591167243

henvist i alt 428 Personer, og til dem havde Foreningens Stil­ ling været følgende: 99 var det umuligt at tage sig af paa Grund af Bopæls­ vanskeligheder; dels vare de ikke forsørgelsesberettigede inden for Foreningens territoriale Omraade, dels havde de opgivet en saa mangelfuld Adresse, at de ikke kunde tindes. 89 hørte enten under Fattigvæsenet eller vare sunkne saa dybt i Armod, at Foreningen ikke Tormaacde at træde til. 84 bleve fundne uværdige til Foreningens Hjælp. 19 behøvede ikke Hjælp. 13 vilde ikke meddele de til Bedømmelse af deres Stilling nødvendige Oplysninger. 174 bleve understøttede. 428. Dette Resultat viser, hvormange vitterlig uværdige Per­ soner, Velgørere ere udsatte for at hjælpe, naar de hjælpe uden Undersøgelse af Værdighed og Trang; samtidig herøve de ved at uddele paa egen Haand uden Undersøgelse i Ste­ det for al give Understøttelsesforeningen deres Bidrag de værdige Trængende, som ofte nødig henvende sig til Privatfolk om Hjælp, den Støtte, de kunde trænge saa haardt til. For- haabentlig vil der ske en Forandring heri, naar det bliver bekendt blandt Publikum, at Foreningen byder sine Bidrag­ ydere en nem Adgang til at erholde Oplysninger om Træn­ gende. En Storstad som København kan overhovedet ikke undvære et Kontor, hvor der kan erholdes Oplysninger om dem, der søge Velgøreres Hjælp, ofte i meget stort Omfang. Allerede for 13 Aar siden indsaa man dette, og Københavns Magistrat oprettede da paa Understøttelsesforeningens Ini­ tiativ et Oplysningskontor, som blev benyttet af Foreningen. Kontorets Forretningsgang var imidlertid ikke tilfredsstil­ lende, og efter at Understøttelsesforeningen allerede nogen Tid forinden havde vedtaget ikke længer al benytte det, ncdlagdes det den 1ste November 1890. Allerede i 1893 toges imidlertid Tanken op paany af en Kreds af Mænd, dels blandt, dels udenfor Understøttelsesforeningens Medvirkende, og i Be