591165550

i Slutteriet, ikke sandt? — O Hr. Etatsraad, jeg veed det; men de 5 a 6000 Daler giør Dem dog ikke fattig. — Saa, saa, holder han 5 a 6000 Daler for Smaating? — Nei, aldeles ikke; men for Dem, og overalt, hvad kan være Dem kostbarere end Deres Sundhed. — Got! men aldeles ingen Doctor, saa maatte jeg betale ham Gang, Raad og Medicin, atter en 20 a 30 Rdlr. bortkastet; det lader jeg nok blive. Lad Jens hente et Pulver paa Apotheket, og sige, hvorfor det skal bruges. — O, lad dog hellere en Medicus kalde, for at undersøge Deres Sygdom, og ordinere hvad der findes tienlig. — Nei, nei, som jeg siger. — Nu, som De behager, jeg lader mig det gierne gefalde. — Saaledes forløb 4 Dage i en bestandig Mavesmerte, der daglig tiltog, al Spise var ham modbydelig, Kræfterne aftog mærkelig, og foraar- sagede ham en Slags Afmagt. Jeg kom til ham den fierde Dag om Formiddagen, han forbandede, som han sagde, den fordømte Mavepine. Jeg anvendte nok et Forsøg at formaae ham til at lade en Medicus kalde. — Ja, sagde han endelig, lad da Doctor B ...........b komme. — Ingen var mere villig at adlyde, end jeg. — Han kom. — Etatsraaden fortalte ham Sygdommen, bad ham ind­ stændig, saa snart muligt, at kurere sig. — Hvor længe har De været syg, spurgte Doctoren? — I en Tid af 4 a 5 Dage. — Det er beklagelig, at De ikke har kaldet mig før. — Jeg tænkte, at Naturen skulde have hiulpet sig selv. — Jeg beder om Forladelse, Deres Sygdom er farlig, det er en Inflammation i Maven, som desuden altid er farlig. — O Gud! det er vel dog ikke saa farligt med mig? — Gud for alting, svarede Doctoren, jeg vil ordinere Dem en meget svag Laxativ — og brug De den Mixtur, en Skeefuld hver Time. — O Gud! Hr. Doctor, forsøm ikke, at jeg bliver snart frisk. — Saaledes forløb atter tre Dage, hver Dag verre, al Medicin var uden Virkning, Doctoren var bekymret, og opgav al Haab, gik til Sengen, — løftede paa Skuldrene. — Hr. Etatsraad, giør Dem reisefærdig. — Ja saa — har