591165550

ingen Pensionist mere skulde kunne oppebære Gratifi- kation. Lange Fredsperioder ere søvndyssende. I Aarene, der fulgte paa Krachet i 18 13, udviklede der sig i det forenede Understøttelses-Selskab lidt efter lidt en Forret- ningspraxis, som i Virkeligheden lagde Styrelsen af Sel­ skabets Anliggender i de 3 Administratorers Hænder. Det var i Lovene af 1806 fastsat, at Repræsentanterne skulde holde Møde mindst hver anden Maaned, men da det som oftest var temmelig ligegyldige Sager, som fore- laa til Behandling, svækkedes ganske naturlig Interessen for Møderne, og man blev borte. Skulde da en Gang en vigtigere Sag drøftes, manglede gjærne det beslutnings­ dygtige Antal Stemmer, og et nyt Møde maatte ind- varsles. Baade mødende og ikke-mødende bleve kjede af denne Ordning, og man indskrænkede sig derfor til at holde Repræsentantmøde 2 Gange, senere kun 1 Gang aarlig, indtil det i 1832 vedtoges, at Forsamlinger kun skulde sammenkaldes, naar Administrationen fandt saa- dant fornødent. Derfor kunde et intelligent Oppositions­ medlem i 1839 med nogen Ret udtale, at det forenede Understøttelses-Selskab ikke længer var noget Selskab, men en af 3 Personer administreret Formue. Admini- nistratorens Embedstid var treaarig, men udstrakte sig lidt efter lidt over et ubestemt Aaremaal, saa at der haves Exempler paa, at Administratorer uafbrudt have beklædt denne Post i 25 Aar. Dermed være det ingen­ lunde Hensigten at kaste nogen Skygge over den da­ værende Styrelse; der er næppe Tvivl om, at Repræsen­ tationen den Gang og senere har været sig det fuldt be­ vidst, at den lagde Selskabets Anliggender i de bedste Hænder, naar den betroede dem til de uegennyttige Mænd, der frivillig og alene af Kjærlighed til Sagen havde paataget sig hine Forretninger. Vi vide, at Lovenes Text ikke undergik nogen Forandring i Tidsrummet 18 12—41. Naar Afvigelser efter Øjeblikkets Behov nu og da fandtes ønskelige, søgte Administratorerne Be