591165550

Den rigeste, den, hvis Udsigter ere meest glimrende, tør han træde frem og sige: Jeg kan aldrig komme til at trænge? Nei, tie, Forvovne! Det staaer i Guds Haand i et Øieblik at forandre din, endog med Retfærdighed, Flid og Stræbsomhed, i mange Aar samlede Rigdom, til yderste Armod. — Og ville du da ikke være glad, om du toges under Armene af dette Selskab, og blev støttet, naar du ved Skiebnens Byrde var synkefærdig? Her sees Selskabets Hensigt i sit klareste L y s; thi just dette, dette eene er Formaalet for Selskabets ædle Hen­ sigter, og som lettelig kan settes i Værk ved foreenede Kræfter. A t foreenede Kræfter kunde bringe Selskabets ædle Hensigt til Fuldkommenhed, dette var det andet, man lovede at sette i klarere Lys. Foreenede Kræfter — Dette Ord kunde maaskee tages i en urigtig Forstand, nogle kunde maaskee troe, at de skulle anspende Kræfterne over deres Evne. Nei, ærede Venner! det Ord, foreenede Kræfter, er her at forstaae i den simple Forstand, det grunder sig paa den gamle Regel: Mange kunde hielpe een, men een ikke mange. Nogle faa, om de end anspendte Kræfterne over Evne, ville lidet kunde udrette til Selskabets Hen­ sigt. Men mange med gandske svage Kræfter, fire Skil­ ling ugentlig, kunde bringe Selskabets Hensigt til Fuld­ kommenhed. Efter Selskabets nu værende Antal Medlemmer seer man sig allerede i Stand, efter 3 Aars Forløb, at kunde understøtte aarlig 16 til 20 Trængende, hver med 20 til 50 Rdlr., efter deres befindende Trang. Man antager, som man vel med temmelig Vished kan, at Selskabet inden disse 3 Aars Forløb i det aller­ mindste voxer til 2000 Personer: Saa kunde aarlig 100 Trængende understøttes, (hvilket dog nok er et større Antal, end nogensinde kan formodes at geraade i Armod i saa føie Tid) hver med 25 til 100 Rdlr. A lt dette kan skce uden at røre den i de 3de Aar