591165550

kunde hverken betragtes som en Almissegjerning at skrive et saadant Blad eller som en Medlidenhedshandling at læse det. Om en lønnet Redaktør med det fornødne Apparat af Medarbejdere m. v. kunde der af økonomiske Hensyn selvfølgelig aldrig blive Tale, og hvad Bladets Udstyrelse angik, var den vel tarvelig, men dog ikke værre end Regeringens officielle »Kollegialtidende« eller »Politivennen« eller talrige Provinsblade. Naar Pastor Visby i Ugebladet havde foreholdt Administrationen dens lovstridige og uretmæssige Bestyrelse, syntes han for øvrigt ikke at have handlet ganske konsekvent over for Lovenes § 9 1, for saa vidt det deri hed: »Kritiker over literariske Arbeider og Skrifter indføres ikke i Bladet for deri at undgaa A lt, hvad som kan give Ledighed til Strid.« Imidlertid fortsattes i »Borger-Vennen« Striden ind i det følgende Aar med Indlæg fra begge Sider, indtil den udvandedes i en Række Kjævlerier mellem Skriftkomiteens 4 Medlemmer om, hvor vidt det efter Lovene tilkom Administrationen uden Komiteens Vidende at lade Inserater indrykke i Ugebladet eller ikke. Med Lovkomiteens Arbejder trak det i Langdrag, hele 1840 og en Del af det følgende Aar gik med, og da dens Udkast endelig forelagdes Repræsentantforsamlingen den 20de Septb. 1841, indfandt der sig trods Sagens usædvanlige Betydning ikke et tilstrækkeligt Antal Medlemmer, saa at Mødet maatte opsættes 14 Dage. Dette gjentog sig 2den og 3dje Gang, og først paa et for 4de Gang indvarslet Møde den 25de Okt. 1841 lykkedes det af 96 Repræsentanter at samle det til Beslutning foreskrevne Antal af 21 Stemmer. De vedtagne Bestemmelser tilstilledes Kan­ celliet og erholdt under 5te Januar 1842 allerhøjeste Konfirmation. Lovene af 25de Oktober 1841 brøde ingen nye Baner. Det var en Lovrevision, foretagen med behørigt Hensyn til de nylig fremkomne Anker over Selskabets Styrelse, og gjennemgaaende en Bekræftelse af, hvad der som

Made with FlippingBook - Online magazine maker