591165550

at dettes blomstrende Forfatning tillod at lade Hjærtet raade lidt videre, end der strængt taget lod sig forsvare for en nøgtern Fornuftbetragtning. I 1849 havde Revi­ sorerne atter indtrængende anbefalet, at der blev truffet alvorlige Foranstaltninger til Restancernes Inddrivelse; men hverken Administratorer eller Repræsentation kunde bekvemme sig hertil, og alt blev ved det gamle. For øvrigt skabte ingen af disse Gjengangere Dis­ senser inden for Selskabet, efter at Virkningerne af Be­ vægelsen i 1839 først havde lagt sig. Tvært imod blev Tidsrummet 1848—88 en ny Fredsperiode i dets Historie, hvori Selskabets Virkekreds Aar for Aar udvidedes i samme Forhold, som dets Velstand ved forstandig Økonomi og rige Gaver forøgedes, i den Grad, at man ikke blot gjentagende fandt sig opfordret til at nedsætte det aarlige, i Lovene af 1841 fastsatte Tilskud til Grundfonden, men ogsaa fandt det nødvendigt at suspendere de gjældende Bestemmelser, for saa vidt angaar Forholdet mellem Laane- og Understøttelsesbeløbene, i det Selskabet paa anden Maade sattes i Stand til at fyldestgjøre Lovenes Grundtanke i saa Henseende. Ved Testament af 16de April 1851 havde Silke-, Uld- og Lærredshandler Jen s Hansen H ind skjænket Selskabet en Kapital paa 1000 Rdl. Den indbetaltes ved hans 2 Aar efter indtrufne Død. En endnu anseligere Gave blev det til Del efter Justitsraad, tidligere Kommis­ sionær Simon A ron Eibeschiitz Død i 1856, i det han i sit Testament af 20de Juni 1853 havde truffet den Be­ stemmelse, at der af hans efterladte Formues Overskud, naar samtlige af ham trufne Dispositioner vare fyldest­ gjorte, skulde af Legatmidlernes Bestyrelse aarlig ud­ betales det forenede Understøttelses-Selskab 1100 Rdl. med Forpligtelse til deraf at anvende 1000 Rdl. til rentefrie Laan og 1 00 Rdl. til Understøttelser for trængende Medlemmer. Grosserer Wulff Ph ilip Heyman underrettede den I9de Marts 1863 Selskabet om, at han paa dets Navn havde indsat i Overformynderiet 200 Rdl. i danske