591165550

Bestyrere for de Eibeschiitzske Legatmidler i en Skrivelse af 19de Marts 1863 erklæret ikke at kunne give Medhold. Som Følge heraf indgav Administratorerne i 1865 et Forslag til Repræsentantskabet om at undergive Lovenes § 15 en Forandring, hvorefter den Eibeschiitzske Fond for Fremtiden skulde overtage hele Selskabets Laanevirksomhed, medens det ved nye Bestemmelser fastsattes, hvorledes Indtægtsoverskuddet skulde fordeles til de øvrige Poster, navnlig Forøgelse af Grundfonden, hvis Krav man i en Række Aar havde anset fyldest­ gjorte ved et aarligt Tilskud af 800 Rdl. i offentlige Effekter. Dette maatte efter Administrationens Formening kunne indskrænkes til det halve, naar hensaas til den betydelige Fondstilvæxt, som Selskabet havde erholdt gjennem det Eibeschiitzske Legat. Repræsentantskabet nedsatte en Kommission paa 6 Medlemmer, et af hver Klassifikation, til sammen med en af Administratorerne at overveje Sagen. Dertil valgtes:

Grosserer IV. Wanscher, Grosserer A. E . Reimann, Professor C. G. Hummel ,

Kancelliraad C. P . Schlichtkrull , Kunstdrejer I. A. Schwartz og Etatsraad F . IV. Mansa.

Den nye § 15, som paa Kommissionens Indstilling ved­ toges den 21 de Decbr. 1865, kom ganske i Almindelighed til at lyde paa, at en Generalforsamling hvert 5te Aar, efter Forslag af Administrationen, med dertil knyttet Be­ tænkning af et Repræsentantudvalg, skulde bestemme, hvor meget der i de næste 5 Aar skulde anvendes aarlig til Pen­ sioner, Gratifikationer og Laan, samt om noget af Formuen, og da hvor meget, aarlig skulde henlægges til den rente­ bærende Fond ; dog maatte de tilstaaede Pensioner som hidtil ikke overstige Rentebeløbet. Samtidig hen­ vendte Administrationen sig til Repræsentantskabet for det mosaiske Trossamfund og erholdt under 13de Decbr.