591165550

Selskabets Hovedformaal havde fra 1791 af været akcentueret som det at komme stræbsomme Borgere til Hjælp i deres Bedrift ved rentefrie Laan. Hertil var efter Afgivelsen til Grundfonden af den for samme normerede Part af Indtægtsoverskuddet aarlig bleven anvendt V3 af Restbeløbet. Formuens stærke Væxt havde tilladt Sel­ skabet gjentagne Gange at indskrænke Fondsforøgelses- Procenten. Den var, som det vil erindres, i Lovene af 1841 gaaet ned til XU af Overskuddet, og blev ved en Repræsentantbeslutning af 28cle April 1854 yderligere nedsat til Vs. Admnistrationen havde ansøgt Ministeriet om Approbation saa vel paa sidstnævnte Forandring som paa at lU Del af Overskuddet fra 1853, der efter Lovene skulde lægges til Grundfonden, maatte anvendes til Dyrtidstillæg til Selskabets Pensionister, men Justits­ ministeriet svarede under 7de Juni: »at allerliøieste Con- firmation ikke anses fornøden for at de omhandlede af Generalforsamlingen tagne Beslutninger kunne have Gyldighed«. Da mere end Halvparten af det aarlige Overskud hidtil var bleven anvendt til Laan, kunde det forudses, at en yderligere Anvendelse hertil paa 1000 Rdl. aarlig af det Eibeschiitzske Legat vilde kunne medføre det Tilfælde, at der ikke blev Brug for hele den disponible Laanesum. Til det Grellske Legat af 1807 havde der været knyttet lignende Bestemmelser som til det Eibeschiitzske, men Legatets ringe Størrelse havde gjort det muligt at inddrage det under Fonds­ massen uden derved i Realiteten at træde Legatstifterens Tanke for nær. Anderledes med Beløbene fra det Eibeschiitzske Legat, der vilde voxe efter en stigende Maalestok. Administratorerne havde i Erkjendelsen heraf søgt at gjøre gjældende, at Testamentets Bestemmelse kun fandt Anvendelse paa det aarlige Tilskud fra Legat­ massen, ikke paa de Summer, der tilbagebetaltes Sel­ skabet af Laantagerne; men denne Opfattelse havde Repræsentanterne for det mosaiske Trossamfund som