591167243

som ikke stræber at hæve de Fattiges Selvfølelse, samtidig med at den understøtter dem, meget let kommer til at gøre Skade i Stedet for Gavn; vi ønske derfor, at Velgørenheden netop i de Fattiges egen Interesse maa blive betydelig cen­ traliseret, betydelig indskrænket og betydelig mere nøje­ regnende." Det vil sikkert af denne Skildring af Fattigdommen paa Christianshavn i Tredserne fremgaa, at saavel Godgøren­ heden som Fattigvæsenet trængte til en Reform. Hvad Fattig­ væsenets Administration angaar, skete dette i 1871, og som et af de vigtigste Momenter i denne Reform maa nævnes Ansættelsen af lønnede Distriktsforstandere og Assistenter. Om den store Indflydelse, denne Reform fik paa Antallet af de Fattige i København, kan henvises til Pag. 18. Der­ imod var der allerede noget tidligere skabt Grundlaget for en mere rationel Ledelse af Velgørenheden i København gennem de saakaldte Sogneforeninger, som vare de første velgørende Institutioner, der indførte en systematisk Under­ søgelse af de Fattiges Forhold, forinden Hjælpen blev ydet. Disse Sogneforeninger vare følgende: Christianshavns Under­ støttelsesforening, oprettet den 13de Februar 1860, Frederiks­ berg Understøttelsesforening (for Frederiksberg og Vesterbro), oprettet i Efteraaret 1868 som en Fortsættelse og Udvidelse af den tidligere „Bespisningsforening for Frederiksberg, Vesterbro og Omegn", Frue Sogns Understøttelsesforening, oprettet 1869, Hellig'gejsles Sogns Understøttelsesforening, oprettet 1869, Garnisons Sogns Understøttelsesforening, oprettet 1867, Under­ støttelsesforeningen for Holmens Sogn og Menighed, oprettet 1869, Understøttelsesforeningen for St. Johannes Sogn, op­ rettet 1867, og endelig Trinitatis nordre og søndre Sogns Understøttelsesforeninger, oprettede henholdsvis 1868 og 1867. Disse Foreninger arbejdede hver i sit Distrikt i Principet efter deres egne Grundsætninger; dog var der visse Regler, som i Hovedsagen vare fælles, navnlig da, at man ikke hjalp uden forudgaacnde Undersøgelse, hvorfor en Stab af Under­ søgere havde stillet sig til Foreningernes Disposition. Fra først af var der intet intimere Samarbejde mellem For­ eningerne, men i 1869 begyndte de (se nærmere herom neden­ for) at sende Repræsentanter til en „Fællesbestyrelse for de