591166271

BØRNENES KONTOR P

GENNEM25AAR

køli kn H avn LUI)V; PETERSENS BOGTR. - NØRREBROG. lå 1924

/

FORARBE JDE og START D ET er aldrig let at skulle fortælle om en god Sag, i hvilken man selv har haft en fremskudt Post. Men ærede Læsere af dette lille Skrift, der omhandler Virksomheden i »Børnenes Kontor«, vil tillade mig de ganske nøgterne Oplysninger, som jeg er nærmest til at fremsætte, selv om jeg derved kommer til at fortælle om eget Initiativ og egen Filantropi. Da denne min Gerning i det smaa ikke vilde være lykkedes mig, dersom jeg ikke havde haft min Plads som Journalist paa »Social-Demokraten«s Redaktionskontor med Emil Wiinblad som nærmeste Foresat, giver jeg gerne mit Blad Æren for det paabegyndte Arbejde. Det er ganske forstaaeligt, at »Social-Demokraten«, til hvilken jeg knyttedes i 1884, ofte søgtes af fattige Mennesker, som anmodede om Hjælp. Navnlig op imod Jul kom der mange, og da jeg . ■_ en Gang var blevet indsat som en Slags Fattiginspektør indenfor Redak­ tionens Omraade, blev det min Sag at skabe Hjælpen. : ynderlig tidt kunde jeg ikke lukke min egen Pengepung op, og Kollegerne sad omtrent paa samme Maade i det som jeg. Ved Avisartikler, der om­ handlede Nøden i Hovedstaden, indkom der en Del Midler, og de anvendtes dels efter eget Skøn om Nødstedthed, men væsentlig efter Indstilling fra Fagorganisationer, hvis Kendskab til Nøden var det mest betryggende. Men det, der indkom paa den Maade, kunde ikke række langt, saalænge Indsamling af Midler og Organisation af Hjælpen ikke var

z kommet i fastere Leje. Desuagtet var Velgørenhedsarbejdet paa Redak­ tionskontoret, der 1890 flyttedes til Brolæggerstræde 11, grundlæg­ gende for den Virksomhed, som senere blev »Børnenes Kontor«. For at skaffe Penge til Julens Fattige, udover hvad »frivillige Bidrag« indbragte, arrangerede jeg da Koncerter med fremragende Kunstnere, Forfattere eller Artister som assisterende. Navne som f. Eks. Oda Nielsen , Olaf Poulsen, Sophus Schandorph figurerede paa Program­ merne skiftevis med Navne som Dagmar Hansen eller Bech Olsen , sidstnævnte i Egenskab ikke af Bryder, men som Sanger. Og ofte for- maaede Thomas S. Lorenzen, Indehaveren af »Scala Varieté«, nogle af sine bedste Artister til at optræde ved disse Koncerter, der i Reglen afholdtes de Søndag Eftermiddage. I et enkelt Tilfælde var der end- ogsaa af en Kollega forfattet et 1 Akts Lystspil, i hvilket bl. a. Kollegaen og Undertegnede spillede med, jeg som Murersvend. Stykket opførtes paa Nørrebros Theater og naturligvis kun den eneste Gang for tilfdllet . og det gav en pæn Indtægt. Det gik da saa nogenlunde til de Jule Højtider med at dele ud, og velsindede Handlende sendte Varer, af hvilke navnlig Brød og Sul var mest eftertragtede. Det kunde somme Tider paa en Juleaften hænde, at »Lageret« ikke var tomt. Man turde jo ikke reklamere for stærkt med Hjælpen. Men der var ingen Vanskelighed ved at linde fattige Familier, som boede paa Vejen hjemefter, og saa tog man selv nogle Varer med sig, supplerede Gaverne med en Daler og brød paa en Maade dermed Bane for det, der har været Tradition i »Bør­ nenes Kontor«., Bagefter spiste man vel saa sin egen Julemad med saa megen større Tilfredshed. Filantropien, der vedblivende havde sit Sæde paa Kontoret i Brolæggerstræde 11, lod sig imidlertid ikke begrænse til Julehøjtiden. Forud for Sommerferien skete der adskillige Henvendelser fra For­ ældre, navnlig Mødre, om at være dem behjælpelig med at skaffe deres Børn Plads paa Landet og Hjælp til Tøj. Siden den store Smede- Lock-out i 1885 havde der bestaaet et venskabeligt Forhold mellem Land og By, hvor Talen var om at skaffe Arbejderbørn Ferieophold, og det lykkedes derved at faa en Del Pladser, hvorimod Forsyningen med Tøj krævede en ny Appel til Offentligheden. Bladet slog stærkt til Lyd for denne Opgave baade i Artikler og Digte. Her følger nogle Vers fra hin Tid:

J

ET FERIEBARN. Jeg kender en lille forhutlet En, som løber omkring paa bare Ben, Bukserne er jo kun Lap paa Lap, i Trøjen mangler hveranden Knap; selv er han ikke saa ganske proper, men hvem vil forlange det af et Barn, som løber paa Gaden fra Marts til Oktober i Skyllevand og i Fejeskarn. Han bor paa en Kvist deromme bag, hvor Spurvene bygger Ly under Tag, han er den ældste af hele fem deroppe i Enkens fattige Hjem. Jeg kender ham baade paa Bukser og Trøje, den Byproletar, den Menneskespurv, han bærer en Bøn i sit trofaste Øje og paa Armen en lille Vidiekurv. Han møder i Aar, og han mødte i Fjor. »Jeg skulde hilse og spørge fra Mor, om ikke I)e havde en Plads til To

til min Søster og mig — og saa et Par Sko.« — Han stod saa beskeden og krammed sin Hue, saa blev han noteret, løb hjem til sin Mor og længes hver Dag i den fattige Stue mod Landet, hvor Lærken og Kukkeren bor. Det blev da i særlig Grad Fabriker, Værksteder og Arbejds­ pladser, som ydede Hjælp, og »Social-Demokraten« slog mangt et Slag for de smaa Proletarer, der længtes ud mod Mark og Skov og Sø. For de indkomne Penge købtes der Fodtøj og enkelte Beklæd­ ningsgenstande, ligesom man ogsaa med Tak modtog gammelt Tøj, som Mødrene kunde sy om til deres Poder. Kontoret fik et komplet Lagerlokale, hvor man paa visse Tider, efterat det specifik journa­ listiske Arbejde var endt, passede Fodtøj til Feriegæsterne og udleverede Klædningsstykker. Da Opgaven gik en hel Del udover, hvad en enkelt Mand kunde besørge, tilbød daværende Korrekturlæser ved Bladet, cand. pharm. Marius Jensen at yde Medhjælp, og i Forening skaffede vi, hvad Huset evnede. Men det kneb med at tilvejebringe de fornødne Midler. Saa en Dag, da Trikotagefabrikant Henriques ved Selvsyn fik et stærkt Indtryk af Sagens Vigtighed, ydede han det unge, endnu udøbte Børnenes Kontor en Gave paa 500 Kr., et efter Datidens Forhold betydeligt Beløb. Han foreslog mig at starte en varig Institution, der skulde virke indenfor den en Gang givne Ramme, og det lykkedes,

Det var i 1898, denne Gave lagde Grunden til en systematisk gennem ført Indsamling, hvorved »Social-Demokraten« samme Aars Sommer var i Stand til at ekvipere ca. 650 af de fattigste Feriebørn. Men Hjælpen slog naturligvis ikke til overfor de mange, som søgte Kontorel. Saa toges der fat med forøget Kraft, og i en Skrivelse til Fabrikant Henriques kunde jeg oplyse, at »liere Blade, som i 1898 hver for sig indsamlede og uddelle Beklædningsgenstande, i Aar (1899) har tilsagt os deres Støtte«. Som Følge heraf, kunde man næsten sige, maalte Hjælpsom­ heden fjærnes fra Bedaktionskontoret, bort fra et Politikens Arnested, selv om den aldrig havde været paavirket af politiske Motiver. Men en væsentligere Grund var dog den, at dette Stykke Filantropi, som begyndte saa beskedent, var vokset op til at blive en Institution. Der krævedes større Plads, liere hjælpsomme Deltagere, en gennemført planmæssig Ledelse. Da jeg ikke kunde ofre den fornødne Tid til at føre Sagen ud paa videre Felt, og da mine Interesser spændte baade over Rigs­ dagsarbejde, Journalistik, Foredragsvirksomhed m. m., var det naturligt, at en anden overtog Virksomheden. Marius Jensen , som havde været min Hjælper paa Redaktionskontorel, kunde afse fornøden Tid og havde tilmed saa gode Forbindelser, at han skaltede Lokale gratis. Det var Fabrikant Fisker, som overlod Virksomheden et stort Butiksrum i en af de nye Ejendomme i Citygade, hvor Indsamlingen i 1899 centra­ liseredes under Navn »Feriebørns Beklædning«. Vi talte om et nyt Navn, fordi Virksomheden jo ogsaa skulde have sin Opgave ved Jule­ tid, og saa vedtoges det at kalde den » B ø rnen es Kon torn, et Navn, som dækker over baade Sommerens og Vinterens Filanropi. Feiie- tiden er de fattige Børns Fryd, fordi den fører dem ud i Guds frie Natur, og Julen er jo i Almindelighed kaldt Børnenes Fest. Saa var da »Børnenes Kontor« skabt. Trikotagefabrikant Hen­ riques' 500 Kr. hjalp til den lykkelige Start, og mange andre fulgte i Sporet, selv om Bidragene var smaa. De Tusinder 10- eller 25-Ører, som rislede fra Fabriker, Værksteder og Arbejdspladser, blev Virk­ somhedens aldrig svigtende Kildespring, men allerede i sin første Levetid kunde B. K. glæde sig ved en Sympati, der naaede endnu længere ud, og som borgede for, at den var bygget paa et sundt Grundlag. A c Mever.

T IDEN PRA 1902 T IL 1924.

HVOR »BØRNENES KONTOR« 1IAR HAFT LOKALER.

*

ETTE Stykke Filantropi, som .begyndte saa beskedent, var vokset op til at blive en Institution. Der krævedes større Plads, liere hjælpsomme Deltagere, en gennemført planmæssig Ledelse« — skriver A. G. Meyer foran, og paa delle Grundlag Hk jeg i 1(J02 gen­ nem afdøde Borgerrepræsentant A. Gustafsen Anmodning om at »se paa Virksomheden«. For mit Vedkommende blev herved et gennem de forløbne Aar fortsat Medarbejderskab indledet, Kontorets første Indsamlinger og Uddelinger havde fundet Sted, medens Nedrivningen af det gamle Citykvarter og Opbygningen af del nye fandt Sted. Marius Jensen sammen med sin Frue forstod at ind­ rette sig efter Forholdene, og Fabrikant I. Fisker og Overretsagfører Volmer var kulante og elskværdige Værter, som saa igennem Fingre med, hvorledes deres meget ofte fordringsfulde Lejer indrettede sig i de forskellige Lokaler, der stilledes til Raadighed. I de nye Ejen­ domme, som rejste sig, hvor de gamle Rønner havde slaaet, var der jo ingen Mangel paa Plads, og Kontoret flyttede omtrent ind, hvor det passede bedst. Laa der saa et Lokale ved Siden af, som kunde bruges, blev der som Regel først slaaet et Par Sten ud for at faa For­ bindelse, men det varede sjælden længe før der blev givet Kontorets Bud Chr. Kylling Besked paa at hugge væk, saa der blev fri Passage fra Lokale til Lokale. Og Kontorets Værter gjorde ikke Viøvl over den Slags »Smaating«.

c

Havde Kontoret Lokale i et af de gamle Huse, som var under Nedbrydning, kneb det naturligvis til Tider at enes med Arbejderne, som ikke fandt det lige belejligt at faa Indkvartering under saadanne Forhold, men Marius Jensens joviale Maade at ordne Sagerne paa — nogle gemytlige Ord og »en gammel Carlsberg« — klarede med det samme alle Vanskeligheder. Et den Gang meget kendt Sted, hvor Kontoret saaledes havde Uddeling, var Sangerindelokalet »Thalia«, som laa paa Hjørnet af det daværende Kristen Bernikowsstræde og Østergade. Den langt overvejende Del af de 25 Aar for Kontorets Virksom­ hed har det haft til Huse i Citykvarteret, og Navnet »Citykontoret« er den Dag i Dag ligesaa kendt som »Børnenes Kontor«. For alle disse mange Aars godt Lejeforhold kan Kontoret kun sige Kvarterets Bygmestre Fabrikant I. Fisker og afdøde Overretsagfører Volmer sin hjerteligste Tak. I Forbindelse hermed skal ikke glem­ mes deres forstaaende og altid hjælpsomme Inspektør, Snedkermester P. Olsen, som gennem Aarene har været og stadig er Kontorets Fak­ totum ved Indretningen af Lokalerne til de forskellige Uddelinger. Da Lokalerne i Citykvarteret blev udlejede, rykkede Kontoret ind i Kvarteret omkring Chr. d. IX.s Gade, og ligeledes her blev det mødt med Forstaaelse. Opholdet blev dog her af kortere Varighed. Kontoret kom nu efterhaanden ind paa at maatte dele sin Virk­ somhed — Indsamling og Uddeling — og saa sig — for at være i Nærheden af Strøget — nødsaget til at leje sig ind i ledige Butikker der omkring for at have et centralt beliggende Indbetalingskontor. Efter at have flyttet rundt en Del Aar, har det nu til Huse i Kristen Bernikowsgade 2, men forinden delte naaedes, var det lykkedes at faa Forbindelse med Koloniallotleriet, som elskværdig stillede sine 2 Kon­ torer i Nygade 5 og Frederiksborggade 29 til Baadighed, saaledes, al der her kunde oprettes udmærket beliggende Filialer for Indbetaling af Bidrag. For Uddelingslokalernes Vedkommende spillede den centrale Beliggenhed ikke den samme Rolle, men ogsaa her gjorde Boglignø­ den — og dermed Vanskelighederne for at finde passende Lokaler — sig liere Gange stærkt gældende. En Overgang kneb del endda, saa at Kontoret var nød til at tage til Takke med omtrent, hvad der var at faa, og være glad til. Dette førte til, at Kontoret maatte søge sig an­ dre Forbindelser end de tidligere private, og det blev da Stat og Kom*

mune, som Henvendelserne rettedes til, og selvfølgelig blev Kontoret ogsaa her mødt med Velvilje. 1nogle Aar har Sommeruddelingerne saaledes fundet Sted iVartov til stor Glæde for de gamle Beboere og i bedste Forstaaelse med Var­ tovs Inspektør. Men Julen kræver mere Plads, og den gamle Holte- banegaard blev Kontoret overladt.'Hertil flyttedes saa noget efter og­ saa Sommeruddelingen. Ue allersidste Aar har Kontoret endelig faaet det bedste og rummeligste Lokale, det nogensinde bar haft til sine Uddelinger, nemlig Gothersgades Exerserhus. Naturligvis er det ikke lige rart Vinter og Sommer, men er der noget køligt om Vinteren og kniber det ret ofte for de assisterende Damer og Herrer med at holde Varmen — trods Travlheden og trods Sivsko og den varme Kaffetaar — saa vejes disse Genvordigheder rigelig op ved Bevislhedeu om at have det Lokale, som i Forhold til Virksomhedens nuværende Omfang er nødvendigt. VIRKSOMHEDENS ORGANI SERING * Plads var den første Betingelse for Kontorets Udvikling, men ligesaa nødvendigt var det, at saavel Indsamlingerne som Uddelingerne kom ind under en gennemført planmæssig Ledelse. Dette havde Marius Jensen et klart Blik for, og Resultatet af det Besøg, jeg i 1902 allagde ved Kontorets Uddeling, blev, at denne Opgave, at organisere Virksomheden, i meget væsentlig Grad blev min. Ganske vist var min første Opgave af en noget anden Art, idet Marius Jensen, som ikke holdt meget af at se Folk gaa omkring uden at bestille noget, tik mig sat i Gang med at veje nogle Bolter Margarine og Fedt af, et Stykke Arbejde, som ved Vintertid ikke var saa helt let, men som jeg formodentlig alligevel maa have skilt mig saa nogenlunde fra, i hvert Fald blev vi de bedste Venner bagefter. Kontoret var paa det Tidspunkt naaet til at blive en betydende Faktor i den københavnske Velgørenhed. Det var naaet over Børne- aarene, og det var nødvendigt at gennemføre Reformer — først og fremmest vedrørende Planlæggelsen af Uddelingerne og Kontrollen med Ansøgerne, særlig ved Juleuddelingerne. For disses Vedkom­ mende begyndtes der med, al man kun kontrolerede Kontorets egne

Ansøgere, og dette skete ved, at Kortene efterliaanden som de kom ind ved Uddelingen alfabetisk anbragtes i en lille Kasse, hvor dog Navne som Hansen, Jensen, Nielsen, Petersen o. s. v. fandtes for sig selv. Hvert enkelt Kort, som præsenteredes til Ekspedition, blev saa sammenholdt med de tidligere indleverede, og saafremt der ikke fandtes et allerede indleveret Kort fra samme Ansøger, gik det til Ekspedition. Kontoret samarbejdede nemlig ikke alene med Skolerne, men ogsaa med andre Institutioner, foruden at mange Ansøgere og- saa selv henvendte sig til Kontoret om Hjælp, og derved kunde det ske, at der i enkelte Tilfælde blev udstedt 2 Kort. I de fleste Tilfælde bl ev det ene Kort leveret tilbage, men det skete jo, at der var dem, som trods Bemærkningen paa Kortene om, at der kun kunde faas Hjælp paa eet Kort fra Kontoret, alligevel prøvede paa, om det lod sig gøre. — Alle Mennesker er jo ikke lige gode. Dette noget primi­ tive Kontrolsystem gjaldt det først og fremmest om at udvikle, bl. a. for at afværge al Kritik vedrørende Muligheden af, at der kunde faas Hjælp flere Gange det ene Sted eller fra flere Steder. Paa dette Grundlag blev da Kontorets Kontrolsystem udviklet, idet der efterliaanden søgtes Samarbejde med alle større Juleuddelinger, til hvilke Ansøgning om Hjælp i Forvejen skulde indsendes, og Kon­ toret havde den Glæde, at man uden Forbehold stillede sig forstaaende overfor dets Bestræbelser. Kontoret modtager nu disse Juleuddelingers Indstillinger og indfører dem i Bøger beregnet hertil, og forinden et udstedt Kort gaar til Ekspedition, konfereres det med disse Bøger og indføres i Kontorets Bøger for dets egen Uddeling, med hvilke efter­ følgende Kort ligeledes konfereres. Paa den Maade er det lykkedes Kontoret at afværge, saa godt som fuldstændigt, ethvert bevidst For­ søg paa Misbrug af den private Godgørenhed ved Juletid. Med Hensyn tit Eerieuddelingen var Kontoret heldigere stillet, idet der her ikke var andre Institutioner af Betydning at lage Hensyn til. Kontorets Kontrol blev derfor af betydelig lettere Art. Der blev ganske simpelt givet Rejsebilletten et Stempel, og da Beklædnings­ hjælp ikke kunde faas, uden al Rejsebilletten medfulgte, var man med det samme ude over, at der kunde modtages Hjælp flere Gange. Til at begynde med blev Billetterne stemplede med et »B. K.«, men delte er nu, for at undgaa at præcisere, at der er ydet Hjælp til Børnene fra »Børnenes Kontor« ændret til et Mærke, hvis Betydning kun Kontoret er klar over,

Kortene og Skemaerne til Uddelingerne tilstilledes som anført i den langt overvejende Grad Skolerne. For Julens Vedkommende er der i selve Princippet ikke sket større Forandringer, hvad selve Kortene til Ansøgerne angaar. Disse tilstilles Skolernes Inspektører, som saa lader dem gaa videre til de enkelte Klasser. Paa Kortet er paastemplet Tiden, paa hvilken Ansøgeren skal møde, og Læreren eller Lærerinden har kun at besvare Kortets Spørgsmaal og overgive det til Ansøgeren. Foruden til Skolerne udstedes der en Del Kort til Fag­ foreninger, Menighedsplejer og andre velgørende Institutioner samt ogsaa af Kontoret selv, hovedsagelig til Ansøgere, anbefalede af Læger, Sygeplejersker og Jordemødre. Dette lader sig gøre, fordi Kontorets Kontrolsystem er naaet til at være saa gennemført, som Tilfældet er. og fordi Kontoret altid nøje ved, hvem det har at holde sig til som Udsteder, saafremt de meddelte Oplysninger bagefter skulde vise sig ikke at passe. For Ferieuddelingens Vedkommende var der denne Side af Sagen vedrørende større Vanskeligheder at overvinde. Her maatte Kontoret have Skemaerne tilbage forinden Uddelingen for at være klar over, hvad Børnene trængte til af Beklædning. Tilsigelserne til at møde ved Uddelingerne foregik saa paa den Maade, at der blev ud­ skrevet Brevkort til Børnene efter de af Skolerne udfyldte Skemaer, og hermed havde Kontoret gennem adskillige Aar god Hjælp fra Per­ sonalerne rundt omkring paa Kontorerne i Citykvarteret, hvor der almindeligvis ikke var saa travlt om Sommeren. Det var en noget omstændig og bekostelig Fremgangsmaade, og mange Spekulationer gik forud for den Beform, som ændrede den. Men det lykkedes at faa ogsaa denne Del af Virksomheden ind i et saa praktisk Spor, som vel overhovedet muligt. Skemaet forsynedes med en Kupon, som an­ gav naar og hvor Barnet skulde møde, og Knuden var løst. Det ser nu ud til at være saa ganske ligetil, men saadan gaar det jo med saa mange praktiske Beformer; man forstaar som oftest ikke bagefter, at det har kunnet vare saa længe, før man fik Øje for Løsningen. For stadig at være i Stand til at faa Uddelingerne til »at bære sig« var det naturligvis nødvendigt, at Indsamlingerne ogsaa indbragte de Midler, som Uddelingerne krævede. Kontorets Anseelse, som igen­ nem Aarene byggedes op af de Folk, som havde med dets Ledelse at gøre, hjalp her over alle Vanskeligheder. Først og fremmest lyk­ kedes det at faa hele den københavnske Presse, ja ved Ferien omtrent

/ /

hele Landets Presse, til at hjælpe med, og denne Hjælp har gennem de 25 Aar været Kontoret til uvurderlig Nytte. Naar Kontorets Opraab gik ud om Vinteren under Mottoet: »Intet Barn maa gaa sulten i Seng Juleaften« og om Sommeren under Mottoet: »Vi vil saa gerne paa Landet, men vi mangler Tøj«, blev de altid modtaget med Velvilje, og man modtog med venlig Genkendelse Kontorets bekendte 2 Børn med hinanden i Haanden, naar de viste sig i Bladene og paa Kontorets Bannere i Gaderne. Og Kontorets Venner var ikke skilt hverken ved sociale, politiske, religiøse eller økonomiske Skel; det hærer Kontorets Bidragsliste Vidne om. Samme Dag som Kongens Bidrag fandtes, skete det saaledes, at »en fuld Mand« afleverede sin 5 Øre. I en lang Aarrække udsendte Kontoret sin Beretning og Regn­ skaber i mange Tusind Eksemplarer. Først udskreves Konvolutterne hertil efter Skattebogen og Skatteopgørelserne fra de omliggende Kom­ muner; senere da Offentliggørelsen af Indtægterne afskaffedes, mere skønsmæssig efter Telefonbogen, men Krigen gjorde Ende herpaa. Priserne paa Papir og Trykning steg, men særlig Portoens Forhøjelse lagde sig i Vejen for en Fortsættelse, og de senere Aar er Regska- berne kun udsendt til Foreningerne og Institutioner eller udleveret til Folk, som havde Interesse for Kontorets Virksomhed. Naturligvis var det ikke helt uden Betænkeligheder, at man gik til at ophøre med Ud­ sendelsen af disse saakaldte »Tiggerbreve«, men takket være Pres­ sens udmærkede Hjælp, lykkedes det at holde Kontorets Indtægter oppe. Sideordnet med »Tiggerbrevene« er Bidragslisten anvendt til Indsamling paa Værksteder og Arbejdspladser, og denne Side af Ind­ samlingen har efterhaanden udviklet sig, saa at der efterhaanden er etableret et omtrent fast Abonnementsforhold. Foran hver Indsamlings Begyndelse udsendes nu Lister til Folk, som vil have Ulejlighed med al gaa rundt med Listen hos deres Kolleger og samle Pengene sammen, og betydelige Beløb er paa denne Maade indgaaet i Kontorets Kasse. Ligeledes har Fagforeningerne altid hørt til Kontorets Venner, og store Bidrag er gennem dem kommen Virksomheden tilgode. I det hele og store skal her siges, at Arbejderne og deres Organisationer i al Al­ mindelighed har hørt til Kontorets mest trofaste Støtter igennem Aa­ rene. I en Aarrække er ført et Regnskab over hvorledes Indbetalin­ gerne fordelte sig paa følgende 3 Poster: Private Bidrag, Bidrag fra Fagforeninger og Bidrag fra Værksteder og Arbejdspladser, og For-

I l

delingen viste, at ligeved de to Tredjedele faldt paa Fagforeninger, Værksteder og Arbejdspladser, og hertil kommer, at mange Bidrag fra Arbejdere sikkert ogsaa fandtes under »Private Bidrag«. Om »Social-Demokraten«’s Betydning for Kontorets Virksom­ hed i dels første Aar har A. C. Meyer foran fortalt, men Bladets Be­ tydning er ikke blevet mindre med Aarene. Økonomisk har det ydet Kontoret mangen værdifuld Haandsrækning, men som Blad, som Højt­ taler for Kontoret overfor sine Tusinder af Læsere, kan dets Betyd­ ning aldrig vurderes højt nok. Det Barn, »Social-Demokraten« i 1899 satte ud i Verden, har det trofast fulgt, og dets Interesse for det er ikke bleven mindre, efter at Barnet nu er naaet Skelsaar og Alder og har vundet sig Venner ogsaa i andre Kredse. Nævne alle, som igennem de 25 Aar har ydet Kontoret Støtte, lader sig ikke gøre, nogle enkelte skal dog nævnes, uden at de mange derfor regnes ringere: Friluftsteatret, Journalistforbundet af Rund­ skuedagens Overskud, Vikingerne ved deres Nytaarssvømning paa Hel- goland, de fleste Biografteatre ved Fremvisnining af Kontorets Jule- film og dermed følgende Indsamling, »De unges Idræt«, Jernbanear- bejdersangforeningen »Heimdal« ved deres Raadhuskoncert og Nyt- aarfest i Jernbanernes Centralværksteder og »De københavnske Fod­ boldklubber« ved deres Velgørenhedsfodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, har naturligvis Børnehjælpsdagen fra dens første Aar ydet Kontorets Virksomhed sin værdifulde Støtte ved meget betydelige Til­ skud. Officiel Anerkendelse har Kontoret faaet ved Tildeling af 2 Legater, nemlig J. H. Manheimers og Alfred Hansens. Af Private Personer, som har været Kontorets Indsamlinger til Nytte, er det endnu vanskeligere at nævne de enkelte af de uendelig mange, som Konto­ ret kan regne med, naar det lukker op. Men uden at forkleine nogen anden skal en enkelt af disse fremdrages, fordi han paa saa mange forskellige Maader har vist Kontoret Interesse, nemlig Sporvejskon­ duktør Mark Nielsen. Allerførst var det hans Indsamling blandt sine Kolleger med Bøsser rundt i Borgerstuerne, som optog ham, men der­ næst har han ved sin bekendte Sang: »Den lille Proletar«, som Fuld­ mægtig i »Bikuben« J. Kappers skrev Melodi til, skaffet Kontoret en betydelig Indtægt. Foruden i sine Opraab at anmode om kontante Bidrag, har Kontoret ogsaa gjort opmærksom paaf at Varer med Glæde modtoge«,

og af de mange, som paa denne Maade bar ydet Kontoret Støtte, skal særlig fremhæves »Øslatiatisk Kompagni« og »Hovedstadens Brugsfor­ ening«. Til sine Ferieuddelinger modtager Kontoret desuden Mængder af Tøj og Fodtøj, som efter at være sorteret, vaskes og renses, om­ sys eller repareres. Kontorets Erfaringer med Hensyn til Planlæggelse af Indsam­ linger og Uddelinger er gentagne Gange laget i Brug. Saaledes har Kontoret i Vinteren 1912 forestaaet Indsamlingen og Uddelingen af »Brændsel til de sinaa Hjem«, ydet sin Vejledning og Bistand ved »De arbejdsløses Kontor« 1909 og endelig med Indsamlingen af Be­ klædningshjælp til Børn i Wien og Tyskland i 1920. Naaet til de 25 Aar staar »Børnenes Kontor« med alle Fakto­ rer for sin Virksomheds Fortsættelse i den hedste Orden — med Ven­ ner i alle Kredse af Befolkningen — Venner, der fremtidig, ligesom igennem de svundne Aar vil være parate til al yde Kontorets Virk­ somhed sin Støtte. UDDELINGERNE. * I. SOMMEREN At skaffe Børn, som skal tilbringe Ferien ude paa Landet, det manglende Tøj til at rejse i, er Kontorets første Opgave om Sommeren. Denne Beklædningshjælp hestaar for Pigernes Vedkommende af Kjole eller Forklæde, Chemise, Benklæder og Strømper og for Drengenes af Bluse, Benklæder, Skjorte og Strømper. Fælles for Piger og Drenge kommer saa Fodtøj, som Regel et Par Turistsko, men forøvrigt anvendes selvfølgelig alt brugt Fodtøj, efter i Forvejen, om fornødent, at være repareret. Turistskoene er dog de mest efterspurgte; det er kun de noget mere praktisk anlagte Børn, som finder, at et Par gode brugte Sko eller Støvler er at foretrække. Desuden uddeles naturligvis, hvad der findes af andre Beklædningsgenstande, som er modtaget som Gaver i ny eller brugt Tilstand, og særlig efterspurgte er her for Pigernes Vedkommende — Hatte. Tøjet bestilles allerede længe før Uddelingen eller syes af Kon­ torets egne Syersker i Størrelser nogenlunde svarende til Erfaringer

fra tidligere Uddelinger. Helf kan dog ikke bygges herpaa;~det har saaledes meget ofte hændt, at Børnene har »narret« Kontoret og mødt frem ved Uddelingen betydelig større eller mindre end beregnet. I en Fart er der imidlertid bødet herpaa — oftest ved Ombytning af de købte Varer, men tidt ogsaa ved selv at besørge de manglende Stør­ relser syet. Tilpasningen af Tøjet besørges af de assisterende Damer, hvoraf adskillige gennem Aarene har faaet et saa sikkert Øjemaal for, hvad der passer Kontorets Kunder, at de Heste Ekviperingsforretninger ikke har bedre Personale.

Fra en F e r ie u d d e lin g i C ity. Marius Jensen i Forgrunden, i Baggrunden tilhøjre Frk. D. Kræfting og Fru S. Sørensen.

i stor Udstrækning har Kontoret desuden hjulpet til at faa løst Tøj hjem fra Laanekontorer, hvor noget saadant er ønsket At yde denne Beklædningshjælp om Sommeren er som an­ ført Kontorets første Opgave, men ved Siden af, er der gennem Aa­ rene bleven baade Tid og Raad til at tage ogsaa andre Opgaver op. Bekendt er det jo, at. det i Virkeligheden kun er den mindste Del af Børnene, som kan komme paa Landet i Ferien, de fleste maa blive hjemme, og paa disse mange har Kontoret tænkt. I dets første Aar arrangeredes Udflugter til Dyrehaven og Skodsborg, ja helt til Hel­ singør, men allerede i 1903 startedes den første Feriekoloni med 40 Drenge paa Johnstrup Seminarium, og denne Koloni er bleven efter­ fulgt af mange andre og af meget forskellig Art. Kontoret har saa-

ledes haft Kolonier i Teltlejr, Kolonier, hvor Børnene har været i Kost hos en Bys eller Egns Beboere og sovet i en stedlig Skole eller i et Forsamlingshus, Fodtur gennem Jylland, Kolonier med egen Forplej­ ning og endelig Kolonier beslaaende baade af Piger og Drenge. Sær­ lig skal her gøres opmærksom paa to af de anførte Former for Ko­ lonier, nemlig Kolonierne med Børnene i Kost hos Stedets Beboere og Kolonier med Piger og Drenge med egen Husholdning. 1 det før­ ste Tilfælde knyttes mange Baand mellem Børnene og deres Plejefor­ ældre, som medfører at adskillige Børn paa den Maade opnaar faste Feriepladser — først for dem selv, men meget ofte ogsaa for en Søster eller Broder. Mange stærke Baand er paa den Maade knyttet mellem Hovedstaden og Landet. Kolonier med egen Husholdning bestaaende af baade Piger og Drenge har Kontoret med den allerstørste Glæde drevet paa Halskov ved Korsør i Istransportstationens store og rummelige Bygninger, et enkelt Aar i en Skole i Udkanten af Korsør samt i Lohals paa Lan­ geland. Paa Halskov har været Kolonier paa indtil 90 Børn, paa Lan­ geland med indtil 30, og disse Kolonier har haft den store Fordel for Kontoret, at det selv har haft Haand i Hanke med det meget vigtige Madspørgsmaal. Med den mest levende Interesse har Børnene ogsaa fulgt Virksomheden i Koloniens Køkken og altid med den største Iver og Glæde været parate til at give en Haand med, ja de mindre Børn har ofte taget del meget fortrydeligt op, at de ikke blev befundne store nok til at have med delle ær el ulde Hverv at gøre. Desuden har Kontoret i ret betydelig Grad skallet Børn Plad­ ser paa Landet og sørget for Rejsebilleder lil Børn, som eller Sko­ lernes Lukning opnaaede Pladser, all i bedste Forstaaelse med Skole­ direktionens Kontor. De lleste af de supplerende Opgaver, »Børnenes Kontor« gen­ nem Aarene har beskæftiget sig med, er efterhaanden bleven Hoved­ opgaver for andre Institutioner, og Kontoret har koncentreret sin Virk­ somhed om den ene — Beklædningshjælp — uden at supplerende Op­ gaver dog derfor helt er lagt paa Hylden eller glemt. Megen Glæde er ved Kontorets Sommervirksomhed skabt hos Tusinder af københavnske Børn, baade naar de er gaaet fra Konto­ rets Uddelingslokale med deres Tøjpakke, eller naar de med jublende Hurraraab er draget ud til Kontorets Feriekolonier. Antallet al Børn, som har modtaget Beklædningshjælp om

Sommeren, har været noget varierende, men har ligget mellem ca. 2000 og 3000, enkelte Aar dog noget herover. Ved Uddelingerne er ekspederet fra 50—70 Børn i Timen,^ som Regel fra Kl. 10 Formid­ dag til Kl. 5 Eftermiddag i 6—7 eller 8 Dage, og hertil kommer saa Efternølerne, som først efter Skolernes Lukning har faaet Pladser el­ ler skal ud med Feriekolonier. De Beløb, som er indkomne ved ind­ samlinger og anvendte, beløber sig fra ca. 20,000 Kr. til over 30,000 Kr., men meget otte har Juleindsamlingen maatte klare et Underskud fra Sommeren. Allerværst var det naturligvis at disponere under Kri­ gen, og mange Spekulationer og Genvordigheder har Kontorets i Vin­ ter afdøde Leder, Georg Nielsen, maattet døje i disse vanskelige Aar. kaste lidt Glans over Julen i de Hjem, hvor Arbejdsløshed, Sygdom eller andre uforskyldte Forhold havde kastet sin Skygge, blev derfor ganske naturlig ogsaa en af Kontorets Opgaver. Og det at tage den Opgave op og søge den løst, var saa meget taknemmeligere, som uei me­ get hurtigt viste sig, at det gik ligesom lettere nieu at laa Bidragene hertil til at sliøinnie ind i Kontorets Kasse. Kontoret uddeler ved Juletid Flæsk, i Forhold til Antallet af Børn, en Pakke Urtekramvarer bestaaende al Kalle med Tilsætning, bukker og Bis samt Brød, Landbrød eller Rugbrød og kontant 2 Kr. Det har altid været Kontoret om at gøre, at det har væiet lør- ste Klasses Varer, som er uddelt, ligesom Uer er lagt Vægt paa, al Portionerne har været rigelige. 1 Lighed med om Sommeren fordeles ved Julen desuden alle øvrige Varer, som modtages som Gaver. Til at begynde med købte Kontoret selv sit Flæsk paa Tor­ vet, men da der begyndte at gaa Rygter om, at Prisen altid steg, naur Kontoret viste sig som Kunde — for Rigtigheden heraf kan dog ikke garanteres — saa har Kontoret ikke siden optraadt personlig pua riæ- sketorvet. Grise, af helst ikke over 75 Kilos Vægt, har altid været den Vare, som er brugt ved Juleuddelingerne, og Antallet har olie gaael op til over 1UU Stykker. Paa Urtekramvarer er der med Mellemrum taget Tilbud, men det har her vist sig, at en enkeil Leverandør, saa godt som altid er bleve alene om Budet, og saaledes paa den smukkeste Maade vist sig Kontorets Tillid værdig. II. JULEN Baade Ferien og Julen er Børnenes lykkeligste Tid, og det at

Juleuddelingerne strækker sig over 3 Dage, den 22., 23. og 24. December, og for at give et Indtryk af hvor mange, der modtager Hjælp skal anføres, at der almindeligvis tilsiges fra lt)0—180 i Timen fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 6—7 Aften. For at kunne klare disse ca. 3 Ekspeditioner i Minuttet vil man forstaa, at det er nødvendigt, at alt er lagt saaledes til Rette, at det kan gaa som efter en Snor. Cirka 3000—3500 Kort er udstedt til Juleuddelingen, men her­ til kommer, at adskillige Hundreder møder op ved Uddelingens Slut­ ning Juleaften uden Kort, og modtager deres Del af Resterne, saa længe saadanne tindes. Til Uddelingen er indkommen og anvendt Beløb paa ca. 20,000 Kr. i de første Aar, og derefter stigende til ca. 30,000 Kr., ja op til over 50,000 Kroner. En ganske vist lille Mission har Kontoret ved Siden af meget ofte maattet paatage sig ved Juletid, nemlig at skaffe Børn til Jule­ træer, enten et enkelt Barn eller nogle enkelte Børn til Familier eller et større Antal, naar Juletræet har været arrangeret af velmenende Mennesker i et eller andet Lokale. Har der efter den egentlige Uddeling været Ilaad til det, er der udstedt Kort paa Flæsk eller Kød, paa Urtekramvarer eller paa Brændsel, og disse Kort er saa fordelt til Skoler, Fagforeninger, Menig­ hedsplejer og andre Institutioner eller Personer, som har haft Brug derfor. Det har med andre Ord ogsaa hørt med til Kontorets Opga­ ver at faa brugt de Fenge, som var kommen ind ved Indsamlingerne. At yde Hjælp ved Ferien og Julen har altsaa været hvad »Børnenes Kontor«’s Arbejde har samlet sig om, men det har ikke faaet Lov til at nøjes hermed. Til Stadighed er der rettet Anmodnin­ ger til Kontoret om Hjælp til Børn i de mest forskellige Anledninger. Kontorets Navn har her uden Tvivl øvet en vis Tiltrækning. Af disse noget udenforstaaende Forhold, Kontoret har beskæftiget sig med, skal særlig anføres: Beklædningshjælp til Konfirmander i visse Til­ fælde, hvor saadan ikke var at faa andet Steds fra, og ganske særlig Beklædningshjælp til Børn, som har været ordineret Ophold paa Sana­ torier. Georg Nielsens Hjem har her været Uddelingslokale, og han øg hans Frue har ikke alene fundet sig heri, men ogsaa haft hele

in Arbejdet med at skaffe tilveje, hvad der var Brug for. Megen Glæde er ogsaa paa denne Maade, ved Hjælp af »Børnenes Kontor«, spredt blandt Børn, som i særlig Grad var kommen paa Livets Skyggeside.

»BØRNENES KONTORIS LEDERE OG MEDARBEJDERE

A. C. Meyer er den egentlige Fader til »Børnenes Kontor«, og hvorledes dette gik til, er foran fortalt af ham selv. At det var en god Tanke, A. C. Meyer den Gang gav Liv, er han igennem de 25 Aar sikkert bleven overbevist om adskillige Gange, men at dette er blevet Tilfældet, har først og sidst de Mennesker Æren af, som har ført hans Tanke videre ud i Livet med samme varme Hjerte og med samme dybe Forstaaelse af, hvad der maatle og skulde være Kontorets eneste Formaal. Marius Jensen, sammen med sin Frue, bragte Kontoret lykke­ ligt gennem dets første Aar, og ved Marius Jensen vandt det sig efter- haanden den Plads i den københavnske Filantropi, som det siden stadig har beholdt. En af hans største og vigtigste Egenskaber var, at han forstod at knyttte de Folk til Kontoret, som han mente passede til de Pladser, han satte dem paa, og ved den Frihed, han gav dem til deres Arbejde, og ikke mindst ved den Tillid, han viste dem, vandt han dem ikke alene som sine egne, men ogsaa som Kontorets Venner. Udadtil forstod han ligeledes at faa slaaet Kontorets Navn fast, og her hjalp hans joviale Maade at omgaas sine Kolleger indenfor Pressen ham over alle Vanskeligheder. »Børnenes Kontor« blev ved ham gjort til det nevtrale Foretagende paa alle Omraader, som det derefter stadig har været. Indtil 1908, hvor Marius Jensen overtog Forstanderstillingen paa Københavns Kommunes smukke Børnehjem »Nærumgaard«, var han Kontorets højt skattede og afholdte Leder. Allerede i Marius Jensens første Tid var Georg Nielsen, som den Gang var ung cand. phil., bleven knyttet til Kontoret, og et godt Aars Tid efter fik jeg, som anført, Lejlighed til at faa med Kontorets Anliggender at gøre. Noget senere kom nu afdøde Fuldmægtig G. Westenberg, som bl. a. var Formand for en af »Københavns Under- støttelsesforening«’s Kredse, til, og ved Uddelingerne havde Fru Emma

Præge], som ligeledes er afgaaet ved Døden, forlængst vundet sig en Plads ved sin venlige og hjertelige Optræden. Det laa da nær, at det blev os, som kom til at føre Marius Jensens Arbejde videre, og dette skete da ogsaa, idet »Social-Demokratens«s Medarbejder, cand. jur. Lauritz Larsen dog tiltraadte som den egentlige Leder af Kontoret udadtil.

MARIUS JENSEN. HOLGER JENSEN. GEORG NIELSEN. HJ.JjMORTENSEN. I Baggrunden Kontorets Teltlejr.

Lauritz Larsen viste sig hurtigt at besidde alle de Forudsæt­ ninger, som hørte til, for at Kontorets Virksomhed kunde fortsættes i samme Spor. Hans sociale Forstaaelse var i Forvejen saaledes, at »Børnenes Kontor nødvendigvis straks maatte vinde hans Hjerte, og paa dette Grundlag tog han med den varmeste Interesse Del i Kon­ torets Arbejde. Kun kort Tid tik ban Lejlighed dertil, men endnu mindes han i sin Stilling som Presseattaché i Berlin ofte med Glæde Aarene som Leder af Kontoret. Ganske naturligt blev det nu Georg Nielsen, som traadte i Lauritz Larsens Sted. Georg Nielsen havde, efter sin Faders Død, overtaget Kuranstalten »Klokken« og var allerede paa det Tidspunkt ved at blive kendt i det filantropiske Arbejde her i København. Han Aar tiltraadt Ledelsen af forskellige Foreninger, men ingen Forening

? J ; ■ eller Institution stod dog hans Hjerte nærmere end »Børnenes Kontor« — og ingen kom nogensinde til det. Ved hele sin umiddelbare per­ sonlige Elskværdighed havde han i alle Kredse kun vundet sig Venner, og denne sjeldne Egenskab, som ganske vist allerede længe var kom­ men Kontoret tilgode, fik han nu i særlig Grad Lejlighed til at gøre nyttebringende for det. Det faldt i Georg Nielsen’s Lod, sammen med sin i lige saa høj Grad forstaaende Hustru, at føre Kontoret igennem de vanske­ ligste Aar under Krigen — Aarene med bl. a. alle Rationeringens Be- : • ' ' : ■ ■

K o n to r ets H o v ed k o n to r. Ved Kassen Georg Nielsen. Derefter Willi. Eriksen, Itob. Creska, Hj. Mortensen.

sværligheder, med de mange Gange meningsløse Priser paa Varer for ikke at tale om Vanskelighederne med at faa netop de Varer frem, der var Brug for. Der er ingen Tvivl om, at disse Aar har slidt paa Georg Nielsen’s i Forvejen ikke saa stærke Helbred, men aldrig lod han sig mærke hermed, og aldrig gav han sit omfattende filantropiske Arbejde Skylden herfor. Det er alle Kontorets Medarbejdere, og ganske særlig mig personlig, som igennem 22 Aar har haft Lejlighed til at samarbejde med Georg Nielsen — havde lært ham at kende bedre end de fleste baade som Arbejdsfælle og som Ven — en dyb og op­ rigtig Sorg, at han ikke opnaaede at overleve Kontorets 25. Aar. Som et Barn havde han glædet sig hertil, og mange var hans Planer i den

Anledning. Vi, som hans Medarbejdere, forsøger indenfor de sædvan­ lige Rammer at føre Sommerens Virksomhed igennem — uden at kunne realisere hans Planer, men i hans Aand - - idet vi alligevel mener paa den Maade bedst at ære hans Minde. Af Kontorets Medarbejdere er allerede nævnet Fru Emma Prægel og Fuldmægtig G. Westenberg, som ligeledes til deres altfor tidlige Død ofrede Kontoret deres Tid og Kræfter. Det samme gælder Borgerrepræsentant A. Gustavsen, som særlig vil huskes fra Kontorets Juleuddelinger. Hans Søn, Trafikassistent Gustavsen, har dog heldigvis arvet Faderens Interesse for Kontoret. Døde er endvidere »Gamle Frk. Knudsen«, som jovialt og gemytlig gav en Haand med, saa længe hun kunde, og Fru Sofie Sørensen, som var med fra de allerførste Uddelinger og i en lang Aarrække bl. a. ogsaa sørgede for, at der altid paa det rigtige Tids­ punkt var en forfriskende Kaffetaar til de assisterende. Af Damer, som har ydet Kontoret Assistance gennem længere Tid, skal endnu nævnes Kommunelærerinde, Fru Rasmussen, som ikke mindst har glædet adskillige af Kontorets smaa kvindelige Kunder ved sine fikst og smukt pyntede Hatte. Desuden Frk. D. Kræfting og Frk. Holmberg, som begge har viet Uddelingerne deres Tid. Den sidst­ nævnte er det endda, den Dag i Dag, ikke nødvendigt al kalde paa, naar Uddelingerne forestaar. En særlig Omtale fortjener Fru V. Eriksen, som med ligestor Energi, sammen med sin Søster, Fru Georg Nielsen, har staaet for Uddelingen af Flæsk ved Juletid og for Ordningen og Sorteringen af Tøjet til Uddelingen saavel som Ekspeditionen ved selve Uddelingen om Sommeren. Uden at trættes har hun nu, sammen med sin Søster, fortsat dette besværlige og brydsomme Arbejde i adskillige Aar. Endnu flere assisterende Damer fortjente maaske at nævnes, men dette vil føre for vidt, og de maa derfor tilgive, at det ikke sker. Deres Assistance, ved de jo, vurderes ikke mindre bøjt for det. Af Herrer skal, foruden de allerede nævnte, særlig fremhæves Direktør Mich. Henriques, som ydede A. G. Meyer det første større Bidrag til Kontoret. Han har stadig været Kontorets skattede Revisor, først sammen med Skoleinspektør Fr. Bon, som opgav sit Hverv, da han blev Inspektør, og nu sammen med Skoleinspektør I. P. Olsen. Som Medarbejdere gennem de sidste ca. 10 Aar skal frem­ hæves Fuldmægtig V. Ericksen og Grosserer Rob. Cresta, som hver

for sig har lagt et betydeligt Arbejde indenfor Kontoret og derfor og- saa nu er med til at søge det ført igennem denne Sommer. Udmærket Hjælp og Støtte bar Kontoret endvidere i de første Aar haft af Kommunelærer Aage Jacobsen, Ingeniør L. Schou, Tele­ grafist Foldberg og Georg Nielsens Broder, Ove Nielsen, som nu op­ holder sig i Amerika, og i de noget senere Aar af Forstander Møller- Lund, Skoleinspektørerne P. Kocli og Arnvig, Kaptajn K. V. Højer, Assistent P. Skovgaard, Redaktør Ivar Svendsen og endnu en Række Herrer, der ligesom de ikke nævnte assisterende Damer ikke maa tage Udeladelsen fortrydelig op. Ogsaa de ved jo, at deres Assistance altid har været velkommen og altid er bleven værdsat. Kontorets »løbende« Forretninger besørges nu, som i Aarene lige efter Oprettelsen, af dets Rud Chr. Kylling, i de senere Aar assi­ steret af »Gamle Larsen«. Begge er saa godt kendte, at nogen nærmere Præsentation ikke er nødvendig. Hermed er da givet nogle Oplysninger om »Børnenes Kontor«’s Virksomhed igennem de forløbne 25 Aar. Det burde have været Georg Nielsen’s Navn, som havde staaet under denne Beretning, og han, som i Enkeltheder var bedre inde i Kontorets Virksomhed gennem Aarene, havde da ogsaa været nærmest til at skrive den. Det hørte imidlertid til el af hans Ønsker, at en saadan Beretning skulde ud­ sendes til de Hest mulige af dem, som havde støttet Kontoret gennem de 25 Aar, og dette hans Ønske er hermed sket Fyldest, saa godt som det efter Omstændighederne har ladet sig gøre. Det er Kontorets Haab, at de mange, som gennem deres Foreninger eller paa anden Maade faar denne Beretning i Hænde, ved at gennemlæse den maa faa Indtrykket af, at de har været med til at støtte et helt igennem godt filantropisk Arbejde for de københavnske Børn, og som Følge deraf ogsaa vedblivende vil yde dette Arbejde deres Støtte. »Børnenes Kontor« bringer da hermed alle sine mange Venner sin hjerteligste Tak for de svundne 25 Aar. /// '. Mortensen.

I Ledelsen for »Børnenes KontoiVs Uddeling Sommeren 1924: Rob. Cresta. V. Eriksen. Hj. Mortensen. Ivar Svendsen ,