hun kendte dem jo allesammen og holdt af dem. Saa deltes der ud af Julekager, Pebernødder og Frugt — Legen kom i Gang, og der var en Jubel uden Ende! En saadan Fest tegnede sig i Børnenes Erindring som et dejligt Eventyr, de som voksne drømte sig tilbage til, naar de ved Julefesterne for deres egne smaa sang: Hvor er det sødt at mindes vor Bardoms Julefest! Den var vor anden Moders Julegave! Thi naar hos Danmarks Dronning vi buden var til Gæst, Stod aaben os Paradisets Have. (Chr. H. Thurah.) Ja, de lykkelige Barndomsaar i Asylet blev rige paa gode og lyse Minder for hele Livet. Og naar saa Aldersgrænsen blev naaet, da Skolen kaldte, saa forlod de smaa det venlige Fristed med en vis Vemod, skønt Livet jo vinkede til Deltagelse i de store Pigers og Drenges Færd paa »Møllen.« De forlod Asylet med Fortrøstning til, at de allerede havde lært meget: Bogstaver og Tal kunde de skrive og læse; de smaa Hænder havde faaet Greb paa at udføre et nyttigt Arbejde; »Fader vor«, Morgen- og Aften­ bøn var lært sammen med mange smukke og muntre Sange, der efterhaanden genlød i Hjemmene og spredte Liv og Glæde inden disses Vægge. Og de smaa havde tillige lært, at der i Livet var meget at være glad og taknemmelig for, at ære og elske og noget at afsky og undgaa. Med Biblen under Armen lod man dem forlade Asylet, — kærlige Øjne vogtede dem endnu en Stund gennem Skoleaarene.

24 ASYLSKOLEN 1841— 1862.

Efter i det foregaaende at have fulgt Asylets Udvikling gennem 25 Aar vil det være naturligt at dvæle lidt ved Asyl­ skolens Tilbliven og nogle Aar af dens Virksomhed. Som omtalt opstod der, efterhaanden som Asylet opdrog sin Børneskare, en Trang hos Asylsagens Venner til at grundlægge Skoler, der kunde undervise de af Asylerne udgaaede Børn paa en Maade, der ligesom var en Fortsættelse af den pædagogiske Behandling, Børnene havde været undergivne i Asylet. Særlig var Pastor Grundtvig virksom for denne Sags Gennemførelse, som han indgaaende drøftede med P. Rørdam; Grundlæggelsen af »en Skole for Livet« var et Emne, de to Venner ofte dvælede ved i deres Brevveksling. Og Prinsesse Caroline Amalie med den varme Interesse for Asylbørnene vandt de let for Sagen. Asylkomiteen søgte at fastholde Forbindelse med de Børn, der ved 7 Aars Alderen udgik fra »Asylet No. 2« og paalagde tillige Forældrene snarest mulig, efter at Børnene var udgaaet af Asylet, at faa dem anbragt i Byens Skoler. Efterhaanden som Børnetallet steg, blev ogsaa Betænkeligheden for Børnenes videre Undervisning større hos Asylsagens Venner, og det næppe mindst hos den varmtfølende Prinsesse, der i 1838 foranledigede dannet en » Tilsynsforening fo r de a f Sølvgadens Asyl udgaaede Børn.« Om Foreningens Opgave indeholder den af P. Rørdam som Sekretær førte Protokol følgende Oplysning: »Ved Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Caroline Amalies »kristelige Omsorg dannedes i Foraaret 1838 et lille Selskab, »hvis .Hensigter er: »a. at fortsætte den kristelige Opdragelse hos de Børn, som »udgaar af Sølvgadens Asyl; »b. saavidt muligt at sørge for, at disse Børn, naar de er . »konfirmerede, anbringes et eller andet godt Sted. »Til den Ende vælger hvert Medlem, hvilke og hvormange »Børn det vil have Tilsyn med, og sætter sig dernæst i For­ bindelse med Forældrene og den Skolelærer, Barnet betros til. »Ved at samtale mildt og aabent med Forældrene; ved at »besøge Skolen og paaskønne Lærernes Flid, ved at opmuntre »Børnene til at overvære Søndags-Undervisningen i Asylet og »ved at lade Børnene komme hjem til os og der tale fortroligt

25 »med dem om Gud og den Herre Jesus haaber vi, med Guds »Hjælp, at erhverve os en velgørende Indflydelse paa disse Børn, »saa de under Guds Velsignelse maa forfremmes i Visdom til »Salighed, i Yndest hos Gud og Menneskene.« Prinsessen bestemte, at Medlemmerne skulde samles en Gang om Maaneden paa Amalienborg, og overtog selv at lede For­ handlingerne. Selskabets Medlemsantal var ikke stort; i 1838 var følgende indtegnede: Baronesse Fr. Pechlin, Pastor M. Rønne og Hustru C. Rønne, Jomfru C. Ring, stud. theol. Mejdell, Jom­ fru H. C. Jessen, Sekretær M. Jessen, cand. theol. P. Rørdam og Student, senere cand. theol. P. O. Boisen . I 1839 indtegnedes Mådemoiselle Delolme, der, efter at Prinsessen var bleven rege­ rende Dronning indtog hendes Plads i Selskabet, og i 1840: Justitsraadinde Molb'ech, cand. theol. Glahn, Pastor Kjerrumgaard, Bispinde Mynster, cand. theol. Winther, Institutsbestyrerinde Meisler, stud. theol. Linderup og Fru Doktorinde Jacobsen. "I Arkivet opbevares »Tilsyns-Foreningens Bog over de fra Asylet i Sølvgaden udgangne og under dens Varetægt optagne Børn, deres Forhold i Asyl, Skole og Hjem etc. Begyndt i May 1838.« Den er ført over 93 Børn, hvoraf det første ind­ kom i Asylet (i Gothersgade) d. 7. Maj 1829 og det sidste i Maj 1839; de tilsynshavende har gjort en Række omhyggelige Bemærkninger om de enkelte Børn, særlig naar disse artede sig vel. Det var ikke alene over disses Udvikling, der gjordes Op­ tegnelser, meo ogsaa over Forældrene, Forholdene i Hjemmet, Lærerne*, som de overgaves til i Skolen m. m., og det viste sig, at nogle af Lærerne ikke syntes om, at Børnene havde gaaet i Asyl før Optagelsen i Skole, ja endog forbød Børnene at del­ tage i Søndagsandagten i Asylet. Paa den anden Side var der Forældre, som klagede over, at Børnene i Skolen glemte, hvad de havde lært i Asylet. Børnenes Karakter beskrives ofte kort og fyndigt som: »en dejlig Dreng«, »en flink Pige — men ikke behagelig«, »en elskværdig lille Pige«, »er stadig i Ustadighed«, »upaaklagelig«, »god og opmærksom« osv. Tilsyns-Foreningen fortsatte sin Virksomhed til 1847. Efter P. Rørdam blev P. O. Boisen dens Sekretær. Samtidig med denne Forenings Dannelse var der stiftet en anden Forening her i Byen med det Formaal at skaffe Asyl­ skoler til Veje, og i November 1838 aabnedes en saadan, hvori

26

adskillige af de Børn, der var udgaaede af »Asyl No. 2« blev optagne. Men Prinsessens Tanker kredsede stedse om det ønskelige i at faa sin egen Asylskole, paa hvis Undervisningsplan, i nøje Overensstemmelse med og Tilslutning til Asylets, hun kunde øve en afgørende Indflydelse. Og efter at hun var bleven re­ gerende Dronning, modnes Tanken; under en Køretur over Jyllands Heder i Sommeren 1840 tager hun sin Beslutning og skriver fra Silkeborg til P. Rørdam, hvem hun beder om at ud­ arbejde en Plan. »Det vigtigste var Valget af Læreren, der »skulde bestyre denne Skole. Fremfor alt burde han eje en »levende Tro, saa han erkendte af ganske Hjerte, at det ej var »ham selv, men Herren gennem ham, som virkede i Gerningen«. P. Rørdam foreslog cand. theol. Harald Boisen, og Pastor Grundtvig tilbød at ville være Skolens Direktør. Dronningen »vidste saaledes, at hendes Asylskole vilde være i trygge Hænder«. Derefter forberedtes alt til, at Skolen kunde træde i Virksomhed, og i Begyndelsen af September 1841 skriver Dronningen til P. Rørdam: »Her sender jeg Dem da endelig de længe lovede Op- »tegnelser over Skolen. De vil meddele dem til Boisen og »Jomfru Jacobsen, og senere kan de opbevares i Skolen »eller hos Hr. Boisen. Maatte nu den Helligaand ret »begejstre vor gode Grundtvig ved Indvielsen, og denne »Begejstring meddele sig til dem, der skal varetage Skolen, »og blive hos dem. Jeg kan ikke nok sige Dem, hvilket »godt Indtryk Harald Boisen har gjort paa mig, i hans »Øjne laa der et Udtryk af dyb Følelse og Alvor tillige, »som varsler godt for Børnenes Vejledning. Ligeledes har »Jomfru Jakobsen meget glædet mig i den Samtale, jeg havde »med hende. Jeg kan i disse Dage kun tænke paa Skolen.« Den /c?. September 1841 aabnedes »Dronningens Asylskole« paa Nørregade, gi. Nr. 45 (det nuværende »Folketeaters Grund); det var et smukt og godt Lokale, der laa i en Bagbygning, og som tidligere havde været benyttet af Skolebestyrer Gorm. Ind­ vielsen foregik med en stemningsfuld Højtidelighed, ved hvilken Pastor Grundtvig talte og til Dagens Anledning havde skrevet følgende Sang:

27

Der skinner en Sol i Lys og Løn, Hvor Aand har Mund og Mæle; Som Fugle smaa, naar Skov er grøn, Da kvidrer Barnesjæle. Vor Herre højt i Himlen bor, Og der er godt at være; Paa Englevinger smaa hans Ord Fra Himlen Bud os bære. Og hvor Guds-Ordet lukkes ind, Det lejrer sig og sjunger: Guds Fred! bliv Lys i Sjæl og Sind! Bliv Sang paa Folketunger! Umælende, som Hest og Hund, Er alle Dyr i Dale, Men Folk gav Verdens Skaber Mund Til med ham selv at tale. Saa luk da op nu Port og Dør For Herrens Ord i Skare! Saa de saa tæt som aldrig før Her ind og ud maa fare! Luk op i en lyksalig Stund Dig for Guds Ord, hvert Øre, Og luk Dig op, du Folkemund, Med Ord, som Du kan føre! Ja, tal nu sandt om smaat og stort Og jævnt om alt det høje! Thi godt er alt, hvad Gud har gjort, Og klart er Barnets Øje. Velsign, o Gud! vor Dronning from, Som til den Id os sanker! Gid vidt og bredt der kvædes om,

Hun traf Vorherres Tanker! Livsalig hun i Herrens Navn Oplukked Livets Skole, Hvor Ordet gaar til Folkegavn, Som Straaler gaar fra Sole!

28

Asylskolens første Lærerkræfter var som nævnt cand. theol. Harald Boisen og Jomfru Emilie Jakobsen-, den var baade Drenge- og Pigeskole og begyndte sin Virksomhed med henved 30 Elever. Alle Udgifter til Skolens Drift afholdtes af Dronningen, og der var ikke for Skolens som for Asylets Ledelse dannet nogen Komité; — det var Dronningen selv med Grundtvig og P. Rørdam som Raadgivere, der tog Bestemmelse om alt af Betydning for Undervisningsplanen. Denne er af Dronningen egenhændig skreven foran i Skolens Protokol og er saalydende: Det er et stort Ansvar at grunde en Skole; man skal gøre Gud og Mennesker Regnskab for ej at forkvakle Børnene. Vigtigheden af den Almueskole, her grundes, forhøjes endnu ved Ønsket, at det maatte blive en Normalskole for tilkommende Almueskoler. Vi bør derfor lade det være os magtpaaliggende, at vor Skole i Tiden giver Syn for Sagn, at de Børn, der udgaar fra samme, er dygtige, saa vi derved vækker Opmærksom­ hed for vor Indsigt i at opdrage og undervise dem og vækker Lyst til at følge vort Eksempel. Vi vil opdrage dem i Gudsfrygt, i Tugt og Ærbarhed, i punktlig Lydighed mod Lærere og Lærerinder og enhver dem foresat; holde dem til stræng Orden og derved lade Kærligheden mellem dem indbyrdes og mellem dem og deres foresatte og til alle Mennesker blive det alt oplivende Element. Vi vil undervise dem i bibelsk Historie og Religion efter Bibelen (jeg ønsker, at Børnene maa blive ret be­ kendtfe med den hellige Skrift, at dens Læsning i Tiden maa blive dem en Nødvendighed som det daglige Brød, og de bør derfor anvises at slaa op i samme og læse Stykker deraf) —, i Læsning, Skrivning, Regning paa Tavle og i Hovedet, og ved Samtale vække og aabne deres Nemme. Denne Slags Undervisning, hvortil hører nærmest at gøre dem opmærksomme paa alt, hvad der omgiver dem, sær­ deles den By og det Land, de lever i, vil vi med ét Ord kalde: give dem Forstand paa Livet. Drengene bør endnu lære at tegne og øves i Gymnastik, Pigerne lære at strikke, sy, spinde og stoppe.

29

Vi bør aldrig tabe af Sigte, at Børnene i denne Skole hører til Tjenestetyende- og Haandværkerklassen; derfor lad os stræbe efter at give dem Kærlighed til deres Stand og derved vogte dem for de daarlige Nykker, der desværre er saa gængse, naar Børn har lært mere end deres Forældre: at ville hæve sig over disses Stand, hvorved for det meste opstaar Misforhold i de yngres tilkommende Stilling. Vort Ideal for Børnene i Tiden bør være: duelige Haandværkere og dygtige Tjenestepiger. En dygtig Haandværker bør have baade Hovednemme og Haandnemme; han bør forstaa sit Haandværk til Gavns og stedse pønse paa at udføre det baade med Eftertanke og Flid. Det er derfor højst vigtigt at aabne Almuens Børns Øjne og øve dem i at tænke, søge at vække Livet hos dem og give dem Lyst til Arbejde. Liges.aa vigtigt er det, at de lærer alt, hvad der læres dem, til Gavns, saa at det lærte ■ bliver deres Ejendom, som ingen og intet kan tage fra dem. Da Læsning, Skrivning, Regning paa Tavle og i Hovedet hører til det aandløseste, men derfor ej mindre nødvendige for Undervisningen, forekommer det mig baade for Børnene og for Lærerne ønskeligst straks at tage alvorligt fat paa denne Gren af Undervisningen. Det vilde være et iøjne­ faldende Resultat, til Fordel for vor Skole, hvis Børnene om nogle Aar læste flydende i Bog, skrev en smuk og tyde­ lig Skrift, regnede med Lethed de fire Species paa Tavle og regnede hurtigt i Hovedet. Derfor synes mig, at det første, der foretages med Børnene om Morgenen efter Bønnen og efter en kort Fortælling af Bibelhistorien, bør være Ele- mentarundervisningen. Til denne skulde efter min Forme­ ning daglig de tre Morgentimer anvendes; og fra 12 til 4 tegnedes, lærtes udenad, gymnastiseredes og gaves der For­ stand paa Livet. Jeg nævner ej særskilt Sang, skønt jeg dog meget ynder denne, men Sangen betragter jeg som op­ livende Middel, der ej kan ansættes til en vis Tid paa Dagen, men som Læreren med Takt kan indflette imellem den øvrige Undervisning, saa saare denne begynder at sløve Børnene. Ogsaa bør vi vogte os for ikke for tit og for længe at anvende Sangen for ej at tabe den kostbare Tid. Pigerne har Religionsundervisningen og Elementar-

30 undervisningen fælles med Drengene, men om Eftermid­ dagen fra 2 til 5 bør de sy og strikke. Nu var det skønt, uden at røve deres vigtige Tid til Haandarbejde, at de dog ogsaa lærte Salmer og Sange udenad, og at de ogsaa fik Forstand paa Livet. Jeg beder Hr. Boisen og Jomfru Ja ­ kobsen at aftale med hverandre, hvorledes det bedst kan naas. Børnene bør aldrig forlade Skolen, inden enhver af dem har ordnet og gemt sine Læse-, Skrive- og Tegnebøger, sin Tavle, Pen, Griffel og Blyant. Hvad man i Ung­ dommen nemmer, det man i Alderdommen ej glemmer, og derfor er Vane til Orden en vigtig Ting. Den opnaas med liden Møje i Barndommen, naar Lærerere og Lærerinder skænker den deres Opmærksomhed. Pigerne, saa snart deres Alder og Kræfter tillader det, bør holdes til at feje og vadske Skolelokalet hver Eftermiddag, naar Læretiden er omme, og Drengene er gaaet. Det vil da være rig­ tigst, at et vist Antal af Pigerne skifter hver Uge til at ud­ føre denne Gerning. Til Drengene, synes mig, kan over­ drages Omsorgen for at hente Brænde op i Skolestuerne, sørge for Kakkelovnen, at Ilden ej udgaar, tænde Lamperne, naar det behøves, hente Vand til Rengøring og deslige, hvad man kan hitte paa, for ogsaa at øve dem i at gøre sig nyttige, og da at lade dem skifte hertil ugevis ligesom Pigerne. — Jeg beder Lærer og Lærerinde at overholde, at Drenge og Piger, især om Aftenen, forlader Skolen paa særskilte Tider. Ligeledes bør det heller ikke tillades, at Drenge og Piger opholder sig paa samme Tid paa Lege­ pladsen. Nu vil vi da aabne vor Skole i Herrens Navn og bede ham sende os den Helligaand for derved at lede os i et og alt. Jeg beder om Herrens Velsignelse over Lærer og Lærer­ inde og over mig selv: at al vor Virken maa være til hans Ære og os selv en rig Glædes Kilde! Den høje Stifterindes Ønske skete Fyldest; ikke alene for Dronningen selv, men for mangfoldige andre blev saavel Asylet som Asylskolen »en rig Glædes Kilde«, hvad der er mangfoldige Vidnesbyrd om baade fra dem, der efter Dronningens Plan

3i øvede Gerningen i disse Institutioner, og fra mange af de smaa, der i Aarenes Løb nød Gerningens Frugter. Forskellen imellem »Dronningens Skole« og den daværende Almueskole kan maaske med faa Ord siges at være: i Stedet for den tvungne og mekaniske Udenadslæren traadte Principet: med »det levende Ord« at vække Barnets Tanker, saa det inderligere kunde tilegne sig den meddelte Lærdom — i det hele at vække Aandslivet og derigennem at give det daglige Liv en rigere Fylde. Forskellen er af en af Skolens gamle Lærere udtrykt saaledes: At vække Vid og Snille og give Kraft og Lyst

Var Maalet, som hun vilde opnaa saa jævnt og tyst; Ej nogen maatte skamme sig der ved Haandens Id, Ej nogen maatte bramme med Evne eller Flid. Fra hjerteløse Vane med Kundskab død og kold Hun brød den nye Bane for Danmarks Skolehold: En Skole »kun for Livet« hun rejste i det smaa.

(Chr. H. Thurah.)

Ved kgl. Reskript af 24. Februar 1842 fritoges »Dronningens Asylskole« for at være underkastet Tilsyn af Skoledirektionen i København. Den officielle Skrivelse herom er saalydende: »Vi er forvisset om, at den Asylskole, som Eders »Majestæt har grundet og lader bestyre ved Pastor Grundtvig, »saafedes er i de bedste Hænder for at svare til den vel- »dædige Hensigt, den ifølge den Os forelagte Plan er givet. »Vi har i Betragtning heraf ved Allerhøjeste Reskript af »Dags Dato til Vort danske Kancellie befalet, at denne »Skole ikke skal være det ellers lovbefalede Tilsyn af »Sognets Skolekommission og af Skoledirektionen i Køben- »havn underkastet.« »Ved herom at underrette Eders Majestæt tilønske Vi »Asylskolen Guds Velsignelse, ligesom Vi skænke den Vort »Allerhøjeste Bifald. Vi befale Eders Majestæt i Guds høje »Varetægt.« Givet i vor Residensstad Kjøbenhavn d. 24. Febr. 1842.« Christian R.