591167243

retlede Staden saaledes ca. 1600 et Tugthus, der samtidig var for de Voksne en Straffeanstalt og for Børnene en Opdragelsesanstalt. Hvor elendigt Opholdet i denne Anstalt har været, kan ses af et Brev fra Kongen af 1635, hvor der tales om, at „de efter hinanden komme henad Ivirkegaarden, uanset at end om Stunder ingen Pest grasserer.". Med det 18de Aarhundrede indledes en betydningsfuld Periode i Fattigvæsenets Historie. Forordning 24dc September 1708: „Om Betlere, fattige Børn, rette Almisselemmer og Løsgængere i København, saa og om Almisse til deres Under­ holdning" tilsigtede nemlig i Lighed med en tilsvarende For­ ordning for Landet dels at skalle de Fattige det nødvendige til Livets Ophold og navnlig at skalle de fattige Syge Ophold og Kur og de forældreløse umyndige den nødvendige Pleje og Opdragelse, dels at forhindre Betleriet ved strænge Straffe og ved at give de Arbejdsløse Arbejde, i Reglen ved Linned­ spinderi. Fra 1787 oprettedes dernæst ved frivillige Gaver efter- haanden forskellige Arbejdshuse, Frue-, Holmens-, Nikolajs- og Frelserens-Sognes Arbejdshuse, der oprindelig byggedes for at gøre det muligt for mange Fattige at arbejde ogsaa i Vintertiden. Ved Forordning af 1708 sporer m*m overhovedet den første Tendens til en Sondring mellem værdige og uvær­ dige Fattige. Bestyrelsen af selve Fattigvæsenet undergik i Aarhundredets Løb indtil den næste store Fattigforordning af 1799 mangfoldige Forandringer, der bedst vise, hvor vanskeligt det var at finde en hensigtsmæssig Ledelse af denne Institu­ tion; thi Administrationen har sikkert næret Ønsket om, at Ledelsen af Fattigvæsenel skulde være saaledes, at ingen led Nød. Hvad der vanskeliggjorde en heldig Ledelse af „del Fattiges Væsen", var dels, at det var et borgerligt Ombud at være Fattigforstander, dels at det delvis paahvilede Fattig­ forstanderne selv at skaffe Indtægter til Veje ved at ombære Kollektbøger i Husene og Kirkerne. Efterhaanden saa man sig dog nødsaget til at tillægge Fattigkassen bestemte Ind­ tægter, saaledes f. Eks. for de kgl. Ministre og Betjente 1 pCt. Skat af deres Gager og 1/i pCt. Afgiften ved Løsøreauktioner. I 1708 vare Fattigvæsenets Indtægter ogsaa tilstrækkelige til at forpleje de 368 Personer, som gennemsnitlig ugentlig nød Fattigunderstøttelse, men efterhaanden steg de Fattiges Antal,

Made with FlippingBook HTML5