591165550

Fremskridt, kunde benævnes som afdødt, »saavidt gik ialtfald ikke deres Betragtning over, hvad Tiden medførte«. Pastorens Forslag skulde selvfølgelig blive Repræsenta­ tionen foredraget. Dette skete paa den næste Repræsentantforsamling den 20de s. M ., hvor der toges Bestemmelse om, at en Medlemsliste skulde trykkes og omdeles, og til Revision af Lovene nedsattes en Komité af i Administrator og 4 Repræsentanter, hvortil paa et senere Møde, foruden Etatsraad Schram, valgtes: Dr. theol. Gad, Overretsprokurator R ing, Professor D avid og Orlogskapitajn Tuxen. Polemiken havde vakt Opsigt i Byens dannede Kredse, dog mere paa Grund af Dagspressens Omtale af den, end fordi den egentlig kunde smigre sig med nogen særlig Opmærksomhed fra Medlemmernes Side. *) Saa vel i »Kjøbenhavnsposten« somi »den Frisindede« drøftedes Spørgsmaalet, navnlig indeholdt sidstnævnte Organ i en Række Numre et udførligt Referat af Visbys Angreb. Bladet, der i det hele stillede sig paa Oppositionens Standpunkt, tog dog i Spørgsmaalet om Ugebladet be­ stemt Afstand fra det Visbyske Forslag, og gjorde meget fornuftig opmærksomt paa, hvorledes Tiderne havde forandret sig, siden »Borger-Vennen« i 1788 fremtraadte for første Gang. Slige Ting havde man nu langt billigere i de saakaldte Folkeskrifter, og hvad Afhandlinger om statsborgerlige Gjenstande eller moralske Betragtninger angik, læstes de slet ikke. Overhovedet var det Tvivl underkastet, om litterære Frembringelser lode sig bruge som Underlag for goddædige Øjemeds Befordring. Det *) Betegnende i saa Henseende er »den Frisindedes« Ytring i Nummeret for 21de Decbr. 1839: »Vi have talt med ikke faa Med­ lemmer af dette Selskab, hvis Deltagelse for Sagen var saa stor, at de, uagtet de jo alle erholde Ugebladet, ikke engang havde læst det«.