591166980

Gyldendalske BoghandelsFork«.

BERETNING ^ . •

OM

DET KØBENHAVNSKE ASYLSELSKABS HALVHUNDREDAÅRIGE VIRKSOMHED

1835 -

1885 ).

(

UDGIVEN

AF

SELSKABETS BESTYRELSE.

KJØBENHAVN.

G R Æ B E S B O G T R Y K K E R I .

. 1885 .

o (?) f% 9, b

H e n d e s M a j e s t æ t ,

Dronning Louise til Danmark,

det kjøbenhavnske Asylselskabs høje Beskytterinde,

allerunderdanigst

tilegnet

af

Selskabets Bestyrelse.

6 Louise Schop le r — født 1763 i Bellefosse i Stein- thal og død 1837, Tjenestepige hos den ovenfor nævnte Præst J. F. Oberlin, har undfanget Ideen til Asylerne og ført den ud i Verden, idet hun aabnede det første Asyl for Børn mellem 2 og 7 Aar i Oberlins Præste- gaards Lade ved Aaret 1782, Men der skulde gaa mange Aar hen, inden dette fandt Efterligning. Nytaarsdag 1816 meddelte Sir R obe rt Owen, Fabrikejer i New-Lanark i Skotland, de paa hans Bom­ uldsfabrik arbejdende Familier, der havde smaa Børn fra 2 til 7 Aar, at de den følgende Dag, naar de gik til Arbejde, skulde sende Børnene til den Skole, han agtede at aabne; han havde ansat Jam es Bue hanan, en simpel Væver, der forenede en stor Kjærlighed til Børn med en utrættelig Taalmodighed og et dybt Fjend­ skab til det barnlige Gemyt, som Lærer ved denne Skole. Snart blomstrede det første Asyl under hans Bestyrelse, og han blev derfor tilligemed sin Hustru i Aaret 1820 kaldt til London af Lord Brougham og nogle andre Fædrelandsvenner, der havde seet det velgjørende i hin Ide, for nu at realisere denne i Englands Hoved­ stad ved at overtage et Asyl i Westminster. Fra dette Øjeblik var Asylinstitutionen grundfæstet i England, hvor det første Asylselskab dannedes i London i Aaret J.825, og snart fandtes der Hundreder af Asyler i Storbrittannien og Irland, hvor nu ingen større Fabrikby savner saadanne. I Paris oprettedes det første Asyl i Aaret 1826, og Antallet steg snart, ligesom ogsaa Asylsagen derfra bredte sig til Provindserne, hvor efterhaanden alle større Stæder fik deres Asyler, ja i flere, saasom Lyon, Rouen, Ver- saille's og Strassbourg, fandtes der snart fra 5 til 10 Asyler; paa samme Tid oprettedes Asyler i Belgien, saaledes i Briissel og Verviers. I Tydskland vaktes Interessen for Asylinstitutionen noget senere, men da den først, i Slutningen af Tyverne,

7 var naaet dertil, varede det ikke længe, før man havde Asyler over hele Landet, saaledes i Hamburg, Berlin, Dresden, Prag, Wien, Miinchen, Augsburg, Stuttgart ø. m. fl.; og ikke blot i de større Byer, men ogsaa i mindre, saasom i Liibeck, Rostock, Potsdam, Stralsund, Freiburg, Weimar, Heidelberg o. fl. oprettedes Asyler. I det sydlige Tydskland var især den ungarske Grev­ inde B runsw ick utrættelig i at arbejde for dette For- maal. Snart fandt Institutionen Vej til de længere bort- liggende Lande, og inden Udgangen af Aaret 1830 fandtes der Asyler i Ungarn, Rusland, Italien, Schweitz og i Sverrig, hvor især Statistikeren Fo r s all og General- auditeur Netzel vare virksomme; ja selv til Nordamerika, Vestindien og Kaplandet trængte Tanken frem, og mang­ foldige Asyler oprettedes i disse fjærntliggende Lande, paa Jamaika et for Negerbørn. Af Forfattere, der, særlig i Asylinstitutionens tid­ ligste Tid have gjort sig fortjente, bør nævnes Asyl­ bestyrer W ildersp in i London, Cochin i Paris, Wert- h e im e r og Ghi ema ni i Wien. Af danske Forfattere bør nævnes Professor David, som bragte Sagen paa Omtale i statsøkonomisk Arkiv, 2. Bind, og Kateket Schaa rup i en Afhandling i «Dansk Ugeskrift» 1835. II. I Danmark stod man ikke tilbage for Udlandet. Der fandtes ogsaa hos os Mænd og Kvinder, som havde Øjet aabent for det store Gode, det vilde være for den arbejdende Klasse, at den kunde vide sine Smaabørn paa et sikkert Sted, medens Arbejdet holdt Forældrene fjærnede fra Hjemmet. Og længe varede det da heller

8 ikke, før Danmarks Hovedstad havde sit første Asyl, som i Aaret 1828 indrettedes i Store Kongensgade Nr. 252 (nuværende Gade Nr. 76) af det kvindelige Vel- g jø renhed s-S e lskab . Dog var Tanken allerede tid­ ligere vakt, hvilket fremgaar af følgende Bestemmelse, som indeholdes i Planen for Fattigvæsenet i Kjøbenhavn af 1. Juli 1799 § 75, hvori det hedder: «For yngre Børn under fem Aar indrettes, naar «saadant kan ske, enten i Skolebygningen eller andet- «steds særskilte Værelser, hvor et eller flere skikkelige «aldrende Fruentimmer kunne have Omsorg for og Til- «syn med saadanne Børn. Hovedøjemedet med denne «Indretning, er: at de yngre Børn kunne afdrages fra «Gadeløben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, «som gaa paa Dagarbejde, eller have Husgjerning, som «hindre dem i at passe smaa Børn, kunne have et Sted, «hvor de kunne hensætte dem, og være forvissede om, «at de have et godt Tilsyn. — Den bestemte og forme- «lige Undervisning, som gives ældre Børn, finder ikke «Sted for disse, men alene saadan Anførsel til smaat «Arbejde og nogen Kundskab, som for deres Alder kan «være passende. Egentlig bliver Søgningen hertil af «yngre Børn mere en Tilladelse end en Pligt; dog maa «det staa Fattigvæsenets Direktion frit for at gjøre den «til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den «finder, at Børnenes Tarv bedre kan fremmes ved saa- «ledes at søge Skolen, end ved at være hjemme.» Dette viser, at Tanken har været fremme her alle­ rede tidlig, og i Anordningen om Skolevæsenet for Kjøben­ havn af 20. Juli 1814 §§ 41—43 gjenfinde vi den udtalt næsten paa samme Maade. Men disse Bestemmelser have ikke haft den tilsigtede Virkning, hvad nu end Grunden kan have været; thi med Undtagelse af Op­ rettelsen af nogle Pogeskoler, som fandtes i Nyboder og i Trinitatis Sogn, og som kun kunde optage faa

9 Børn, viste der sig ikke noget egentligt Resultat af denne fornuftige og gavnlige Bestemmelse, og det var som^ ovenfor omtalt først i Aaret 1828, at Tanken satte Frugt her ved Oprettelsen af det kvindelige Velgjørenheds- Selskabs Asyl i Store Kongensgade Nr. 252. Aaret efter oprettedes der et nyt Asyl i Kjøbenhavn, som fik sit Hjem i Kronprinsessegade Nr. 397 (nuværende Gade Nr. 32), af Prinsesse C aro line Amalie, der havde indset Vig­ tigheden af Asylinstitutionens videre Udbredelse i Hoved­ staden; denne ædle og varmtfølende Fyrstinde fandt snart Mænd, som forstode hende og vilde støtte hende i denne Sag. I Adresseavisen for den 20de Maj 1835 og i Kjøben- havnsposten Nr. 118 for samme Aar fandtes en Op­ fordring fra en «fredelskende Fædrelandsven« (Red­ aktør Jetsm a rk ) til kjøbenhavnske Medborgere om «at. «grundlægge ved Subskription et Asyl for Smaabørn til «Minde om den 28de Maj, til Ære for Provindsialstæn- * «derne>s Stifter, Kong F red e rik den S jette, og for at bi- «drage til at lyksaliggjøre den trængende Klasse a f«Folket.» 1 denne Opfordring bliver Professor Sibbern, Pastor Munter og Kateket S chaa rup nævnede som de, der havde forberedt dette Foretagende, og til hvem de ind­ samlede Bidrag kunde indbetales. De forskjellige Tiden­ ders Redaktioner, bleve tillige opfordrede til at under­ støtte Sagen ved at fremme dens Offentliggjørelse. Den 19de Juni 1835 udgik en Indbydelse til at danne et Selskab, hvis Formaal skulde være at oprette og vedlige­ holde Asyler for Børn fra 2 til 7 Aar i Kjøbenhavn; dennb Indbydelse var undertegnet af: Hofprædikant Miin.ter,

Professor Sibbern, Kateket Schaarup , Mægler Butzow, Auditeur Holm,

10 Dr. phil. K ierkegaard , Kand. theol. Muller, — — Rørdam, Pastor W. Rothe og — Waage.

I Indbydelsen meddeltes det, at de to allerede op­ rettede Asyler nemlig: Prinsesse Caroline Amalies og det kvindelige Velgjørenheds-Selskabs, kun vare i Stand til at optage omtrent 150 Børn, hvilket langtfra var til­ strækkeligt, samt at det skulde være Foreningens Øje­ med at virke strax med de Bidrag, der maatte ind­ komme, for senere, naar der var indvundet nogen Er- / faring om den hensigtsmæssigste Fremgangsmaade, at sammenkalde en Generalforsamling af Selskabets Med­ lemmer; der opfordredes endvidere til, at mange, særlig af de kvindelige Medlemmer, skulde skjænke Selskabet personlig Medvirken, da Sagens heldige Udfald for en stor Del vilde bero herpaa, og den Aand, som man ønskede at indføre, derved bedst kunde vækkes gg ved­ ligeholdes. Denne Opfordring blev modtagen med ualmindelig Velvillie. Enhver følte, at denne unge Institution var af den største Betydning for den arbejdende Befolkning, og derfor burde stottes og fremmes af al Magt. Blandt de første, som indtraadte i Selskabet, vare - Deres kgl. Højheder P rind s C h ristian F red e rik og hans Gemalinde P rin sesse Caro line Amalie og de kgl. Prinsesser Caro line og W ilhelm ine Marie. I Begyndelsen af Juli 1835 udgjorde de tegnede Bidrag allerede 1000 Rdl. engapg for alle og 500' Rdl. aarlig, hvoraf en meget stor Del var indkommen ved Redaktør Je tsm a rk . Foreningen besluttede derfor, at det første Asyl strax skulde sættes i Gang og bære Navn af «A sy let af 28de Maj.» I Vinhandler Reuthers Ejendom i Nellikegade Nr. 259 fandt man snart *et

Aabnet den 1 December 1835.

11 passende Lokale med Legeplads og Beboelseslejlighed, hvilket for en aarlig Lejesum af 250 Rdlr. blev lejet paa 2 Aar fra Oktober 1835, og den 1ste December samme Aar blev d e tte , Se lskabe ts 1ste Asyl, aabn e t, første Gang for 6 Børn, som efter deu tagne Bestemmelse ugentlig forøgedes, indtil Antallet 120 var naaet. Bidragene vedblev at flyde rigelig ind, ligesom ogsaa Tilbud om personlig Medvirken hyppig indløb. Man saae deri en Opfordring til at udvide Virksomheden, og man begyndte at tænke paa Oprettelsen af endnu et Asyl, nemlig et paa Christianshavn, men paa Grund af Vanskeligheden ved at finde et passende Sted hertil, trak det ud, inden dette Asyl kunde aabnes. Det skete den 31te Maj 1837, efterat det nogle Dage forud havde staaet aabent for Publikum. Som ovenfor omtalt, var det den foreløbige Be­ styrelses-Hensigt først efter nogen indvunden Erfaring at sammenkalde en almindelig Generalforsamling, og da man i Foraaret 1836 troede Tiden moden dertil, blev en saadan afholdt den 31te Maj 1836; Hofprædikant Munter meddelte, hvad der af den midlertidige Bestyrelse var virket i Selskabets Øjemed, og aflagde Regnskab for dens Fremgangsmaade. Auditeur Holm, som havde fungeret som Selskabets Kasserer siden dets Stiftelse, oplyste Generalforsamlingen om den finansielle Tilstand, hvorefter et Udkast til Grundbestemmelser for Asyl­ selskabet blev gjennemgaaet, og Love for Selskabet fastsatte. Grundbestemmelserne for Asylselskabet blev der­ efter vedtagne paa den derpaa følgende Generalforsam­ ling. Efter at Love og Regulativ vare fastsatte, skred man til Valg af den fremtidige Bestyrelse, hvorved til F o rm and blev valgt Hofprædikant Munter, og til R ep ræ sen tan te r:

12 . Auditeur Feddersen ,

Auditeur Holm, Pastor Waage,

. .

Professor S ibbern , Justitsraad Høeg-Guldberg, Kand. theol. Rordam, Professor David, Kateket Schaarup , Dr. phil. K ierkegaard, Kateket Pau lli, Pastor Glahn, Sekretair Deiehmann, Dr. phil. Krarup, Divisionskirurg Mansa, Grosserer Holm og Sekretair A lgren-Ussing.

Da Selskabets Organisation nu saaledes •var be­ stemt efter de af det selv vedtagne Regler, og dets Be­ styrelse overdraget til Mænd, som det selv havde valgt dertil, ophørte med denne Dag den først sammentraadte midlertidige Bestyrelses Virksomhed. I et derpaa følgende Møde valgte Repræsentant­ skabet den Administrations-Kommitté, der efter Lovenes § 4 skulde overtage den ledende Styrelse, og som for­ uden Formand og Viceformand, henholdsvis Hofprædi­ kant Munter og Auditeur Feddersen , kom til at be- staa af Auditeur Holm, Kateket S chaa rup , Kateket P au lli og Kand. theol. Rørdam. Til Forstander for Asylet af 28. Maj valgtes Pastor Glahn og A. de Sa in t-A uba in ; Lægetilsynet ved Asylet overtoges af Lic. med. Høegh-Guldberg, og Apotheker Been tilbød gratis at levere den Medicin, som Lægen maatte foreskrive. Da nu Selskabet var endelig ordnet og i fuld Virk­ somhed, og Asylet af 28de Maj var i god Fremgang,

13 kunde Opmærksomheden atter med Kraft henledes paa Planen for Asylet paa Christianshavn. Der blev derfor udsendt Indbydelse om Tilbud og Forslag om Lokale til et saadant Asyl, og i et Administrationsmøde den 12te Juli 1836 bleve de i denne Henseende indkomne Tilbud forelagte og drøftede. Der blev dog først efter nogle Maaneders Forløb taget-endelig Bestemmelse, og Valget faldt da paa det af Murmester Erlewein indgivne Tilbud om en Asylbygnings Opførelse paa Grunden Nr. 252 Litra B. i Dronningensgade. Ifølge Kontrakten skulde Selskabet udbetale Murmester Erlewein 2000 Rdlr. Sølv i forskjellige Terminer, hvorimod han forpligtede sig til aarlig at afdrage Forskjellen mellem Renten og Huslejen, som var 200 Rdlr. Sølv aarlig; Lejekontrakt afsluttedes paa 10 Aar, og Selskabet fik Panteret i Grunden og den derpaa staaende Bygning, som snarest muligt skulde besørges færdig efter den indgivne Tegning. «r. Gaver tilflød Selskabet rigeligt; saaledes gav Hds. kgl. Højhed Prindsesse W ilhelm ine Marie og Grev­ inde R o senk ron e hver 100 Rdlr., som særlig skulde anvendes til Fremme af Arbejderne ved Christianshavns Asyl; forskjellige Personer udgave Skrifter, Billeder, fremviste Panoramaer og andre Seværdigheder til Fordel for Selskabet. Hans Majestæt Kong F red e rik den S je tte tillod, at Indtægten af en Forestilling paa det Kgl. Theater, som indbragte 1167 Rdlr., maatte tilflyde Asylselskabets Kasse, ligesom Allerhøjstsamme allerede tidligere havde tilstaaet Selskabet Fritagelse for at svare Bygningsafgift og Fattigskat af de til Asylernes Brug indrettede Lokaler, og endelig gav en Unævnt, (Silke- og Klædehandler Hans A nd reas Lund), den betydelige Sum 700 £ i engelske 3 % Obligationer til Christianshavns Asyl med med den Bestemmelse, «at disse Obligationer ikke maatte «afhændes af Asylselskabet, saalænge de kunde bruges

14 «sora saadanne, og at Kapitalen, naar Obligationerne «endelig indfriedes af Staten skulde besørges udsat af «den daværende Bestyrelse i gode og solide Prioriteter, «saa at Asylet paa Christianshavn altid kunde være «denne Kapitals Forrentning betrygget». Bestyrelsen besluttede efter Modtagelsen af denne værdifulde Gave, at Kapitalen, naar Obligationerne omsider bleve ind­ friede, skulde udsættes paa samme sikre Betingelser, som vare eller maatte blive foreskrevne for Anbringelsen af Umyndiges- eller offentlige Stifteisers Midler. Ved en saadan Deltagelse fra Befolkningens Side blev det muligt for Bestyrelsen, som allerede ovenfor nævnt, i Maj 1837 at aabne A sylet paa C h ris tian s ­ havn, for hvilket Forstanderskabet, overdroges Fuld­ mægtig Harboe og Auditør Holm. Dr. med. A h ren tzen overtog Lægetilsynet, og en Kreds af 12 paa Christians­ havn boende Damer dannedes til personlig Medvirkning, Saaledes havde Selskabet allerede paa dette Tids­ punkt 2 Asyler i Gang, men Midlerne voxede stadig, og det blev derfor taget under Overvejelse, om et tredie Asyl burde oprettes. Der var strax, efterat den anden Generalforsamling var afholdt (29. Maj 1837), gjort de forpødne Skridt for at erholde et passende Lokale til dette Asyl, men her var ligesaa store Vanske­ ligheder som ved Indretningen af Asylet paa Christians­ havn, og Bestyrelsen saae sig derfor nødsaget, til at lade en Bygning opføre dertil. Da Midlerne vare rigelige, og man derfor troede, at det vilde være urigtigt at lade Tiden gaa ubenyttet hen, besluttede man at aabne et midlertidigt Lokale snarest muligt' og det nødvendige Inventar dertil blev anskaffet i Slutningen af Aaret 1837: Den 16. J an u a r 1838 aabnedes dette Asyl i T rom pe te rgangen Nr. 117, og Dhrr. de Saint-Au- bain og Auditeur Holm overtoge Forstanderskabet; Auditeur Holm, som i denne Anledning fratraadte For-

C h r is t ia n sh a vn s A sy l.

15 standerskabet ved Christianshavns Asyl, blev der rem­ placeret af Pastor Hall. Her dannedes ligeledes en Dameforening, og de velgjørende Følger som disse Med­ lemmers utrættelige Besøg og virksomme Deltagelse til Øjemedets Fremme havde haft i de andre Asyler, viste sig ogsaa snart her. ' , Paa Selskabets 3die Generalforsamling, som afholdtes den 1ste Juni 1838, blev der meddelt dé Tilstede­ værende de Forhandlinger, Bestyrelsen havde indledet med Forstanderen for den fransk - reformerte Menighed,' der var Ejer af Grunden Mtk. Nr. 248 Litra C. i Gothersgade, hvorpaa Bygningen til det 3die Asyl agtedes opført; hvorefter denne Sags Ordning overdroges en Kommitté af 3 Medlemmer af Bestyrelsen, som endelig fik Sagen saaledes ordnet, at Bygningen blev opført af Selskabet for en Sum af 5200 Rdlr., hvilket Beløb atter af Kirken er refunderet Selskabet, dels ved en kontant Udbetaling at 2200 Rdlr., og dels ved en at Kirken udstedt Obligation, stor 3000 Rdlr. med første Prioritets Panteret i den opførte Bygning og dens Grund. Bygningen var saaledes Kirkens Ejendom, men Selskabet blev foreløbig sikret uindskrænket Afbenyttelse i 15 Aar mod en aarlig Leje af 280 Rdlr. og Forpligtelse til at vedligeholde Bygningen, samt udrede den ved sammes Opførelse foranledigede Forøgelse i Skatter og Afgifter, i hvilke iøvrigt Selskabet erholdt en betydelig Ned­ sættelse ved ovenomtalte erholdte . Fritagelse for at svare Bygningsafgift og Fattigskat. Paa samme Generalforsamling blev der forelagt følgende Forslag til Afgjørelse: 1) Forandring i Grundbestémmelsernes § 2, hvor­ efter denne erholdt det Tilføjende: at den, der personlig, ugentlig og regelmæssig beskjæftiger sig med noget af Selskabets Asyler, skal betragtes somMedlem af Selskabet, saalænge dette Forhold varer. •

16 2) Forandring i Grundbestemmelsernes § 4: a) at den der, efter den aarlige Generalforsamling, af Sel­ skabets Repræsentanter vælges med de fleste Stemmer til Medlem af Administrations-Kommitteen, tillige skal fungere som Selskabets Viceformand; b) at Repræsen­ tanterne skulle samles hver 3die Maaned istedetfor som hidtil hver 2den Maaned. Disse Forslag bleve enstemmig vedtagne af For­ samlingen. Da nu den nye Bygning til Asyl Nr. III var færdig, blev den i 3 Dage forevist Publikum, og den 20de November 1838 ov e rfly tted e s B ø rn en e , hvis Antal efterhaanden var voxet til 80, til det nyfc Asyl i Gothersgade hvor Forholdene tillode en Forøgelse af Antallet til 200, hvilket Tal snart naaedes. Ved Om­ flytningen fratraadte Auditeur Holm Forstanderskabet, og Klædehandler Berg traadte i hans Sted. I Anledning af en anonym Skrivelse, som Be­ styrelsen havde modtaget gjennem Redaktør Jetsmark, blev Asylbørnenes Anbringelse i Skole, naar Asylet skulde forlades, taget under Overvejelse af Bestyrelsen. Nogle Studerende havde gjort Tilbud om at give gratis Under­ visning, saafremt Selskabet vilde oprette en eller flere Skoler, til hvilke de udskrevne Børn kunde overgaa, og dette foranledigede Bestyrelsen til at vælge en Kom- mitté, bestaaende af Overretsassor A lgren-U ssing , Pastor G lahn og Auditeur Fed der s en for at- tage under Overvejelse og afgive Betænkning over,.hvad der fra Selskabets Side kunde være at foretage til Asyl­ b ø rn en e s A nb ringelse i Skble. Kommitteens Betænkning: at Asylselskabets Vormaal ikke tillod nogen Splittelse af dets Kræfter, hvormeget det end var ønskeligt og tilraadeligt, at Selskabets Med­ lemmer vilde understøtte den Forening, som forhaabent- lig vilde danne sig til at virke fo;*, at de af Asylerne

G-othersgade Nr. 107.

Aabnet den 20 November 1838.

17 udgaaede Børn, kunde blive snarest optagne i gode Skoler, blev fuldstændig tiltraadt af Bestyrelsen, og 2 af dens Medlemmer, Pastor Glahn og Dr. phil. K ierke- gaard traadte sammen med nogle andre Mænd for at virke for Oprettelsen af Asylskoler. De paa dette Tidspunkt — i Begyndelsen af 1840 — oprettede 3 Asyler kunde optage 475 Børn, hvilket Antal efter en saa kort Virketid, maa siges at være meget stort, og at bevise den Trang, der havde været tilstede, og som saavidt var blevet afhjulpen ved Sel­ skabets Virksomhed. Men da der stadig fremkom An­ modning om Optagelse, saa at man engang endog havde omtrent 150 Ventende, og Selskabets pekuniære Forhold fremdeles vare gode, besluttede man sig til Oprettelsen af et fje rd e Asyl, hvorved man antog, at Hovedstadens Trang til Asyler, paa den Tid var tilfredsstillet, i Sær­ deleshed naar der yderligere kunde oprettes et Betalings- asyl, som kunde modtage Børn af Forældre, der ikke hørte til de mést trængende, men som derfor ikke burde være ganske udelukkede fra Adgangen til det Gode, Asylerne ydede; der var nemlig oftere fra For­ ældre, der søgte Optagelse for deres Børn i Asylerne, blevet tilbudt Betaling. Dog til Oprettelsen af et Be­ falingsasyl, som selv kun kunde dække 1/3 Dél af Ud­ gifterne, var der ikke Midler, og man besluttede'derfor at koncentrere al sin Kraft paa Grundlæggelsen af det 4de Asyl, hvor Børnene som i de ajadre Asyler skulde optages frit. Paa Selskabets '5te Generalforsamling den 1ste Juni 1840 blev det meddelt, at der til det 4de Asyl var ind­ kommet 5257 Rdlr. 92 Sk. foruden 74 Rdlr. i aarlige Bidrag, og at der var indledet Underhandlinger om en Byggeplads; Hs. Maj. Kong C h ris tian den 8de havde givet Indtægten af en Forestilling paa det Kgl. Theater til dette Asyl, og det sø ste rlig e V elg jørenheds- 2

18 se lsk ab skjænkede den store Gave af 567 .Rdlr., der var indsamlet blandt Selskadets Medlemmer til Asylets Kapitalfond. Det blev besluttet, at man her skulde anvende den samme Fremgangsmaade som ved Aab- ningen af Asyl Nr. III, nemlig foreløbig at indrette et midlertidigt Asyl, for at Trangen snarest kunde blive afhjulpen. ■Dette Asyl skulde indrettes i Nr. 130 i . Rosengaarden, og bære Navn af «Frederik den Sjettes Asyl», til Minde om, hvad den afdøde Konge havde været for Landet i Almindelighed og Asylsagen i Sær­ deleshed. . Den 31. Juli 1840, den Dag paa hvilken Kong Frederik den Sjette vilde have kunnet fejre sit Guld­ bryllup — blev Asylet aabnet og Forstanderskabet overdraget til Pastor Sinith og A. de Sa in t Aubain. Administrations-Kommiteen havde foreslaaet en Del af en Haveplads i Larslej stræde, med et Areal af 1287 □ Alen til en Byggeplads; Grunden tilhørte Pelts Stiftelse under Set. Petri Menighed, og var særdeles skikket til Øjemedet, hvorfor det overdroges Overauditeur Holm og Justitsraad Høegh-Guldberg at afhandle det fornødne med Menigheden, hvorefter den blev kjobt for 1500 Rdlr. Overslaget og Tegningen til den nye Bygning,blev udført *af Tømmermester Petersen, hvem ogsaa Op­ førelsen overdroges under Tilsyn af Overauditeur Holm og Kapitain, Murmester Sibbern. Skjønt den til det nye Asyl erhvervede Grund indeholdt et tilstrækkeligt Areal til Bygningen med Bag- gaard og Legeplads, var der dog den Ulempe, at den ikke stødte helt til Gaden, men kun var forbunden dermed ved en Gjennemgang af et Par Alens Bredde, hvilket dels var til Vansir for Asylbygningen, dels for­ ringede dens .Værdi; da der derfor tilbød sig en Lejlig­ hed til at tilkjøbe sig den Grund, som laa mellem

Indviet den 3 Juni 1842.

19 Stiftelsens Ejendom og Gaden, blev dette iværksat, og Asylet erholdt derved et Areal af omtrent 250 □ Alen med et derpaa staaende lille Hus for en Kjøbesum af 700 Rdlr., samt en aarlig Afgift af 18 Rdlr., saalænge en af de forhenværende 3 Ejere levede. Huset blev nedbrudt til Fordel for Legepladsens Størrelse. Frederik den Sjettes Asyl i Larslejstræde var lovet færdigt til April Flyttedag, hvorfor det midlertidige Lokale i Rosengaarden kun var lejet til -den Tid; det blev derfor nødvendigt en kort Tid at ophøre med Asylets Virksomhed, indtil det egentlige Asyl i Slutningen af Maj var færdigt. Den 3die Juni 1842 blev den nye Bygning indviet i Overværelse af den Kgl. Familie, og Stiftsprovst Tryde holdt herved en Tale, hvori han forklarede, hvorfor Asylet havde faaet sit Navn, ligesom H. G. Andersen havde forfattet følgende Sang, til hvilken Professor Weyse havde komponeret Melodien.

\

Hen over Armods Vraa gaa Storme vilde, Der er i Verden megen Sorg og Nød, Dog, Menneskenes Hjærter ere milde, Og Balsambladet groer, hvor Taaren flød, Ej længer fattigt Barn forladt maa være, « ■ Naar Moderen gaar ud at skaffe Brød, Et Hjem det har, hvor Hjærtet k,un kam lære At elske, være godt, som Gud os bød! I Smaa har set de Riges milde Øje, Hvor Moder Eder saae med Moderblik; Den gode Gud kan alt til Lykke føje, Hvor ringe Plads vi end i Verden fik. Tit vil, som Ældre, dette Sted I mindes, Hvor I har leget, sunget, været glad, Og lært: hos Rig og Fattig Hjærtet findes, Det rummer mere Kjærlighed end Had. 2 *

20

Held dette Hus! Et Navn vi paa det sætte, Et Navn, som intet Hjærte glemme vil, Den gode Konges, F red erik den S je tte s, Velsignelse jo knytter sig dertil. Nævn Navnet tit, du lille Dreng og Pige, Selv hos Vorherre har han Danmark kjær, Hvergang du delte Hjemmets Navn maa sige, Du nævner Ham, som vi velsigne her. Hvo nu for os er Landets Fader, ville, I snart forstaae og skatte mer og mer! Hvo Landets Moder er, det veed du Lille, Thi med en Moders Sind hun paa dig ser! Gud glæde Dem, og hele Danmarks Rige, Gud glæde Ham, hvis Navn vi Huset gav! Gid Ivjærlighed og Brodersind maa stige Ved hver en Slægt, der synker i sin Grav!

Dette*Asyl blev meget rigt begavet allerede fra forste Færd, dog bleve de andre Asyler ej heller glemte. Direk­ tionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen gav de Børn, som besøgte Asylerne regelmæssig, en Hjælp til Opklædning, hvilken blev paaskjønnet meget af Asylselskabet. Dette havde nu fire Asyler i Gang med over 700 Børn, og havde saaledes megen Glæde af sine Bestræbelser. For at raade Bod paa den Uskik at Børn, der som 7-aarige bleve udskrevne af Asylerne, paa Grund af Forældrenes Ligegyldighed og Forsømmelse ofte gik i længere Tid uden at blive optagne i nogen Skole, blev der truffet den Foranstaltning, at der 2 Maaneder inden de 2 halvaarlige Udskrivningsdage sendtes en Fortegnelse til Skoledirektionen over de Børn, der forventes ud­ skrevne, for at de forskjellige Skoler derved kunde træffe Foranstaltning til at faa optaget de for dem.bestemte Børn. Endvidere bestemtes, at ethvert udskrevet 7-aarigt Barn, som paa Udskrivningsdagen endnu ikke var op­ taget i nogen Skole, tilbageholdtes, indtil man havde

21 Vished for, at en Skole kunde optage det ved Afgangen fra Asylet. Foruden ved skjænkede Legater, tilfaldt der ogsaa paa anden Maade Asylselskabet større Gaver i Penge, saaledes indbragte en. stor Musikfest, der under Ledelse af Kammerherre v. Lewetzau afholdtes i Ridehuset til Fordel for Frederik den Sjettes Asyl 1666 Rdlr. 72 Sk.; og gjennem Adresseavisen blev der indsamlet 482 Rdlr. 41 Sk. Christianshavns Asyl, der som omtalt boede ■til Leje, trængte i høj Grad til et nyt Lokale, særlig af Hensyn til Plads. Endskjønt Midlerne paa Grund af den hurtige Ud­ videlse, ikke ret vilde strække til — der var saaledes engang endog Tale om at nedlægge Asylet af 28de Maj, da Tilgangen her var mindst, og man antog, at dette Asyl var det, som helst maatte nedlægges — blev det dog besluttet at kjøbe en Grund paa Hjørnet af Amager­ gade og Volden for 900 Rdl., og herpaa at opføre en Asylbygning. Bygningskommiteen bestod af Overauditeur Holm, Apotheker H auberg og Naalemager H jo rth senior, og Arbejdet overdroges Tømrermester H iittmann og. Murermester Kornbeck. Pekuniære Vanskeligheder trak Arbejdet noget i Langdrag, men da Dronning Caro line Amalie og det C lassenské F ideicomm is traadte hjælpende til, gik det atter fremad; dog maatte der optages et Prioritets­ laan .af 2500 Rdlr. i den nyopførte Bygning. Paa denne Tid indkom atter betydeligere Gaver, deriblandt 8600 Rdl. i Nationalbankaktier efter Klasse- lottokollektør Seide lin , 10000 Rdlr. fra Grosserer Jo ­ seph Hambro, der bleve udbetalte af Hr. Carl Ham­ bro med £ 16627a 3 % Obl., som ere forøgede til £ 182674 %, og endelig indbragte en Bazar, som af­ holdtes i Aaret 1848 ved Dameforeningernes Bestræbelser

22 den betydelige Sum 3162 Rdlr. 8 Sk. Efter Modtagelsen af saa store Bidrag, varede det ikke længe, før det nye Asyl var færdigt, og i Foraaret 1849 kunde det tages i Brug. Den 15de Maj 1849 blev det indviet ved en Høj­ tid, ved hvilken Formanden, Pastor Sm ith holdt Ind­ vielsestalen, og følgende Sange af B. S. Ingemann bleve afsungne: F ø r T a len . Besku vor Id med Faderøje, Du, som selv Verdener grunde kan!

Velsign vor Gjerning, Evighøje! At vi ej bygge skal paa Sand! Hvad ej har Liv i Dig — forgaa! Hvad Du grundfæster, skal bestaa. Lad Lyset klart og helligt lue! Lad tone her dit Guddomsord! Lad dine Børn i det Dig skue, At de kan finde Vej paa Jord, Og for dit Aasyn vandre saa, At de kan hist din Himmel naa! E f t e r T a len .

*

Guds Fred med Hver, som hid sig hærmer! Guds Fred, naar from han vandrer udi ^ Velsign den Haand, som leder, skjærm'er! Velsign de unge Sjæle, Gud!

Giv Aandens Spirer Kraft og Fred Til Væxt, til Frugt for Evighed!

\

Lad Sandhed her fra rene Læber Til rene Hjærter finde V9.]! Den Orm, som Sjælens Uskyld dræber,

Omslynge Kundskabstræet cj! Du, som er ene stor og vis, Led os selv til dit Paradis!*

* A sy let af 28de Maj trængte ogsaa til Udvidelse, og en saadan fik det i Aaret 1853, idet det den 28de

23 Maj samme Aar blev aabnet og indviet i et ombygget Lokale. Indvielsen foregik i Overværelse af Selskabets Repræsen­ tanter, de forskjellige Asylers Dameforeninger, Forstan­ dere og Bestyrerinder, Asylets Børn og forskjellige af Selskabets Velgjørere; Indvielsestalen holdtes af For­ manden, Pastor Sm ith, og nedenstaaende Sang af Kantor Kr os sin g blev afsungen af det Søsterlige Vel- gjørenheds Selskabs Skole: F ø r T a le n . Fra Moders Haand vi mange Smaa Modtoge her og plejed: I deres andet Hjem de saae, _ - Hvad Kjærligheden ejed.

De vanke nu saa vide om, Har Kundskab alt til Livet; Men deres bedste Ejendom Vi have dem medgivet.

i

Vi ledte mangen stakkels Blind, Dem Vandringsstaven rakte : Med Tro paa Gud, med kjærligt Sind, Alt godt at eftertragte. Der er nu svundet atten Aar; Men Aanden er den samme; Hvad da var Skud i spæde Vaar, Er bleven Frugt paa Stamme. E f t e r T a len . Vi aabne trøstigt da vor Dør, Som aldrig skal tillukkes. Og ved Guds Naade nu somTør Vi lindre, hvor der sukkes.

Kun Stuen er udsmykket ny; Men gammelt er vort Minde. Livsaligt som en Majdags Gry For Børnene henrinde.

k iiT ;

24 Koleraepidemien i Aaret 1853 bevirkede Asylernes Lukning i nogen Tid, men kun faa af Børnene og ingen af de Voxne, der beskjæftigede sig med dem, bleve Ofre for Sygdommen. I Aaret 1854 blev der indrettet et midlertidigt Asyl ved de saakaldte Barakhuse paa Nørrebro, som dog et Aarstid efter blev nedlagt, da Barakhusene inddroges. Det havde imidlertid vist sig, at der i de allerede da begyndende Forstæder var Trang til Asyler, og Op­ fordring til at støtte Selskabets Bestræbelser for at kunne udvide sig, udgik derfor jævnligt. Paa Blegdamsvejen var der, uden Selskabets Med­ virkning, indrettet et Asyl, som skulde optage Børn fra de allerede tæt befolkede Kvarterer paa Nørrebro; dette Asyl blev i Aaret 1858 støttet af Selskabet med en Hjælp af 200 Rdlr., i Erkjendelse af, at det virkede i samme Aand og Retning som dette. Den 1ste December 1860 blev der, til Minde om, at det første af Selskabets Asyler havde bestaaet i 25 Aar, afholdt en F est i V artov K irke, hvor Hds. Maj. Enked ronn ingen , de tilbageværende Medlemmer af Selskabets Stiftere, en Del af dets Medlemmer og Vel- gjørere, Dameforeningerne, Asylbestyrerindeme og nogle Børn fra hvert Asyl foruden et talrigt Publikum vare nærværende, og ved hvilken Selskabets daværende "For­ mand Lic. tlieol. Pastor C. Rothe holdt følgende Tale: «Kommer de gamle Dage ihu og betragter Aarene fra Slægt til Slægt,» lyder et Ord til os fra længst for­ svundne Tider gjennem de hellige Skrifter (5. Mos. 32, 7), og dette mødes i denne Stund med de Tanker og Følelser, som have .ført os sammen. Gjærne høre vi Fortællingen om de gamle Dage, og naar Billedet af de omskiftende Skjæbner, de lyse med de mørke, af det som blev og af det som forsvandt, oprulles for os, da bliver det os til Lærdom, at vi prøve, hvorpaa og hvor-

25 ledes vi bygge, — til.Taalmod, at vi ikke blive trætte, — til Frimodighed og et glad Haab, naar vi fra det Svundne med'Tak kunne løfte vore Hoveder til Ham, hvis Aar ikke udrinde, men som bliver den samme fra Slægt til Slægt, og hvis Miskundhed er ny over os hver Dagi Vel er det kun et Tidsrum af 25 Aar, vi se til­ bage paa, højtærede Forsamling! idet vi her samles for taknemmeligen at mindes Asylernes Stiftelse og at glæde os ved deres Virksomhed. Men det er ikke Tidens Længde, som alene giver den Betydning, — ofte kan en kort Tid være indholdsrig fremfor en lang, og navn­ lig maa ved Alt den første Tid som den grundlæggende blive af en særegen Vigtighed, fordi den er som en Prøve paa, hvad Fremtiden bærer i sig. Haabe vi da end, at et Fjerdedeel Aarhundrede kun vil blive «som en liden Stund» for ’en Stiftelse, der ved Guds Naade *c’ skal berede Ly og Velgjerninger for mange Slægter, og som en Gang, naar vor Tid kommes ihu af en sildig Efterslægt som «de gamle Dage», overlevende os Alle, skal staa som et simpelt, smukt Minde om Betænksom­ hed for hvad der kan bidrage til Samfundets sande Vel, om Velvillie og Omhu for den i ringere Kaar opvoxende Børneskare: saa ville vi dog paa denne Højtidsdag glæde os ved, at Bygningen, hvis Hovedhjørnesten er Tro og Kjærlighed, staar der, og at Bygningsfolk til den usyn­ lige, aandelige Gjerning i travl Virkscfmhed færdes i den. Det er ikke som de, der trætte ville lade Hænderne synke, men for med styrket Liv og Lyst at fortsætte Arbejdet i den Herres Navn, som vakte Aanden til at begynde, at vi holde Fest, og dertil give nu Gud os Naade, idet vi i korte Træk ville betragte Asylernes Betydning og deres Virksomhed iblandt os. Et Asyl betyder jo «et Tilflugtssted.«. Saadanne vilde ikke behøves, hvor Intet var, som vi stræbe at

26 undfly, Intet, hvorimod vi maa søge Hjælp, — og give Gud, at det var saaledes i Verden! Men saalænge Synd og Sorg gjør fælles Sag, saa vil der være dem, der sukke og vaande sig under Forkrænkelighedens Træl­ dom og Tryk (Rom. 8), og som vel først trænge til den faste Borg i Troen paa den Almægtige, men dernæst til den Kjærlighed, som bereder Tilflugtssteder til Ly i Nøden under dens mangfoldige Skikkelse blandt os. Alt længst have saadanne været oprettede i vort Land som andensteds for de Syge og for de Gamle, som trætte af Livets travle Færd, enlige og ofte overladte til sig selv, trænge til Hvile-Steder, hvor Hygge og Ro, saavidt det lader sig gjøre, beredes dem, at Sjælen kan samle sig som i en stille Aftentime, inden den skal kaldes bort herfra til det evige Hjem, med det store Regnskab; — nu have de ogsaa rejst sig for dem, som i Livets Morgen have en lignende Trang til at omfredes, at de rige Evner og ædle Spirer, Herren nedlagde i den Skabning, han kronede med Hæder og Ære (Ps. 8) ikke skulle kvæles, fordærves eller forvildes, men at Barnealderen som i en rolig Havn maatte udrustes til Livets ofte saa stormfulde Fart. Vel skulde Fam ilien være ligesom Jordens varme, nærende Moderskjød, der gjemmer de talløse Spirer, Stedet, hvor Barnet kunde finde, hvad det behøver til sin aandelige Fremvæxt, -— og atter i Hjemmet skal en ret Moder være som den omhyggelige, forstandige Gartner, der opelsker sine Blomster. Han formaar ikke at omskabe dem, ikke udvortds at lægge noget til deres Væxt; men er der dog ikke givet ham som en under­ fuld Magt til at fremlokke en Ynde og en Rigdom af Naturens Skjød, der synes at ligge bunden, indtil den forløsende Haand kommer? Dette samme skal ske ved Guds Aand i Barnehjertet, — under denne Aands kraftige, stille Virksomhed i den snnde Lærdom,.i det

27 gode Exempel, i den hele Omgivelse, i en saadan vil Sjælen udvikle sig, dens Kræfter styrkes. Aldrig kan en trofast Fader, en kjærlig Moder erstattes i denne Gjerning, — aldrig et Hjem, hvor den Unge opfedes i Tugt og Herrens Formaning, (Eph. 5). Og mindes Du, min Tilhører! i senere Aar med Tak og Velsignelse et saadant Barndomshjem, — dvæler din Tanke ved Billedet af et lykkeligt, glad, kristeligt Ungdomsliv: o, svulmer da ikke dit Hjerte? føler Du ikke, ved at ihukomme svundne Dage, hvad Du skylder det, idet Du velsigner en Fader og Moder, — maaske længst hjemgangne til Ham, af hvem al Fåderlighed nævnes i Himlen og paa Jorden? (Eph. 3). Desværre, det er ikke, det kan ikke være a lle ­ vegne sa al edes, under de givne Forhold her paa Jorden. Det rette Familieliv er et dejligt Forbillede, vi «• skue op til, som da en Moses skuede de himmelske Forbilleder paa Bjerget; — men hvormeget maa vi ikke slaa af paa vore Ønsker, hvor dybt maa vi ikke ned­ stige med vore Fordringer, inden vi tør vente at se dem, idetmindste til en vis Grad, at virkeliggjøre sig? Og derved er det, at der bliver Trang til Asylet. Det er et Tilflugtssted, det kan ikke, det skal og vil ikke heller trænge sig frem i Hjemmets Sted, saalidt som det skal egentligt søge at erstatte det; — men det skal træde und e rs tø tten d e til, lette Byrden for*Forældrene, som nedtrykkes under den (Gal. 6, 2), det skal være som en deltagende, forstandig Plejemoder, til hvis tro Om­ sorg retskafne Forældre trygt kunne betro dem, der skulde være deres Hjerte nærmest. Og hvor s to r, hvor ædel er ikke denne Op­ gave? Hen over Armods Vraa gaa Storme vilde, t .

Der er i Verden megen Sorg og Nød, Dog, Menneskenes Hjerter ere milde, Og Balsambladet groer, livor Taaren flød.

28 Ej længer fattigt Barn forladt maa være, Mens Moderen gaar ud at skaffe Brød, Et Hjem det har, hvor Hjertet nu kan lære At elske, være godt, som Gud os bød!

*

Hvor meget Træffende og Varmt sige ikke disse faa Ord af en af vore Asylindvielses-Sange os? De føre os ind i den Arbejdendes og Fattiges Bolig. Se vi end saa hyppigt ret der, hvor stor en Vinding Gudsfrygt med Nøjsomhed er (1 Tim. 6), — beundre, glæde vi os end ved den Velsignelse, der kan være i det lidet Brød, hvilket en kjærlig, forstandig Moder helliger ved Guds Ord og Bøn (1 Tim. 4), og uddeler til de mange, og der er dog nok; — o, hvor letter alligevel ikke just i et saadant Hjem en Haandsrækning? med hvormeget friere Sind gaar ikke Mand og Hustru hver til sin Gjeming, naar ingen Bekymring for de Smaa tynger Sindet, — naar de ikke skulle være afhængige af Andres kjøbte Godhed, og ikke behøve at overlade den yngre til en ældre Broders eller Søsters Varetægt? «Den, som tager Barnet ved Haanden,» siger et sandt Ord, «han tager Forældrene ved Hjertet.« Stad­ fæster ikke dette sig ogsaa her? Meget er der, som kan oprejse Adskillelsesmure imellem Samfundets Klasser, — meget, som kan fjærne Højere og Ringere, ja vække Misundelsen og Naget med de skjulte fjendtlige Stem­ ninger mod den mere Begunstigede. Asylerne høre med i Kjæden af de Goddædigheds Stiftelser, der ere ud- sprungne af en levende Velvillies- og Samfundsaand, de bære Vidnesbyrd om, at den Erkjendelse er vaagnet, at som paa Legemet alle Lemmer lide, naar et lider (t Cor. 12), saaledes gaar det med Folket i det store, med Familien i det mindre. Men skal der virkeligen og grundigen hjælpes, da maa der begyndes med Be­ gyndelsen. Indenfra og nedenfra skal der arbejdes, for at det Hele kan lide vel, og intet Led skal overspringes

•29 eller overses i den Kjæde af Veldædigheds-Anstalter, som stræbe mod dette Maal, om end de gode Frugter af den Enkeltes Virksomhed ere mindre iøjnefaldende. I denne Række ere Asylerne Begyndelsesledet, og vi tør sige, et ligesaa vigtigt som velsignelsesrigt, om end den bedste Virkning af 'deres Arbejde ikke kan paapeges eller beregnes i det Udvortes. Asylerne ere Tilflugtssteder, men de ere mere. Vi tør vel kalde dem P lan te sk o le r for en sund Sjæl i et sundt Legeme, om end med den Indskrænkning, som Alder og Forholde her medføre af sig selv, — Plante­ skoler til at forvare den barnlige Alders bedste Kraft i Sundhed (Sir. 26, 21), — til med Uskyld .at omværne den sorgfri, muntre Aand, der skulde være Barnealderens Fortrin, at ikke Livets kolde, isnende Storme, ikke For­ dærvelsens og Syndens giftige Pust allerede i Hjerte- «r. roden afsvide eller ødelægge de ædleste Skud! — Plante­ skoler, at Kundskabslyset gjennem et levende og livligt Ord maatte lade sine vækkende, opklarende Straaler falde ind i Sjælens Dyb, at Barnet maatte faa den for­ nødne Bistand til at udvikle Sandsen, vække Omærk- somheden, øve Evnerne, saa at det ikke senere forkues eller overvældes, naar større Fordringer stilles til den opvoxende Unge. Men Asylerne ere ikke blot Plante­ skoler for hvad der forventes paa forskjellig Maade at skulle komme til Gavn og Glæde i det timelige og jor­ diske Liv, de ere det for Guds Rige. Er det ikke en bestemt Hensigt, en bevidst Opgave, at Barnet her skal modtage hellige Indtryk, om end mindre som Lærdom, saa dog i Stemninger, der fæste sig ofte med en under­ fuld, velsignet Magt i det aabne, endnu med Verdens alvorligere Synd og Sorg ukjendte, barnlige Sind? Det skal værnes mod de farlige Fristelser, unddrages saa- vidt muligt den Fordærvelse og Forargelse, hvilken det saa sørgeligen ofte er omringet af paa alle Sider uden-

30 for disse Fristeder. Og — at jeg skal fremhæve dette Ene — naar Julen fornyer Glæden trindt omkring i Menigheden, og der da ogsaa kjærligen beredes Jule­ glæde for den Fattiges Barn, og Ordet opfyldes: af de Umyndiges og Diendes Mund skal Du berede Lov (Matth. 21. Ps. 8); o, hvormangen skal ikke i sene Aar med Længsel i bevæget Sind tænke tilbage herpaa, og da føle, at de Troens første Traade udspandtes, ved hvilke de senere knyttedes til den Frelser, som byder ikke at ringeagte nogen af de Smaa, men at lade dem komme til sig, at han kan velsigne dem! — At disse Tilflugtssteder, disse Planteskoler for den barnlige Alder ogsah findes i vort Land, i vor By, der­ for holde vi idag Højtid med Glæde og Pris til Gud og med Tak til Menneskene. Vi skulle ikke nu gjennem- gaa A sy lernes H isto rie ; men naar vi blot ville kaste et Blik tilbage og mindes deres Oprindelse og Frem­ gang blandt Hovedstadens Velgjørenhedsanstalter, da er der eet Navn, som nærmest vil rinde os Alle ihu, og -dette er Danmarks ædle Enked ronn ing Caro line Amalies Navn. Med den kristelige Kjærlighed, som naar ned til saa mangen Ulykkelig' og Nødlidende, grebes hun for denne Sag, og med den- Opofrelse og Udholdenhed, som ikke hvilede, før Maalet var naaet, virkede hun for at fremkalde Andres Deéltagelse og Iver for den. Tanken var endnu ny, og der behøvedes Tid for at tilegne sig den. I sex Aar vare tvende Asyler, det kvindelige Velgjørenheds-Selskabs og Hendes Maje­ stæt Enkedronningens under hendes egen Bestyrelse, i Virksomhed, inden ti højagtede Mænd traadte sammen og den 23de Maj 1835 u d s ted te en Indbydelse til S tifte lsen af et Selskab til at oprette saa mange Asyler for Smaabørn, som der maatte findes Trang for og Midler til. Denne Opfordring fandt Gjenklang, og ved de ydede Bidrag sattes den foreløbige Bestyrelse istand

31 til at aabne det første, den 28de Majs Asyl, just idag for 25 Aar siden, og under den samme B e s ty re r­ indes nidkjære, forstandige Tilsyn, som har ledet det indtil nu. Dets Navn knyttedes til en Dag, der hilstes af Danmarks Folk som en lovende, herlig Foraarsdag. Meget har forandret sig siden hin Tid, hvad der var Spire, er voxet til et mægtigt Træ; saaledes faldt heller ikke denne Stiftelses Sædekorn i en gold og kold Jord, men ogsaa dette er voxet en stille, af Gud velsignet Væxt. Hvad der behøvedes til efterhaanden at oprette de fire Asyler, gjennem hvilke Selskabet nu virker, samledes ved Medborgeres og Medborgerinders. Gaver og Bidrag, og medens der for Tiden ikke findes Trang til flere i Byen selv, saa har i andre Kredse i og uden­ for Hovedstaden særskilte Foreninger dannet sig, af bvilke den ene til det første Forsøg modtog Under-

32 der arbejdede med, saa at de ikke anstrængede sig forgjæves! Saa skulle Andre indkomme i deres Gjerning (Joh. 4), og hoste, hvor de have saaet, og det trøstige, levende Haab, at saadanne Arbejdere aldrig ville savnes, at de fornødne Midler ikke ville mangle, bygge vi nu paa 25 Aars E rfaring . Har der end været den Tid i disse Aar, da Bidragene udebleve, da Indtægten kun udgjorde Halvdelen af Udgiften, da ogsaa Børneantallet formind­ skedes, saa at der endog blev Spørgsmaal om at hæve det ene Asyl: saa har dog disse Tider ogsaa bidraget til at stadfæste det herlige Ord, at naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. Rigelige Gaver ydedes, da den betænkelige Stilling af Sagen var bragt til offentlig Kund­ skab, og alle Bekymringer ophørte, skjønt det var samtidigt med hine Aar, da Krigens Byrde og mange andre Krav stillede store Fordringer til Folkets Evne og Villie. Dette være os en.Borgen, for, hvad der jo har stadfæstet sig senere, at det ikke er en Røst i Ørken, naar danske Mænds og Kvinders Goddædighed anraabes for den Umynige og Ringe! .Over 9000 Børn have besøgt Asylerne i de for­ løbne Aar, omtrent 800 finde Ly og Pleje i Selskabets Huse for Øjeblikket. Det kan jo vel ikke være andet, end at mange blandt disse Børns Fædre og Mødre ikke. paaskjønne den Velgjerning, som ydes dem, Vanen sløver meget, og Eftertanken er ikke altid levende. Men forelægge vi os det Spørgsmaal, hvad man vilde gjøre, dersom Asylerne nu lukkedes, og vi sattes tilbage i samme Tilstand, i hvilke vi yare, da Planen til dem fattedes og udførtes, mon jeg da ikke frit tør sige: der vilde mellem Alle være en eenstemmig Bekjendelse af, at —- hvorledes det end skulde ske — saa maatte de aabnes igjen? Kunde Nogen tvivle om, at der da jus’t fra fattige, men omhyggelige og kjærlige Forældre vilde

33 hæve sig en Klage og høres en Bøn, der vidnede om, at de forstøde og paaskjønnede det Gode, som her sker dem og deres Børn? — Saa se vi ud i Fremtiden med den fulde Forvisning, at her er grundlagt Noget, som vel kan udvikles, som skal forbedres efter Tidernes Vilkaar, alt efter den vpxende Kjærlighed og Indsigt, — men Noget, som vil blive staaende, og hvorpaa det visseligen vil opfyldes paa sin Maade, hvad der er skrevet om dem, «som ere- plantede i Herrens Hus»: — «de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde; og naar de end blive gamle, da skulle de dog blomstre, være frugtbare og friske» (Ps. 92, 14 —:15). Ja, give Gud, at dette engang maatte kunne siges, naar Efterslægten kommer de gamle Dage ihu, og betragter og dømmer, hvad For­ tiden grundlagde og udrettede! Dermed være nu disse Stiftelser fremdeles anbe­ falede til den Kjærlighed og Redebonhed til at hjælpe,- hvor Behov gjøres, som vedligeholder, hvad andre be- gyndte! — Men Du, Herre vor Gud!, velsigne og be­ vare Hans Majestæt, vor allernaadigste Konge, og vort dyrebare Fædreland! Din naadige Varetægt være over Hendes Majestæt Enkedronning Caroline Amalie, over det ganske kongelige Hus og over os alle! Lad dit Ansigt lyse over disse Barnealderens Tilflugtssteder og Planteskoler, og giv din Naade til, at Gjerningen i dem altid sker i Troens, i Kjærlighedens, i Haabets Aand! Løft dit Aasyn paa os, Herre, og giv os alle din Fred! Amen. # Før og efter Talen bleve af Asylbørnene og de Til­ stedeværende til Orgelaccompagnement afsungne føl­ gende Sange af Kantor N icolai Krossing: Fø r Talen. I. Al vor Indgang i Kirkens Favn Være Lovsang i Jesu Navn! 3

34

Du, som er Gjerning, Tanke nær, Sign miskundelig denne Færd Dig, Gud! til Lov!

II.

Himmelske Fader! Støvets snevre Skranke* Brudt har Almagtens Helligaand! Stærk i de Svage Vakte Du Tanken, En himmelsk Arv’del fra din Haand! Spor af dine Veje Ses paa Jorderigs Pilgrimsgang; Stovet kan trykke, Blikket sig hæver, Og ingen Vej er mørk og trang. Kjærlige Fader! Kjærlighed fremkaldte Du med Englerøst i vor Barm. Sødskende mødes; Hvor der er noget, Kan vorde meget til hver Arm. Her for dit Aasyn Mindes vi en Gjerning, I Forkrænkelighed dog skjøn. Du den velsigned; Styrk Du vor Svaghed! Lad den i Aanden se sin Løn! Hellige Fader! ,

E f t e r T a l e n .

Barnefred, Moderfred, , Glimt af Himlens Salighed! Jorden aabner den kjærligt sit Skjød; Jorden ejer dog Sorrig og Nød. Englene sukke i. Løn.

Hjælpsom Haand, hjælpsom Haand, Her i Stdv, men himmelsk Aand,

35 Tager Faderens, Moderens Navn, Trykker Smaabørn i kjærlige Favn, Kalder dem atter til Fred.

O, I Smaa! ja, I Smaa! Herrens Øje Eder saae,

Herren talte de Taarer paa Kind, Herren smeltede Brødrenes Sind, Nok gav sin Skjerv til for Lidt.

Tider gik, Tider gik, Mangt et Frøkorn Spire fik.

Hos de Voxne, vi kjendte som Smaa, Vil for Tanken iblandt dog vel staa Vuggen i Fremmedes Hus. Du, som gav, Du, som gav Kraft til alles Vandringstav, Kald med Mindet Forhaabningen frem! Styrk i Aanden de Fattiges Hjem! Børnene bede med os.

I de forløbne 25 Aar var der udrettet meget. Megen Tid, megen Opofrelse og mange Penge vare bievne an­ vendte i Asylernes Tjeneste; men der var ogsaa høstet Frugt. Ikke alene, at Hovedstaden nu med Hensyn til Asyler stod paa Højde med Europas andre og store Stæder, men faa Byer kunde vise et saa hurtigt Frem­ skridt som vor Hovedstad. Kunde der saaledes med stor Tilfredshed ses til­ bage paa de første 25 Aar og. paa, hvad der var ud­ rettet i disse, var dog Asylselskabets finansielle Stilling paa dette Tidspunct ikke saa god, at man med Tryghed kunde se Fremtiden imøde. Den om Højtideligheden i Anledning af Selskabets 25 Aars Bestaaen udgivne Beretning indeholdt da ogsaa en varm Opfordring til Asylsagens Venner, om at støtte denne, og udtalte Haabet om, at denne Sløtte ikke vilde udeblive. 3 * .