591165550

Kraft 3 Aar efter dets Stiftelse. Derved indskrænkedes Direktionens Opgave foreløbig til at søge Medlemstallct for­ øget og indkassere Bidragene. Omendskjønt disse Hverv ikke skulde synes egnede til at fremkalde nogen Menings- forskjel af Betydning, var en saadan dog opstaaet om en Række Bagateller, nærmest som Følge af en længe til­ bagetrængt Misstemning imellem Direktørerne indbyrdes, i hvilken Formanden Meinig og Næstformanden Karlebye stode over for de øvrige 5. Den skjulte Spire hertil lader sig tilbageføre til en imellem Kjøbmand Hviid og In­ spektør Matzen flere Aar før Selskabets Stiftelse sted­ funden Tvistighed. Da sidstnævnte indtraadte i Direk­ tionen, synes han at have udbyttet sin Stilling til at til­ fredsstille gammelt Nag og, hvor Lejlighed gaves, at være optraadt haard og bydende over for Bogholderen. Dennes Svar paa Tiltale fandt Direktionen at krænke dens Værdighed, og da Hviid, som det vil erindres, alt havde paadraget sig den forberedende Komités Mishag, var det for Matzen saa meget lettere at stemme sine Kolleger uvillige mod ham. Manglerne ved hans Bog­ føring, de virkelige og formentlige i Flæng, paataltes med Strænghed, og Modforestillingerne fra hans Side mødtes med en saadan Myndighed, at Kapt. Ltitzow endog engang udviste ham af Direktionsforsamlingen. Kun Meinig og Karlebye gjorde herfra en Undtagelse. »Jeg troede«, udtaler førstnævnte senere, »i Bogholderen at burde erkjende Mennesket, Medborgeren, Medarbejderen og Stifteren af vort Selskab, kunde ikke indse, at hans Mellemværende med Matzen vedkom Selskabet, ej heller i Bogholderens Embedsførelse finde de Forbrydelser, der tillagdes ham, tvært imod maatte jeg erkjende, at han med yderste Flid udførte de ham paabyrdede Forret­ ninger, og at jeg aldrig havde kunnet udrette til Stiftelsens bedste, hvad sket er, hvis han ikke havde været saa villig, ivrig og vel oplagt til slige Forretninger«. Da ingen af disse 2 Mænd kunde bekvemme sig til at