591165550

Det var, sagde han, fra en Forening af Mænd, hvis Formaal oprindelig havde været det at understøtte, bleven en Forening, hvori største Delen af Medlemmerne kun vare indtraadte for at blive understøttede, og jo mere Egennytten havde taget Overhaand, desto mere havde Ligegyldigheden for Selskabets Anliggender i Almindelig­ hed bredt sig. Ingen kunde bedre vidne derom end Administrationen, der modtog Ansøgninger fra Med­ lemmer, som kun havde været Va Aar i Selskabet, og dog oversaa man Faren, der fra denne Kant truede Sel­ skabets Virkekraft, i det man til Trods for Lovenes be­ stemte Forbud vedblev at optage saa godt som uden Undtagelse enhver, der meldte sig. Under den nu­ værende repræsentative Forfatning vare Medlemmerne uden mindste Indflydelse paa Selskabets Anliggender, en enkelt Medlemsklasse havde i mange Aar været fuldstændig opløst.*) Medlemslister havde ikke været trykte i 20 Aar, man hjalp sig med at bekjendtgjøre de indtrædendes Navne i Ugebladet, men da de fratrædende aldrig anmeldtes, vidste ingen, hvem der var Medlemmer og hvem ikke. Efter Lovene laa den højeste Magt i Repræsentant­ forsamlingens Hænder, men faktisk havde den i mange Aar beroet hos Administratorerne. Kun disse kjendte Status, og naar 4—500 Ansøgninger skulde afgjøres i et enkelt Møde paa et Par Timers Tid, var det let at indse, at der ikke kunde blive Tale om nogen virkelig Under­ søgelse, men at Repræsentanterne vare tvungne til at gaa efter Administrationens Indstilling. A t Systemet ikke havde udskejet, skyldtes alene de hæderlige og retfærdige Mænd, som i en Række af Aar havde varetaget dette Kald, men selv saadanne Mænd stode Fare for i Længden at henfalde til ensidige Anskuelser, som det gaar •) Iler sigtes til Adelsklassen, der allerede i 1823 kun talte 2 Re­ præsentanter, som ikke kunde gaa af efter Tur, fordi man ingen havde at sætte i Steden.