591165550

Færd at have været Sjælen i Direktionen og bl. a. strax at have grebet Ledelsen af Ugebladet, havde for at spare Udgiften til Lokale velvillig stillet sin Bopæl, Gammeltorv Nr. 142, 2 Sal, til Selskabets Raadighed. Her samledes man altsaa, og Mødet indlededes med en Tale af Formanden, Kapitajn Liitzow. Da denne Tale fandtes værdig til at aftrykkes i et følgende Nr. af »Borger-Vennen«, have vi ment at burde gjengive den her. Den lyder saaledes: »Uagtet jeg noksom erkjender min Ufuldkommenhed til at kunne ved min ukunstlede Tale tilveiebringe mere for de i Tiden Ulykkelige, der skal nyde Frugten af dette saa velsindede Selskabs-Forening, saa dog føler jeg af Embedsdrift som valgt Formand at være forbunden til at sætte en Prøve derpaa i Dag, da Selskabet første Gang, efter at det virkelig er blevet Selskab, holder dets ordentlige Møde, og vil jeg derfor som altid stræbe i denne Del at opfylde min Pligt. Ikke uden Aarsag vilde jeg frygte for dette Foretagende udi et Selskab, der bestaaer af en Del med langt større Sjæle-Evner begavede Mænd, men naar jeg kaster Tanken tilbage til Hensigten af dette Sel­ skabs Forening, da betages mig al Frygt; thi Medlidende er jo Grunden til det Ilele. Rolig støtter jeg mig da til Selskabets Grundpille og glæder mig, at jeg ikke i Dag taler for et Selskab, samlet til For­ lystelser, men for et Selskab, fuld af Medlidenheds ømme Hjerter. Var jeg endog i dette Øieblik, det jeg ikke er, begavet med de ypperligste Gaver, hvad skulde jeg da vel kunde virke paa dette Sel­ skab, i hvilket hvert Medlem, alle som et, af følsomste Hjerte drives til Medlidenhed og med forenede Kræfter vil stræbe at understøtte sine trængende Medmennesker. Nei, Veltalenhed behøves ikke og opskruede Forbønner ere ufornødne her, hvor Hjerterne kappes om at yde Vel- gjerninger. Jeg behøver altsaa ikkun paa deres Vegne, der i Tiden skal nyde Godt af dette Selskabs kristelige Forening at tilføie dette Ønske: H e rre n s ty rk e E d e r i det G od e in d til E n d e n l Dette Selskab, skjøndt det allerede er voxet til næsten 600 Med­ lemmer, kan dog endnu kun anses som en Plante, hvilken jeg haaber, og jeg troer det hele Selskab med mig haaber skal udskyde evig fæstende Rødder og i Tiden give tusindfold modne Frugter. Ikke uden Grund haaber jeg dette, thi allerede er en fæstende Rod udspiret, idet Hendes Majestæt Dronningen, Landets saa høit elskede Moder af medfødt Gav­ mildhed og Naade ikke alene i Aar har givet, men hvert Aar vil give 20 Rdl. til Selskabets Fond. Desuden er der den Dag i Dag iblandt Selskabets Medlemmer ikke faa Formuende, der vist ikke vil lade denne Plante visne ej langt mindre med Rod oprykkes. Hertil kommer endnu, 3