591165550

i Ugebladet, derimod ikke de, der havde faaet Laan, en Bestemmelse, der af og til generede Supplikanterne i den Grad, at de enten bade om at faa Gratifikationen for­ andret til Laan eller rent gave Afkald paa den. Frem­ deles vedtoges paa Repræsentantmode den 12 te Marts 1792, at intet Medlem kunde anholde om Understøttelse, som ikke havde været 2 Aar i Selskabet. For øvrigt har Fordelingen af disse Beløb paa Grund af de mod­ stridende Interesser, som derved gjorde sig gjældende, næppe været nogen ganske let Sag, i det Lovene fast­ satte, at Ansøgningerne skulde bedømmes af den Klasse Repræsentanter, hvortil den enkelte Ansøger hørte, og, naar de derover havde givet deres Betænkning, med denne forelægges den hele Repræsentantforsamling til Afgjørelse. Ansøgninger om Laan forelaa dertil fra Personer uden for Selskabet, ja selv Kronprinsen havde indsendt en saadan for 2 Overskærersvende ved Guld­ huset, som det næppe har været det loyale Selskab nogen Behagelighed at maatte afslaa. Det forenede Understøttelses-Selskab var saaledes ved Udgangen af 1791 traadt i fuld Virksomhed, og dets Barnealder dermed afsluttet. Vi have fulgt denne Skridt for Skridt ikke blot med Glæden, som den 100- aarige Olding føler ved at gjenopleve sine Ungdoms- Erindringer, men i Erkjendelsen af, at Spiren til en Or­ ganismes lovbundne Udvikling i Regelen er nedlagt i dens tidligste Barndomsaar. Ligesom dette i særlig Grad gjælder nærværende Selskab, til hvis Historie dette Skrift fremkommer som et Leiligheds-Bidrag, haabe vi tillige, at det er lykkedes os ved den mere indgaaende Be­ handling, som i det foregaaende er bleven Selskabets