591165550

staaer afmalet. Skoemageren, som ikke længere vil sye Skoe; Lakeien, som vil giftes, og har lært at leve, men ikke lært noget at leve af; Studenten, som forbauses ved, at han skal studere endnu, da han alt er Student. Slige og utrolige flere ville handle, søge om Frihed, faae et Brev, og blive Kiøbmænd. Disse ere vel unægtelig Grunden og Aarsagerne til Handelens Miskredit og slette Gang. Denne lærde Mand har givet saa levende et Skilderie paa den simple og selvgiorte Kiøbmandsstand, de forlade mig at bruge dette Udtryk, uden at fornærme virkelige Kiøbmænd, at jeg ei kalder det med et mildere Navn), da de umuelig kan giøre Paastand paa det de ikke ere, som de først burde lære. Enhver betænke, at de have betalt for det de ere; derfor vil jeg altsaa, for at undgaae videre Disput, kalde dem Kiøbmænd. Jeg vil allene sige, at Pis. Velærværdighed har truffet vore Tiders Kiøbmænds Forfatning saa vel, at jeg vilde ønske denne retskafne Mand en Ærestøtte paa vores Børs med anførte Inskription, at ingen mere skulde tage i Betænkning eller Tvivl, hvorfra vi have saa mange slette Handlende. Det vilde ikke gaae Haandverkerne bedre, naar det ikke var forbundet med det, som man kalder saa forhadt — Ar- beide, og de skammelige Laugsrettigheder, der fordre Mesterstykker, hvilket Collegiet ikke kan forfærdige, og Fuskeren lige saa lidet. Dog seer man ofte, at disse skeer Indgreb i deres Rettigheder, det giver Arbeidet kun liden, men i Gnieren Fordeel. Pivad Under da, at at Kiøbmandstanden, der er saa let at vinde, og des­ uden haver noget Tillokkende, ligesom Lotteriet, at man forestiller sig den herlige Gevinst uden Arbeide, der be­ hager den danske Tænkemaade saa meget, og den der ikke gider, ikke kan, ikke vil, eller skammer sig ved endnu at arbeide, giør Regning paa den uvisse Gevinst, uden at betænke, en god Dreng, en maadelig Svend, en slet Mester. A t det gaaer ligeledes i Kiøbmandstanden, hvor man ikke kan sige, som Hs. Excellences Kudsk, der søgte om at blive Biskop, hvad jeg ei forstaaer, det