591165550

enhver, der er i Besiddelse af en næsten uindskrænket Magt. Hvad Lovtexten angik, var det en bekjendt Sag, at den ikke havde været revideret siden i S 1 1 . Man tilsidesatte og overtraadte i Kraft af Repræsentantskabs­ beslutninger Lovens Bestemmelser, uagtet den kongelige Konfirmation havde stadfæstet dem »i alle deres Ord, Klausuler og Punkter« og forbudet, »at Nogen gjør Hinder mod det, som foreskrevet staar«. Hvis disse kongelige Ord skulde have nogen Betydning, syntes det uimod­ sigeligt at maatte være den, at ikke et eneste Ord lov­ gyldig kunde forandres, uden at der erhvervedes Konfir­ mation paa Forandringen. Men hvad skulde man da tænke om et Selskab, der i den Grad traadte sine egne Love under Fødder, eller om en Administration, der havde de Begreber om en kongelig Konfirmation? Ugebladet havde længst forfejlet sin Hensigt og maatte nu kaldes uanstændig tarvelig udstyret. De enkelte gode Artiklers Betydning svækkedes ved den afbrudte Maade, hvorpaa Indholdet leveredes, i det Traaden glemtes og Interessen sløvedes. Det kunde og burde med sit talrige Abonnenttal være et virksomt Middel til Udbredelsen af nyttige Kundskaber i Borger­ standen og var bleven en Avertissementstidende for Administrationen. Plan havde alt for Aar og Dag siden indgivet Forslag til Administrationen om at udgive et helt i Steden for et halvt Ark ugentlig og ansætte en lønnet Redaktør, men man havde henlagt hans Skrivelse, paaberaabende sig økonomiske Hensyn. I andre Hen­ seender, f. Ex . med Hensyn til Budlønninger, havde man ikke været saa nøjeregnende, desuden kunde det ikke vides, om ikke et vel redigeret Blad kunde indbringe saa mange Abonnenter og særlig af den Klasse Borgere, man ønskede, at den forøgede Udgift derved dækkedes. I hvert Fald var Bladet i sin nuværende Form uværdigt til at prydes med det Navn, det bar, det var en Ironi,