591166956
b
Be r e t n i n g em
Snedkersuendenes Sti ftelse af 1857-
( ^ = 0 = 0
Ud^iuet af „3)e forenede Snedkere af ]8S2.“
ffi— —■-O o 0 = 0
KØBENHAVN. TRYKT HUS VALENTIN & LUNl). 1907.
k z /en 14. September 1907 kan Snedkersvendenes Stif telse paa Gamle Kongevej 37 fejre 50-Aarsdagen for sin Virksomhed, idet der nemlig paa denne Dag for 50 Aar siden for første Gang bortgaves 6 Friboliger i Stiftelsen. De første Fribeboere vare: Jørgen Møller, 75 Aar; Troels Ibsen og Hustru, 65 Aar; Johan Jeppesen og Hustru, 64 Aar; Hans Jensen og Hustru, 63 Aar; C. Haundrup og Hustru, 60 Aar og C. F. Hermansen og Hustru, 60 Aar. Stiftelsen havde 30 Lejligheder, 6 paa 1 Værelse og Køkken og 24 paa 2 Værelser og Køkken, og alle Lejlig heder vare udlejede fra Oktober Flyttedag 1857, hoved sagelig til Snedkersvende. En af de Familier, som da ind flyttede, Fru Nygaard, har boet i Ejendommen i alle 50 Aar, og' en af vore nuværende Fribeboere, A. B. Borckardt, har, med Undtagelse af nogle Aar i Tredserne, ogsaa boet i Ejendommen fra dens Begyndelse. Denne Stiftelse, der i de forløbne Aar har virket til Gavn og Glæde for de forskellige 138 Fribeboere, som i Tidens Løb har haft deres Ophold og tilbragt deres Livs aften dér i fredelige Omgivelser, den havde forinden sin Tilblivelse mange Vanskeligheder at kæmpe imod; men var Begyndelsen svær, saa har til Gengæld Udbyttet været rigt, og de Mænd, som i hine Tider først undfangede Idéen, og
/
2 de som senere bragte den til Udførelse, liar vel næppe tænkt sig. at de 2 /? ugentlig, som lagde Grunden til Vær kets Begyndelse, i Tidens Løb skulde bære saa rig en Frugt. Derfor staar Mindet om disse Mænd som et lysende Eksempel, og deres Gærning skal være æret til sene Tider. Tanken om at skabe en Stiftelse for gamle trængende Snedkersvende og deres Enker er af ældre Dato, nemlig fra 1845 og udgaaet fra de ugifte Svendes Lade; nævnte Aar i Februar udsendtes en trykt Fundats, livis første Punkt lyder: „Stiftelsens Bestemmelse er at skaffe gamle og træn gende Snedkersvende og for en Del deres Enker frit Husly og i Tiden Understøttelse af Brød og Brændsel og vil. naar Omstændighederne tillader det, tage sin Begyndelse i Aaret 1850.“ , Derefter følger forskellige Bestemmelser, blandt andet denne: „Reparationer, som maatte forefalde i de Værelser, som ere givne Svendene til Bolig, ere de selv pligtige at udføre uden Erstatning, imod at Bestyrelsen tillægger Ma- terialier." Denne Bestemmelse blev skarpt kritiseret af Sven dene, og mange bitre Udfald herimod tilsendtes Indbyderne. Den første Skrivelse, der udsendtes saavel til det ugifte som til det gifte Selskab lyder: „Vi tillader os herved at gøre Selskabet bekendt med en Plan, som vi have paatænkt, nemlig at faa oprettet en Stiftelse for gamle Snedkersvende. Vi indser meget vel, at det er et Værk, hvortil der udfordres mange Penge, og at det ogsaa vil møde en Del Vanskeligheder; men vi tror, at det altsammen kan overvindes, naar først der bliver lagt rigtig Haand paa Værket; vi bede Selskabet at overveje denne Sag, og hvis den finder dets Bifald, da ønsker vi, at De vilde bestemme en Aften, vi kunde komme sammen for at aftale, hvad vi finde rigtigst.4' Tanken vakte Bifald, og der indkom mange Skrivelser
3 til Udsenderne med Tak og Glæde over Planen, samt mange gode Raad og Ønsker, særlig ønskede Svendene paa Ty mans Værksted, at de ugifte Svende maatte faa Seng med Madras og Tæppe samt Bord og 2 Stole, da ugifte Svende sjældent var i Besiddelse af slige Sager. I den rejste Bevægelse synes der snart efter at være indtraadt en Standsning, som særlig havde sin Grund i. at Magistraten havde nægtet sin Tilladelse til, at Tidepengene blev forhøjet med 2 /? ugentlig, og at man udtog 600 Rbd. af hver Svendelade til Sagens Realisering. I Aaret 1847 fremkom fra Haandværkerforeningen en Indbydelse om Oprettelse af en Stiftelse for alle Laugs- Svende i Forening og hvori Oldgeseller og Repræsentanter for de forskellige Lader opfordredes til hver i sin Kreds at virke for Sagen. Snedkersvendene indsendte deres Betænkning der lød paa, at de, efter at have gjort sig bekendt med Svendenes Mening desangaaende, antog, at man selv kunde forskaffe sig en Stiftelse. Selv om man ikke kunde erholde Magistra tens Tilladelse, vilde man søge ved frivillige Bidrag at føre Sagen videre. Den 14. August 1847 udsendtes der gennem Repræ sentanter og Ladesvende en Indbydelse til alle Snedker værksteder i Staden, med Opfordring til de der arbejdende Svende, om at interessere sig for Sagen og tegne sig for frivillige Bidrag af ikke under 2 /? ugentlig, samt forøvrigt fremkomme med de Bemærkninger, de maatte finde at gøre ved samme, iøvrigt vilde man benytte Udkastet fra 1845, men maatte dog tilføje, at dem, der ikke vilde bidrage, heller ikke kunde vente at nyde godt af den paatænkte Stiftelse. Med de frivillige Bidrag gik det smaat, og dem, der havde tegnet sig, fik senere i 1853 deres Penge tilbage. I Aaret 1851 i September-Maaned udstedte de gifte Svendes Repræsentanter en Indbydelse til deres Laugs- Interessenter om at danne en fri Forening, hvis Medlemmer forpligtige sig til at betale 4 /? ugentlig, for dermed i Tidens
4 Løb at iværksætte Stiftelsens Udførelse. Den 10. Novem ber 1851 blev paa en Generalforsamling Foreningen kon stitueret, og ugifte Svende havde Ret til at blive Medlem mer, Lovene blev udarbejdede og en Bestyrelse valgt 12. December 1851; om Bestyrelsens Sammensætning og Plig ter lyder sidste § højtidelig saaledes: „Den valgte Bestyrelse har at underskrive nærværende Love til Overholdelse og Efterlevelse i alle Maader, og paalægges det dem Ansvarlighed En for alle og alle for En. Vi udvalgte og underskrevne Bestyrere erklære herved, at have modtaget det paa os faldne Valg, og skal vi af yderste Evne arbejde, og efter bedste Overbevisning ærligt og redeligt udføre det os overdragne Hverv. Hvorfor vi til Bekræftelse ved vore Hænders Underskrifter forsikre, at vi aldrig, saasandt hjælpe os Gud! vil foretage eller tillade andre at foretage andet, end hvad Ret og retfærdigt er.“ F. Bryning. C. Clausen. - J. Chr. Hoff. P. Oxelberg. J. F. Redecke. F. P. Roerup. jf. Wagner. Denne Forening fik ikke Æren af at bygge en Stif telse; men det ser ud til, som det har givet Stødet til nærmere Samarbejde mellem de to gifte og ugifte Selska ber; thi i Aaret 1853 den 18. Maj blev der vedtaget en af begge Selskaber udarbejdet Fundats for Stiftelsen for gamle, trængende Snedkersvende og deres Enker i København og udarbejdet i 17 Poster, hvoraf Post 1 lyder: „Stiftelsen, hvis Bestemmelse er at skaffe gamle, træn gende Snedkersvende og deres Enker frit Husly og i Tiden Brød og Brændsel, vil, naar Omstændighederne tillader det, tage sin Begyndelse i Aaret 1857,“ og Post 9: „Til at fun dere Stiftelselsen erlægges et Bidrag af 2 Skilling ugentlig af hver Svend, som er i Arbejde, hvilke opkræves og ud redes under samme Betingelser, som ere gældende for de nu anordnede Bestemmelser for Tidepenge. Tillige vil ethvert frivilligt Bidrag, som maatte ydes til Øjemedets Fremme, blive anvendt til det almindelige Formaal, naar Giveren ikke dermed gør nogen særegen Bestemmelse.
5 Enhver givt Svend har for sig og Hustru ikkun at 11 betale samme Bidrag, som en ugivt, hvorimod Enken efter Mandens Død maa vedblive at betale samme Bidrag.“ Fundatsen er undertegnet: Kjøbenhavn i Bestyrelsen for det givte og ugivte Snedkersvendeselskab den 18. Maj 1853. G. Evierndørfer, Ladesvend for den givte Afdeling. F. Bryning . O. S. Bruun, P. C. E. Etzerodt, A. Eriksen. L. Hansen, J. H. W. Hansen, W. Larsen, F. Lundberg, J. C. C. Jensen, F. P. Roerup, C. Sibern, H. J. Nielsen, O. Petersen, E. J. W. Svendsen, J. Wagner, E. K. Voigt. Repræsentanter. P. C. Bentzen, F. Randrup , Ladesvende for den ngivte Afdeling. P. L. Bruus, L. P. Blomstergreen, P. Balling, C. Clausen , F. J. W Friis, H. C. Hansen, J. V. Haar, E - Jiirgensen, C. F. Lindberg, W. J. Larsen, F. IV. Miinther, J. Mathisen, C. F. Prehn, H. IV. Petersen, H, P. Terp, S. N. Schytte, J, J. Stenholdt. P. F. Wasserfall. Repræsentanter. Man indgik herefter med Ansøgniiig til Kongen om Kgl. Konfirmation paa Fundatsen og i Juli 1853 erholdt man Svar fra Indenrigsministeriet, der lød paa Tilladelse til at opkræve 2 Skilling ugentlig til Stiftelsen sammen med Tidepengene for et Tidsrum af 5 Aar, og den 23. August 1853 blev den første Bestyrelse for den paatænkte Stiftelse valgt, og kom til at bestaa af følgende Svende. F. Bryning , F. P. Roerup, A. Friis, J. Wagner, for den givte Afdeling. P. F. Redeeke, J. Johansen, J. J. Stenholdt, C. Hansen, for den ugivte Afdeling. A. Friis valgtes til Formand.
6 Hermed var Betingelserne til Stede, for ad Aare at faa en Stiftelse rejst, den næste Opgave var at finde en Byggegrund, ikke for langt borte og ikke for dyr, to Ting, livis Løsning har været meget vanskelige, som af det føl gende vil ses. I Adelgade 282 kunde man faa en Grund stor 1700 □ Alen, men da man mindst ønskede 2000 □ Alen og Prisen ogsaa var for høj, maatte det opgives, saa kom man i-Underhandling om Grunden i Løngangsstræde 169, 30,000 Rbd., men Udbetalingen af en Prioritet og andre Hæftelser gjorde, at det langt oversteg Midlerne; derefter underhandledes om 414 i Sølvgade, 32,000 Rbd., Under handlingerne strandede; saa om en Hjørnegrund i St. Kon gensgade, hvor Prisen ogsaa var for høj; saa kom man i Underhandling om en Ejendom paa Christianshavn, men efter nøjere Overvejelse fandtes den at være for indskræn ket; endelig blev Grunden paa GI. Kongevej tilbudt. Dette var i Aaret 1855; der synes straks at være indtraadt nogen Strid indenfor Svendene angaaende Købet af denne Grund, en Repræsentant, O. Petersen, udmeldte sig af Bestyrelsen, fordi han fandt, at Grunden laa for langt borte, og en gammel Svend kunde ikke leve af frit Husly og frisk Luft, man vilde vanskelig kunde leje Lejlighederne ud udenbys, Levnetsmidlerne var meget dyrere end i Byen, og saa blev der ikke noget af Lighus og Herberg i Ejendommen, som var givet Haab om. Efter mange Overvejelser blev det den 19. November 1855 vedtaget, saavel i det gifte som i det ugifte Selskab, at købe Grunden paa GI. Kongevej 88 & 89 B ; den 26. November 1855 bemyndiges Oldermand Svartlose, Formand A. Friis, Ladesvendene G. Emerndørfer og P. Terp til at afslutte Købet. Sælgeren var Grosserer Wulf- feldt; Grunden blev købt i Følge Maalebrev 5583 □ Alen, pr. □ Alen 9 $ 8 /?, Summen var 8839 Rbd. 4 8 /?, og der blev udbetalt 1839 Rbd. 4 $ 8 /?; paa det daværende Tidspunkt havde Stiftelsen en Beholdning stor 3491 Rbd. 1 $ 15 /S. A t der fandtes Misfornøjelse blandt Svendene efter at Grunden var købt, gav sig Udslag i en Skrivelse af 1.
Februar 1856 fra de misfornøjede til Magistraten. Skrivel sens Ordlyd kendes ikke; men den blev af Magistraten sendt til Oldermand Svartlose, som igen sendte den til Be styrelsen for Stiftelsen, og det affødte efterfølgende Skrivelse: Til den høje Magistrat i Kjøbenhavn. „Efter at være tilhændekommet den Skrivelse af 1. Fe bruar, som en Del Snedkersvende liar tilsendt den bøje Magistrat, skulle vi herved tillade os at oplyse følgende: Saasnart en lille Kapital var opsamlet, saa man selv kun under de mest beldige Omstændigheder kunde tænke paa muligt at komme til at virke til Øjemedets Opnaaelse, be gyndte man at tragte herefter af yderste Evne. Efter at have set paa forskellige Grunde og Ejen domme, blev Grunden paa GI. Kongevej tilbudt os og under hvis Forhandling mange Spørgsmaal overvejedes, og hvoraf fremsættes følgende: 1. Er der nogen Udsigt til at faa nogen Ejendom i Staden? 2. Kan nogen Ejendom udenfor Byen ventes at faas nær mere eller billigere? Dette besvaredes benægtende. 3. Grunden formenes at ligge paa et forventet nærsom Strøg, nær Jernbanernes Samlingspunkt, hvor. Beskæf tigelse mulig vil kunde findes saavel for den gamle Svend, som for hans Enke. 4. Købes denne Grund ikke nu, vil sandsynligt denne med alle andre nærliggende Grunde blive først solgte, og man muligt senere kommer til at tage til Takke med et Sted langt fjernere borte. Efter disse Betragtninger kom Bestyrelsen til den Be slutning, at foreslaa Købets Antagelse af den overordnede Bestyrelse, fordi man: a. dermed straks vilde kunne komme til at virke til Øje medets Fuldendelse. b. i modsat Fald vil udsætte Sagen i en fjern Fremtid.
8 Disse Meninger deltes af den overordnede Bestyrelse, som derpaa besluttede Købet. Vi tror nu efter disse forudskikkede Bemærkninger, at kunne sige at have handlet efter den modneste Overvejelse, og overensstemmende med Fundatsens Forskrifter. Beslutning om alle Stiftelsens vigtige Anliggender er i Fundatsen over draget den overordnede Bestyrelse, hvis Myndighed vi paa det bestemteste maa anholde om at blive holdt i uforstyr ret Hævd, og ikke overgivet i Partiers og Lidenskabenlig- hedens rindende Malmstrøm, hvorved denne vigtige og vel gørende Sag let vil føres tilbage til hin ovenomtalte, fjerne, uvisse Fremtid, eller snarere en fuldkommen Undergang, istedetfor en fortsat Fremadskriden. Vi tillader os at tilføie, Tegningen er udført og Un derhandling om Bygningens Opførelse er indledet. Kjøbenhavn i Bestyi’elsen for Stiftelsen for gamle trængende Snedker svende og deres Enker, -den 20. Februar 1856. A. S. Friis, Formand. Efter denne Fremstilling synes Modparten at være blevet tavs, men nægtes kan det jo ikke og meget taler for, at Svendene i hine Tider havde nogen Ret i at modsætte sig, de blev flyttet udenfor Byens Volde, hen paa en aaben Plads, hvor der foran Ejendommen løb en Grøft, hvorover førte en Bro, som figurerer i Regnskabet til 54 Rbd. 3 ganske vist solgte de for 10 Rbd. Græs, som voksede paa Stiftelsens Grund. Den 15. Juli 1856 blev der sluttet Kontrakt med Entreprenørerne om Opførelse af en Bygning paa Stiftel sens Grund for 24,850 Rbd., paa det nævnte Tidspunkt var der paa Grunden udbetalt 3,839 Rbd. 4 8 /? og man havde en kontant Beholdning af 772 Rbd. 3 3 /?. Den 5. September 1856 blev, i Overværelse af Stiftel- sensVelgørere, Bestyrelsen, Repræsentanter og flere af Lau- gets Mestre og Svende, af Laugets Oldermand, O. N. Thor-
9 sen. Grundstenen nedlagt med en indmuret Sølvplade, som liar følgende Indskrift : „Stiftelsen for gamle og trængende Snedkersvende og deres Enker i Kjøbenhavn, stiftet den 18 Maj 1853. Opførelsen paabegyndt i August 1856, denne Plade nedlagt af Laugets Oldermand, Hr. O. N. Thorsen, den 5. September 1856.“ Paa liver af Pladens 3 Hjørner blev lagt en Sølvmønt, præget i den daværende Konges (Frd. VII.) Regeringstid, Mønterne bestod af en 1 Rbd., en 3 Mark og en 1 Mark, paa det fjerde Hjørne blev lagt et Markstykke præget i Frd. V I’s Regeringstid, med Indskrift, „Frivilligt Offer for F*ædrelandet 1808.“ Glæden over det paabegyndte Værk giver sig Udslag i følgende ved Regnskabets Afslutning i 1856. Det Ønske, Bestyrelsen tillod sig at ledsage sin sidste Oversigt over Regnskabet med, ved fortsat Bistand snart at se sit Maal fremmet, er det nu dens Glæde at kunne tilkendegive, tildels at være bleven opfyldt, idet en Byg ning, skøndt kun i halv Udstrækning, er bleven rejst, livis Aarsag den med den inderligste Tak og det tillidsfuldeste Haab om fortsat og fornyet Bistand nærer Forventning om, at kunde tilendebringe det begyndte, saa at Velgørere og Velgørerinder maa komme til at se den ædle Frugt af de res Gave: „frit Husly for den trængende i deres Livs Aften”. O. N, Thorsen , A . S. Friis , Oldermand. Formand. P. Oxelherg , J. Kofoed, J. J. Stcen/ioldt , H. C. Hansen , J. L. Sommer, F. Møller , C. F. Lindberg. Medbestyrere. Under Arbejdets Gang til Bygningens Fuldendelse i 1857 var Interessen hos Laugets Medlemmer stor, og man har gjort sig store Anstrængelser for at samle frivillige Bidrag, og det lykkedes blandt forskellige Mænd at indsamle 397 Rbd. 3 ja selv Grevinde Danner var blandt Bidrag-
10 yderne. A f forskellige Snedkermestre blev skænket ialt 22 Døre med Karme og Gerikter, af 1 Mester en egetræs Dør (Mesterstykke), den sidder i Forsamlingslokalet, af en Mester Panel til en Lejlighed, af en Svend 1 Dør med Karm og Gerikter, af forskellige Jernstøbere Støbegods til Værdi af 300 Rbd. Endelig i September Maaned 1857 stod Stiftelsen fær dig og toges i Brug til Oktober Flyttedag. Regnskabet udviser 31. December 1857: Stiftelsen ejer: Beholdning....................... . . . 1129 Rd. 3 $ 2 /] I Sparekassen................... . . . 53 „ . „ 15 „ Udbetalt paa dens Grund og Bygning..................... . . . 8654 „ 4 7 „ 9837 Rd. 2 8 /? Stiftelsen skylder: Prioritet i dens Grund . . ..................... 5,000 Rd. Bygningsgæld..................... ..................... 21,850 Laan af ugifte Svende . . . ..................... 1,500 Laan af gifte Svende . . . . ..................... 1,500 ? 29,850 Rd. og sluttede med følgende Udtalelse: „Det foregaaende Regnskab havde Bestyrelsen den Glæde at slutte med den Beretning, at en Bygning til Stiftelsen var rejst; med dette kunne vi meddele, at den er fuldført, og har været beboet fra Oktober Flyttedag. Af dens 30 Lejligheder er 24 bortlejede, for Størstedelen til Snedker svende, 6 ere Friboliger, hvori ere indlagte: 1 enlig Svend og 5 med Hustruer, alle i en Alder fra 60 til 75 Aar. Stiftelsens Virksomhed er saaledes begyndt, og vi til lade os herved at aflægge enhver af dens Velgørere vor
11 hjertelige Tak for deres Bistand til dette Maals Opnaaelse; saavelsom d'Hrr. Bygningsentrepreneurer, der under de for- haandenværende trykkende Tidsforhold have opført Bygnin gen. og af særligt Hensyn til Øjemedet lempet deres For dringer efter disse; ligesom d’Hrr. Redakteurer af flere offent lige Tidender, navnligen „Flyveposten “ og „Avertissements tidenden“ være takkede for Medvirkning til Sagens Fremme. Skjøndt vi saaledes maa liaabe, at Stiftelsens Frem gang, under de forskjellige ngunstige Tidsomstændigheder, vil anses tilfredsstillende, staar dog meget tilbage endnu. Som Regnskabet viser, er Bygningsgjolden næsten ufor mindsket, og Prioritetslaan har det hidtil ikke været muligt at bringe tilveie. Vi kunne derfor ikke slutte nærværende Oversigt, uden at ledsage den med Ønsket om fremtidig Bistand, middel bar eller umiddelbar, af Enhver, hvis Evne og Lejlighed vil tillade det. Endelig maa vi bringe i Erindring, at der nu efter at Friboliger ere givne, er Anvendelse for, og Trang til, Un derstøttelses-Fondens Virksomhed; men at denne ikke kan iværksættes med dens nuværende faa Midler er indlysende. Den er grundlagt af en unavngiven Velgjører, der dog formenes at være en forhenværende, almenagtet Svend, der har været Medbestyrer, og for længere Tid siden er afganet ved Døden. Vi tillader os derfor at henlede Opmærksomheden paa denne Fond, særlig blandt vore Medbrødre i Svendesam fundet, da smaa Bidrag naar de, om end kun engang ydes af Enhver, let ville blive tilstrækkelige for at begynde Op fyldelsen af den skjulte Velgjørers Hensigt. Medbrødres Lindring i Alderdommen/ Kjøbenliavn, (len 7. Marts 18o8. O. N. Thorsen , A. S. Friis , G. Emerndørfer, Oldermand. Formand. Hjælpekasserer. H. C. Hansen, J. Kofoed, C. F. Lindberg , F. Møller , P. Oxelberg, y. L. Sommer , J. J. Steenholdt.
12 Understøttelsesfonden ejede paa dette Tidspunkt 67 5 /?. I Aaret 1858 optoges et privat 5% Prioritetslaan i. Ejendommen, stort 18,000 Rd., og der udbetaltes 1ste Prioritet i Grunden 5000 Rd., og Afdrag paa Bygnings gælden 13,171 Rd. 5 .$ 3 fs. I Aaret 1859 betaltes Afdrag paa Bygningsgælden 1000 R d , og der bortgaves 2 nye Friboliger til en Svend og en Enke. I Aaret 1860 betaltes Afdrag paa Bygningsgælden 1500 Rd., og i dette Aar blev indlagt Vandledning til Ejendommen, og der bortgaves 1 ny Fribolig til en Svend med Hustru. I Aaret 1861 betaltes Afdrag paa Bygningsgælden 1000 Rd. Regnskabet udviser 31. December 1861: Stiftelsen ejer: Grunden Nr. 35 og 37 paa gamle Kongevej kjøbt for 8,839 Rd. 4 8 /?. Den paa Nr. 37 opførte Byg ning, som staar for . . . . 27,183 ,. 2 ,. 1 ,. Beholdning........................... 997 „ 2 „ 3 ,. 37,020 Rd. 2 $ 12 /?. Stiftelsen skylder: Et 5°/o 1ste Prioritetslaan, stort 18,000 Rd. ,, _$ ,, /?. Et 5°/u2det Prioritetslaan, stort 5,179 „ ,, „ 6 „ Et 4°/0 3die Prioritetslaan, stort 3,000 ,,,, „ „ ,, 26,179 Rd. „ $ 6 /J. Stiftelsesfonden ejer 144 Rd. 4 12 /S. Rd. 5
13
A .a re t 1861 var det sidste, hvori det gamle Lavs væsen bestod, og de tvende Svendeselskaber forenedes i en Forening efter Kgl. Konfirmation. V i FREDERIK DEN SYVENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Sles vig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Ol denborg, Gøre vitterlig: At eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjært Vor allerhøjeste Confirmation paa de herved i originale heftede Vedtægter for en af det givte og det ugivte Snedkersvendeselskab i Vor Residents stad Kjøbenhavn under Navn af „De forenede Snedkere af 1862’‘ oprettet Forening, saa ville Vi allernaadigst have forbemeldte Vedtægter udi alle deres Ord, Clausuler og Puncter confirmerede og stadfæstede for et Tidsrum af 1 Aar, fra 1. Januar 1862 at regne. Forbydende Alle og Enhver imod det, som foreskrevet staar Hinder at gøre. Givet i Vor Kongelige Residentstad Kjøbenhavn, den 31. December 1861, Under vort Kongelige Segl. (L. S.) Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling. Orla Lehmann.
Begyndelsen af de konfirmerede Vedtægter lyder: „Fra L Januar 1862 forenes de to hidtilværende Sned kersvendeselskaber her i Staden, det givte og det ugivte med Alt, hvad de eie, det være sig særskilt eller fælles i Midler, Stiftelsen og andre Eiendele, til en Forening under Navn af:
14 „DE FORENEDE SNEDKERE AF 1862“ . Foreningens Formaal er: s i. a. At understøtte dens Medlemmer i Sygdomtilfælde! b. saavidt mulig at yde gamle, værdige og trængende Medlemmer Understøttelse, at tildele disse og deres Enker fri Bolig i Stiftelsen. c. saavidt mulig at anvise Arbejde. d. at yde Begravelseshjælp til afdøde Medlemmer. § GO. Stiftelsen betræffende. Stiftelsens Fundats af IB. Maj 1853, bliver at omar bejde saaledes, at den kommer til at staa i Samklang med nærværende Forenings Vedtægt og saaledes, at efterfølgende Bestemmelser optages deri nemlig: a. at de, der nu yde Bidrag til Stiftelsen, ere berettigede til at komme i Betragtning ved Bortgivelsen af Plad ser i denne, naar de vedblivende bidrage til den, selv om de ikke ere Medlemmer af Foreningen. Saadanne maa selv indbetale deres Bidrag til Budet mod Qvit- tering. b. at den specielle Bestyrelses Medlemmers Antal ned sættes til 5, men iøvrigt vælges paa samme Maade, som den 10 Post i Fundatsen bestemmer, dog uden Hensyn til, om Medlemmerne ere givte eller ugivte; c. at der ved Optagelsen i Stiftelsen stedse tages Hen syn til det Antal Aar, som de ansøgende Medlemmer eller deres Enker liave bidraget til den. d. Foreningens Formand fører Overopsynet over Alt, Stiftelsen vedrørende. Den 10. Juni 1865 erholdt Fundatsen for Stiftelsen Kgl. Konfirmation i Overensstemmelse med foranførte Be stemmelser, og til at fundere Stiftelsen betalte hvert Med lem 8 (i maanedlig. Stiftelsen fortsatte herefter støt sin Virksomhed under de nye Former; i Aaret 1866 søgte den overordnede Be-
15 styrelse paa en Generalforsamling Tilladelse til at sælge Grunden 88 B., nuværende Nr. 35, dog ikke under 9 8 /? pr. □ Alen, efter en meget heftig Discussion blev dette vedtaget; men da man, skønt der var flere Købere paa Haanden, ikke kunde opnaa mere end 8 .$ □ Alen, blev der intet af Salget, og Grunden var reddet for Stiftelsen. I Aaret 1867 optog man et 1ste Prioritetslaan, i Østif ternes Kreditforening, stort 18,000 Rd., til 5% , og udbetalte det private Prioritetslaan, som ogsaa var 18,000 Rd. I Aaret 1869 d. 24. Marts blev paa en extra Gene ralforsamling fremlagt Forslag om at opføre en Forhusbyg ning paa Grunden Nr. 35, dette blev enstemmig vedtaget, og i September underskreves Kontrakt med Murermester Frohne, om at opføre en Bygning for 32,500 Rd., i April 1870 stod Bygningen færdig og Lejlighederne 8 paa 3 Væ relser, 18 paa 2 Værelser og 3 Butikker vare alle udlejede. Der optoges et 5°/o 1ste Prioritetslaan i Østifternes Kreditforening, 23;000 Rd., og udbetaltes kontant paa Ejen dommen 27,131 Rd. 1 12 /?.
Stiftelsens Status 1870 viser: En Beholdning a f . . . ........ 2,059 Rd. 2 ty 11 (l. og en Kapitalformue af . . . 14,605 ,, 1 „ 13 „
I Aaret 1871 skænkede Snedkermester Diirvetter 1000 Rd. til Stiftelsens Understøttelsesfond, hvoraf Renten skal udbetales hver Juni og December Terminer til 4 Fribeboere i Stiftelsen.
Stiftelsen havde i Aaret 1870 14 Friboliger.
16
H erefter fortsætter Stiftelsen sin Virksomhed med gradvis Fremgang indtil Aaret 1881, i hvilket Aar Besty relsen fremlagde Forslag om at opføre en Bagbygning paa Stiftelsens Grund Nr. 37 for 56,000 Kr., dette vedtoges; i Oktober nedlagdes Grundstenen og i Aaret 1882 stod Byg ningen færdig med 7 to Værelsers- og 28 et Værelsers Lejligheder.
Stiftelsens Status 1882 viser: En Beholdning a f ........ 2,229 Kr. 66 Øre og en Kapitalformue a f .......... 51,355 „ 93 „
Stiftelsen havde i Aaret 1882 21 Friboliger.
I Aaret 1885 d. 5. Maj blev der givet en ny Fundats for Stiftelsen og hvori bestemtes, at der indtil videre til Stiftelsens Fundering skal svares et Bidrag af 3 Øre ugentlig pr. Medlem; denne Bestemmelse blev ophævet 1888, og fra den Tid er der ikke svaret Bidrag til Stiftelsen. I Aaret 1889 fremlagde Bestyrelsen Forslag om at opføre en Bagbygning paa Grunden Nr. 35 for 61,000 Kr., dette vedtoges. Den 8. December nedlagdes Grundstenen og til Oktober Flyttedag 1890 stod Bygningen færdig med 5 tre Værelsers- og 20 to Værelsers Lejligheder.
Stiftelsens Status 1890 viser: En Beholdning a f ........ 4,957 Kr. 17 Øre og en Kapitalformue af.......... 54,644 „ 81 „
Stiftelsen havde i Aaret 1890 36 Friboliger.
17
H e rm ed kan det siges, at" den sidste Haand foreløbig var lagt paa en stor og god Gerning. Efter 34 Aars For løb, fra man begyndte den første Bebyggelse af Grunden, var man nu naaet til, at hele Grunden var bebygget. Om givelserne ved Bygningen havde i Tidens Løb skiftet Ud seende, og medens den fra første Færd af blev betragtet som liggende i en Udørken, er den nu efterliaanden saa godt som inddraget i Byens Hjærte, og kan da af den Grund til sine Beboelses-Lejligheder finde gode Lejere, og som Følge deraf bidrage til at fremme Stiftelsens Maal. Yde Foreningens Medlemmer i største Udstrækning en Fri bolig i deres Livs Aften. Den store og smukke Tanke, som ligger til Grund for hele Arbejdet, har haft den Lykke gennem Tiderne at blive fortsat af Mænd, som har opfattet og forstaaet den; nu efter 50 Aars Forløb staar Stiftelsen med et Antal af 46 Friboliger, deraf beboes 15 af Mand og Hustru, 9 af enlige Mænd og 22 af Enker. Ejendommene er vurderede til 360,000 Kr., og der ejes en Kapitalformue i samme paa 70,150 Kr. Den til Stiftelsen hørende Understøttelsesfond har fra ædle Velgørere i .Tidens Løb modtaget Legater til Beløb af 13,500 Kr., hvoraf Benten aarlig uddeles til 28 Fribeboere. Fondet ejer: Diirvetters Legat 2000 Kr., Steenholdts Legat 2000 Kr., Lars Justesens Legat 500 Kr., Emerndørfers Legat 3000 Kr., Petersens Legat 4000 Kr., A. N. Holms Legat 2000 Kr. og i Obligationer 2300 Kr. Foreningen betaler Kontingent for Fribeboerne til Syge- og Begravelses kasse, ligesom der til Julen uddeles Pengehjælp, dels ydet af Foreningen, dels indkomne ved frivillige Bidrag blandt Snedkersvendene omkring paa Værkstederne. Paa Stiftelsens Grund er anlagt en lille Have for Fribeboerne, som er dem til megen Glæde, og det skal altid staa som de Ledendes Maal, at bidrage til at yde Fribeboerne al den Hygge og Fred, som de kan tiltrænge i deres A l derdom.
18 Naar nu denne Fremstilling af 50 Aars Virksomhed skal afsluttes, lad det da være med Ønsket om, at den Aand, som gennem disse Aar har ført Stiftelsen fremad, fremdeles maa være den raadende og ledende, da vil man i videre Udstrækning opnaa det, hvorom alt har drejet sig, ved egen Hjælp bidrage til, at gamle trængende Snedkere og deres Enker i Alderdommen kan erholde Fribolig og en lille Pengehjælp i deres egen Bygning.
V
Made with FlippingBook Annual report