591165550

for, og siger almindelig Nei. Hvorledes skal jeg da forstaae det? Regieringen er mild og naadig, Fred og Rolighed i Landet og Staden have vi, overflødig Guds Velsignelse af alle Ting for ringe Priser have vi, Pakhuse, Skibe, Fabriker og Kiøbmænd have vi, fornuftige og ind­ sigtsfulde [Mænd og Folk mangle vi jo heller ikke; vi maa være efterladen, og ikke paapasselige nok. — Ha, ha, Penge mangle vi, hører jeg de fleste klager; ikke andet, er det alt. Det er nok sige de, og hvor skal disse komme fra, naar her er intet at fortiene? og vi har intet at sælge til andre. Men kan vi ikke fortiene Penge hos andre, der har Penge? Dertil ere de alt for indsigtsfulde, og snarere søge at vinde fra os; tilmed er Krediten ikkun liden, og vore Papiirpenge i slet Priis hos andre. — Jeg maa sige dem, mine kiere Medborgere, nu er jeg næsten forsagt, uagtet her nødvendig maa være en Feil paa vores Side, og noget maa ligge skiult i Statens eller den borgerlige Forfatning, der trykker os. Jeg vil give mine kiere Læsere og Medborgere nogle Skilderier, for at fornøie deres Læselyst, imedens at vi nøiere overveie foranførte, om det er mueligt at give en Oplysning, der er antagelig. Imidlertid beder jeg, de vil have mig undskyldt, om jeg ikke efter Ønske kan oplyse denne saa vigtige Sag, og ansee det, som en be­ skikket Skiebne, der ikke kan undgaaes, udbedende mere indsigtsfulde og tænkende Borgeres og Landets Venners Oplysning, som villig skal blive bekiendtgiort, naar de ere af den Vigtighed, der fortiener det. Vær imidlertid ved et frit Mod, mine kiere Medborgere, og fornøi dem med mine Skilderier. Men førend jeg fremlægger disse Skilderier, maa jeg erindre mine Læsere, at de ere Oldsager, som jeg har et meget gammelt Manuskript at takke; dog desuagtet paastaaer jeg, at ingen skal have Ret at fordre Originalen, uden hvem der finder sig truffen, og han maa betale mig. Finder de ingen Liebhabere, som jeg haaber, da har jeg af kopieret dem saa nøie, som mueligt, er jo