591165550

ganske andre Ofre af Tid og Penge, hvis det skulde op­ fylde sin Hensigt. Man var med Selskabets Hoved- formaal for Øje ganske naturlig vegen tilbage for disse Ofre, men kunde paa den anden Side ikke bekvemme sig til at give Afkald paa Bladet, der havde fulgt Sel­ skabet siden dets Stiftelse og desuden havde haft sin utvivlsomme praktiske Betydning; kort sagt, Situationen var uholdbar. Dette viste sig meget snart. Vedtagelsen af Professor Ursins Lovforslag bevirkede, at den samlede Skriftkomité i Novbr. 1841 indgav sin Afskedsbegjæring. Nye Valg foretoges, men kun en af de valgte, Ursin, modtog Valget. Sagen maatte udskydes til næste Generalforsam­ ling, hvor det samme til Dels gjentog sig, saa at man først inde i 1842 fik en Skriftkomité dannet. Efter et Pars Aars Forløb opgav den Ævret, og Spørgsmaalet om en lønnet Redaktion dukkede op paa ny. Ret karak­ teristisk bares det nu frem af den Mand, der i 1841 havde været dets ivrigste Modstander, Ursin selv. Da Administrationen ikke tog Hensyn til hans Forslag, ned- lagde hele Skriftkomiteen sit Hverv, i det den i en skriftlig Henvendelse til Repræsentantskabet af i6^e De­ cember 1846 afgav den Erklæring, at Komiteen var kommen til Overbevisningen om, at Ugebladet ikke paa en tilfredsstillende og Selskabet værdig Maade vilde kunne udgives uden at paalægge Enkeltmand Ofre, som denne ikke kunde forventes villig til at yde. Repræsentant­ forsamlingen tog Sagen under Overvejelse, men besluttede med Stemmeflerhed, »at det med Piensyn til den Ind­ flydelse, som Forslaget om en lønnet Redaktør maatte faa paa Selskabets Økonomi, og den Indskrænkning i dets velgjørende Hovedvirksomhed, som dets Antagelse vilde have til Følge, indtil videre burde have sit For­ blivende med den i de gjældende Love fastsatte Be­ stemmelse i Henseende til Selskabets Ugeblad«. En anden Skriftkomité valgtes, og man søgte at komme