591166298

hage, og hyppigt kunde man træffe ham i det yderste Værelse, hvor han lyttede til de yngres Samtale. Fru Deichmanns Fødselsdag var Husets største aarlige Fest­ dag, medens hendes Mands Fødselsdag slet ikke blev særligt fejret, hvilket passede bedst til hans Eneboer­ natur. Fru Deichmann havde mange Interesser; saaledes var hun Medlem af Musikforeningen og gik til alle større Koncerter, og i Teatret havde hun fast Loge (Spejl­ logen), hvorhen hun almindeligvis blev fulgt af Husets mere intime Venner. Hun spillede og sang dagligt, var bevandret i den hele Skønlitteratur, og det var bekendt, at Deichmann tillagde hendes Mening om den Slags Værker stor Vægt. Derimod var den daglige Husgerning hende imod, hun følte Ulyst derved og overlod derfor gerne Styret i saa Henseende til Deichmanns Søster Hanne (Johanne), som kort Tid efter Brylluppet kom i Huset. De to Svigerinder udfyldte ganske hinanden, og da Johanne døde i 1866, efterlod hun et Savn hos Fru Deichmann, som ingen kunde udfylde. Hanne, der var meget livlig, meget talende og belæst, havde i sin Ungdom været forlovet med Fru Deich­ manns Broder Jens Gyldendal; men det gjorde intet Skaar i Forholdet til Fru Deichmann, at Forlovelsen gik overstyr, og det fortjener at fremhæves, at Hanne Deich­ mann var en af de faa i Familjen, der straks tog vel mod den Hustru, som Jens Gyldendal senere ægtede langt under sin Stand. Hannes og Deichmanns Dødsdage blev altid mindet med Vemod af Fru Deichmann. Om Sommeren boede Deichmanns paa Landet i Lyngby og regnedes af Beboerne som hørende til paa Egnen. Ogsaa her viste Fru Deichmann sin Gavmildhed

Made with FlippingBook - Online catalogs