591165550

første Leveaar til Del, at have fremdraget et og andet, der ikke ganske vil savne kulturhistorisk Interesse. Efter de 3 Aars Forløb havde Selskabet fæstnet sig og vundet tilstrækkeligt Overblik over sin Virksomhed til, at Ba­ nerne kunde afstikkes, som i de efterfølgende 97 Aar i alt væsentligt have været fulgte. En detailleret Skil­ dring af dette lange Tidsrum vilde baade blive uover­ kommelig og savne den fornødne Interesse; vi faa derfor nøjes med i det følgende at fremdrage nogle af de vigtigste Begivenheder fra dette Tidsrum, navnlig for saa vidt disse have berørt Lovgivningen eller i det hele haft Indflydelse paa Principerne for Administrationen. Selskabet var seirrig gaaet ud af Væxtperioden, men havde ikke gjennemgaaet alle sine Børnesygdomme. Ind­ skrænkningen af Bestyrelsesmedlemmernes Antal maatte naturlig forøge den enkeltes Forretninger, og navnlig synes Regnskabsvæsenet med de Bryderier, som de ide­ lige Kontingentrestancer og Afdragene paa de tilstaaede Laan medførte, at have gjort den ulønnede Administra­ tion kjed af Arbejdet. Da man i Foraaret 1793 skulde skride til Valg af 2 nye Administratorer i Steden for de efter Tur afgaaende, vægrede begge de nyvalgte Med­ lemmer sig ved at modtage Valget. Repræsentantfor­ samlingen mente da at maatte bøde paa Forholdene ved at ansætte en lønnet Kasserer, der mod et aarligt Veder­ lag af 100 Rdl., foruden 10 Rdl. til Skrivematerialier, skulde varetage alle til Regnskabsvæsenet henhørende Forretninger. Hertil antoges den 18de Marts 1793 Kopist i Rentekammeret I. Aagard, efter at denne havde stillet Sikkerhed for 1000 Rdl. Imidlertid naaede Repræsenta­ tionen ikke i Øjeblikket sit derved tilsigtede Maal, da begge Herrer fastholdt deres Vægring. Man formaaede saa den ene af de afgaaende Administratorer til fore­ løbig at blive i sin Post og valgle et nyt tredje Medlem, hvem Kontrollen med Kassereren overdroges. En In- strux for denne udarbejdedes og bekjendtgjordes i »Borger- Vennen« den 14de Juli.

Made with FlippingBook - Online magazine maker