591165550

til Diskussion. Formanden havde derfor af og til ladet hengaa flere Uger mellem Sammenkomsterne og til sidst, da disse antoge en saa uhyggelig Karakter, at Møder paa 4 Timer optoges af lutter Kjævlerier, indtil videre stillet dem i Bero. Men nu besværede de 5 Direktører sig over Tilsidesættelse og sammenkaldte i Begyndelsen af Juli selv et Direktørmøde hos et af Medlemmerne, hvor de formulerede deres Indvendinger mod Bestyrelsen i 8 Ankepunkter, som Dagen efter oplæstes for For­ manden. Situationen blev uforandret, og da Regnskabet for Aargangens 2det Kvartal skulde offentliggjøres, næg­ tede Oppositionen at underskrive det som formentlig urigtigt. Dette havde kun til Følge, at Formanden lod den paagjældende Ballance, forsynet med sin og Karle- byes Underskrift, indrykke i Ugebladet for 27de Avgust. I en skarp Skrivelse forlangtes der optaget i et følgende Nummer af Bladet en Protest fra de 5 Herrer mod det skete, hvori Regnskabet betegnedes »om ikke aldeles urigtigt, saa dog uordentligt«, og det tilføjedes, at man i Mangel deraf vilde se sig nødsaget til at offentliggjøre Pro­ testen i Aviserne. Forgjæves foreholdt Formanden dem med Alvor, hvor urigtigt et Skridt det vilde være over for Selskabets Interesser at fremdrage Uenigheden i Di­ rektionen for Offentligheden. Fordringen fastholdtes, og da den ikke toges til Følge, tilstilledes under 17de Sep­ tember Formanden et Pro Memoria, hvori de 5 Direk­ tører frasagde sig alt Samarbejde med ham og Karlebye i det forenede Understøttelsesselskabs Administration. Efter et frugtesløst Forsøg paa at fremtvinge Optagelsen i Ugebladet gjennem Bogtrykkeren, lodc de 5 Herrer endelig med Navns Underskrift i Nr. 245 af Adresse- Kontorets Efterretninger den 29de Oktober indrykke en Protest, ikke, som man skulde have ventet, mod Regnskabet, men mod at Formanden dem uafvidende havde indsendt et Cirkulære til Repræsentanterne an- gaaende det forestaaende Valg af ny Direktion. Den fremkaldte et Svar af Mcinig i det flg. Nr. af Adresse

Made with FlippingBook - Online magazine maker