591166358

den lærde Verden saa almen skattede Profes­ sors Datter lykkedes det Gyldendal at styrke og befæste sin Anseelse indenfor den Tids litterære Kredse. I dette Ægteskab havde han kun denne ene Datter, hvis Fødsel kostede Moderen Livet; men allerede Aaret efter ægtede Gyldendal sin Sviger­ inde Frederikke, der i en ung Alder havde mi­ stet sin Ægtefælle, Sognepræst Jens Gjødert Hal- ling, med hvem hun havde levet i et barnløst Ægteskab, og som nu tog sig varmt og kærligt af det moderløse Barn. Det gjorde end ingen For­ andring heri, at Bolette allerede i 1792 fik en Stedbroder, der blev kaldt Jens Kraft Gyldendal. I det rige Hjem i Klareboderne voksede hun op, omgiven af den største Kærlighed fra begge Forældrenes Side. Som eneste Datter blev hun endog temmelig forkælet, hvilket forsaavidt ikke undlod at sætte Spor i hendes senere Liv, som hun — efter en af hendes intime Venners Ud­ sagn — ofte udtalte sine lidt egensindige Me­ ninger med en stærk Overbevisning og i en Tone, som om det var en Selvfølge, at alt rettede sig efter hende. Der blev ødslet med den kostbareste Undervis­ ning paa hende, og Faderens Stolthed over, at hun voksede op til en smuk, klog og belæst ung Pige, kendte ingen Grænser. Faderens Død den 2. Februar 1802 medførte ingen ydre Forandring for hende, da hans myndige og dygtige Enke forblev som Herskerinde i den gamle Gaard og fortsatte Boghandel og Forlag ved Hjælp af det gamle Personale, der alle blev i hendes Brød. Bolette førte derfor i sin Ungdoms Aar en sorg

Made with FlippingBook flipbook maker