591165550

ud over Øjeblikkets Vanskelighed ved at udfærdige et nyt Regulativ for Komiteen. E t Spørgsmaal, der lige saa regelmæssig vendte til­ bage paa Repræsentantmøderne, var Administrationens formentlige Mangel paa Kritik over for de Anmodninger, der rettedes til den om Optagelse i Selskabet. Man havde, som foran er vist, i Lovene af 1841 søgt ved skærpede Bestemmelser at fremkalde en strængere Censur, men uden synderligt Resultat. Ved Uddelingen af Gratifikationerne i 1852 var der bleven indrømmet en Del ugifte Kvinder Understøttelse, uagtet de kun i faa Aar havde været Medlemmer af Selskabet. Dette for­ anledigede Revisorerne til i en Antegnelse til Regnskabet at bringe de gjældende Lovbestemmelser i Erindring. De skjønnede ikke rettere, hedder det, end at Under­ støttelser kun da vare tilladelige, naar for de paagjældendes Vedkommende en Forværring af deres økonomiske Stilling udtrykkelig kunde paavises at være gaaet forud, hvad der ogsaa maatte gjælde med Hensyn til Enker, der som saadanne vare indtraadte i Selskabet, uden at deres Mænd havde været Medlemmer. Naar dette over­ holdtes, vilde Bestyrelsen kunde spare sig den ubehagelige Nødvendighed at overtrædeLovenesBud,og Selskabet vilde ikke staa Fare for at gaa over til at blive en Forsørgelses­ anstalt for ugifte Piger, hvilket — saa prisværdigt det for øvrigt kunde være — dog maatte antages at ligge uden for Selskabets Øjemed. Paa samme Maade havde der fra Selskabets tidligste Dage lydt Klager over de bestandige Restancer, der forøgede Driftsomkostningerne og paaførte Selskabet direkte Tab ved den ikke ubetydelige Afskrivning, som jævnlig maatte foretages paa Indtægtskontoen. Saa vel ved de forskjellige Lovrevisioner som uden for disse havde Spørgsmaalet været paa Dagsordenen; men man var stedse vegen tilbage for strængere Forholdsregler, end der lod sig forene med den Humanitet, der var Selskabets ledende Tanke. Ogsaa trøstede man sig med, 6